Den grønne by
Målet er en markant grønnere by. Et af midlerne til dette er at stille krav til andelen af grønt, når der sker omdannelser i byen. Derfor er der som noget nyt krav om, hvor meget friareal der skal etableres, når der bygges nyt. Dette skal sikre, at der etableres opholdsarealer i forbindelse med nybyggeri. Dette suppleres af krav til biofaktor. En biofaktor er et mål for omfanget- og kvaliteten af et områdes grønne elementer set i forhold til dets størrelse. Hensigten er at få fokus på værdien af det grønne element. Tidligere har det kun været et krav i forbindelse med lokalplaner for byomdannelses- og erhvervsområder. Nu er kravet gældende for alle nye lokalplaner.
En del af den grønne by er naturligvis også de grønne områder samt det, at der er adgang til grønne områder. Dette behandles under Natur og Grønne områder.
Der gælder følgende retningslinjer:
- Ved etablering af boliger og erhverv stilles der krav om etablering af friareal, herunder krav grønne forarealer og biofaktor, som beskrevet under Generelle rammer.
- I områder der er præget af støj, kan friarealer opdeles i primære friarealer og sekundære friarealer. Det skal altid sikres, at der udlægges et primært friareal, hvor grænseværdierne for støj overholdes, og at det primære friareal har en tilpas størrelse til, at det kan rumme områdets opholdsmuligheder.
- Med henblik på at sikre tryghed og understøtte bylivet, skal hegn og hække ud til offentlige byrum, veje og stier minimeres og maksimalt være 1,5 meter høje, så der er mulighed for øjenkontakt.
Friareal
Gennem lokalplanlægningen skal der sikres friarealer til beboere og brugere.
Friarealet udgøres af en ejendoms eller en bebyggelses ubebyggede grundareal, eksklusive parkerings- og tilkørselsarealer, men inklusive den del af det ubebyggede areal, der er forbeholdt fodgængere og cykler.
Andre arealer såsom hævede dæk, tagterrasser og taghaver kan indgå i friarealberegningen, hvis de indrettes til fælles ophold for beboere og brugere.
I lokalplaner kan der optages bestemmelser om, at friarealerne beregnes for flere ejendomme under ét samt om deres udformning, herunder bl.a. fordelingen mellem befæstede og ubefæstede arealer, materialevalg, placering, art og størrelse af beplantning. Der kan ligeledes indsættes krav til hvor stor en andel af friarealerne, der skal etableres på terræn og hvor stor en andel, der skal udformes som fælles friarealer for bebyggelsen.
Biofaktor
Kravet til biofaktor er udvidet med Kommuneplan 2021. Biofaktoren skal anvendes ved nye boligbebyggelser for tæt-lave boliger eller etageboliger, ved byomdannelsesprojekter og i erhvervsområder.
Biofaktoren er et mål for omfanget og kvaliteten af et områdes grønne elementer - set i forhold til områdets størrelse. Forskellige belægningstyper og beplantningstyper får en værdi efter, hvor "grønne" de er. Højeste værdi findes for skove, mens en almindelig græsplæne har en relativt lav værdi, og asfalt har værdien nul.
Ved at stille krav om en høj biofaktor sikres det, at der ikke etableres store arealer med fast belægning, uden at kompensere for dette med f.eks. store træer og tagbeplantning. Et område kan også højne biofaktoren ved at nedbringe mængden af faste belægninger, hvor der ikke kan ske nedsivning. På den måde kan biofaktoren være med til at sikre arealer, eventuelt med frit vandspejl, til nedsivning af regnvand.
Beregning af biofaktor
Til beregning af biofaktor kan bruges følgende værdier for forskellige overflader:
Grundarealer
0,0 Asfalt, beton, fliser, tagsten, tagpap
0,2 Brosten, grusflader
0,3 Piksten (naturstensbelægning), armeret græs
0,5 Tætklippet græs, ikke-permanente vandarealer, krat, buske og hække under 2 meter
1,0 Fritvoksende græs, staudebed, permanent vandareal med ”liv” i
1,5 Krat, buske og hække over 2 meter
2,0 Skovbevoksning
Supplementsarealer
0,5 Regnvandsnedsivning fra belagt areal, tæt/klippet facadebevoksning (for eksempel rådhusvin), tagbeplantning (sedum - lave stenurtstauder)
1,0 Facadebevoksning med volumen (for eksempel vildvin), tagbeplantning (langt frit voksende græs)
1,5 Mindre enkeltstående træers kroneareal, facadebevoksning med stor volumen (for eksempel vedbend)
2,0 Store enkeltstående træers kroneareal
Biofaktoren beregnes ud fra de projekterede grønne og belagte arealer ved nyanlæg og ændringer i eksisterende anlæg. Ved beregningen opmåles arealerne med en bestemt type belægning, beplantning eller lignende og de ganges med faktoren (til venstre). Der kommer et vægtet areal ud for hver type, som til sidst summeres op for hele grunden og divideres med det samlede grundareal.
Regneeksempel
Biofaktor = (125 m² tagsten x 0,0 + 80 m² fliser x 0,0 + 350 m² græsplæne x 0,5 + 85 m² staudebed x 1,0 + 80 m² højt krat x 1,5)/ 720 m² grund = 0,53
Hensigten med at bruge biofaktoren er ikke, at der i hvert tilfælde skal udregnes en meget præcis biofaktor eller, at den angivne værdi skal umuliggøre enhver udbygning og fortætning. Hensigten er at få fokus på værdien af det grønne element og behovet for at kunne nedsive på egen grund.
I forbindelse med lokalplanlægning skal der derfor foretages en mere konkret beskrivelse af, hvordan biofaktoren bruges i det konkrete område. Nogle steder vil den måske skulle bruges mere overslagsmæssigt, mens den andre steder vil skulle beregnes mere nøje.
