--- title: "Om planen" date: "2026-02-26" created: "2025-01-06" --- [Hjem](https://kommuneplan.gladsaxe.dk/) [Om planen](https://kommuneplan.gladsaxe.dk/om-planen) # Om planen Kommuneplanen er en overordnet plan for byens fysiske udvikling. Kommuneplanen består af visioner og politiske mål samt retningslinjer og rammer for byens udvikling de næste 12 år. Kommuneplanen beskriver, hvordan vi vil arbejde med de udfordringer, som vi står overfor, hvad vi vil opnå, og hvor der kan ske en udvikling. Kommuneplanen er bindeleddet mellem statens landsplanlægning og lokalplanlægning i kommunen. Kommuneplanen fastsætter detaljerede bestemmelser i form af kommuneplanrammer, der er udgangspunkt for udviklingen i de enkelte områder i kommunen. Kommuneplanen er alene retningsvisende for kommunens egne planer og sagsbehandling, dvs. at den er ikke direkte gældende overfor borgerne. Det er kommunens ansvar at sørge for, at kommuneplanen overholdes, når der laves lokalplaner, og når borgernes sager behandles. Lokalplaner er derimod direkte gældende for borgerne. ## Kommuneplanens temaer Kommuneplan 2025 er bygget op med et overordnet afsnit – Gladsaxe - en tæt by med plads til udvikling, som beskriver Gladsaxe Kommunes nuværende karakter og de fysiske ændringer. Derudover indeholder planen følgende 5 temaer: ### Byudvikling og boliger Sætter rammerne for, hvordan vi generelt arbejder med udviklingen af vores by og vores boligområder, med udgangspunkt i Arkitekturpolitikken. ### Natur og grønne områder Følger op på Byrådets grønne fokus med Vores grønne Gladsaxe, Træpolitikken, Arkitekturpolitikken samt benyttelse og beskyttelse af vores naturområder i Gladsaxe. ### Erhverv og detailhandel Beskriver den kommende udvikling af detailhandlen samt erhvervsområderne. ### Trafik og Mobilitet Følger op på Trafik- og mobilitetsplan 2024, trafiksikkerhedsplan 2023 og støjhandlingsplan for trafikstøj 2024-2029 ved at fastlægge rammer for letbane, parkering, trafikanlæg, trafikstier, tilgængelighed samt kollektiv trafik. ### Klima, energi og miljø Fastlægger blandt andet målsætninger fra Strategi for Grøn Omstilling samt Spildevandsplanen i forhold til klimatilpasning. ## Kommuneplanens struktur Ifølge planloven skal en kommuneplan indeholde en hovedstruktur, retningslinjer og rammebestemmelser. Derudover skal der redegøres for, hvordan kommuneplanen forholder sig til den overordnede planlægning, som indebærer både planlægning på landsplanniveau samt regional planlægning. En hovedstruktur indeholder de overordnede mål for udviklingen og brugen af kommunens areal, og den viser byrådets afvejning af interesser. Retningslinjer udgør grundlaget for kommunens administration efter planloven og andre love. Det er retningslinjerne, der oplyser, hvilke hensyn byrådet ønsker skal indgå i afvejningen af en ansøgning om tilladelse eller dispensation efter lovgivningen. Rammer er de specifikke regler, som kommunen skal følge i lokalplanlægningen. De viser, hvordan kommuneplanen gennem lokalplanlægningen vil påvirke bygge- og anvendelsesmuligheder generelt og i de enkelte områder. Rammerne indgår også i kommunens vurdering af ansøgninger om byggetilladelse, når der ikke er en lokalplan, og hvor et projekt heller ikke kræver lokalplan. I Gladsaxe Kommune arbejder vi med både generelle rammebestemmelser og rammebestemmelser for enkeltområder, kaldet specifikke rammer. De generelle rammer er ikke geografisk afgrænsede, men fastsætter generelle bestemmelser for hele eller dele af kommunen. De generelle rammebestemmelser omhandler f.eks. emner som parkering og friarealer. Endelig er der redegørelsen, som indeholder baggrundsviden og skal danne grundlag for myndighedernes og offentlighedens forståelse af kommuneplanens bestemmelser. I Kommuneplan 2025 er hovedstruktur, retningslinjer og redegørelse beskrevet under de 5 temaer. Generelle rammer og specifikke rammer, kan læses i afsnittet Kommuneplanrammer. De specifikke rammer, som er gældende for et specifikt geografisk område eller en konkret ejendom, søges frem i en kortsøgning. God fornøjelse med Kommuneplan 2025. Har du spørgsmål til Kommuneplanen eller planlægning generelt, så kontakt Byplan og Landskab på byplanoglandskab@gladsaxe.dk Kommuneplan 2025 bygger videre på den gældende kommuneplan 2021 og dens overordnede principper og væsentligste indhold er fastholdt. Der er sket en generel opdatering i forhold til nye planer, tiltag og lovgivning, samt en sproglig bearbejdning. Der er desuden indarbejdet 8 kommuneplantillæg siden vedtagelsen af kommuneplan 2021. Kommuneplanen er fortsat forankret i Gladsaxestrategien, som blev revideret i 2022, og den inddrager aspekter fra såvel Arkitekturpolitikken og kommunens øvrige politikker og strategier, hvor det er relevant. Der er indarbejdet en række nye planer og politikker, der er vedtaget siden Kommuneplan 2021: Erhvervspolitikken, Trafik- og Mobilitetsplanen 2024, Trafiksikkerhedsplanen 2023 og Støjhandlingsplanen for trafikstøj 2024-2029 m.v. Der er generelt arbejdet med at supplere planen med nogle mere konkrete beskrivelser af Gladsaxe Kommune og den fysiske udvikling, som planen lægger op til, blandt andet i et nyt afsnit om Gladsaxe - en tæt by med plads til udvikling. Der har, i arbejdet med kommuneplanen og de tilhørende politiske drøftelser, været fokus på, hvordan vi fortsat kan udvikle og skabe en god by. Det handler blandt andet om, hvor tæt der skal kunne bygges, og det har ført til, at den maksimale bebyggelsesprocent er blevet nedsat i alle kommunens villakvarterer og i dele af Gladsaxe Erhvervskvarter. Nedenfor gennemgås de større ændringer i forhold til Kommuneplan 2021. ## Ændringer i planen i forhold til Kommuneplan 2021 Kommuneplan 2025 viderefører retningslinjer og rammer fra Kommuneplan 2021, med en række justeringer og tilføjelser. Der er indføjet nye retningslinjer om blandt andet kvaliteten af bynatur, tilgængelighed og prioritering af bløde trafikanter, nedsivning, trafikanlæg, master, og affaldssortering. Der er tilføjet et nyt tema om Den gode by, der samler en række retningslinjer om kvalitet og variation i byudviklingen, som før stod spredt på flere forskellige afsnit. Nogle er omformuleret, og der er tilføjet enkelte nye retningslinjer. En del af retningslinjerne vedrørende klimatilpasning er udgået, men fremgår stadig af redegørelsesdelen. I afsnittet Natur og grønne områder er retningslinjerne om naturbeskyttelse omformuleret, og omstruktureret og retningslinjerne vedr. grønne friarealer mm. er nu samlet i dette afsnit. Det stationsnære område er udvidet i Gladsaxe Erhvervskvarter, for at imødekomme udvidelsesbehov for produktionsvirksomhederne i området. Gladsaxe Kommune har et stort uudnyttet udlæg til butikker, der forhandler pladskrævende varer. Udlæggene fortsætter uændret i Mørkhøj Erhvervskvarter, men fjernes helt i Bagsværd Bypark, og de reduceres i Gladsaxe Erhvervskvarter ved at fjerne den del, der ikke er udnyttet. Derved halveres det samlede udlæg i Gladsaxe Erhvervskvarter til 20.000 m2. Desuden er der indarbejdet større ændringer i både rammer og retningslinjer for kommunes villakvarterer og byomdannelsesområder for at værne om områdernes kvaliteter. De større ændringer er beskrevet mere detaljeret nedenfor, mens resten af ændringerne kan ses i [Kommuneplan 2025](https://kommuneplan.gladsaxe.dk/MOLIRIPAGE/8fc1e04e-643a-4a17-8311-4d849116cf33 "kommuneplanforslaget"). ## Ændring af bebyggelsesregulerende bestemmelser i villakvartererne I Gladsaxe Kommune vil vi gerne bevare vores villakvarterer, samtidig med at vi også gerne vil understøtte en bæredygtig byudvikling. De nye bestemmelser for åben-lav områderne (villakvartererne) bunder i et ønske om at bevare de åbne og grønne villakvarterer, som præger kommunen i dag. Bestemmelserne er også et forsøg på at imødegå flere landsdækkende tendenser, som trækker i den modsatte retning. #### Ændringer Ny rammebestemmelser: Åben-lav bebyggelse må etableres i maks. 1½ etage, i maks. 8,5 m i højde og med et maks. fodaftryk på grunden på 2/3 af byggeretten. Af det samlede areal til småbygninger på en ejendom er det kun den del af arealet, der overstiger 50 m^2^, der medregnes i fodaftrykket. Desuden gælder følgende bestemmelser om grundstørrelse og bebyggelsesprocent: - Grunde på op til 999 m^2^ = maks. B% 25 - men maks. 200 m^2^ boligbebyggelse - Grunde fra 1000-1499 m^2^ = maks. B% 20 bebyggelse - Grunde fra 1500 m^2^ og op = maks. 300 m^2^ bebyggelse **Nye generelle rammer for åben-lav områderne:** Nybyggeri, herunder om- og tilbygninger skal tilpasses det eksisterende terræn. Det betyder, at man skal undgå planering af grunden eller anden form for større terrænregulering. Ved nybyggeri, herunder om- og tilbygninger skal der altid ske en arkitektonisk tilpasning til den eksisterende bebyggelse på ejendommen eller i området. Forhaver til åben-lav boliger skal overvejende fremstå som beplantet grøn have. Efter en konkret vurdering kan der dispenseres til småbygninger over byggelinjen, hvis det ikke bryder med den grønne karakter. Hvis en eksisterende boligbebyggelse er mindst 10 år gammel, og den om- eller tilbygges, frem for at rive ned og bygge nyt, kan der dispenseres til at øge bebyggelsesprocenten med 5 procentpoint som nedenfor: - Grunde på op til 999 m^2^ = maks. 30 % ved om- og tilbygning - men maks. 250 m^2^ boligbebyggelse - Grunde fra 1000-1499 m^2^ = maks. 25 % ved om- og tilbygning - Grunde fra 1500 m^2^ og op = maks. 375 m^2^ boligbebyggelse ved om- og tilbygning Ved om- og tilbygninger kan der desuden dispenseres fra kravet om et fodaftryk på 2/3 af bebyggelsesgraden, hvis det er til hinder for en tilbygning på terræn. **Baggrund** Villakvarterne har fyldt meget i den offentlige debat i det sidste års tid, da enfamiliehuset ikke længere anses for en bæredygtig boligform. Tendenserne er de samme over hele landet, men mest udpræget i forstæderne til København. Generelt er det gennemsnitlige boligareal pr. dansker er steget med 25 % siden 1981. Det giver sig blandt andet udslag i, at eksisterende villa- og parcelhuse rives ned og erstattes af nye større huse, ofte et typehus. Antallet af denne type ”teardowns” er steget fra 14 % i 2011 til 22 % i 2019. Når der rives ned og bygges nyt, er der også en tendens til, at grunden ”nulstilles”, ved at den planeres og ryddes for al beplantning, så der kan startes helt forfra, gerne med en større del belagte arealer. Alt dette medfører et overforbrug af ressourcer, som ikke stemmer overens med en bæredygtig udvikling. I Gladsaxe Kommune ønsker vi, at vores bygninger i højere grad genbruges, renoveres og tilbygges, frem for at rives ned, og vi ønsker at værne om kommunens træer og om det grønne udtryk i det hele taget. **Villakvarternes kvaliteter** Villakvarterer blev oprindeligt kaldt havebyer, hvilket beskriver essensen af kvaliteten i disse områder. Her havde man sin egen have, men var samtidigt en del af et større sammenhængende netværk af individuelle haver med hver deres særpræg og en mangfoldighed af forskellig beplantning. Der var mulighed for at være privat og for at have et fællesskab over hækken. På samme måde rummede enfamiliehuset drømmen om en hverdag, hvor der både var plads til private og familiære aktiviteter. Vejene var er præget af grønne hække og børnene kunne spille bold og tegne med kridt på asfalten. For de fleste er dette stadig billedet på et villakvarter, og det er derfor, så mange af os stadig vælger at bosætte os der. Ikke desto mindre fylder de bebyggede arealer mere og mere og efterlader mindre plads til have som i højere grad belægges med fliser, og vejene kantes af høje hegn og parkerede biler. **Det hidtidige plangrundlag** I de fleste lokalplaner for åben-lav områder er bebyggelsesprocenten i dag 20 eller 25 %, men i Kommuneplan 2008 til 2021 har den maksimale bebyggelsesprocent været 30 %. Det har derfor været muligt at få dispensation til at bygge op til 30 %, selvom lokalplanen sagde noget andet. Der er en stor variation af grundstørrelser i åben-lav områderne startende omkring 600 m2 og op til omkring 3000 m2. Især på grunde fra 1000 m2 og op, er bebyggelsesprocenten i lokalplanerne ikke fuldt udnyttet, hvilket betyder, at der på nuværende tidspunkt er en stor restrummelighed i villakvarterne. Sammenholder man det med muligheden for dispensation til at bygge i op til 30 %, så vil der mange steder kunne bygges to til tre gange så meget bebyggelse som i dag. Set i sammenhæng med tendensen til at øge boligarealet er vi derfor nødt til at ændre plangrundlaget, hvis vi gerne vil bevare villaområderne, som vi kender dem i dag. **Det nye plangrundlag** Med de nye bestemmelser er det målet at give alle mulighed for at bygge et hus med plads til en moderne familie, samtidig med at der efterlades plads til at bevare terræn og beplantning. Der er desuden lagt vægt på, i så høj grad som muligt, at stille alle grundejere lige. Derfor har de mindre grunde en bebyggelsesprocent på 25, hvor den på de større grunde sættes ned til 20. Der er særlige bestemmelser for at modvirke uoverensstemmelser der, hvor bestemmelserne overlapper. Derfor må der på grunde op til 1000 m^2^ maks. bebygges med 200 m^2^ boligareal, som er svarende til de maksimale bebyggede m2 for en grund på 1000 m^2^, hvor B% går fra 25 til 20. Hvis der ikke var sat en begrænsning på den maksimale boligbebyggelse, ville der på en grund på 999 m^2^ kunne bygges mere end på en grund på 1000 m^2^. Med de sidste årtiers store regnskyl, er der også behov for at tage hensyn til afledning af overfladevand, når vi bygger. Derfor har vi i stedet for sat en begrænsning på fodaftrykket på alle grunde på 2/3 af byggeretten. ## Ændring af bestemmelser og retningslinjer i omdannelsesområderne Bagsværd Bypark og Gladsaxe Erhvervskvarter Gladsaxe er en af Danmarks største erhvervskommuner. Målet er at fastholde positionen som en attraktiv erhvervskommune med plads til et mangfoldigt erhvervsliv og arbejdsmarked. For at fastholde positionen som en attraktiv erhvervskommune er det vigtigt at skabe indbydende områder, der appellerer til fremtidens arbejdskraft. Det gøres bl.a. ved at indrette erhvervskvarterne med fodgængere og cyklister for øje, og ved at skabe attraktive bymiljøer med flere bymæssige aktiviteter: interessante bygninger, kulturhistoriske bygninger og spor, beplantning og trygge byrum, som kan motivere flere til at gå eller cykle. I en del af Bagsværd Bypark fjernes muligheden for at bygge nye boliger i området for at imødekomme produktionsvirksomhederne i Bagsværd Erhvervskvarters udviklingsbehov. Derved bliver det alene den del af Bagsværd Bypark, som ligger tæt op mod Bagsværd bymidte, der kan omdannes med blandede boliger og erhverv. Den resterne del af Bagsværd Bypark kan omdannes til nye typer af erhverv. I Gladsaxe Erhvervskvarter har bebyggelsesprocenterne været høje - med tætheder op til 250 %. Det har vist sig svært at omdanne kvarteret med fokus på variation i bebyggelsen, levende kantzoner, det grønne samt bevaring og transformation med så høje bebyggelsesprocenter. I Kommuneplan 2025 er bebyggelsesprocenten i Gladsaxe Erhvervskvarter nedjusteret i nogle områder, så der skabes en gradvis nedtrapning af tætheden i forhold til afstanden til letbanestationen. For at fremme fælles parkeringshuse i erhvervsområderne er der tilføjet en bestemmelse, der sidestiller parkeringshuse på for flere ejendommen med dem for én enkelt ejendom, så de får de samme muligheder for at kunne modregnes i bebyggelsesprocenten jf. reglerne i Bygningsreglement 2018 **Ændringer** - Ændring af anvendelsen i rammeområderne i Bagsværd Bypark: 18BE2 og 18BE3, så der ikke længere er mulighed for at bygge nye boliger. Som konsekvens heraf skifter rammerne navn til 18E2 og 18E3. - Bebyggelsesprocent i Gladsaxe Erhvervskvarter: 17E4, 17E5, 17E6, 17E13 nedsættes fra 150 % til 125 % **Baggrund** I 2023 vedtog Byrådet Kommuneplantillæg nr. 4, der blandt andet justerede rammerne på ejendommene langs Ring 3 mellem Gladsaxe Møllevej og Gladsaxevej til en lavere højde og tæthed. Det er stadig forventningen, at der skal etableres arbejdspladsintensive funktioner i den store skala langs Boulevarden, men mindre intensivt og på en måde, hvor den nye bebyggelse åbner sig mod vejen og den kommende letbane, så det bliver integreret i byens struktur og liv. I Kommuneplan 2025 er bebyggelsesprocenten nedjusteret i rammeområderne i anden række i forhold til Boulevarden, så bebyggelsesprocenten nedsættes fra 150 % til 125 % med henblik på at skabe en gradvis nedtrapning af tætheden, i forhold til afstanden til letbanestationen. I Bagsværd Bypark er kommuneplanen justeret, så områdets udvikling i højere grad end hidtil vil ske i form af nye typer erhverv og i mindre grad med nye boliger. Justeringen sker for at tilgodese udviklingsmulighederne for områdets produktionsvirksomheder. **Pladskrævende varegrupper** Byomdannelsesområderne står overfor en gradvis ændring fra traditionelle erhvervsområder til nye moderne funktionsblandede byområder. Ved at muliggøre flere butikker med særligt pladskrævende varer end de eksisterende kan det føre til stigning i trængsel i områderne og en væsentlig ændring i områdernes attraktivitet. I Kommuneplan 2025 forslås det, at der fremadrettet kun gøres mulighed for pladskrævende varer i Gladsaxe Erhvervskvarter og Mørkhøj Erhvervskvarter. Desuden foreslås det at reducere den store restrummelighed i Gladsaxe Erhvervskvarter ved at fjerne den del der ikke er udnyttet og derved halvere udlægget til 20.000 m2. Muligheden for nye butikker til Pladskrævende varer udgår således fuldstændigt i Bagsværd Bypark. Det skyldes ønsket om en udvikling i byomdannelsesområderne i Bagsværd Bypark og Gladsaxe Erhvervskvarter, der giver attraktive og levende byområder. ## Fingerplan Siden 1947 har Fingerplanen dannet den overordnede ramme for fysisk planlægning i hovedstadsområdet. Grundtanken bag Fingerplanen er: - at koncentrere boliger, handel, virksomheder, offentlige institutioner mv. omkring en veludbygget infrastruktur i Fingerbyen. - at forbeholde områderne mellem og uden for Fingerbyen til grønne kiler, mindre bysamfund, jordbrug mv. Disse principper er konkretiseret i et landsplandirektiv - Fingerplan 2019. Planen regulerer ikke direkte, hvad den enkelte borger kan, men har betydning for, hvor kommunerne kan planlægge f.eks. ny byudvikling eller friluftsområder. Fingerplanen deler Fingerbyen i det indre storbyområde (håndfladen) og det ydre storbyområde (byfingrene). I Gladsaxe Kommune er området inden for Motorring 3 er omfattet af håndfladen) og området uden for Motorring 3 er omfattet af byfingrene. Retningslinjerne fra Fingerplan 2019 er blev indarbejdet i kommuneplan 2021 og er videreført således, at Kommuneplan 2025 fastsætter rammerne for den fremtidige letbane i Ring 3, for planlægning af omdannelse af ældre erhvervsområder og udnyttelse af princippet om stationsnærhed. ## Landsplandirektiv for detailhandel Det nuværende landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet trådte i kraft i 2018. Det fastlægger beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder herunder aflastningsområder, hvor der kan planlægges for udvalgsvarebutikker med over 2.000 m² bruttoetageareal. Fingerplanen deler Gladsaxe Kommune, så området inden for Motorring 3 er omfattet af det indre storbyområde (håndfladen), og området uden for Motorring 3 er omfattet af det ydre storbyområde (byfingrene). Det har betydning for planlægning af detailhandelen, da kommunerne inden for "håndfladen" selv fastlægger den maksimale ramme for detailhandel, mens landsplansdirektivet fastlægger, at nye bydelscentre i byfingrene skal holde sig inden for et maksimalt bruttoetageareal til detailhandel på 5.000 m². Kommuneplan 2025 viderefører eksisterende retningslinjer for planlægning af detailhandel, dog indsnævres områder til særligt pladskrævende varer til alene at omfatte Gladsaxe og Mørkhøj Erhvervskvarter. ## Regional Udviklingsstrategi 2024 Fælles om bæredygtig udvikling Region hovedstadens regionale udviklingsstrategi består af fire overordnede strategispor: - En sund og klimarobust region - Ansvarligt forbrug af ressourcer og mindre CO2-udledning - Sammenhængende og attraktiv mobilitet - Uddannelse til fremtiden Kommuneplan 2025 arbejder med nogle af de samme mål, særligt under: ”En sund og klimarobust region”, hvor der i kommuneplanen er fokus på at klimasikre mod det mere ekstreme vejr med separatkloakering. Vi deler ambitionen om at nedbringe generne fra trafikstøj, ved til at sænke hastigheden og planlægge for bedre og grønnere mobilitet, som også er en ambition under ”Sammenhængende og attraktiv mobilitet” Hertil kommer kommuneplanens mål om mere klimavenlig transport og forbedring af forhold for cykler og gående. I forhold til strategisporet om ”Ansvarligt forbrug af ressourcer og mindre CO2-udledning” har kommuneplanen fokus på omstilling af energi- og varmesektoren ved at ud bygge fjernvarme og på at nedbringe CO2-udledningen fra byggeri ved at opfordre til renovering og genanvendelse, samt at arbejde med cirkulære krav i udbrud og regulere rammerne for bebyggelse. ## Partnerskaber, herunder samarbejde med nabokommuner Gladsaxe Kommune løser en række opgaver, som kræver samarbejde på tværs af kommunegrænser, og som kræver løbende dialog med nabokommuner på forskellige sagsområder. Gladsaxe deltager desuden i flere tværkommunale samarbejder. Ud over denne form for samarbejde med nabokommunerne indgår Gladsaxe Kommune desuden i flere partnerskaber i et forsøg på at løse nogle overordnede problematikker. Herunder kan kort nævnes: **GREATER COPENHAGEN** Greater Copenhagen omfatter Region Skåne, Region Halland, Region Hovedstaden, Region Sjælland og samtlige 85 kommuner i den svensk-danske geografi. Greater Copenhagen samarbejdet er en politisk samarbejdsplatform med fokus på at skabe vækst og erhvervsfremme. Partnerskabet tager udgangspunkt i, at Gladsaxe ikke, som kommune, er i konkurrence med nabokommunerne om at tiltrække virksomheder og investeringer, men at kommunen, som en delaf en samlet region, er i konkurrence med business-regioner som Stockholm og Hamborg. **Hovedstadens Letbane** Hovedstadens Letbane har til opgave at bygge og drive letbanen langs Ring 3. Selskabet ejes af Staten, Region Hovedstaden og de 11 kommuner Ishøj, Vallensbæk, Hvidovre, Albertslund, Brøndby, Rødovre, Høje-Taastrup, Herlev, Gladsaxe, Glostrup og Lyngby-Taarbæk. **Gate 21** Gate 21 er et partnerskab, der består af kommuner, regioner, virksomheder og forskningsenheder, som arbejder for at accelerere grøn omstilling og vækst i Greater Copenhagen. Formålet er at finde løsninger, der reducerer CO2-udledningen og realiserer energi- og ressourcebesparelser. Gladsaxe Kommune deltager aktivt i bl.a. Energi på Tværs, LINC og Silent city. **DK2020** Projektet ’DK2020 – Klimaplaner for hele Danmark’ støttes af Realdania, KL og landets fem regioner. Projektet giver danske kommuner mulighed for at løfte det lokale klimaarbejde til international best practice. Målet er at udvikle en ambitiøs lokal klimahandlingsplan, som viser vejen til netto nul-udledning for kommunen som geografisk område senest i 2050, og som viser, hvordan kommunen vil tilpasse sig klimaforandringerne. **UNICEF – Børnevenlig By** Gladsaxe Kommune har indgået partnerskab med FN’s børneorganisation UNICEF om Børnevenlig By. Formålet med partnerskabet er, at børn og unges perspektiv skal fylde mere, så de får mere indflydelse på de beslutninger, der gennemføres i kommunen. Grundlaget for arbejdet med UNICEFs koncept Børnevenlige Byer er FN’s Børnekonvention og verdensmålene. **Social balance** Gladsaxe Kommune har udarbejdet en strategi for social balance, der ligger til grund for kommunens fremtidige arbejde med at styrke den sociale balance i de dele af byen, der i dag kæmper med store sociale udfordringer. Samtidig arbejder kommunen for at forebygge, at andre dele af byen i fremtiden bliver socialt udsatte. Som et led i strategien, har Gladsaxe Kommune indgået partnerskab og samarbejde med boligorganisationerne om den fælles retning for udviklingen af boligområderne. Arbejdet med at styrke den sociale balance forudsætter, ud over samarbejde med boligorganisationerne, også et samarbejde med borgere, erhvervsliv og frivillige foreninger. **Gladsaxe Erhvervsby** Gladsaxe Erhvervsby er et partnerskab bestående af virksomheder og medarbejdere i Gladsaxe Kommune. Målet er, gennem tiltag og arrangementer, at styrke byen og virksomhederne i erhvervskvartererne. Gladsaxe Erhvervsby er inspireret af en samarbejdsmodel fra udlandet kaldet Business Improvement Districts (BID), der aktivt inddrager grundejere og erhvervslejere i byudviklingen. **BID-netværk i Buddinge, Søborg og Bagsværd** For at skabe de bedst mulige rammer for udviklingen af butikslivet i Gladsaxe er der igangsat BID-netværk i Buddinge, Søborg og Bagsværd. BID-netværket, er et netværk bestående af lokale erhvervsdrivende, foreninger, borgere og ildsjæle, som alle ønsker at skabe vækst og udvikling i deres område. Netværkene tager udgangspunkt i den fælles interesse for at løfte et geografisk afgrænset område og gøre det til et bedre sted at bo, færdes og drive forretning. Kommuneplan 2025 er udarbejdet i overensstemmelse med mål og visioner fra de forskellige tværkommunale samarbejder og partnerskaber. ## Læs mere [Fingerplanen](https://planinfo.dk/landsplanlaegning/fingerplanen) https://planinfo.dk/landsplanlaegning/fingerplanen[Landsplandirektiv for detailhandel](https://planinfo.dk/Media/637905258715984110/landsplandirektiv_for_detailhandel_i_hovedstadsomraadet.pdf) https://planinfo.dk/Media/637905258715984110/landsplandirektiv_for_detailhandel_i_hovedstadsomraadet.pdf[Den regionale udviklingsstrategi 2024](https://www.regionh.dk/om-region-hovedstaden/regionens-centrale-administration/Center-for-Regional-Udvikling/Den-regionale-udviklingsstrategi/RUS-2024-og-frem/Documents/Den_regionale_udviklingsstrategi_2024.pdf) ## Tidlig inddragelse By- og Miljøforvaltningen har under udarbejdelsen af Kommuneplan 2025 haft en tidlig inddragelse om følgende emner: **Nye anlæg til energiforsyning** En drøftelse med relevante interessenter om hvilke nye former for anlæg til energi mv. der skal skabes plads til, og hvilke krav vi skal stille til placering og udformning. **Hverdagslivet i Gladsaxe Kommune** Drøftelser med fokusgruppe om mødesteder og sammenhænge i hverdagslivet ved at tage udgangspunkt i Buddinge By samt en stand på Gladsaxedagen om hverdagslivet i Gladsaxe Kommune. **Den grønne by** Drøftelse med Det Grønne Råd om, hvordan vi kan bruge den nye paragraf i planloven om, at vi kan stille krav til kvalitet i bynatur. **Gladsaxes Erhvervskvarterer** Drøftelse med Gladsaxe Erhvervsråd om, rammerne for udviklingen af særligt Gladsaxe Erhvervskvarter. Hvilken fremtid ser vi ind i? Skal vi fortætte og give mere plads til Life science eller skal den nuværende tæthed fastholdes med henblik på muligheden for mangfoldighed? **Tilgængelighed** Drøftelser om indholdet af et nyt afsnit i kommuneplanen om tilgængelighed for alle med seniorrådet, handicaprådet og tilgængelighedsudvalget. **Politiske drøftelser** Der har undervejs i processen været politiske drøftelser i Økonomiudvalget og Bystrategisk Råd herunder to drøftelser med fokus på villakvarterernes udvikling og Erhverv og detailhandel. ## Høringsperioden Forslag til Kommuneplan 2025 er i offentlig høring fra den 4. marts til 29. april 2026. I den periode er der mulighed for at komme med bemærkninger til forslaget via [kommunens høringsportal](https://kommuneplan.gladsaxe.dk/MOLIRIPAGE/a8810d56-5d37-4e3e-84eb-41b90b2cae49 "kommunens høringsportal"). [​](https://kommuneplan.gladsaxe.dk/www.gladsaxe.dk/hoering "www.gladsaxe.dk/hoering") ## Endelig vedtagelse Kommuneplan 2025 forventes endeligt vedtaget i løbet af sommeren 2026. Forslag til Kommuneplan 2025 er omfattet af krav om miljøvurdering, og der er derfor udarbejdet en miljørapport om planens påvirkninger på miljøet. Forud for udarbejdelsen af miljørapporten er der gennemført en afgrænsning af rapportens omfang og indhold. Afgrænsningen har været i høring hos de berørte myndigheder, og på denne baggrund er følgende emner udvalgt til at indgå i rapporten: Biologisk mangfoldighed, Befolkning og menneskers sundhed, Klimatiske faktorer, Materielle goder og Kumulative effekter. Konklusionen i miljørapporten er, at forslag til Kommuneplan 2025 ikke indeholder store ændringer i forhold til den tidligere planlægning. Der er derfor ikke fundet væsentlige miljøpåvirkninger som følge af planens ændringer. [Miljørapporten, der omfatter både Kommuneplan 2025 og kommuneplanlægningen siden 2017](https://b0906prodhubsto.blob.core.windows.net/eahub/views/e92296ce-1a1f-4eb2-8811-ce8f80ff2a08/fc0c8cf8-ef39-49f3-ad36-71af0075be30/Miljørapport%20for%20Kommuneplan%202025%20m.fl.pdf "Miljørapporten, der omfatter både Kommuneplan 2025 og kommuneplanlægningen siden 2017 ") kan læse her. Du kan også læse hele [Forslag til Kommuneplan 2025](https://dokument.plandata.dk/11_12133318_1772458290492.pdf "Forslag til Kommuneplan 2025") i pdf.