Bagsværd Bypark
Vision
Den nordlige del af Bagsværd Erhvervskvarter skal omdannes til en tæt og attraktiv bydel med en blanding af boliger og detailhandel samt kontor- og servicevirksomhed. Området, kaldt Bagsværd Bypark, er omfattet af en helhedsplan, der rummer Byrådets vision for udviklingen af området.
Hovedgrebet er visionen om kludetæppet, der betegner en blandet by, både gennem en stor variation i skala og udtrykket i bebyggelserne.
Tværs gennem området løber ”Diagonalen”, en grøn gang- og cykelforbindelse. Det forventes, at området vil kunne rumme 1.000-1.500 boliger, offentlige formål, kontor- og serviceerhverv samt detailhandel.
Ny rekreativ og grøn forbindelse
Diagonalen, der strækker sig gennem hele bydelen, skaber en overordnet forbindelse fra Bagsværd Sø over Bagsværd Bymidte til Smør- og Fedtmosen. Den snor sig gennem bydelen med en blanding af pladser, gader og grønne parkagtige rum og vil udgøre et nyt rekreativt byrum i byen til glæde for bydelens beboere og borgere i øvrigt, der vil tage en attraktiv genvej.
Fem forskellige bykvarterer
Bagsværd Bypark får fem mindre bykvarterer med hver sin identitet, særlige steder, strækninger og byrum, så området samlet vil opleves som spændende og varieret. Byrum skal indbyde til ophold og bevægelse og inspirere til et sundt og aktivt liv. Området får med Diagonalen et markant grønt præg, der binder kvartererne sammen. I bykvarteret mod Bagsværd Bymidte og Bagsværd Station vil bebyggelsestætheden være højest og mest bymæssig. Det vil også rumme den største del af boliger, hvorimod tætheden i kvarteret mod motorvejen vil være lavere, og det vil være her, hvor andelen af erhverv er større.
Hvad er næste skridt?
Området skal udvikles og omdannes over tid og i samarbejde med grundejere, investorer og virksomheder. Udviklingen af området kobles med både udvikling af bymidten, indsatsen for at skabe social balance i Værebro Park samt den kommende omdannelse af området ved Ringbo og Bakkeskolen.
Kommende projekter skal leve op til visionen i helhedsplanen for Bagsværd Bypark. Der er derfor fastsat rækkefølgebestemmelser for udbygningen. Den vestlige del af området kan ikke udbygges før, den østlige del af området er udbygget. Omdannelsen i området kan ikke starte før, der som minimum er etableret en del af gang- og cykeldiagonalen, ligesom det skal være dokumenteret, at områdets infrastruktur kan bære den byvækst, omdannelsen giver mulighed for. Rækkefølgen kan dog fraviges, hvis der udarbejdes lokalplan for større delområder, så de bærende træk i helhedsplanen sikres.
Før udbygningsmulighederne kan realiseres, skal der udarbejdes lokalplaner, der fastlægger de nærmere rammer for, hvad der kan bygges i området. I den efterfølgende planlægning af området vil der blive lagt vægt på, at der arbejdes med variation i boligformer, blandt andet muligheden for at kunne etablere seniorvenlige bofællesskaber eller andre ny boformer med fokus på fællesskab. Krav til arkitekturen skal indarbejdes i lokalplaner, og der skal stilles specifikke krav til variation i facaderne ud mod Vadstrupvej. Både i form af udseende og i form af indryk af facaderne ud mod vejen. Krav til bæredygtighed forsøges indarbejdet i kommende lokalplaner indenfor planlovens rammer, ligesom der vil ske en nærmere vurdering af bilag IV-arter i området i forbindelse med lokalplanlægning af området. Endelig skal der, i forbindelse med de enkelte lokalplaner for boliger, tages stilling til, om Gladsaxe vil udnytte muligheden for at stille krav om almene boliger.
Indtil videre er der alene udarbejdet lokalplan for Solhusene i områdets nordøstlige ende, for boliger på Laurentsvej samt for kontor og serviceerhverv, i form af hotel og fitness i den sydøstlig del. Der vil løbende blive udarbejdet yderligere lokalplaner for området i takt med områdets omdannelse. Lokalplaner skal udarbejdes ud fra helhedsplanen, kommuneplanrammerne samt ud fra de angivne retningslinjer.
