Byomdannelsesområder
Gladsaxe Kommune er en fuldt udbygget kommune. Byudvikling vil derfor fortrinsvis ske gennem omdannelse og fortætning af eksisterende byområder.
Størstedelen af byomdannelsen foregår i de to store områder, Gladsaxe Erhvervskvarter og Bagsværd Bypark, hvor en gradvis ændring fra traditionelle erhvervsområder til nye moderne funktionsblandede byområder er i gang. Også i andre dele af kommunen vil mindre byomdannelser bidrage til et ændret bybillede med ny arkitektur og nye anvendelser.
I Gladsaxe Erhvervskvarter handler omdannelsen ikke om at afvikle erhverv og produktion, men om at omdanne området til et mere moderne og bæredygtigt erhvervsområde. Der er en proces undervejs, hvor rammerne for området langs Boulevarden i Gladsaxe Erhvervskvarter skal revurderes. Det er forventningen, at bebyggelsesprocenten nedsættes med begrundelse i, at området ikke kan bære den øgede trafik, samt at der samlet set er en meget stor rummelighed til erhverv langs letbanen i Ring 3. Det er stadig forventningen, at der skal etableres arbejdspladsintensive funktioner i den store skala langs Boulevarden, men for at sikre den gode by forventes de nuværende rammer at blive nedjusteret.
Der gælder følgende retningslinjer:
- Byomdannelse skal fortrinsvis ske gennem omdannelse og fortætning af utidssvarende erhvervsarealer, funktionstømte områder og udvalgte stationsnære arealer til nye moderne funktionsblandede byområder med arkitektur af høj kvalitet.
- I andre byområder kan der ske små lokale omdannelser ved for eksempel at tilføre ny bebyggelse og nye anvendelser.
- Der skal sikres variation og kvalitet i byomdannelsesområderne ved at se på områderne ud fra en helhed, som omfatter blandt andet byrum, aktiviteter, institutioner, kulturarv, forbindelser, kollektiv transport og sammenhæng til naboområder.
- De historiske og arkitektoniske værdier skal identificeres samt bruges til at skabe identitet og kvalitet i områderne.
- Der skal sikres trygge områder med mødesteder og grønne udearealer, der skaber rammer for et sundt og aktivt liv. Varierede byrum skal indbyde til ophold, bevægelse, fællesskaber og oplevelser for alle grupper af borgere.
- Parkering skal så vidt muligt tilvejebringes i konstruktion eller under terræn, og løsninger kan med fordel omfatte større sammenhængende arealer.
- Byomdannelsesområderne skal kobles op på den omkringliggende by ved etablering af attraktive og grønne sammenhængende gang- og cykelforbindelser.
- For større byomdannelsesområder skal der udarbejdes mobilitetsplaner med henblik på at fremme bæredygtige trafikformer.
- Projekter inden for de større byomdannelsesområder skal være af en sådan størrelse, at de på den ene side kan sikre en sammenhængende planlægning, og på den anden side ikke bliver så store, at områdernes udformning ikke opfylder målet om en varieret by.
- Ved nyudlæg af rammer til miljøfølsom anvendelse og lokalplanlægning for miljøfølsom anvendelse skal det sikres, at disse og de udendørs opholdsarealer ikke er belastet af støj samt lugt-, støv- og anden luftforurening fra trafik, virksomheder, tekniske anlæg mv. over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier.
I planlægningen skelnes der mellem særlige byomdannelsesområder udpeget efter planlovens § 11 og andre områder, der ikke er udpeget som egentlige byomdannelsesområder, men hvor der alligevel sker en form for omdannelse ved for eksempel fortætning eller ændret anvendelse. Retningslinjerne gælder for begge typer af områder.
De særlige byomdannelsesområder kan udpeges i kommuneplanen. For disse områder gælder, at støjbelastede erhvervsaktiviteter skal være afsluttet eller under ophør i den overvejende del af området.
I lokalplaner for særlige byomdannelsesområder kan arealer belastet med erhvervsstøj udlægges til støjfølsom anvendelse, når der er sikkerhed for, at støjbelastningen ophører i løbet af en periode, der ikke væsentligt overstiger 8 år efter lokalplanens bekendtgørelse. Hermed er der mulighed for en gradvis omdannelse af området med boliger med videre således, at der i en begrænset periode tillades en lidt højere støjbelastning fra erhverv, end de sædvanlige vejledende støjgrænser tillader. Udpegningen af særlige byomdannelsesområder giver også mulighed for at sikre driften af områdets fællesarealer og fællesanlæg gennem krav i lokalplan om dannelse af grundejerforening.
Bagsværd Bypark og Gladsaxe Erhvervskvarter er udpeget som byomdannelsesområder i henhold til planlovens § 11. I Gladsaxe Erhvervskvarter er det kun matrikel 8a Buddinge, på den sydøstlige side af Boulevarden, der kan omdannes til boliger. For de andre områder er formålet at muliggøre en omdannelse og fortætning til erhvervs- og serviceformål m.m., der er forenelige med ønsket om et blandet by- og erhvervskvarter.
For Bagsværd Bypark gælder det, at der endnu ikke er vished for, at virksomhedsstøjen i området ophører indenfor en periode af 8 år. Så længe der ikke foreligger en aftale herfor, skal udviklingen af området ske under hensyn til gældende støjgrænser.
Ændring af anvendelserne i byomdannelsesområderne sker under hensyntagen til de eksisterende virksomheder, så de ikke pålægges nye miljøkrav som følge af omdannelsen.
Den kommunale planlægning skal sikre, at der ikke planlægges for nye anlæg eller ændrede anvendelser, der belastes af støj, lugt, støv og anden luftforurening ud over de vejledende grænseværdier. Konkret planlægning kan dog udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse, hvis planen med bestemmelser om etablering af afskærmningsforanstaltninger m.v. kan sikre den fremtidige anvendelse mod støjgener. Konkret planlægning kan endvidere udlægge arealer, der er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening fra produktionsvirksomheder-, transport- og logistikvirksomheder og husdyrbrug, til boliger, institutioner, kontorer, rekreative formål m.v., hvis planen med bestemmelser om bebyggelsens højde og placering kan sikre den fremtidige anvendelse mod en sådan forurening.
