Skip til hoved indholdet Søg Søg

Tilgængelighed for alle

Tilgængelighed for alle

Alle skal kunne deltage i fællesskabet

I Gladsaxe Kommune arbejder vi for at sikre god tilgængelighed for alle på vores veje, pladser og stier. Det gør vi ved at tilgodese alle brugere og finde det bedste kompromis i samspil med den gode by.

Valg af belægninger, beplantning, belysning og inventar er alt sammen elementer, som har indflydelse på det tilgængelige byrum. I Gladsaxe Kommune arbejder vi for, at tilgængelighed bliver en del af designet og arbejder blandt andet med naturlige ledelinjer for synshandicappede.

Der gælder følgende retningslinjer:

  • I helhedsplaner og lokalplaner arbejdes der med sammenhængende stinet for fodgængere og cyklister. Hermed forstærkes forbindelserne i byen. Vi arbejder som udgangspunkt med delte stier, hvor fodgængertrafikken er adskilt fra cykel- og biltrafikken.

  • Der arbejdes med etablering af grønne hjørner og oaser med mulighed for hvil. Det grønne giver ro til den trætte hjerne og hvilemuligheder er vigtige for mange borgere. Både i den overordnede planlægning og på detailniveau arbejder vi for at indarbejde flere bænke, som er tilgængelige for alle.

  • I Gladsaxe Kommune arbejder vi for, at tilgængelighed for alle bliver en integreret del af vejdesignet. Vi arbejder bl.a. med facader, opkanter og afvigelser i belægninger mm. som vejledning for synshandicappede.

Tilgængelighed for alle

For at forbedre tilgængeligheden er det nødvendigt at arbejde på flere niveauer både med den overordnede planlægning, udformningen af veje og stier samt i anlæg og drift.

I helhedsplaner og lokalplaner arbejdes der med sammenhængende stinet for fodgængere og cyklister og delte stier, hvor fodgængertrafikken er adskilt fra cykel- og biltrafikken. Hermed forstærkes forbindelserne i byen.

Når der skal sikres god tilgængelighed, er der ofte behov for at indgå kompromisser. Brugerne er forskellige, ligesom deres behov. Hvor kørestolsbrugeren har brug for jævne belægninger og niveaufri overgange, har den blinde brug for følbare kontraster og opspring. Farvekontraster og mønstre i belægningerne kan vejlede svagsynede, men give udfordringer for mennesker med en kognitiv funktionsnedsættelse.

En af de store udfordringer for mennesker med funktionsnedsættelser er vejarbejde. Gangbaner spærres, ruter omlægges, og kantstensopspring er svære at forcere. I Gladsaxe Kommune arbejder vi for at sikre tilgængelighed under anlæg. Dette gør vi ved at stille krav ved udstedelse af gravetilladelser til entreprenører på kommunens veje og stier.

Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk
Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback