Trafik og mobilitet
I Gladsaxe Kommune vender vi trafikhierakiet. Det betyder, at der hvor det er muligt, prioriterer vi de bløde trafikanter frem for bilerne. Vi tager udgangspunkt i vores Trafik- og Mobilitetsplan og Trafiksikkerhedsplan for at fremme klimavenlig transport og mobilitet. Vores Trafik- og Mobilitetsplan sigter mod at forbedre forholdene for cyklister og fodgængere ved at udbygge cykelstinettet og skabe bedre forbindelser i byen, så det bliver nemt og sikkert at vælge cyklen eller at gå.
Samtidig har Trafiksikkerhedsplanen et overordnet fokus på at sikre trafiksikkerhed, især for børn, ved at skabe sikre veje og trafikforhold. Vi arbejder også på at udvide den kollektive transport og forbedre adgangen hertil, så det bliver attraktivt at benytte offentlig transport med gode skiftemuligheder. Derudover indeholder vores planlægning konkrete initiativer for at fremme bæredygtig mobilitet og mikromobilitet, som understøtter en mere grøn, sikker og fleksibel transport i hverdagen.
Bæredygtige transportformer
Gang
Gang og cykling skal være så attraktivt, at det vælges som de primære transportformer i byen. Det gør vi blandt andet ved at fortove skal være sammenhængende og anlægges i jævn belægning samt have plads til, at to personer kan gå ved siden af hinanden. Lyssignaler designes, så fodgængere og cyklister har fortrinsret. Der arbejdes på at undgå tvungen fodgængertryk, hvor fodgængere skal trykke for at få grønt. Hermed får fodgængere automatisk grønt lys ved overgange. Derudover vil vi fortsat forbedre gangforholdene i kommunen, især i områder med "missing links" mellem destinationer.
Cykling
For at gøre det endnu mere attraktivt at cykle, arbejder vi forsat på at sikre god cykelfremkommelighed på vejene. På de store veje med tung biltrafik prioriterer vi en robust cykelinfrastruktur. Samtidig arbejder vi på at reducere unødig bilkørsel på de mindre veje, så cyklister kan føle sig mere trygge. Biltrafikken ledes i videst muligt omfang til de større veje, hvor adskilte cykelstier sikrer, at cyklisterne kan færdes trygt, selv med tæt biltrafik.
Kollektiv trafik
Hovedstadens Letbane langs Ring 3 spiller en stor rolle i forhold til udbygning af den kollektive transport. Letbanen kan dog ikke stå alene, og mulighederne for at opgradere nuværende strækninger betjent med bus, til f.eks. letbane eller BRT (Bus Rapid Transit), skal undersøges for at forbedre mulighederne for kollektiv transport. Herudover er bussernes fremkommelighed generelt et fokuspunkt.
Vi sætter særligt fokus på at understøtte den kollektiv transport i udviklingen af byomdannelsesområderne. Det gør vi ved at understøtte mobilitetstiltag og de bløde trafikanter med krav om gode forbindelser, cykelparkering med videre.
Der gælder følgende retningslinjer:
Når der planlægges i byen, skal den bløde trafik fremmes ved at sikre plads og trafiksikkerhed for gående og cyklister.
Vi prioriterer adgangen for bløde trafikanter med fokus på gode løsninger for sikkerhed, flow og forbindelser til den omkringliggende by.
Serviceniveauet for den kollektive trafik skal fastholdes, og hvor det er muligt, skal der gennemføres tiltag, der sikrer en hurtigere afvikling i bustrafikken.
Der skal fastholdes og udvikles gode forbindelser på tværs af byen og til- og fra trafikale knudepunkter.
Link til kort med søgefunktion - Bæredygtige transportformer
Bæredygtige transportformer
CO2-udledningen fra trafikken er en af vores største udfordringer. På blot 10 år er antallet af biler i Gladsaxe steget med 29 %. Flere og flere pendler i bil til- og fra arbejde i takt med, at vi får flere arbejdspladser og borgere i både Gladsaxe og i hovedstadsregionen. Trafikken udgør derfor en større og større andel af den samlede udledning af CO2 i Gladsaxe og resulterer samtidig i trængsel, støj og luftforurening. For at nå målet om 70 % reduktion af CO2 i 2030 kræver det, at vi reducerer udledningen fra trafikken i Gladsaxe markant.
Vi skal derfor både arbejde for, at flere vælger grønne transportmidler, men også for generelt at reducere transportbehovet for ikke grønne transportmidler. En reduktion af bilismen vil samtidig afhjælpe den trængsel og støj, som også er en af effekterne af, at Hovedstadsområdet vokser med flere borgere og flere arbejdspladser.
Byrådet har, i Strategi for Grøn omstilling, sat et mål om, at bilismen skal reduceres med 10 % senest i 2030. Dette skal blandt andet gøres ved at styrke den kollektive transport, få flere til at vælge cyklen og understøtte samkørsel og delebilsløsninger.
Gang
Gang er en del af alle transportformer. Uanset om man primært cykler, benytter kollektiv trafik eller kører i bil, så starter og slutter turen til fods. Gang er sundt, enkelt, klimavenligt og ideelt til kortere distancer. Gode forhold for fodgængere bidrager til et levende og sikkert bymiljø.
I 2022 gik borgerne i Gladsaxe over 60 % mere end i 2019. Denne markante stigning kan til dels tilskrives coronanedlukningerne, men det er tydeligt, at antallet af gående fortsat er stigende.
Gladsaxe Kommune har mange brede veje og store vejrum. Derfor er der i planlægningen særlig fokus på at gøre det attraktivt at gå ved at skabe variation og oplevelser i øjenhøjde.
Cykling
De cykelprojekter, der prioriteres højst, er projekter, der får flere borgere til at skifte bilen ud med cyklen, især i forbindelse med skoletransport for børn. Gode cykelforhold fremmer sunde transportvaner, der kan tages med ind i voksenlivet. Fokus ligger på ruter med høj bil- og cykeltrafik samt integration af nye cykelstier i det eksisterende netværk. Innovative løsninger undersøges også på smalle veje, såsom løsninger som cykelgader.
Vi vil fortsat arbejde for en udbygning af cykelstierne og indgå i det regionale samarbejde om udviklingen af supercykelstier.
Kollektiv transport
Letbanen langs Ring 3 vil ligge som en ring omkring København og styrke den kollektive trafik på tværs af byfingre og S-togslinjer. Anlægsarbejdet er i fuld gang, og i Gladsaxe kommer der seks letbanestationer.
Letbanen vil betjene mange arbejdspladser og boliger i hovedstadsområdet og skabe høj fremkommelighed for borgere, erhvervsliv og pendlere. De nye letbanestop bliver knudepunkter, der skal være funktionelle, trygge og attraktive byrum, der med stier, skaber forbindelser og let adgang til den omkringliggende by.
Den øvrige kollektive transport spiller også en stor rolle, og koblingen mellem forskellige transportformer skal kunne fungere nemt og effektivt.
Som en del af at understøtte mulighederne for kollektiv transport er Gladsaxe med i projekt om at få en BRT, en hurtig busforbindelse i eget tracé, til Bagsværd, som erstatning for S-buslinje 400S. På nuværende tidspunkt er Region Hovedstaden ved at udarbejde Miljøkonsekvensvurdering af projektet.
Gladsaxe Kommune er bundet op på den regionale kollektive transportstruktur med S-banen til Farum og København. Linjen har fem S-togs-stationer i kommunen.
De større veje, bebyggelser og erhvervskvarterer i kommunen betjenes af en række højklassede buslinjer. Derudover betjener en række buslinjer lokalområder i kommunen.
Omstillingen af den kollektive transport til nulemission er i gang, og ved udgangen af 2025 kører størstedelen af busdriften på el. Den kommunale busdrift vil være fuldt omstillet til el i 2026/2027.
Parkering og mobilitetsplanlægning
Bilen belaster CO2-regnskabet i betydelig grad. Kø og forsinkelser på vejnettet medfører tab af arbejdstid og øget belastning af miljøet.
Samtidig betyder stigningen i antallet af biler og deres stigende gennemsnitsstørrelse, at de optager mere plads i bybilledet. Derfor er det nødvendigt at bevare parkeringspladser til borgere, erhvervsliv og handlen, men også at sikre plads til byliv, grønne områder, fortove og cykelstier. Denne konkurrence om pladsen kræver nøje prioritering af, hvor det giver mening at bevare parkering, og hvor det er bedre at fremme bylivet.
I fremtidens trafikplanlægning skal vi finde løsninger, der skaber den nødvendige sammenhæng mellem transportbehov, klima og adfærd. Det skal være let og attraktivt at vælge en bæredygtig transportform som kollektiv trafik, cykling eller gang. Dette kan ske ved at skabe gode rammer for disse transportformer og styrke mulighederne for at kombinere forskellige transportformer, eller bruge bilen mere fornuftigt – for eksempel i form af elbiler og delebilsløsninger.
Mobilitetstiltag skal generelt ske i partnerskaber med virksomheder, pendlere, beboere, bygherrer og andre myndigheder for at koordinere og forbedre adgangen til de bæredygtige transportvalg.
I byomdannelsesområder er der et særligt potentiale for at understøtte mobilitetsplanlægningen og adgangen til bæredygtige transportformer.
Der gælder følgende retningslinjer:
Der skal sikres tilstrækkelig plads til attraktiv cykelparkering ved større trafikknudepunkter, stationsforpladser og lignende, så kombinationen mellem cykel og kollektiv trafik forbedres.
I projekter med mikromobilitet, som f.eks. delecykler, el-løbehjul, m.m., skal det sikres, at det ikke er til gene eller forstyrrer trafiksikkerheden i byen.
Ved nybyggerier og større ombygninger stilles der krav om et antal parkeringspladser til elbiler, samt forberedelse af området med el-ladeinfrastruktur eller infrastruktur til andre drivmidler til fremtidig brug.
El-ladestandere og infrastruktur skal etableres efter principperne i Strategisk Plan for Ladeinfrastruktur.
Parkering skal ske på egen grund eller som fælles løsning i kvarteret i konstruktion i form af parkeringskældre eller konstruktion over jorden (parkeringshus).
Der skal etableres parkeringspladser og cykelparkeringspladser i henhold til de normer, som er fastsat i de generelle rammer.
Cykelparkering skal i videst muligt omfang placeres ved indgange og integreres i det arkitektoniske helhedsgreb.
I forbindelse med planlægning for cykelparkering, skal det sikres, at der både er tilstrækkelig plads, samt at valg af cykelstativer tager hensyn til mangfoldigheden af cykler.
Der skal i lokalplaner stilles krav til antal ladcykler, med udgangspunkt i det konkrete sted og funktion.
Mobilitetsplanlægning
Mobilitet skal ses i et helhedsperspektiv for at give mest værdi. Mobilitetsplanlægning strækker sig ud over kommunegrænsen og skal tænkes ind i et regionalt perspektiv.
Arbejdet med overgangen til mere bæredygtige transportformer samles og koordineres i mobilitetsplanlægningen, som dækker over en bred vifte af tiltag.
Eksempler på dette er pendlerparkering ved Skovbrynet Station og Gladsaxe Kommunes nye forsøg med delemobilitet for cykler. Her har vi i samarbejde med de otte andre letbanekommuner, opsat 1.800 Dott-el-delecykler, der fordeles på over 160 offentligt tilgængelige hente- og afleveringsområder. Projektet går ud på at teste, hvilke delemobilitetsløsninger der vil fungere bedst i Gladsaxes kontekst. Så når letbanen står klar i 2026, vil vi i Gladsaxe Kommune have et fintmasket delemobilitetssystem.
For yderligere at understøtte, at vi skal have flere over i den kollektive transport eller over på cyklen, skærpede vi parkeringsnormerne med Kommuneplan 2021. Det bliver løbende effektueret i nye lokalplaner, hvor de nye parkeringsnormer reflekterer den bymæssige tæthed, stationsnærhed samt de mobilitetsløsninger, der fremadrettet skal understøtte den kollektive trafik. Dertil kommer en udbygningen af netværket af el-ladestandere for at skabe bedre forudsætninger for, at borgerne kan vælge bæredygtige transportløsninger.
I byomdannelsesområderne bliver der særlige muligheder for at arbejde med mobilitetsplanlægningen, f.eks. grundet stationsnærhed, tæthed eller de muligheder, der kommer, når større områder står over for en fysisk forandring. Det giver anledning til at gentænke vejstruktur, fremkommelighed og kobling til den omkringliggende by og at arbejde mere intensivt med løsninger for delebiler, mikromobilitet, stiforbindelser, reduktion af parkeringsnormer samt fremme gang og cyklisme.
Parkering
Parkeringskrav er beskrevet i de generelle rammer. Parkeringsnormerne for biler er opdelt efter funktion, f.eks. boliger, erhverv, institutioner, detailhandel m.v. Parkeringsnormerne afspejler dermed de forskellige anvendelsers parkeringsbehov. For visse offentlige formål skal parkeringsnormen fastsættes på baggrund af et konkret skøn.
Der er for bilparkering forskellige normer alt efter om lokaliteten er indenfor de stationsnære områder eller -kerneområder, eller om den er uden for (resten af kommunen). For at tilskynde til at begrænse biltrafikken er alle parkeringsnormer formuleret som maksimums normer.
Parkeringspladser skal tilvejebringes på egen ejendom. I lokalplaner kan det efter konkret vurdering tillades, at parkeringsdækningen finder sted i kvarteret, f.eks. på private fællesveje eller i parkeringsanlæg. For byomdannelsesområderne kan det være i fælles anlæg for hele området.
Der kan i lokalplaner stilles krav om, at en andel af parkeringspladserne forberedes, til eller forsynes med el til opladning af elbiler eller andre alternative drivmidler.
For at understøtte skiftet fra benzin- og dieseldrevne køretøjer til eldrevne køretøjer har Gladsaxe Kommune siden 2021 opsat 300 offentlige ladestandere og udskiftet al kommunal transport til el.
Tilgængelighed for alle
Alle skal kunne deltage i fællesskabet
I Gladsaxe Kommune arbejder vi for at sikre god tilgængelighed for alle på vores veje, pladser og stier. Det gør vi ved at tilgodese alle brugere og finde det bedste kompromis i samspil med den gode by.
Valg af belægninger, beplantning, belysning og inventar er alt sammen elementer, som har indflydelse på det tilgængelige byrum. I Gladsaxe Kommune arbejder vi for, at tilgængelighed bliver en del af designet og arbejder blandt andet med naturlige ledelinjer for synshandicappede.
Der gælder følgende retningslinjer:
I helhedsplaner og lokalplaner arbejdes der med sammenhængende stinet for fodgængere og cyklister. Hermed forstærkes forbindelserne i byen. Vi arbejder som udgangspunkt med delte stier, hvor fodgængertrafikken er adskilt fra cykel- og biltrafikken.
Der arbejdes med etablering af grønne hjørner og oaser med mulighed for hvil. Det grønne giver ro til den trætte hjerne og hvilemuligheder er vigtige for mange borgere. Både i den overordnede planlægning og på detailniveau arbejder vi for at indarbejde flere bænke, som er tilgængelige for alle.
I Gladsaxe Kommune arbejder vi for, at tilgængelighed for alle bliver en integreret del af vejdesignet. Vi arbejder bl.a. med facader, opkanter og afvigelser i belægninger mm. som vejledning for synshandicappede.
Tilgængelighed for alle
For at forbedre tilgængeligheden er det nødvendigt at arbejde på flere niveauer både med den overordnede planlægning, udformningen af veje og stier samt i anlæg og drift.
I helhedsplaner og lokalplaner arbejdes der med sammenhængende stinet for fodgængere og cyklister og delte stier, hvor fodgængertrafikken er adskilt fra cykel- og biltrafikken. Hermed forstærkes forbindelserne i byen.
Når der skal sikres god tilgængelighed, er der ofte behov for at indgå kompromisser. Brugerne er forskellige, ligesom deres behov. Hvor kørestolsbrugeren har brug for jævne belægninger og niveaufri overgange, har den blinde brug for følbare kontraster og opspring. Farvekontraster og mønstre i belægningerne kan vejlede svagsynede, men give udfordringer for mennesker med en kognitiv funktionsnedsættelse.
En af de store udfordringer for mennesker med funktionsnedsættelser er vejarbejde. Gangbaner spærres, ruter omlægges, og kantstensopspring er svære at forcere. I Gladsaxe Kommune arbejder vi for at sikre tilgængelighed under anlæg. Dette gør vi ved at stille krav ved udstedelse af gravetilladelser til entreprenører på kommunens veje og stier.
Trafikstier og rekreative stier
Gladsaxe har et veludbygget net af trafikstier og rekreative stier. Flere af stierne benyttes både af cyklister og fodgængere. Der arbejdes dog på at adskille dem, hvor det er muligt, for at øge trygheden og tilgængeligheden for fodgængere samt forbedre cyklisternes fremkommelighed.
Trafikstier understøtter den trygge og hurtige transport i hverdagen. Trafikstier skal gøre det attraktivt at vælge cyklen som transportmiddel i hverdagen – også i kombination med andre transportmidler.
Det regionale system af rekreative stier er stier i eget tracé, som forbinder byområder med friluftslandskabet, også på tværs af kommunegrænserne. Det gør det til en rekreativ oplevelse at komme til de omgivende friluftslandskaber eller at benytte de rekreative stier til transport mellem bolig og arbejdsplads.
Vi anlægger løbende nye cykelstier og forbedrer eksisterende for at gøre forholdene så gode som muligt samtidig med, at vi sikrer tryghed og indgår i det regionale Supercykelstisamarbejde.
Der gælder følgende retningslinjer:
Cykelstinettet udbygges i første omgang med cykelstier langs Tobaksvejen, Møbelstien og supercykelsti langs Ring 3 i forbindelse med etablering af letbanen, og på sigt ’Buddingeruten’ og ’Bagsværdruten’.
Ved udbygning af stinettet skal sammenhængen til de nationale og regionale cykelruter og rekreative stier opretholdes og styrkes. Det kan ske ved etablering og synliggørelse af smutveje m.v. som kan forbedre koblingen af bolig- og erhvervsområderne til stinettet.
Det regionale rekreative stinet skal, hvis muligt, have sikrede skæringer over eller under veje, baner og vandløb, så oplevelsesværdi, sikkerhed og sammenhæng tilgodeses.
Link til kort med søgefunktion - Trafikstier og rekreative stier
Supercykelsti
Supercykelstierne er et kommunalt tiltag på regionalt niveau, som er med til at forbedre cykeltrafikken ved at udvikle et sammenhængende højklasset cykelnet på tværs af hele Hovedstadsområdet.
Den statslige cykelsti langs Ring 4, som Vejdirektoratet er myndighed for, er opgraderet til Supercykelsti.
Der er i forbindelse med letbaneprojektet anlagt en supercykelsti i Ring 3, og der er taget initiativ til planlægningen af to øvrige supercykelstier– Buddingeruten og Bagsværdruten.
Rekreative stier
De rekreative stier ligger i eget tracé, og her prioriteres oplevelsen af cykelturen sammen med komfort og sikkerhed. Det rekreative stinet giver mulighed for transport i grønne omgivelser i hele Hovedstaden. Den nationale cykelrute, rute 2 Hanstholm-København, følger Motorring 3’s forløb gennem Gladsaxe Kommune, mens den regionale cykelrute R62 forbinder Hjortespring med Kalveboderne.
Gladsaxe Kommunes Svalerute er en 28 km lang cykeltur gennem en stor del af kommunen og dens grønne områder. Der er mulighed for mange stop undervejs ved kommunens særlige steder og seværdigheder. Den er markeret med et svalesymbol i asfalten.
Eksisterende trafikanlæg
Som udgangspunkt fastholdes den nuværende overordnede vejstruktur og niveauinddeling i Gladsaxe Kommune.
De statslige vejstrækninger i Gladsaxe Kommune, udgør i alt 14 km - fordelt på ca. 12,5 km motorvej og ca. 1,5 km øvrige veje. Det er:
En del af Hillerødmotorvejen (statsvej nr. 13, rute 16)
Motorring 3 (statsvej nr. 3)
Den vestlige strækning af Ring 4 (statsvej nr. 111)
Vejdirektoratet er myndighed for de statslige veje.
Vejstrukturen omfatter en vejklassificering bestående af trafikveje, fordelingsveje og lokalveje og en tilhørende hastighedsklassifikation. På trafikveje er der de fleste steder 50 km/t hastighedsbegrænsning, mens fordelingsveje og lokalveje typisk er skiltet med 40 km/t eller 30 km/t. Veje i industri- og erhvervsområder, der som oftest er fordelingsveje, har generelt en begrænsning på 50 km/t. Gladsaxe Kommune arbejder med skærpede hastigheder, hvor det giver mening, for at fremme forholdene for bløde trafikanter samt for at reducere trafikstøjen.
Gladsaxe Kommune arbejder løbende med at sikre og forbedre trafiksikkerheden på de eksisterende veje for både bilister og bløde trafikanter.
Der gælder følgende retningslinjer:
Den gode tilstand af det kommunale vejnet skal opretholdes og sikres ved vedligehold, drift og renovering.
Der skal sikres en fortsat forbedring af trafiksikkerheden bl.a. gennem kommunens trafiksikkerhedsplan. I forlængelse heraf, skal der være særligt fokus på de lette trafikanters færdsel f.eks. ved at sætte den tilladte hastighed ned.
Link til kort med søgefunktion - Eksisterende trafikanlæg
Eksisterende trafikanlæg
Gladsaxe har let adgang til det statslige vejnet, da kommunen ligger mellem Helsingørmotorvejen og Hillerødmotorvejen, mens Motorring 3 går på tværs af kommunen.
De større veje i det kommunale vejnet, Ring 3 og Ring 4, er en del af den regionale sammenhængende vejstruktur.
Planlagte trafikanlæg
Der vil i trafikplanlægningen i Gladsaxe Kommune de kommende år være et særligt fokus på fremkommelighed for alle, herunder overflytning af biltrafik til kollektiv trafik og cykeltrafik. Dette bliver særligt understøttet i vores Trafik og Mobilitetsplan. I denne plan er der belyst hvilken retning Gladsaxe Kommune skal gå for at lykkes med at sænke bilisme med 10 % inden 2030.
Anlægget af Hovedstadens Letbane er i fuld gang og vil fortsætte over de næste år frem til, at letbanen skal stå klar i Gladsaxe 2026. Der vil være særligt fokus på udformning af stationsforpladserne som attraktive nye knudepunkter i byen.
I byomdannelsesområder vil der fortsat være et særligt fokus på mobilitetsplanlægning. Tilsvarende arbejdes der med fremme af cykeltrafik, samkørsel og delebilsordninger og kollektiv trafik for hele kommunen i en række planer og projekter med udgangspunkt i bl.a. fælleskommunale VIP-projekter, DK2020, Gate 21, Erhvervsby-samarbejdet og derudover løbende samarbejder med kommunens virksomheder.
Vi har udarbejdet en Trafiksikkerhedsplan, med fokus på at fremme forhold for bløde trafikanter, generel trafiksikkerhed, plads til byrum og hastighedsnedsættelse og med et særligt fokus på sikkerhed nær daginstitutioner og skoler.
Vejplaner
I Gladsaxe Kommune arbejder vi med at udvikle vores by til at skabe bedre forhold for den grønne mobilitet, heri særligt styrkeforholdene for gående, cyklende og den kollektive trafik.
I de kommende år forventer kommunen at udføre følgende infrastrukturprojekter, med det formål at forbedre mobiliteten, grøn omstilling, trafiksikkerheden og mindske trafikstøjen:
Vi arbejder løbende på at planlægge nye cykelstiprojekter, med særligt fokus på områder, der understøtter målene i Trafiksikkerhedsplanen samt Trafik- og Mobilitetsplanen. Det næste cykelstiprojekt, som vi vil igangsætte, er på Tobaksvejen.
Supercykelstisekretariatet har udpeget to potentielle supercykelstiruter i Gladsaxe Kommune: Buddingeruten og Bagsværdruten. Begge ruter mangler finansiering, hvilket betyder, at de har en længere tidshorisont for realisering.
Det er vedtaget, at letbanestrækningen skal opkvalificeres til en supercykelsti, når letbane står klar.
I forbindelse med etableringen af separatkloakering og fjernvarme i Mørkhøj arbejder vi også på at forbedre mobiliteten i området. Når vejene graves op, overvejer vi nøje, hvordan de bedst kan genetableres for at skabe et mere attraktivt bymiljø. Særlig fokus rettes mod bedre forhold for gående og cyklister.
Statens Infrastrukturplan 2035 inkluderer flere projekter i Gladsaxe Kommune, som også bør nævnes selvom kommunen har begrænset indflydelse på disse. Blandt projekterne er udvidelsen af Hillerødmotorvejen mellem Motorring 3 og Ring 4 ved Bagsværd. Målet med udvidelsen er at forbedre trafikafviklingen i forbindelse med kapacitetsudvidelsen af Motorring 3. Som en del af projektet vil der blive opsat 4 km støjskærme for at reducere støjniveauet for de nærliggende boliger og kolonihaver. Motorring 3 udvides fra 4 til 6 spor ved at inddrage nødsporene, og støjreducerende foranstaltninger vil blive implementeret, hvor det vurderes nødvendigt. Derudover er der planer om en udvidelse af Ring 4 fra 4 spor til 6. Gladsaxe Kommune er
principielt imod en motorvejsudvidelse medmindre, at den ekstra bane
forbeholdes en BRT-busbane, eller anden kollektiv trafik.
Der gælder følgende retningslinjer:
I forbindelse med omdannelsen af Gladsaxe Erhvervskvarter og etableringen af letbanen, skal vejstrækningen på Gladsaxe Ringvej, mellem Gladsaxevej og Gladsaxe Møllevej, udformes til en grøn boulevard.
I forbindelse med etableringen af Hovedstadens Letbane skal både letbanens og de sideløbende cykelstiers fremkommelighed sikres, samtidig med at biltrafikken afvikles tilfredsstillende.
Udbygning af cykelstier langs veje og nye cykelruter skal i princippet ske som vist på kortet.
Statslige arealreservationer
Der skal sikres areal til udbygning af Hillerødmotorvejen fra 4 til 6 spor mellem Motorringvej 3 og Værløse.
Link til kort med søgefunktion - Planlagte trafikanlæg
Planlagte trafikanlæg
Vejdirektoratet er i samarbejde med kommuner i Ring 4 korridoren og Region Hovedstaden ved at udarbejde Miljøkonsekvensvurdering af projekt for BRT (Bus Rapid Transit) for S-buslinje 400S.
Den nye letbane på Ring 3 vil give mulighed for at pendle på tværs af S-togslinjerne og dermed binde Gladsaxe tættere sammen med resten af Storkøbenhavn. Derfor er der fokus på at understøtte muligheden for kombinationsrejser og sammenkoblingen mellem den kommende letbane, S-toget og f.eks. det tværkommunale forsøg med dele cykler på letbanestrækningen.
Vejdirektoratet har tidligere afvist Gladsaxe Kommunes ønske om at få etableret nordvendte ramper på afkørslen fra Hillerødmotorvejen ved Mørkhøjvej. Kommunen vil dog forsat forsøge at gå i dialog med Vejdirektoratet om at finde en løsning.
Der planlægges og etableres flere nye kollektive transportmuligheder i og omkring København. Gladsaxe Kommune orienterer sig løbende om muligheden for at koble sig på disse anlæg.
Sikring af stiforbindelser i Gladsaxe Erhvervskvarter vil ske gennem fastlæggelse af lokalplaner ud fra en samlet byrumsstrategi, som binder erhvervskvarteret sammen.
Trafik- og Mobilitetsplanen giver et overblik over kommunens nuværende og fremtidige trafik- og mobilitetsudfordringer og sætter rammen for udviklingen af bæredygtig trafik og mobilitet i Gladsaxe.
Planen indeholder fire principper, der sætter retningen for Gladsaxe Kommunes fremtidige indsatser inden for grøn mobilitet.
Vi vender trafikhierarkiet om
Fokus på at prioritere fodgængere, cyklister og kollektiv transport højere. Indførelse af boligøer og tiltag som hastighedsnedsættelser og ensretninger for at skabe bedre forhold for bløde trafikanter.
Vi tilbyder attraktiv bæredygtig transport
Understøttelse af kollektiv trafik og letbane samt lette kombinationsrejser mellem forskellige transportmidler. Mikromobilitetstiltag som delecykler og el-løbehjul samt god cykelparkering ved trafikknudepunkter.
Vi styrker forbindelserne
Fokus på udvikling af stiforbindelser og gode forbindelser til kollektiv transport. Skabelse af attraktive og oplevelsesrige byrum for fodgængere og cyklister gennem trafikale knudepunkter, cykelstier og supercykelstier.
Vi skaber bedre mobilitetsadfærd
Fremme af bæredygtig mobilitetsadfærd ved at samarbejde med erhvervslivet. Tiltag som cykelfaciliteter, samkørsel, offentlig transport og incitamenter til ansatte. Initiativer på Gladsaxe Rådhus for at fremme cykling og offentlig transport.
