Parkering og mobilitetsplanlægning
Parkering og mobilitetsplanlægning
Bilen belaster CO2-regnskabet i betydelig grad. Kø og forsinkelser på vejnettet medfører tab af arbejdstid og øget belastning af miljøet.
Samtidig betyder stigningen i antallet af biler og deres stigende gennemsnitsstørrelse, at de optager mere plads i bybilledet. Derfor er det nødvendigt at bevare parkeringspladser til borgere, erhvervsliv og handlen, men også at sikre plads til byliv, grønne områder, fortove og cykelstier. Denne konkurrence om pladsen kræver nøje prioritering af, hvor det giver mening at bevare parkering, og hvor det er bedre at fremme bylivet.
I fremtidens trafikplanlægning skal vi finde løsninger, der skaber den nødvendige sammenhæng mellem transportbehov, klima og adfærd. Det skal være let og attraktivt at vælge en bæredygtig transportform som kollektiv trafik, cykling eller gang. Dette kan ske ved at skabe gode rammer for disse transportformer og styrke mulighederne for at kombinere forskellige transportformer, eller bruge bilen mere fornuftigt – for eksempel i form af elbiler og delebilsløsninger.
Mobilitetstiltag skal generelt ske i partnerskaber med virksomheder, pendlere, beboere, bygherrer og andre myndigheder for at koordinere og forbedre adgangen til de bæredygtige transportvalg.
I byomdannelsesområder er der et særligt potentiale for at understøtte mobilitetsplanlægningen og adgangen til bæredygtige transportformer.
Der gælder følgende retningslinjer:
Der skal sikres tilstrækkelig plads til attraktiv cykelparkering ved større trafikknudepunkter, stationsforpladser og lignende, så kombinationen mellem cykel og kollektiv trafik forbedres.
I projekter med mikromobilitet, som f.eks. delecykler, el-løbehjul, m.m., skal det sikres, at det ikke er til gene eller forstyrrer trafiksikkerheden i byen.
Ved nybyggerier og større ombygninger stilles der krav om et antal parkeringspladser til elbiler, samt forberedelse af området med el-ladeinfrastruktur eller infrastruktur til andre drivmidler til fremtidig brug.
El-ladestandere og infrastruktur skal etableres efter principperne i Strategisk Plan for Ladeinfrastruktur.
Parkering skal ske på egen grund eller som fælles løsning i kvarteret i konstruktion i form af parkeringskældre eller konstruktion over jorden (parkeringshus).
Der skal etableres parkeringspladser og cykelparkeringspladser i henhold til de normer, som er fastsat i de generelle rammer.
Cykelparkering skal i videst muligt omfang placeres ved indgange og integreres i det arkitektoniske helhedsgreb.
I forbindelse med planlægning for cykelparkering, skal det sikres, at der både er tilstrækkelig plads, samt at valg af cykelstativer tager hensyn til mangfoldigheden af cykler.
Der skal i lokalplaner stilles krav til antal ladcykler, med udgangspunkt i det konkrete sted og funktion.
Mobilitetsplanlægning
Mobilitet skal ses i et helhedsperspektiv for at give mest værdi. Mobilitetsplanlægning strækker sig ud over kommunegrænsen og skal tænkes ind i et regionalt perspektiv.
Arbejdet med overgangen til mere bæredygtige transportformer samles og koordineres i mobilitetsplanlægningen, som dækker over en bred vifte af tiltag.
Eksempler på dette er pendlerparkering ved Skovbrynet Station og Gladsaxe Kommunes nye forsøg med delemobilitet for cykler. Her har vi i samarbejde med de otte andre letbanekommuner, opsat 1.800 Dott-el-delecykler, der fordeles på over 160 offentligt tilgængelige hente- og afleveringsområder. Projektet går ud på at teste, hvilke delemobilitetsløsninger der vil fungere bedst i Gladsaxes kontekst. Så når letbanen står klar i 2026, vil vi i Gladsaxe Kommune have et fintmasket delemobilitetssystem.
For yderligere at understøtte, at vi skal have flere over i den kollektive transport eller over på cyklen, skærpede vi parkeringsnormerne med Kommuneplan 2021. Det bliver løbende effektueret i nye lokalplaner, hvor de nye parkeringsnormer reflekterer den bymæssige tæthed, stationsnærhed samt de mobilitetsløsninger, der fremadrettet skal understøtte den kollektive trafik. Dertil kommer en udbygningen af netværket af el-ladestandere for at skabe bedre forudsætninger for, at borgerne kan vælge bæredygtige transportløsninger.
I byomdannelsesområderne bliver der særlige muligheder for at arbejde med mobilitetsplanlægningen, f.eks. grundet stationsnærhed, tæthed eller de muligheder, der kommer, når større områder står over for en fysisk forandring. Det giver anledning til at gentænke vejstruktur, fremkommelighed og kobling til den omkringliggende by og at arbejde mere intensivt med løsninger for delebiler, mikromobilitet, stiforbindelser, reduktion af parkeringsnormer samt fremme gang og cyklisme.
Parkering
Parkeringskrav er beskrevet i de generelle rammer. Parkeringsnormerne for biler er opdelt efter funktion, f.eks. boliger, erhverv, institutioner, detailhandel m.v. Parkeringsnormerne afspejler dermed de forskellige anvendelsers parkeringsbehov. For visse offentlige formål skal parkeringsnormen fastsættes på baggrund af et konkret skøn.
Der er for bilparkering forskellige normer alt efter om lokaliteten er indenfor de stationsnære områder eller -kerneområder, eller om den er uden for (resten af kommunen). For at tilskynde til at begrænse biltrafikken er alle parkeringsnormer formuleret som maksimums normer.
Parkeringspladser skal tilvejebringes på egen ejendom. I lokalplaner kan det efter konkret vurdering tillades, at parkeringsdækningen finder sted i kvarteret, f.eks. på private fællesveje eller i parkeringsanlæg. For byomdannelsesområderne kan det være i fælles anlæg for hele området.
Der kan i lokalplaner stilles krav om, at en andel af parkeringspladserne forberedes, til eller forsynes med el til opladning af elbiler eller andre alternative drivmidler.
For at understøtte skiftet fra benzin- og dieseldrevne køretøjer til eldrevne køretøjer har Gladsaxe Kommune siden 2021 opsat 300 offentlige ladestandere og udskiftet al kommunal transport til el.
