Grønne Gladsaxe
Den Grønne by
Grøn byudvikling
Gladsaxe Kommune som grøn by skal være frodig og mangfoldig og danne attraktive og sunde rammer for hverdagslivet. Vi inviterer naturen ind i byen og stiller krav om flere lokale grønne områder, når vi udvikler og omdanner større områder. Det kan være områder, hvor der er bynatur, som understøtter biodiversiteten, og hvor der er plads til og mulighed for leg, bevægelse og rekreation. Det understøtter Gladsaxestrategiens mål om Gladsaxe som et godt sted at bo og leve.
Når vi udvikler en grønnere by, er et af midlerne at stille krav til andelen af grønne arealer, når der sker omdannelser i byen. Derfor stilles der i nye lokalplaner krav om, hvor meget friareal der skal etableres, når der bygges nyt, så der sikres attraktive udendørs opholdsarealer. Dette suppleres af krav til biofaktor. Biofaktoren er et mål for omfanget af et områdes grønne elementer set i forhold til dets størrelse. Hensigten er at sikre fokus på værdien af de grønne elementer både i relation til klima og til at skabe attraktive bymiljøer.
Der gælder følgende retningslinjer:
Ved udvikling af byen stilles der krav om etablering af friareal, herunder krav til grønne forarealer og biofaktor, som beskrevet under generelle rammer.
For at sikre tryghed og understøtte bylivet, skal hegn og hække ud til offentlige byrum, veje og stier minimeres og maksimalt være 1,5 meter høje, så der er mulighed for øjenkontakt.
Der skal skabes markante grønne strukturer og variation og oplevelsesrigdom i byens grønne rum, private såvel som offentlige.
I udviklingen af byen skal der stilles krav til, at der skabes egnede vækstvilkår for træer og beplantninger.
Hvor det er muligt stilles der krav om en andel af hjemmehørende arter for af fremme biodiversiteten.
Der kan stilles krav til anlæg og drift af beplantning, hvis der er særlige forhold, der gør sig gældende som f.eks. tilstedeværelsen af Bilag IV arter.
Lokale grønne områder
For at få overblik over borgernes afstand og tilgængelighed til grønne områder, er der i Gladsaxe foretaget en udpegning af offentlige pladser og lokale grønne områder. Områderne er rekreative anlæg for et kvarter eller en bydel og kan anvendes til uorganiserede friluftsaktiviteter.
Der gælder følgende retningslinjer:
Der skabes plads til nye lokale grønne områder og rekreative stier, når vi udvikler og omdanner større områder af byen.
Lokale grønne områder tilbyder en samlet variation af oplevelser, i både arter, skala, struktur og årstidsvariation, og såsom naturoplevelser, stilhed, ophold, leg eller bevægelse.
Der skabes stiforbindelser og smutveje til det eksisterende stinet for at øge andelen af borgere, der har adgang til grønne områder mindre end 400 m fra deres bolig.
Lokale grønne områder skal være friholdt for bebyggelse og være offentligt tilgængelige. Dog kan der opføres støttepunkter for den almene rekreative anvendelse.
Klimatilpasning og biologiske forbedringer kan indgå i samspil med den rekreative anvendelse, hvis det ikke går imod andre interesser.
Der stilles krav om beplantning, som styrker mangfoldighed og variation i udtryk og arter for at sikre høj naturværdi og artsrigdom.
Gladsaxes Idrætsanlæg skal understøtte idrætsudfoldelse i grønne rammer og fungere som mødested for både organiseret og uorganiseret idræt.
Link til kort med søgefunktion - Grønne områder
Grøn byudvikling
Der er fokus på den grønne byudvikling og på mere kvalitet i bynaturen. Derfor stiller vi flere krav som f.eks. friarealkrav og krav til opfyldelse af biofaktor, som er med til at sikre et fundament for den fortsatte udvikling af en grøn by.
Når vi sætter krav til kvaliteten af bynaturen, gælder det både indholdet, herunder f.eks. andelen af hjemmehørende arter og skabelse af merværdi ved håndtering af overfladevand, men også til bynaturens funktion som rekreative mødesteder i borgernes hverdag.
Friareal
Gennem lokalplanlægningen skal der sikres friarealer til beboere og brugere. Friarealet udgøres af en ejendoms eller en bebyggelses ubebyggede grundareal eksklusive parkerings- og tilkørselsarealer, men inklusive den del af det ubebyggede areal, der er forbeholdt fodgængere og cykler.
Andre arealer som hævede dæk, tagterrasser og taghaver kan indgå i friarealberegningen, hvis de indrettes til fælles ophold for beboere og brugere.
I lokalplaner kan der optages bestemmelser om, at friarealerne beregnes for flere ejendomme under ét samt om deres udformning, herunder blandt andet fordelingen mellem befæstede og ubefæstede arealer, materialevalg, placering, art, størrelse og udtryk af beplantning. Der kan ligeledes indsættes krav til, hvor stor en andel af friarealerne, der skal etableres på terræn og hvor stor en andel, der skal udformes som fælles friarealer for bebyggelsen.
Biofaktor
Biofaktoren er et mål for omfanget og volumen af et områdes grønne elementer i forhold til områdets størrelse. Forskellige belægningstyper og beplantningstyper får en værdi efter, hvor ”grønne” de er. Højeste værdi findes for skove, mens en almindelig græsplæne har en relativt lav værdi, og asfalt har værdien nul.
Ved at stille krav om en høj biofaktor sikres det, at der ikke etableres store arealer med fast belægning, uden at kompensere for dette med f.eks. store træer og tagbeplantning. Når der arbejdes med biofaktor øges mængden af arealer med mulighed for nedsivning, og på den måde kan biofaktoren være med til at sikre nedsivning af regnvand
I forbindelse med lokalplanlægning skal der derfor foretages en mere konkret beskrivelse af, hvordan biofaktoren bruges i det konkrete område. Nogle steder vil den skulle bruges mere overslagsmæssigt, mens den andre steder vil skulle beregnes mere nøje.
Udregning af biofaktor
Til beregning af biofaktor bruges følgende værdier for forskellige overflader:
Grundarealer
0,0 Asfalt, beton, fliser, tagsten, tagpap
0,2 Brosten, grusflader
0,3 Piksten (naturstensbelægning), armeret græs
0,5 Tætklippet græs, ikke-permanente vandarealer, krat, buske og hække under 2 meter
1,0 Fritvoksende græs, staudebed, permanent vandareal med ”liv” i
1,5 Krat, buske og hække over 2 meter
2,0 Skovbevoksning
Supplementsarealer
0,5 Tæt/klippet facadebevoksning (for eksempel rådhusvin), tagbeplantning (sedum - lave stenurtstauder)
1,0 Facadebevoksning med volumen (for eksempel vildvin), tagbeplantning (langt frit voksende græs)
1,5 Mindre enkeltstående træers kroneareal, facadebevoksning med stor volumen (for eksempel vedbend)
2,0 Store enkeltstående træers kroneareal
Biofaktoren beregnes ud fra de projekterede grønne og belagte arealer ved nyanlæg og ændringer i eksisterende anlæg. Ved beregningen opmåles arealerne med en bestemt type belægning, beplantning eller lignende, og de ganges med faktoren (til venstre). Der kommer et vægtet areal ud for hver type, som til sidst summeres op for hele grunden og divideres med det samlede grundareal.
Regneeksempel
Biofaktor = (125 m² tagsten x 0,0 + 80 m² fliser x 0,0 + 350 m² græsplæne x 0,5 + 85 m² staudebed x 1,0 + 80 m² højt krat x 1,5) / 720 m² grund = 0,53
Hensigten med at bruge biofaktoren er ikke, at der i hvert tilfælde skal udregnes en meget præcis biofaktor, eller at den angivne værdi skal umuliggøre enhver udbygning og fortætning. Hensigten er at få fokus på værdien af de grønne elementer, herunder også potentialet i bevaring af eksisterende beplantning samt potentialet i
nedsivning på egen grund.
Lokale grønne områder
De lokale grønne områder kan både have en natur- og park- eller bymæssig karakter. Lokale grønne områder er en del af byens mødesteder med plads til fællesskaber og GladsaxeLiv.
Det er områder, som særligt bidrager til rekreative oplevelser og rammer for mødesteder i hverdagen. Det kan være områder, hvor der er bynatur, der styrker biodiversiteten, og områder hvor der er plads til- og mulighed for leg og bevægelse.
Nye lokale grønne områder kan etableres ved, at arealer, der tidligere har været befæstet, bliver omlagt til nye grønne åndehuller som i den østlige del af Byens Arena eller i den nye Ilbjerg Have i Mørkhøj.
Fredfyldte områder skal give frirum til fordybelse, sanselighed og nærvær samt skabe rum for mental afstresning. I en by som Gladsaxe er stilhed en helt særlig og sjælden kvalitet, som vi skal værne om. Derfor skal der værnes om de stille steder i byens lokale grønne områder.
Let adgang og nærhed til parker og grønne områder, giver gode muligheder for bevægelse og naturoplevelser, ligesom de fungerer som sociale rum og mødesteder for borgerne.
Gladsaxe Kommune har en lang række grønne områder, parker og stisystemer, der med fordel kan gøres mere tilgængelige og inviterende til rekreation, leg og fysisk aktivitet. Et sammenhængende stisystem er både en helt overordnet forudsætning for at komme til de grønne områder og for at kunne færdes trygt gennem byen.
Der vil i lokalplanlægningen, foruden at skabe flere lokale grønne områder, blive sat fokus på at skabe bedre forbindelser og smutveje, så det eksisterende stinet bindes bedre sammen.
Desuden har mange af de almene boligafdelinger store grønne friarealer, der i praksis fungerer som områdernes grønne åndehuller og smutveje til den omgivende by.
