En grøn og levende by, er grundlag for livskvalitet og udvikling af mangfoldighed for mennesker, dyr og planter.
Naturområderne skal have den rette balance mellem benyttelse og beskyttelse, så borgerne har god mulighed for naturoplevelser, samtidig med at naturen beskyttes. For at understøtte adgangen til disse oplevelser arbejder vi på at øge andelen af borgere, der har adgang til grønne områder inden for 400 m fra deres bolig. Det gør vi ved at skabe plads til mere bynatur i byens rum og sikre rekreative stier og smutveje, der giver let adgang og nærhed til alle de grønne områder.
Der skal desuden være gode muligheder for at bevægelse og udfoldelse kan ske i og langs med de grønne områder, og de skal fungere som grønne mødesteder for mennesker og gode levesteder, der styrker biodiversiteten.
Den Grønne by
Grøn byudvikling
Gladsaxe Kommune som grøn by skal være frodig og mangfoldig og danne attraktive og sunde rammer for hverdagslivet. Vi inviterer naturen ind i byen og stiller krav om flere lokale grønne områder, når vi udvikler og omdanner større områder. Det kan være områder, hvor der er bynatur, som understøtter biodiversiteten, og hvor der er plads til og mulighed for leg, bevægelse og rekreation. Det understøtter Gladsaxestrategiens mål om Gladsaxe som et godt sted at bo og leve.
Når vi udvikler en grønnere by, er et af midlerne at stille krav til andelen af grønne arealer, når der sker omdannelser i byen. Derfor stilles der i nye lokalplaner krav om, hvor meget friareal der skal etableres, når der bygges nyt, så der sikres attraktive udendørs opholdsarealer. Dette suppleres af krav til biofaktor. Biofaktoren er et mål for omfanget af et områdes grønne elementer set i forhold til dets størrelse. Hensigten er at sikre fokus på værdien af de grønne elementer både i relation til klima og til at skabe attraktive bymiljøer.
Der gælder følgende retningslinjer:
Ved udvikling af byen stilles der krav om etablering af friareal, herunder krav til grønne forarealer og biofaktor, som beskrevet under generelle rammer.
For at sikre tryghed og understøtte bylivet, skal hegn og hække ud til offentlige byrum, veje og stier minimeres og maksimalt være 1,5 meter høje, så der er mulighed for øjenkontakt.
Der skal skabes markante grønne strukturer og variation og oplevelsesrigdom i byens grønne rum, private såvel som offentlige.
I udviklingen af byen skal der stilles krav til, at der skabes egnede vækstvilkår for træer og beplantninger.
Hvor det er muligt stilles der krav om en andel af hjemmehørende arter for af fremme biodiversiteten.
Der kan stilles krav til anlæg og drift af beplantning, hvis der er særlige forhold, der gør sig gældende som f.eks. tilstedeværelsen af Bilag IV arter.
Lokale grønne områder
For at få overblik over borgernes afstand og tilgængelighed til grønne områder, er der i Gladsaxe foretaget en udpegning af offentlige pladser og lokale grønne områder. Områderne er rekreative anlæg for et kvarter eller en bydel og kan anvendes til uorganiserede friluftsaktiviteter.
Der gælder følgende retningslinjer:
Der skabes plads til nye lokale grønne områder og rekreative stier, når vi udvikler og omdanner større områder af byen.
Lokale grønne områder tilbyder en samlet variation af oplevelser, i både arter, skala, struktur og årstidsvariation, og såsom naturoplevelser, stilhed, ophold, leg eller bevægelse.
Der skabes stiforbindelser og smutveje til det eksisterende stinet for at øge andelen af borgere, der har adgang til grønne områder mindre end 400 m fra deres bolig.
Lokale grønne områder skal være friholdt for bebyggelse og være offentligt tilgængelige. Dog kan der opføres støttepunkter for den almene rekreative anvendelse.
Klimatilpasning og biologiske forbedringer kan indgå i samspil med den rekreative anvendelse, hvis det ikke går imod andre interesser.
Der stilles krav om beplantning, som styrker mangfoldighed og variation i udtryk og arter for at sikre høj naturværdi og artsrigdom.
Gladsaxes Idrætsanlæg skal understøtte idrætsudfoldelse i grønne rammer og fungere som mødested for både organiseret og uorganiseret idræt.
Link til kort med søgefunktion - Grønne områder
Grøn byudvikling
Der er fokus på den grønne byudvikling og på mere kvalitet i bynaturen. Derfor stiller vi flere krav som f.eks. friarealkrav og krav til opfyldelse af biofaktor, som er med til at sikre et fundament for den fortsatte udvikling af en grøn by.
Når vi sætter krav til kvaliteten af bynaturen, gælder det både indholdet, herunder f.eks. andelen af hjemmehørende arter og skabelse af merværdi ved håndtering af overfladevand, men også til bynaturens funktion som rekreative mødesteder i borgernes hverdag.
Friareal
Gennem lokalplanlægningen skal der sikres friarealer til beboere og brugere. Friarealet udgøres af en ejendoms eller en bebyggelses ubebyggede grundareal eksklusive parkerings- og tilkørselsarealer, men inklusive den del af det ubebyggede areal, der er forbeholdt fodgængere og cykler.
Andre arealer som hævede dæk, tagterrasser og taghaver kan indgå i friarealberegningen, hvis de indrettes til fælles ophold for beboere og brugere.
I lokalplaner kan der optages bestemmelser om, at friarealerne beregnes for flere ejendomme under ét samt om deres udformning, herunder blandt andet fordelingen mellem befæstede og ubefæstede arealer, materialevalg, placering, art, størrelse og udtryk af beplantning. Der kan ligeledes indsættes krav til, hvor stor en andel af friarealerne, der skal etableres på terræn og hvor stor en andel, der skal udformes som fælles friarealer for bebyggelsen.
Biofaktor
Biofaktoren er et mål for omfanget og volumen af et områdes grønne elementer i forhold til områdets størrelse. Forskellige belægningstyper og beplantningstyper får en værdi efter, hvor ”grønne” de er. Højeste værdi findes for skove, mens en almindelig græsplæne har en relativt lav værdi, og asfalt har værdien nul.
Ved at stille krav om en høj biofaktor sikres det, at der ikke etableres store arealer med fast belægning, uden at kompensere for dette med f.eks. store træer og tagbeplantning. Når der arbejdes med biofaktor øges mængden af arealer med mulighed for nedsivning, og på den måde kan biofaktoren være med til at sikre nedsivning af regnvand
I forbindelse med lokalplanlægning skal der derfor foretages en mere konkret beskrivelse af, hvordan biofaktoren bruges i det konkrete område. Nogle steder vil den skulle bruges mere overslagsmæssigt, mens den andre steder vil skulle beregnes mere nøje.
Udregning af biofaktor
Til beregning af biofaktor bruges følgende værdier for forskellige overflader:
Grundarealer
0,0 Asfalt, beton, fliser, tagsten, tagpap
0,2 Brosten, grusflader
0,3 Piksten (naturstensbelægning), armeret græs
0,5 Tætklippet græs, ikke-permanente vandarealer, krat, buske og hække under 2 meter
1,0 Fritvoksende græs, staudebed, permanent vandareal med ”liv” i
1,5 Krat, buske og hække over 2 meter
2,0 Skovbevoksning
Supplementsarealer
0,5 Tæt/klippet facadebevoksning (for eksempel rådhusvin), tagbeplantning (sedum - lave stenurtstauder)
1,0 Facadebevoksning med volumen (for eksempel vildvin), tagbeplantning (langt frit voksende græs)
1,5 Mindre enkeltstående træers kroneareal, facadebevoksning med stor volumen (for eksempel vedbend)
2,0 Store enkeltstående træers kroneareal
Biofaktoren beregnes ud fra de projekterede grønne og belagte arealer ved nyanlæg og ændringer i eksisterende anlæg. Ved beregningen opmåles arealerne med en bestemt type belægning, beplantning eller lignende, og de ganges med faktoren (til venstre). Der kommer et vægtet areal ud for hver type, som til sidst summeres op for hele grunden og divideres med det samlede grundareal.
Regneeksempel
Biofaktor = (125 m² tagsten x 0,0 + 80 m² fliser x 0,0 + 350 m² græsplæne x 0,5 + 85 m² staudebed x 1,0 + 80 m² højt krat x 1,5) / 720 m² grund = 0,53
Hensigten med at bruge biofaktoren er ikke, at der i hvert tilfælde skal udregnes en meget præcis biofaktor, eller at den angivne værdi skal umuliggøre enhver udbygning og fortætning. Hensigten er at få fokus på værdien af de grønne elementer, herunder også potentialet i bevaring af eksisterende beplantning samt potentialet i
nedsivning på egen grund.
Lokale grønne områder
De lokale grønne områder kan både have en natur- og park- eller bymæssig karakter. Lokale grønne områder er en del af byens mødesteder med plads til fællesskaber og GladsaxeLiv.
Det er områder, som særligt bidrager til rekreative oplevelser og rammer for mødesteder i hverdagen. Det kan være områder, hvor der er bynatur, der styrker biodiversiteten, og områder hvor der er plads til- og mulighed for leg og bevægelse.
Nye lokale grønne områder kan etableres ved, at arealer, der tidligere har været befæstet, bliver omlagt til nye grønne åndehuller som i den østlige del af Byens Arena eller i den nye Ilbjerg Have i Mørkhøj.
Fredfyldte områder skal give frirum til fordybelse, sanselighed og nærvær samt skabe rum for mental afstresning. I en by som Gladsaxe er stilhed en helt særlig og sjælden kvalitet, som vi skal værne om. Derfor skal der værnes om de stille steder i byens lokale grønne områder.
Let adgang og nærhed til parker og grønne områder, giver gode muligheder for bevægelse og naturoplevelser, ligesom de fungerer som sociale rum og mødesteder for borgerne.
Gladsaxe Kommune har en lang række grønne områder, parker og stisystemer, der med fordel kan gøres mere tilgængelige og inviterende til rekreation, leg og fysisk aktivitet. Et sammenhængende stisystem er både en helt overordnet forudsætning for at komme til de grønne områder og for at kunne færdes trygt gennem byen.
Der vil i lokalplanlægningen, foruden at skabe flere lokale grønne områder, blive sat fokus på at skabe bedre forbindelser og smutveje, så det eksisterende stinet bindes bedre sammen.
Desuden har mange af de almene boligafdelinger store grønne friarealer, der i praksis fungerer som områdernes grønne åndehuller og smutveje til den omgivende by.
Grønt Danmarkskort
Naturområderne bliver udpeget og beskyttet gennem udpegningerne i Grønt Danmarkskort. Det sikrer sammenhæng på tværs af kommunegrænserne til København, Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Herlev. Gladsaxe Kommune har fokus på at styrke naturindsatsen i vores naturområder med henblik på at øge biodiversiteten.
Grønt Danmarkskort er et sammenhængende nationalt naturnetværk, som alle landets kommuner skal bidrage til ved at fastlægge arealudpegninger i deres kommuneplaner ud fra ensartede nationale kriterier.
Der gælder følgende retningslinjer:
Områder, der indgår i Grønt Danmarkskort, indgår ikke i kommunens byudviklingsområder.
Biologiske værdier inden for de eksisterende Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, herunder Natura 2000-områder og § 3 beskyttede områder, skal forbedres og understøttes.
De eksisterende Økologiske forbindelsers funktion som spredningsveje for planter og dyr skal forbedres i samarbejde med grundejerne.
De udpegede Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, herunder Natura 2000 og § 3 beskyttet natur prioriteres højere end de udpegede økologiske forbindelser.
Naturpleje og -genoprettelsesindsatser skal som udgangspunkt prioriteres i plejeplaner for de fredede naturområder.
Link til kort med søgefunktion - Grønt Danmarkskort
Grønt Danmarkskort
Formålet med Grønt Danmarkskort er at sikre en forstærket indsats for større og mere sammenhængende naturområder på tværs af kommunegrænser. Overblikket samles i et digitalt naturkort for hele Danmark.
Udpegningen
Grønt Danmarkskort er en sammenfatning af udpegningerne:
Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, herunder Natura 2000-områder og § 3-udpegninger.
Økologiske forbindelser
Udpegningerne har hver deres eget afsnit med tilhørende retningslinjer og kort i kommuneplanen.
Gladsaxe Kommune har benyttet de digitale naturkort, Danmarks Arealinformation, og tidligere udpegninger fra Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen til at fastlægge de eksisterende Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser. De digitale naturkort er blevet brugt til at belyse, om der var nye Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, der kunne medtages i udpegningen.
I Kommuneplan 2021 var i alt 428 hektar udpeget som Naturområde med særlige naturbeskyttelsesinteresser. Arealet er med tilføjelsen af § 3 på Buddinge Batteri ændret til 428,5 hektar.
Udpegningen af Økologiske forbindelser på i alt 74 hektar er uændret fra Kommuneplan 2021 til Kommuneplan 2025.
Gladsaxe Kommune har ikke udpegninger af Potentielle naturområder og Potentielle økologiske forbindelser.
På baggrund af den nuværende viden er det vurderet, at der ikke er grundlag for at udpege og fastsætte retningslinjer for Potentielle naturområder udover dem, som allerede er omfattet af udpegningerne som Områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser.
§ 3 beskyttede naturtyper bidrager til at bevare et alsidigt plante- og dyreliv. § 3 naturtyper, som søer, moser, enge og overdrev, som ligger udenfor de udpegede Områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser indgår også i Grønt Danmarkskort, da de udgør levesteder og fungerer som trædesten, hvorfra planter og dyr kan sprede sig.
Det lokale Naturråd blev nedsat i 2018 for en klynge af kommuner. Gladsaxe Kommune er sat sammen med Allerød, Egedal, Furesø, Gentofte, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner i Naturråd nr. 12. Det lokale Naturråd havde til opgave at komme med anbefalinger til Grønt Danmarkskort. Naturrådet havde en række generelle anbefalinger til hvilke arealer, der bør indgå i Grønt Danmarkskort samt to specifikke forslag til udvidelser af de eksisterende udpegninger for Gladsaxe Kommune.
De generelle anbefalinger til, hvilke arealer der bør indgå i Grønt Danmarkskort:
Alle offentligt ejede skov-, landbrugs- og naturområder, herunder alle offentligt ejede § 3-beskyttede områder efter naturbeskyttelsesloven og alle fredede områder.
Vejkanter og rekreative stier inklusive deres næromgivelser.
Råstofgrave efter endt graveaktivitet.
Golfbaner, parker og grønne områder, kirkegårde og fortidsminder.
I Naturrådets arbejde med udpegning af konkrete arealer til Grønt Danmarkskort indgik 34 forslag, hvoraf 21 var forslag om udvidelser af de eksisterende naturbeskyttelsesinteresser for de otte kommuner. De resterende forslag var allerede indeholdt i kommunernes udpegninger og understøttes altså af rådet.
For Gladsaxe Kommunes vedkommende havde Naturrådet to konkrete forslag til udvidelser af de eksisterende udpegninger til Grønt Danmarkskort:
Gladsaxe Kirkegård
Nydam og de omkringliggende arealer, der forbinder til Aldershvile Slotspark
Nydam blev indarbejdet i Grønt Danmarkskort med Kommuneplan 2021. Arealerne, der forbinder Nydam og Aldershvile Slotspark, og Gladsaxe Kirkegård er ikke udpeget i Grønt Danmarkskort.
Arealerne er ikke udpeget til Potentielle naturområder, da driften af arealerne i dag sker under hensyn til at varetage den primære anvendelse til henholdsvis skole, boliger og kirkegård.
Gladsaxe Kommune kan ikke gennem lokalplanlægningen stille krav om, at driften af disse arealer skal ske på naturens præmisser, da disse to forslag berører private ejendomme.
Gladsaxe Kommune foretager naturpleje og naturgenopretning i de fredede arealer. Disse tiltag vil sikre naturens processer og forme naturen, så der dannes grundlag for biodiversitet og spredningsmuligheder for arter. Eksempler på naturlige processer er bevaring af gamle, døende og døde træer, etablering af græsningsarealer med naturligt græsningstryk og etablering af naturlig hydrologi. I Gladsaxe er den beskyttede natur næsten sammenfaldende med de statslige udpegninger af regionale friluftsområder.
Naturbeskyttelse
I Gladsaxe Kommune er Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser både internationalt beskyttede naturområder (Natura 2000), de nationalt beskyttede naturområder, som fredede arealer, samt arealer, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.
Den beskyttede natur i Gladsaxe er næsten sammenfaldende med de regionale friluftsområder. Når naturbeskyttelsesområder og områder udlagt til friluftsliv er sammenfaldende, stilles særlige krav til at beskyttelse og benyttelse af naturen sker ud fra et balanceret hensyn.
I de naturbeskyttede områder er der en stor diversitet af planter, dyr og svampe. Flere arter er afhængige af specifikke forhold og kan være sjældne, sårbare eller truede. Større sammenhængende naturområder skal derfor bevares og forbedres som levesteder for de vilde arter med henblik på at bevare og fremme biodiversiteten.
Internationale naturbeskyttelsesområder
Natura 2000
De Internationale naturbeskyttelsesområder er omfattet af EF-direktiver der bestemmer, at Fuglebeskyttelsesområder og Habitatområder (Natura 2000), skal forvaltes i overensstemmelse med den gældende bekendtgørelse herom. Det indebærer, at der ikke må ske forringelser af de naturtyper og levesteder eller ske væsentlig forstyrrelse af de arter, som områderne er udpeget for.
Den planlæggende myndighed eller den myndighed, der giver tilladelse, dispensation eller godkendelse til planer eller projekter, er forpligtet til at varetage hensynet til Natura 2000-områder, når planen eller projektet kan påvirke dette.
Retningslinjerne skal sikre, at arter og naturtyper, som er grundlaget for udpegningen, bevares og forbedres.
Der gælder følgende retningslinjer:
Inden for Natura 2000-områderne må tilstanden eller karakteren af områderne ikke ændres, hvis det forringer arter eller naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget for området.
Tilstanden og arealanvendelsen i Natura 2000-områder må kun ændres, hvis det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn, og hvis det ud fra en konkret vurdering kan ske uden at tilsidesætte områdernes særlige værdier.
Indenfor Natura 2000 områder må der ikke planlægges eller gennemføres byggeri og anlæg.
I Natura 2000-områder skal der være skærpet fokus på naturgenopretning, som sikrer naturens processer og former naturen, så der dannes grundlag for biodiversitet.
Bilag IV arter
Habitatdirektivets artikel 12 indeholder krav om streng beskyttelse af forskellige dyre- og plantearter, som omfattes af direktivets bilag IV. Arterne er beskyttede overalt, hvor de findes både i og uden for Natura 2000-områder. Beskyttelsen betyder således, at der er forbud mod at beskadige eller ødelægge arternes yngle- og rasteområder.
Den planlæggende myndighed eller den myndighed, der giver tilladelse, dispensation eller godkendelse til planer eller projekter, er forpligtet til at varetage hensynet til bilag IV arter inden for de områder, som kan påvirke bilag IV arterne.
Der gælder følgende retningslinjer:
Hverken indenfor eller udenfor Natura 2000-områder må der ske planlægning eller administration, som kan føre til forringelse af levesteder (yngle- og rasteområder) for de arter, som er listet på habitatdirektivets bilag IV.
I områder, som vil blive påvirket af planer eller projekter, skal kommunen tage hensyn til arter omfattet af bilag IV inden for de pågældende områder, da der ikke må ske forringelse af levesteder (yngle- og rasteområder mm.) for de listede arter.
Nationale naturbeskyttelsesområder
Nationale naturbeskyttelsesområder i Gladsaxe omfatter de fredede områder, men også søer, skovmoser, lysåbne landskaber og mindre skovpartier. I områderne er der en stor mangfoldighed af planter og dyr og arter generelt, som er afhængige af specifikke forhold og kan være særligt sårbare eller truede. I Gladsaxe er nationale naturbeskyttelsesområder i stor udstrækning sammenfaldende med de regionale friluftsområder (Indre grønne kiler i Fingerplanen).
Der gælder følgende retningslinjer:
Indenfor nationale naturbeskyttelsesområder må tilstanden eller karakteren af områderne ikke ændres, hvis det forringer deres naturværdi eller muligheden for at styrke eller genoprette deres værdi.
Tilstanden og arealanvendelsen i nationale naturbeskyttelsesområder må kun ændres, hvis det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn, og hvis det ud fra en konkret vurdering kan ske uden at tilsidesætte områdernes særlige værdier.
Indenfor nationale naturbeskyttelsesområder må der som hovedregel ikke planlægges eller gennemføres byggeri og anlæg.
Indenfor nationale naturbeskyttelsesområder skal der generelt tilstræbes god adgang til og mulighed for at opleve naturværdierne. Den almene adgang kan dog begrænses inden for områder, der er særligt sårbare.
I nationale naturbeskyttelsesområder skal der være skærpet fokus på naturgenopretning, som sikrer naturens processer og former naturen, så der dannes grundlag for biodiversitet. Det kan være bevarelse af gamle træer, etablering af græsningsarealer med naturligt græsningstryk og etablering af naturlig hydrologi.
Der, hvor de naturlige processer kun delvist kan genoprettes, skal der udføres naturpleje, som fremmer områdets biodiversitet. Der kan ske bekæmpe af invasive arter, såfremt de truer områdets biodiversitet.
Link til kort med søgefunktion - Naturbeskyttelse
Kommuneplan 2025 indeholder ikke rammer for projekter, der vurderes at påvirke de Internationale naturbeskyttelsesområder og internationalt beskyttede arter, som er områder omfattet af EF-direktiver, herunder Fuglebeskyttelsesdirektivet og Habitatdirektivet (Natura 2000), samt Ramsarområder. Der udlægges desuden ikke nye arealer eller ændrede anvendelser, der kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for Bilag IV-arter eller ansvarsarten, der findes i kommunen.
Internationale naturbeskyttelsesområder
Natura 2000
Natura 2000-områder omfatter naturområder med levesteder og arter af betydning i europæisk sammenhæng, og de spiller en afgørende rolle i at bevare et mangfoldigt dyre-, fugle- og planteliv. I områderne findes en række sårbare arter og sjældne naturtyper. Områderne er udpeget i overensstemmelse med EU-direktiver, der skal bidrage til at øge biodiversiteten i EU.
Det internationale beskyttelsesområde Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov (Område nr. 139) er delvist beliggende i Gladsaxe Kommune. Derfor er Gladsaxe Kommune forpligtet til at udpege Natura 2000 området i kommuneplanen. Gladsaxe Kommune fastholder dog sin anke mod afgrænsningen af udpegningen med udgangspunkt i planerne for Danmarks Rostadion.
Der er udarbejdet en bindende handleplan for Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov. Denne plan vil danne grundlaget for de naturtiltag, som skal igangsættes inden for områderne. Eksempler på disse tiltag er bevaring af gamle træer, etablering af græsningsarealer og etablering at naturlig hydrologi.
Bilag IV-arter
Bilag IV-arter er en liste over udvalgte dyre- og plantearter, som EU-medlemslandene er forpligtet til at beskytte både inden for og uden for Natura 2000-områderne. Regler om beskyttelse af bilag IV-arter indebærer, at aktiviteter skal tilrettelægges, så levevilkårene for dyrene ikke forringes.
I Gladsaxe Kommune lever således to padde-arter, som er på habitatdirektivets bilag IV. Spidssnudet frø og Stor vandsalamander. Alle flagermusarter, som lever i Danmark, er på habitatdirektivets bilag IV, og i Gladsaxe Kommune er der registreret syv forskellige arter. Vandflagermus, Dværgflagermus, Brunflagermus, Troldflagermus, Skimmelflagermus, Langøret flagermus og Sydflagermus.
Nationale naturbeskyttelsesområder
De nationale naturbeskyttelsesområder omfatter både naturtyper beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3 og fredede områder.
De udpegede naturbeskyttelsesområder bidrager til at sikre en stor artsrigdom og til at bevare levesteder for sjældne, truede og sårbare arter i Gladsaxe Kommune.
Invasive arter kan være en trussel mod beskyttet natur. Derfor er det vigtigt med en målrettet indsats overfor invasive arter, hvor de udgør en trussel for biodiversiteten.
Klimatilpasningsprojekter kan bidrage positivt til naturindholdet og variationen i naturområder, hvis det skaber bedre eller ny natur og ikke er i modstrid med anden arealanvendelse.
Alle landets kommuner har efter kommunalreformen fået tildelt en særlig ansvarsart. Ansvarsarter er arter, der i Danmark er sjældne/truede og derfor kræver en øget beskyttelse. Gladsaxe Kommunes ansvarsart er Hvinanden, som er en sjælden ynglefugl i Danmark, men som yngler i nogle af Gladsaxes naturbeskyttede områder f.eks. ved Nydam Sø og Bagsværd Sø i opsatte redekasser.
Da Gladsaxe Kommune er en fuldt udbygget kommune udpeges der ikke nye potentielle naturbeskyttelsesområder med Kommuneplan 2025, men der arbejdes på at forbedre naturindholdet i de eksisterende.
§ 3-arealer
Kommuneplanens naturbeskyttelsesområder er områder, der indeholder naturtyper som skove, søer, moser, enge, skovmoser og overdrev. Disse naturtyper er også beskyttet af henholdsvis skovloven og naturbeskyttelsesloven. Naturarealer, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, kan vokse i omfang, hvis naturtilstanden i området ændres i positiv retning.
Fredninger
Store dele af de sammenhængende naturområder i Gladsaxe Kommune er omfattet af fredninger. For seks af de fredede naturområder er der udarbejdet plejeplaner. Plejeplanerne revideres i henhold til de krav der stilles i de givne fredningsbestemmelser. Plejeplanerne beskriver de rekreative tiltag og den naturgenopretning og naturpleje, der skal til for at opfylde fredningens formål. I plejeplanprocessen er der et skærpet fokus på naturgenopretning, som styrker naturlige processer som bevaring af gamle, døende og døde træer, etablering af græsning med naturligt græsningstryk og etablering af naturlig hydrologi.
De fredede områder er:
Nydam
Vadstrupgård Sø
Gladsaxefortet
Bagsværd Sø og Lyngby Sø med omgivelser
Radiomarken
Bagsværd Søpark
Smør- og Fedtmosen
Høje Gladsaxe og Gyngemosen
Bagsværdfortet
Økologiske forbindelser
De Økologiske forbindelser er sammenhængende korridorer, der skaber funktionelle forbindelser mellem naturområder. I Gladsaxe er der udpeget tre økologiske forbindelser:
Den grønne korridor langs Hillerødmotorvejen
Kagsåparken
Vandledningsstien
Der gælder følgende retningslinjer:
Indenfor de økologiske forbindelser må der ikke foretages ændringer, som overskærer forbindelserne, reducerer eller i øvrigt forringer deres biologiske værdi, uden at der sikres kompenserende foranstaltninger.
Spredningsmuligheder og levesteder for vilde planter og dyr skal søges øget gennem forbedring af eksisterende eller etablering af nye økologiske forbindelser.
I forbindelse med nyanlæg og omdannelser i byen skal spredningsmuligheder og levesteder tænkes ind langs veje og stier. Der skal etableres velfungerende faunapassager, hvis vigtige forbindelser overskæres. Afstanden mellem levesteder for sjældne, truede eller sårbare dyre- og plantearter må ikke øges.
Link til kort med søgefunktion - Økologiske forbindelser
Økologiske forbindelser
Økologiske forbindelser er grønne og sammenhængende korridorer, der forbinder større og mindre naturområder, og derfor er grundlag for spredning af dyr og planter. De økologiske forbindelser kan i sig selv udgøre levesteder.
I Gladsaxe er de økologiske forbindelser knyttet til stier, hvorfor de også giver borgerne mulighed for at komme ud til naturoplevelser og at bevæge sig i grønne omgivelser.
De økologiske forbindelser er udpeget med henblik på at fremme grønne sammenhænge for både planter, dyr og mennesker.
De økologiske forbindelser, der er udpeget i Gladsaxe Kommune, har i dag et begrænset naturindhold, og deres værdi er derfor at reservere mulighed for at forbedre deres funktion og naturindhold. I Kagsåparkens Regnvandsprojekt, der anlægges fra 2024 til 2028 arbejdes der for at skabe et varieret naturindhold, der styrker Kagsåparkens funktion som økologiske forbindelse og styrker de rekreative muligheder, samtidig med at der håndteres store mængder regnvand og forhindre overløb af fortyndet spildevand til recipienter.
Kommuneplan 2025 udpeger ikke nye Potentielle økologiske forbindelser, men vi er i planlægningen opmærksomme på muligheden for en ny potentiel økologisk forbindelse mellem Hjortespringkilen og Hareskovkilen. Hensigten er at forbinde de to store naturområder gennem Værebro Park, boldbanerne ved Akademisk Boldklub Gladsaxe og underføringen under Ring 4.
Landskaber og geologi
Bevaringsværdige landskaber
Bevaringsværdige landskaber er arealer, hvor de natur- og kulturhistoriske lag kan aflæses og opleves. Istidslandskaberne i den nordvestlige del af Gladsaxe Kommune med Hareskovene, Bagsværd Sø samt Smør- og Fedtmosen er udpeget som Bevaringsværdige landskaber.
Der gælder følgende retningslinjer:
Sammenhængen i de bevaringsværdige landskaber må ikke forringes.
Indgreb i form af bebyggelse, anlæg og ændret arealanvendelse må ikke forringe landskabsværdier og konkrete landskabselementer.
Geologiske bevaringsværdier
Geologiske bevaringsværdier er områder, hvor terrænet afspejler landskabets tilblivelsesproces eller synlige geologiske formationer. Der er ikke arealer i Gladsaxe Kommune, der er udpeget med Geologiske bevaringsværdier, hverken lokale, nationale eller geosites.
Større sammenhængende landskaber
Større sammenhængende landskaber er store landskabstræk som ådale og åbne kystlandskaber. Der er ikke arealer i Gladsaxe Kommune, der er udpeget som Større sammenhængende landskaber.
Link til kort med søgefunktion - Landskaber og geologi
Bevaringsværdige landskaber
Bevaringsværdige landskaber er landskaber eller landskabselementer, som repræsenterer samspillet mellem naturgrundlaget og den kulturelle udvikling. I Gladsaxe Kommune er skov- og søområderne i nord samt Smør- og Fedtmosen udpeget som Bevaringsværdige landskaber. Udpegningen stammer fra Hovedstadsrådets udpegning af Områder med særlig landskabelig værdi i Regionplan 1982 og Regionplantillæg 1985.
Regionale friluftsområder – Fingerplanens grønne kiler
Gladsaxe har tre grønne landskabskiler: Hjortespringskilen i vest, Hareskovkilen i nord samt Vestvoldsringen i syd. De tre grønne landskabskiler er en del af Hovedstadens regionale friluftsområder, som er fastlagt i Fingerplanen.
Der gælder følgende retningslinjer:
Regionale friluftsområder skal overvejende anvendes til almene, ikke bymæssige rekreative formål.
Regionale friluftsområder skal friholdes for yderligere bebyggelse og anlæg til beboelse, erhverv og andre bymæssige formål. Undtaget er kolonihaveområder og velplacerede støttepunkter, hvor bebyggelse reguleres i kommuneplanens rammer.
Regionale friluftsområder skal friholdes for anlæg til organiserede fritidsformål, som begrænser borgernes adgang til og benyttelse af områderne til almene rekreative formål.
Der kan etableres mindre anlæg til det almene friluftsliv og tillades begrænsede udvidelser af eksisterende friluftsanlæg, hvis det efter en konkret vurdering ikke er i konflikt med øvrige anvendelses- og beskyttelsesinteresser.
Der kan etableres mindre bebyggelse til områdernes drift og anvendelse.
Placering og udformning af byggeri og anlæg skal ske under hensyntagen til områdernes landskabelige karakter.
Der kan ikke placeres støjende friluftsanlæg.
Adgang til områderne skal opretholdes og forbedres, for eksempel ved etablering af støttepunkter som toiletfaciliteter og information.
Link til kort med søgefunktion - Regionale friluftsområder
De Regionale friluftsområder
De Regionale friluftsområder er udpeget i de tidligere regionplaner og omfatter Hareskovene, Bagsværd Sø med omgivelser, Smør- og Fedtmosen samt Høje Gladsaxe Park og Gyngemosen.
Hjortespringkilen og naturområderne i syd er forbundet af en økologisk forbindelse langs med Hillerødmotorvejen.
Som et led i at gøre de grønne områder til attraktive hverdagslandskaber og rekreative udflugtsmål kan der placeres støttepunkter for friluftslivet, hvor der er god stiadgang.
Støttepunkter kan indrettes i eksisterende bygninger eller knyttes til eksisterende frilufts-, kultur- eller overnatningsanlæg. I forbindelse med planlægning og administration af de regionale friluftslandskaber skal der i afvejningen med andre arealanvendelsesinteresser lægges særlig vægt på at sikre de regionale friluftsområders rekreative funktion.
Grønne bykiler
I Gladsaxe er der, som opfølgning på Fingerplanen, udpeget to grønne bykiler - Kagsåparken og Vandledningsstien.
Der gælder følgende retningslinjer:
De grønne bykiler skal skabe sammenhængende grønne og blå forbindelser på tværs af kommunegrænserne i Ring 3-korridoren.
Det grønne og vandet skal integreres i byomdannelsen i Ring 3-korridoren.
Det skal tilstræbes at skabe sammenhængende grønne og blå forbindelser fra nye tætte byområder til de eksisterende og eventuelt nye regionale friluftsområder og grønne bykiler.
Hensyn til klimatilpasning i kommunen og på tværs af kommunegrænserne skal tilgodeses.
De grønne bykiler skal fremme god adgang til natur- og landskabsoplevelser i kommunen og på tværs af kommunegrænserne.
De grønne bykiler skal i videst muligt omfang være alment tilgængelige for friluftsliv.
Ved byudvikling og byomdannelse skal der tages hensyn til potentialer for udpegning af nye grønne bykiler.
Link til kort med søgefunktion - Grønne bykiler
De grønne bykiler
På baggrund af Fingerplan 2019 er der i Gladsaxe Kommune udpeget to grønne bykiler: Kagsåparken og Vandledningsstien.
Hvis der fastlægges nye bykiler i Ring 3-korridoren, vil de blive indarbejdet i en efterfølgende revision af Fingerplanen. I udpegningen af de grønne bykiler er der taget højde for:
- at de så vidt muligt skal forbinde nye tætte byområder til eksisterende og eventuelt nye grønne kiler (regionale friluftsområder) og grønne bykiler.
- at de skal give adgang til natur- og landskabsoplevelser i kommunen eller på tværs af kommunegrænser.
- og at de i videst muligt omfang skal være alment tilgængelige for friluftsliv.
Friluftsanlæg
Friluftsanlæg er offentligt tilgængelige anlæg, som kan benyttes til og danne ramme om friluftsaktiviteter. Derudover er der udpeget offentlige pladser og lokale grønne områder, som rekreative anlæg for et kvarter eller en bydel, som kan anvendes til uorganiserede friluftsaktiviteter.
Der gælder følgende retningslinjer:
Friluftsanlæg skal så vidt muligt anvendes til flere forskellige friluftsaktiviteter og være offentligt tilgængelige.
I friluftsanlæg kan klimatilpasning og biologiske forbedringer indgå i samspil med den rekreative anvendelse, hvis det ikke går imod andre interesser.
Link til kort med søgefunktion - Friluftsanlæg
Friluftsanlæg
De kommunale idrætsanlæg danner rammer for den organiserede idræt. I Gladsaxe Kommune findes følgende tre kommunale idrætsanlæg:
- Akademisk Boldklub Gladsaxe
- Bagsværd Stadion
- Gladsaxe Idrætscenter
Byrådet ønsker at understøtte borgernes sundhed og livskvalitet ved at tilbyde gode faciliteter til idrætsudøvelse og give mulighed for en mangfoldig anvendelse af kommunens friluftsanlæg, pladser og lokale grønne områder. Bevægelse skal være en mulighed i borgernes hverdag. Der skal være plads til at prøve nyt, som kan inspirere til GladsaxeLiv i form af aktivitet og bevægelse i byens rum.
Det er blandt andet baggrunden for udviklingen af Gladsaxe Idrætsanlæg, som i dag byder indenfor til både den organiserede idræt, til uorganiseret leg og aktivitet og til en mere mangfoldig natur end traditionelle idrætsanlæg. Friluftsanlæg er vigtige for rekreation i hverdagen og kan fungere som trædesten for bynaturen.
Kolonihaver
Kolonihaver er mindre jordstykker, der er udlagt med det formål, at supplere helårsboligen med dyrkning af jorden og fællesskaber i grønne rammer. Kolonihaver i Gladsaxe er overvejende udlagt som varige.
Der gælder følgende retningslinjer:
Der planlægges ikke for nye kolonihaver.
Link til kort med søgefunktion - Kolonihaver
Kolonihaver
Kolonihaveområder skal have adgang for offentligheden til fods på veje og stier i området fra klokken 8-21 i perioden for sommertid.
Der kan ikke planlægges nye kolonihaveområder, men der kan udlægges areal til daghaver. Daghaver er nyttehaver og pensionisthaver, hvor overnatning ikke er tilladt. I daghaver kan der forefindes mindre havehuse, redskabsskure og lignende.
Gladsaxe har flere områder med nyttehaver, som bidrager til variation af både oplevelser og natur i byen.
Gladsaxe Kommune har følgende kolonihaver:
Pilegårdens Haveby
HF Voldby
HF Mosehøj
HF Smørmosen
HF Skrænten
HF Tornhøj
HF Fælleseje
HF Samvirke
HF 4. juli 1917
HF Mirabelle
HF Carl Nielsens Minde
Byens træer, herunder skovrejsning
Gladsaxe har ikke arealer, hvor der kan rejses ny skov. I dag har Gladsaxe Kommune 155 hektar skov, som hovedsageligt udgøres af Hareskoven.
Gladsaxe Kommune har i 2019 udarbejdet en træpolitik, hvor visionen er at bevare og udvikle træerne i Gladsaxe og øge den samlede bestand af træer for at styrke rammerne for den levende by, styrke byens biodiversitet og skabe markante grønne strukturer. Det skal ske både ved at bevare de eksisterende træer og ved at plante flere træer.
Vi stiller krav om plantning af nye træer med gode vækstvilkår, når vi udvikler og omdanner større områder af byen, og vi har fokus på at udvikle en varieret artssammensætning, der er robust overfor fremtidens klima. Træerne er med til at gøre Gladsaxe til en attraktiv kommune at bo og leve i. Træer skaber de store og langsigtede strukturer, og de er med til at give byen identitet og skabe sanselige oplevelser i bybilledet.
Vi udpeger bevaringsværdige træer i arbejdet med nye lokalplaner. Bevaringsværdige træer er ofte synlige i byen, markerer sig arkitektonisk, har en kulturhistorisk værdi og bidrager til byens biodiversitet som levesteder for svampe, pattedyr, fugle og insekter. Derfor beskytter vi træerne mod fældning og uhensigtsmæssig beskæring.
Der gælder følgende retningslinjer:
Der stilles krav om plantning af nye træer og beplantningselementer med gode vækstvilkår, herunder f.eks. plantehullets størrelse, når vi udvikler og omdanner større områder af byen.
Hvis større sunde træer må fældes af hensyn til byggeri, anlægsarbejder, sikkerhed eller lignende, skal der tages konkret stilling til genplantning ud fra målet om at øge den samlede bestand af træer. Nye træer plantes, hvor der er egnede vækstforhold.
Der sker en udpegning af bevaringsværdige træer og beplantningselementer ved udarbejdelse af nye lokalplaner med henblik på at bevare og beskytte eksisterende træer.
Der må som udgangspunkt ikke rejses ny skov i kommunens fredede områder.
Link til kort med søgefunktion - Byens træer
Byens træer
Gladsaxe Kommunes træer er med til at gøre Gladsaxe til en attraktiv kommune at bo og leve i, og derfor har Gladsaxe Byråd med strategien Vores Grønne Gladsaxe besluttet at arbejde for at beskytte eksisterende træer og at få flere træer i byen. Træerne er arkitektoniske og rumlige elementer i byen, som er med til at give byen identitet, skabe årstidsvariation og skønhed i bybilledet. Derfor stiller vi krav om plantning af nye træer og beplantningselementer med gode vækstvilkår, når vi udvikler og omdanner større områder af byen. Der stilles ligeledes krav til bevarelse af eksisterende træer i forbindelse med byudviklingen.
Kommunens gamle træer bidrager desuden til at styrke biodiversiteten, da de fungerer som levesteder for pattedyr, fugle, insekter og svampe. Ligesom gamle træer bidrager med historiefortælling og giver steder identitet.
Træer i byen har en positiv effekt på byens mikroklima. De er med til at skabe en robust og klimasikret by, der er modstandsdygtig over for fremtidens klimaudfordringer. Træerne er med til at skabe skygge og sænke temperaturen i den tætte by om sommeren. De forbedrer luftkvaliteten, giver læ, dæmper støj og optager og fordamper store mængder af regnvand.
Skovrejsning
Der udpeges områder, hvor skovrejsning er uønsket, fordi skov kan være i strid med andre arealinteresser som byudvikling, naturværdier og kulturhistoriske spor. Andre steder kan skovrejsning sløre landskabsformer og derfor være uønsket. Ubebyggede arealer vil ofte være beskyttet af naturmæssige og rekreative arealinteresser. Udpegningen af områder, hvor skovrejsning er uønsket, er sket ud fra en afvejning af interesserne knyttet til beskyttelsen af grundvandet, vandmiljøet, naturen, befolkningens rekreative udfoldelsesmuligheder, tekniske anlæg og veje.
Størstedelen af Gladsaxe er hverken udpeget som skovrejsningsområder eller som områder, hvor skovrejsning er uønsket. Der er dog stadig mulighed for tilplantning af arealer, så der opnås skovkarakter, med mindre andre lokale forhold taler imod det.
Anvendelsen af søer og vandløb
Der er mere end 100 søer i Gladsaxe Kommune. Bagsværd Sø er langt den største, hvorfor den er særlig vigtig for både natur og rekreation. Alle øvrige søer bidrager dog væsentligt til kommunens naturindhold, herunder bilag IV arter.
Mange af søerne er udpeget som naturbeskyttede i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3. Der er kun få vandløb i Gladsaxe Kommune. De ligger generelt i eller lige omkring kommunegrænsen, da vandløb traditionelt har været brugt som naturlige skel. Tibberup Å og Mølleåen er beskyttede vandløb. Nedre Kagså og Tibberup Å tegner f.eks. en del af kommunegrænsen til Herlev.
Der gælder følgende retningslinjer:
De naturmæssige og rekreative værdier for søer og vandløb skal fortsat styrkes og udvikles.
På Bagsværd Sø skal både elite- og fritidsrosporten sikres ordentlige forhold med respekt for områdets naturmæssige og øvrige rekreative værdier.
De rekreative og naturmæssige tiltag på arealerne omkring Bagsværd Sø skal forbedres for at sikre flere tilbud for alle brugerne af området og give bedre adgang til aktiviteter på søen.
Der kan ikke ske badning i Bagsværd Sø.
Link til kort med søgefunktion - Anvendelse af søer og vandløb
Anvendelsen af søer og vandløb
Af de mere end 100 søer i Gladsaxe Kommune ligger godt halvdelen på private arealer, hvor den rekreative anvendelse af private søer er forbeholdt lodsejerne. Søer er, uanset ejerforhold, omfattet af naturbeskyttelsesloven, når de har en størrelsen på mere end 100 m2.
Bagsværd Sø er ejet af Gladsaxe Kommune og nabokommunerne. Søen og naturområderne omkring denne er nogle af de mest besøgte på alle årstider. Den 121 ha store sø indgår i Mølleåsystemet, som er et af Hovedstadsområdets største sammenhængende vandområder. Søen med omgivelser har et artsrigt fugleliv, herunder kommunens ansvarsart Hvinand. Det er muligt at bevæge sig hele vejen rundt om Bagsværd Sø til fods eller på cykel og opleve de omgivende naturområder.
Den rekreative anvendelse af Bagsværd Sø er bred. Her er både mulighed for gode naturoplevelser og plads til organiseret og uorganiseret motion eller idrætsudøvelse.
Gladsaxe Kommune er del af tre vandløbssystemer. Tibberup Å ligger i den nordlige del af kommunen. Den udspringer i Smørmosen, og vandet løber til Værebro Å, som løber ud i Roskilde Fjord. Mølleåen ligger i den nordlige kommunegrænse. Vandet løber fra Furesø til Lyngby Sø herfra videre ud i Øresund. Når vandstanden er lav i Bagsværd Sø, kan der også løbe vand fra Mølleåen ud i Bagsværd Sø. Kagsåen udgør en stor del af kommunegrænsen til Herlev og leder vandet til Harrestrup Å, der løber ud i Kalveboderne i København.
Mål for vandområdernes tilstand fastsættes i de statslige vandplaner. Tibberup Å og Mølleåen, som ligger delvist i Gladsaxe Kommune, har målsætningen god økologisk tilstand i den nuværende planperiode 2021-2027. Der er dog ingen specifikke krav til indsatser for de to vandløb i planperioden. I planperioden 2015-2021 blev der gennemført et restaureringstiltag i Tibberup Å.
Søer over 5 ha er ligeledes målsatte i vandplanen, og dermed også Bagsværd Sø. Målopfyldelse for Bagsværd Sø og Lyngby Sø er dog udsat, grundet stor intern pulje af fosfor, som betyder, at målet først forventes opfyldt efter planperiodens udløb.
I vandplanperiode 2009-2015 var der krav til en reduktion af regnbetingede udløb til Kagså. Dette krav er indarbejdet i Gladsaxe Kommunes vandhandleplan og er baggrunden for det igangværende fælles regnvandsprojekt, der anlægges i Kagsåparken med deltagelse af Herlev og Gladsaxe Kommune samt forsyningsselskaberne Novafos og HOFOR. Kagsåparkens Regnvandsprojekt er en del af projekterne under Harrestrup Å-samarbejdet og et af flere projekter, der skal sikre vandkvaliteten i Harrestrup Å og Kalveboderne.
Lavbundsarealer
Lavbundsarealer er lavtliggende områder, tidligere enge, moser eller søer, som er kunstigt afvandet eller drænet. Der er udpeget lavbundsarealer ved Bagsværd Sø, Smør- og Fedtmosen, Gyngemosen og Høje Gladsaxe.
Der gælder følgende retningslinjer:
Lavbundsarealer reserveret til genopretning til vådområde eller eng skal friholdes for byggeri og anlæg. De øvrige lavbundsarealer, som er uden for bymæssig bebyggelse, skal så vidt muligt friholdes for byggeri og anlæg, som forhindrer senere genopretning til vådområde eller eng.
Ved planlægning af konkrete vådområder eller lavbundsprojekter, skal det sikres, at der tages hensyn til ledninger, elanlæg og lignende samt de hertil gældende restriktioner og sikkerhedsafstande.
Link til kort med søgefunktion - Lavbundsarealer
Lavbundsarealer
Lavbundsarealerne er udpeget på grundlag af ældre kort, oplysninger fra Landbrugsministeriets Arealdatakontor samt Danmarks Jordbrugsforskning. De kan desuden være udpeget som potentielt egnede vådområder i forbindelse med statslige vandmiljøplaner.
Udpegningen skal sikre mulighed for at bevare og genskabe nogle af de lysåbne naturtyper, som især har været i tilbagegang på grund af intensiv dræning, dyrkning og omfattende byvækst.
Lavbundsarealerne er primært beliggende inden for de fredede naturområder, og der arbejdes med genskabelse af den naturlige hydrologi i lavbundsarealerne under hensyn til andre beskyttelsesinteresser.
Det er vigtigt at hindre grundvandssænkning i lavbundsområderne og deres tilgrænsende områder, både fordi det påvirker naturens og miljøets tilstand, og fordi der netop her ofte findes kulturhistoriske spor som bopladser, der ødelægges ved udtørring.
Drikkevandsinteresser og grundvand
Den nordlige del af kommunen (Nord for Klausdalsbrovej / Motorring 3 / Buddinge Hovedgade / Søborg Hovedgade) er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser (OSD-område), mens den sydlige del er udpeget som et område med drikkevandsinteresser (OD-område).
Hele kommunen, på nær tre mindre arealer i den nordlige del, er dækket af indvindingsoplande til almene vandforsyninger, og derfor betragtes hele kommunen som sårbart område i forhold til grundvandet. Dele af disse indvindingsoplande er oplande til afværgepumpninger for grundvandsforureninger.
Stort set hele kommunen er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde (NFI) med undtagelse af fire større områder ved Søborg, Bagsværd, Mørkhøj og Haspegård samt et mindre område ved Gladsaxe Kirke og et ved Hareskoven.
Der er udpeget boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) i den sydvestlige del af Mørkhøj, nord for Kagsåparken, syd for Bagsværd Sø og Søborg / Maglegård.
Der gælder følgende retningslinjer:
Der skal udarbejdes en særskilt grundvandsredegørelse herunder om, hvilke tekniske tiltag der skal bidrage til at sikre grundvandbeskyttelsen ved ændret anvendelse inden for et område med NFI, særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande. Det gælder, hvis den ændrede anvendelse udgør en væsentlig fare for forurening af grundvandet, samt når ændret anvendelse inden for boringsnære beskyttelsesområder til almene vandforsyninger medfører en øget fare for forurening af grundvandet.
Hvis særligt grundvandstruende virksomheder og anlæg ønsker at etablere sig i Gladsaxe Kommune, kan de blive mødt af ekstra krav om at etablere tekniske foranstaltninger til sikring mod forurening af grundvandet.
For at sikre tilstrækkelig grundvandsdannelse tilstræbes det at undlade at øge den samlede befæstelsesgrad i kommunen ved byomdannelse.Nye og ændrede tilladelser til indvinding af grundvand til drikkevand tilstræbes givet, så risiko for spredning af eksisterende forureninger minimeres, og størrelsen på den samlede tilladelse til indvinding af grundvand ikke overstiger grundvandsdannelsen i kommunen.
I områder med nedsivning af regnvand, skal det sikres at grundvandsressourcen ikke forurenes
Link til kort med søgefunktion - Drikkevandsinteresser og grundvand
Drikkevandsinteresser og grundvand
Gladsaxe Kommune er fuldt udbygget, og landzoneområderne langs Hillerød Motorvejen, Kagså og Bagsværd Sø samt Hareskoven kan ikke inddrages til byudvikling. I praksis vil byudvikling i Gladsaxe Kommune ske ved byomdannelse og derfor oftest være en ændring af den eksisterende bebyggelse. Den nuværende befæstelsesgrad i kommunen er meget høj, og det betyder en reduceret grundvandsdannelse. Dette udgør en begrænsning for, hvor meget grundvand der på bæredygtig vis kan indvindes.
Det er i både statens og Gladsaxe Kommunes interesse, at der dannes tilstrækkeligt med grundvand. Dette tilstræbes sikret ved at undlade at øge den samlede befæstelsesgrad i kommunen. Desuden laver kommunen kampagner for borgere og virksomheder, der opfordrer til brug at miljømærkede produkter, og undgå brug af pesticider, for at begrænse risiko for nedsivning af miljøfremmede stoffer til i grundvandet.
Herudover er det besluttet med Spildevandsplan 2021, at afløbssystemet i Gladsaxe fremover vil blive anlagt som fuld separering. Fuld separering betyder, at der både ledes mere regnvand til vandområderne, hvilket vil bidrage til at forbedre miljøtilstanden i nogle vandområder, men også at regnvandet kan nedsives lokalt, hvor det er muligt.
Som led i regeringsgrundlaget Ansvar for Danmark iværksatte regeringen i 2023 en kortlægning af sårbare grundvandsdannende områder, som er arealer inden for indvindingsoplande til almene vandforsyninger, hvor der sker en betydelig grundvandsdannelse af relativt ungt vand fra terrænoverfladen til almene vandforsyningers indvindingsfiltre.
I disse områder er der en risiko for, at vandopløselige forureningsstoffer fra overfladen transporteres til indvindingsboringerne, før de når at blive nedbrudt eller bundet i jordlagene. Dette kan eksempelvis omfatte miljøfarlige stoffer fra industrien, kemikalier fra byggematerialer samt pesticid- og gødningsrester fra landbrug og grønne områder.
Sårbare grundvandsdannende områder henviser ikke til en stofspecifik sårbarhed, som f.eks. gældende for nitrat, men en hydrologisk sårbarhed, der afspejler vigtigheden af at beskytte det yngste vand og de områder med den største grundvandsdannelse.
Miljøstyrelsens kortlægning af sårbare grundvandsdannende blev indledt med et pilotprojekt på Fyn og Gladsaxe Kommune bliver en del af det næste pilotprojekt. Pilotprojekterne forventes at munde ud i en bekendtgørelse på området i løbet af de kommende år.
Grundvandsredegørelse
Kommunen skal sikre, at der tages hensyn til grundvandsbeskyttelsen, når der planlægges for byudvikling. En stor del af grundvandsbeskyttelsen sker med udgangspunkt i miljøbeskyttelsesloven, men det er ved kommuneplanlægningen, at kommunerne fastlægger arealanvendelsen og i den sammenhæng skal sikre, at risikoen for grundvandsforurening minimeres.
I kommuneplanen er områder med særlige drikkevandsinteresser udpeget. Der skelnes mellem OD, OSD, NFI- områder SGO samt BNBO (Områder med drikkevandsinteresser, Områder med særlige drikkevandsinteresser, Nitratfølsomme indvindingsoplande, Sårbare grundvandsdannende områder og Boringsnære beskyttelsesområder).
Størstedelen af kommunens areal er udpeget som NFI-område, der blandt andet i relation til byomdannelse betragtes som den mest sårbare områdeudpegning, hvor grundvandet skal beskyttes ekstraordinært.
Der er udpeget flere mindre boringsnære beskyttelsesområder i Gladsaxe. Disse er fastlagt i forhold til de konkrete boringer. Formålet med at etablere BNBO er at forhindre eller begrænse risikoen for forurening af grundvand i boringens nærområde og derved beskytte drikkevandet.
Bortset fra fredede naturområder og andre beskyttede rekreative arealer er hele kommunen bebygget og udbygget, og der kan derfor ikke udlægges nye arealer til byudviklingen. I Kommuneplan 2025 fastholdes den nuværende arealanvendelse med nogle mindre justeringer, såsom at der udpeges to nye erhvervsmatrikler, der forbeholdes produktionserhverv. Men der sker ikke en ændring i arealanvendelsen af eksisterende kommuneplanlagte arealer, som vil medføre en væsentlig fare for forurening af grundvandet. Der er derfor ikke udarbejdet en særskilt grundvandsredegørelse i forbindelse med udarbejdelsen af Kommuneplan 2025.
Hvis der i planperioden udarbejdes kommuneplantillæg for en ændret anvendelse inden for NFI, OSD og indvindingsoplande, og hvis den ændrede anvendelse udgør en væsentlig fare for forurening af grundvandet, skal der udarbejdes en særskilt grundvandsredegørelse, herunder hvilke tekniske tiltag, der skal bidrage til at sikre grundvandsbeskyttelsen. Det samme gælder for en ændret anvendelse inden for BNBO til almene vandforsyninger, der medfører en øget fare for forurening af grundvandet.
