Byens træer, herunder skovrejsning
Byens træer, herunder skovrejsning
Gladsaxe har ikke arealer, hvor der kan rejses ny skov. I dag har Gladsaxe Kommune 155 hektar skov, som hovedsageligt udgøres af Hareskoven.
Gladsaxe Kommune har i 2019 udarbejdet en træpolitik, hvor visionen er at bevare og udvikle træerne i Gladsaxe og øge den samlede bestand af træer for at styrke rammerne for den levende by, styrke byens biodiversitet og skabe markante grønne strukturer. Det skal ske både ved at bevare de eksisterende træer og ved at plante flere træer.
Vi stiller krav om plantning af nye træer med gode vækstvilkår, når vi udvikler og omdanner større områder af byen, og vi har fokus på at udvikle en varieret artssammensætning, der er robust overfor fremtidens klima. Træerne er med til at gøre Gladsaxe til en attraktiv kommune at bo og leve i. Træer skaber de store og langsigtede strukturer, og de er med til at give byen identitet og skabe sanselige oplevelser i bybilledet.
Vi udpeger bevaringsværdige træer i arbejdet med nye lokalplaner. Bevaringsværdige træer er ofte synlige i byen, markerer sig arkitektonisk, har en kulturhistorisk værdi og bidrager til byens biodiversitet som levesteder for svampe, pattedyr, fugle og insekter. Derfor beskytter vi træerne mod fældning og uhensigtsmæssig beskæring.
Der gælder følgende retningslinjer:
Der stilles krav om plantning af nye træer og beplantningselementer med gode vækstvilkår, herunder f.eks. plantehullets størrelse, når vi udvikler og omdanner større områder af byen.
Hvis større sunde træer må fældes af hensyn til byggeri, anlægsarbejder, sikkerhed eller lignende, skal der tages konkret stilling til genplantning ud fra målet om at øge den samlede bestand af træer. Nye træer plantes, hvor der er egnede vækstforhold.
Der sker en udpegning af bevaringsværdige træer og beplantningselementer ved udarbejdelse af nye lokalplaner med henblik på at bevare og beskytte eksisterende træer.
Der må som udgangspunkt ikke rejses ny skov i kommunens fredede områder.
Link til kort med søgefunktion - Byens træer
Byens træer
Gladsaxe Kommunes træer er med til at gøre Gladsaxe til en attraktiv kommune at bo og leve i, og derfor har Gladsaxe Byråd med strategien Vores Grønne Gladsaxe besluttet at arbejde for at beskytte eksisterende træer og at få flere træer i byen. Træerne er arkitektoniske og rumlige elementer i byen, som er med til at give byen identitet, skabe årstidsvariation og skønhed i bybilledet. Derfor stiller vi krav om plantning af nye træer og beplantningselementer med gode vækstvilkår, når vi udvikler og omdanner større områder af byen. Der stilles ligeledes krav til bevarelse af eksisterende træer i forbindelse med byudviklingen.
Kommunens gamle træer bidrager desuden til at styrke biodiversiteten, da de fungerer som levesteder for pattedyr, fugle, insekter og svampe. Ligesom gamle træer bidrager med historiefortælling og giver steder identitet.
Træer i byen har en positiv effekt på byens mikroklima. De er med til at skabe en robust og klimasikret by, der er modstandsdygtig over for fremtidens klimaudfordringer. Træerne er med til at skabe skygge og sænke temperaturen i den tætte by om sommeren. De forbedrer luftkvaliteten, giver læ, dæmper støj og optager og fordamper store mængder af regnvand.
Skovrejsning
Der udpeges områder, hvor skovrejsning er uønsket, fordi skov kan være i strid med andre arealinteresser som byudvikling, naturværdier og kulturhistoriske spor. Andre steder kan skovrejsning sløre landskabsformer og derfor være uønsket. Ubebyggede arealer vil ofte være beskyttet af naturmæssige og rekreative arealinteresser. Udpegningen af områder, hvor skovrejsning er uønsket, er sket ud fra en afvejning af interesserne knyttet til beskyttelsen af grundvandet, vandmiljøet, naturen, befolkningens rekreative udfoldelsesmuligheder, tekniske anlæg og veje.
Størstedelen af Gladsaxe er hverken udpeget som skovrejsningsområder eller som områder, hvor skovrejsning er uønsket. Der er dog stadig mulighed for tilplantning af arealer, så der opnås skovkarakter, med mindre andre lokale forhold taler imod det.