Klimatilpasning

Risiko for oversvømmelse

Hele Gladsaxe Kommune er udpeget til at være i risiko for oversvømmelse. Det skyldes, at der, tæt fordelt over hele kommunen, er lavninger, der kan indeholde vand, og at meget store dele af kommunen er kortlagt til at have terrænnært grundvand indenfor de nærmeste to meter dele af året.

Kortlægningen viser vandets udbredelse i lavninger ved 15 mm nedbørsoverskud. Modellen tager ikke højde for afløbssystemer, dræn mm. Der er en såkaldt glasplademodel, hvor alt nedbør løber til lavest mulige punkt derfra, hvor det lander. Kilde: Bluespot hydrologisk højdemodel fra SDFE.

Laget over terrænnært vand viser antal dage på et år, hvor vandstanden forventes af være mindre end to meter fra terræn. Modellen er ud fra historiske data og derfor uden klimafremskrivning. Det må derfor forventes at grundvandsstanden stiger yderligere. Kilde: Hydrologisk Informations- og Prognosesystem fra GEUS.

Undersøgelser

Når der planlægges for ny bebyggelse, nye anlæg og ændret arealanvendelse skal risikoen for oversvømmelse vurderes nærmere. Relevante undersøgelser kan for eksempel være undersøgelse af risikoen for:

• Oversvømmelser fra relevante kilder f.eks. regnvand og grundvand.

• Påvirkning af vandets strømningsveje og lavninger i terrænet, f.eks. ved placering af bygninger og terrænregulering.

• Påvirkning af terrænnært vandspejl, f.eks. ved grundvandssænkning i anlægsfasen, ændring af eksisterende dræn eller tætning af kloakker.

• Ændringer i afstrømning på grund af ændrede overflader f.eks. fra grønt til befæstelse.
  

Det vil ofte være relevant at kigge på hele vandoplandet, så undersøgelserne vil ofte også skulle omfatte arealer uden for lokalplanområdet. Den konkrete vurdering afgør hvilke krav, der vil blive stillet til afværgeforanstaltninger.

Afværgeforanstaltninger

Medmindre konkrete undersøgelser viser, at det er overflødigt, skal der i forbindelse med nye aktiviteter etableres afværgeforanstaltninger, så risikoen for negative konsekvenser begrænses. Afværgetiltag kan f.eks. være at:

• Byggefelter og terrænreguleringer placeres under hensyntagen til vandets strømningsveje og lavninger i terrænet.

• Regnvandsløsninger så vidt muligt designes, så vandet kan løbe via naturligt fald i terrænet og tænkes på tværs af skel og overgange fra privat til offentligt rum.

• Strømningsveje og oversvømmelsesarealer anlægges således, at de ikke påvirker andre områder negativt op til et givent serviceniveau.

• Begrænse omfanget af vand der skal håndteres, f.eks. ved at minimere befæstelse.

• Bygninger og tekniske anlæg placeres og sikres, så risikoen for skader minimeres, f.eks. ved krav om sokkelkote.

• Bygninger og tekniske anlæg sikres mod skader fra terrænnært grundvand.

Etablering af afværgeforanstaltninger, der kan give en væsentlig påvirkning af områder i andre kommuner, skal ske i et tværkommunalt samarbejde. Et eksempel på dette er Harrestrup Å samarbejdet, hvor der i Kagsåparken etableres afværgeforanstaltninger (bl.a. forsinkelsesbassiner) for at afhjælpe oversvømmelser både lokalt og for nedstrøms arealer.

Ifølge planloven er det muligt at udarbejde klimalokalplaner, der regulerer byggeri og anlæg med baggrund i et ønske om at sikre klimatilpasning. I forbindelse med lokalplanlægningen skal afværgeforanstaltninger fastlægges nærmere.

Løsninger

I Gladsaxe Kommune arbejder vi med et hierarki af løsninger for, hvordan regnvand håndteres mest bæredygtigt. Ofte vil der i en konkret situation være tale om en blanding af flere løsninger, og det er ikke alle steder, at den mest bæredygtige og optimale løsning kan anvendes. Regnvandet skal så vidt muligt indgå i det naturlige kredsløb og kan anvendes i naturmæssige sammenhænge, hvis det bidrager til en øget naturværdi og ikke er i modstrid med gældende areal- og artsfredninger.

Generelt arbejder vi ud fra at anvende overfladeløsninger og lede mindre regnvand til rensningsanlæg. Hierarkiet er i prioriteret rækkefølge: Genanvendelse, lokal nedsivning og fordampning, afledning på overfladen til sø, å og mose, afledning under jorden til sø, og mose og afledning af regnvand og spildevand i samme ledning.

Et væsentligt element i at gøre Gladsaxe Kommune robust overfor for fremtidige klimaforandringer er Byrådets beslutning om, at hele kommunen skal separatkloakeres. Fordelen ved en fuld separering er, at når det er helt implementeret, bliver der ikke ledt spildevand ud i vandområderne, og der kommer ikke spildevand i kældre og på terræn.

Den direkte påvirkning for borgerne er, at adskillelse af spildevand og regnvand på egen matrikel bliver obligatorisk for den enkelte grundejer i takt med, at separeringen gennemføres i kommunen over de næste mange år.

Der er udarbejdet en rækkefølgeplan, der inddeler Gladsaxe Kommune i 18 områder, og som viser, hvornår det forventes, at anlægsprojekter afledt af spildevandsplanen skal planlægges og udføres i de forskellige områder.