Klima, Energi og Miljø
Gladsaxe Kommune vil leve op til de nationale målsætninger om at udlede 70% mindre CO2 i 2030, målt i forhold til 2007, og Gladsaxe skal være CO2-neutralt senest i 2050. Sortering og genanvendelse af affald skal øges og gøres nemt, blandt andet ved tidlig og god integrering i planlægningen. Målet er, at 60% af borgernes affald skal sorteres til genanvendelse i 2030. Derudover ønsker kommunen at øge andelen af vedvarende energi, reducere energiforbruget, håndtere fremtidens øgede mængde nedbør og bruge regnvandet som en ressource.
Planloven giver ikke mulighed for at stille krav om genanvendelse, CO2-udledning eller livscyklusanalyser af planlagt byggeri. Gladsaxe Kommune ønsker dog at nedbringe byggeriets CO2-udledningen, så i forbindelse med planlægningsfasen, skal der redegøres for områdets potentialer for genanvendelse og transformation af såvel bygninger som byggematerialer. Gladsaxe Kommune vil være proaktiv, dele gode eksempler og inspirere bygherrer til at påvirke nye byggeprojekter i en mere bæredygtig retning.
I Gladsaxe er mange borgere udsat for støj, særligt fra de større statslige veje.
Opmærksomheden på støjudfordringer skal bruges til at planlægge for støjfølsomme anvendelser, hvor det giver mening, og til fortsat at have fokus på udvikling af løsninger til at håndtere trafikstøj, så der sikres gode indeklimaer og friarealer.
Byggeri og anlæg
Der er sket meget inden for bæredygtighedsområdet og omstilling af byggeriet. I de kommende år frem mod 2029 skærpes bygningsreglementets krav til, hvor meget CO2 forskellige byggerier må udlede pr. m2. Dertil er det nødvendigt at være bevidst om ressourceforbruget, da vi står overfor en knaphed i forhold til ressourcer. Der skal derfor være fokus på bæredygtighed, når der skal bygges og anlægges nyt. Det gælder både i omdannelsesområderne og i den eksisterende by. Der skal generelt tænkes i genanvendelse og transformation, før der tænkes i nybyggeri.
Gladsaxe Kommune vil med sine egne ejendomme søge løsninger, som kan minimere klimaaftrykket med en ressourcebevidst tilgang til valg af materialer og give inspiration til virksomheder og borgere.
Der gælder følgende retningslinjer:
Energirigtige og bæredygtige løsninger skal indarbejdes i planlægningen af nye byområder, bygninger og anlæg samt kommunale ejendomme.
Større kommunale nybyggerier skal som udgangspunkt bæredygtigheds-certificeres, og der stilles bæredygtighedskrav i udbud.
I planlægningsfasen af et givent område, skal der redegøres for områdets potentialer for genanvendelse og transformation af såvel bygninger som byggematerialer.
Med henblik på at synliggøre muligheder og gode eksempler skal Gladsaxe Kommune inspirere og gå i dialog med bygherrer om bæredygtige tilgange til byggeri og anlæg.
Byggeri og Anlæg
Som et led i arbejdet med at forebygge yderligere klimaforandringer har Gladsaxe Kommune vedtaget Strategi for Grøn Omstilling. Det overordnede mål er at reducere CO2-udledningen med 70 % inden 2030, målt i forhold til 2007. I Gladsaxe kommer udledningen af CO2 primært fra transport og energiforbrug, og indirekte fra de varer vi forbruger, og det affald vi producerer. Der arbejdes derfor i strategien indenfor tre områder: transport, energi og cirkulær økonomi.
En stor del af kommunens energiforbrug stammer fra opvarmning af boliger. Derfor er både energirenovering af bygninger, udbygning af fjernvarme og et øget brug at vedvarende energikilder et fokusområde. Bygningsreglementet stiller løbende større og større krav til energiniveauet i nybyggeri. Det er derfor i den eksisterende bygningsmasse, at der skal ske en indsats i forhold til energirenovering.
Gladsaxe Kommune vil gå foran med markante energiforbedringer i egne bygninger, hvor arbejdet med bæredygtighedscertificeringer desuden skal fortsættes og udvides.
Gladsaxe Kommune vil inspirere med energirigtige løsninger i egne byggerier og ved at bæredygtighedscertificere, f.eks. gennem Svanemærkning, DGNB-certificering eller lignende på større kommunale byggerier. Da planloven giver meget begrænsede muligheder for at stille krav om bæredygtigt byggeri, vil kommunen vejlede og inspirere, når nye private projekter igangsættes.
Solceller og solfangere
I Gladsaxe er der fokus på at øge andelen af vedvarende energi ved blandt andet at fremme brugen af solceller og solfangere. Det gælder i planlægningen, hvor der er gode muligheder for at kombinere god arkitektur og bæredygtig energiforsyning, men også i den eksisterende by.
Der gælder følgende retningslinjer:
Solceller og solfangere på bygninger skal være tilpasset i bygningens arkitektur, som en del af taget eller facaden, så de passer til det eksisterende tags form, størrelse, rytme og linjer.
Solceller og solfangere må gerne være synlige i bybilledet, men de må ikke skæmme arkitekturen eller være til gene for naboejendomme med refleksioner.
I større sammenhængende bebyggelser, som for eksempel rækkehusbebyggelser, må der ikke opsættes solceller og solfangere, før der er vedtaget et fælles princip for, hvordan de skal opsættes.
Solceller og solfangere
Stigende energipriser og øget fokus på miljøet har bidraget til udvikling af solceller og solfangere. Gladsaxe Kommune ser positivt på denne udvikling, men finder det også nødvendigt at have retningslinjer for opsætning af dem. Så det ikke kun er det bæredygtige aspekt, men også arkitekturen og landskabskvaliteten, som prioriteres højt. Solceller kan give god mening for både erhvervsejendomme og boliger, men særligt for sidstnævnte er der brug for retningslinjer, der kan sikre samspil med arkitekturen.
For større samlede bebyggelser er det vigtigt, at der fastsættes et princip for opsættelse af anlæggene, så der opnås et harmonisk og ensartet udtryk i for eksempel en husrække.
Nogle ejendomme er omfattet af lokalplaner eller deklarationer, hvori der for eksempel findes regulerende bestemmelser vedrørende materialer og udformning af tag og facade, som kan være afgørende for, hvordan og hvorvidt et anlæg kan monteres.
Energiforsyning
Gladsaxe Kommune er i gang med den planlagte udvidelse af fjernvarmeforsyningen, der vil resultere i en reduktion i forbrugernes CO2-udledning. Der er fortsat ca. 8.000 boliger uden for fjernvarme-opland, og derfor skal det være muligt med anden bæredygtig energiforsyning der, hvor det ikke er muligt at udvide fjernvarmenettet.
Der gælder følgende retningslinjer:
Det skal sikres, at energiforsyningen samlet set skal være så CO2-neutral som muligt.
Hvor det er muligt og realiserbart, skal der etableres lokale vedvarende energisystemer.
Varmeforsyningen skal baseres på fjernvarme, men med mulighed for alternativer inden for vedvarende energi, så som jordvarme, varmepumper, geotermisk varme, el.lign.
Hvor der ikke er mulighed for fjernvarme, kan individuel opvarmning foregå ved varmepumpe, elkedel, el.lign.
Varmepumper og lignende lokale forsyningsalternativer skal i så høj grad som muligt udføres i en helhedsorienteret løsning, der tilpasses forholdene med respekt for eksisterende arkitektur og som ikke giver anledning til støjgener.
Energiforsyning
Ved at spare på energiforbruget og effektivisere den måde, vi bruger energi på, kan vi reducere udgiften til omstilling af energisystemet. Vi vil derfor have fokus på energirenovering og energibesparelser i eksisterende byggeri og produktion, for jo mindre energi vi bruger, jo mindre skal vi producere. Med øget velfærd er fulgt et øget komfortniveau, og derfor skal adfærd og vaner påvirkes, hvis forbruget skal nedsættes.
Udbygningen af fjernvarmen i Gladsaxe er central i omstillingen til grøn varme, men der er et stykke vej endnu. 14% af fjernvarmen i Hovedstadsregionen er fortsat baseret på fossile brændsler. Olie og naturgas skal ud af fjernvarmeproduktionen. Og i takt med, at vi skal afbrænde mindre affald, skal vi også finde grønne alternativer, blandt andet geotermi, Når ny fjernvarme udrulles, forventes et større behov for nedkøling, og der skal derfor kigges på mulighederne for at gøre denne del bæredygtig.
Der er altså behov for en betydelig indsats for at sikre grøn omstilling af den kollektive varmeforsyning, men også den individuelle. I Gladsaxe tager vi aktivt del i den udfordring og bidrager lokalt med fokus på udbygning med grøn fjernvarme i kombination med skift til for eksempel varmepumper.
Cirkulære affaldsløsninger og ressourcebevidsthed
Gladsaxe Kommune vil i videst muligt omfang benytte cirkulære løsninger i kommunens håndtering af ressourcer og affald. Gladsaxe Kommune vil fokusere på forebyggelse og genbrug i forbindelse med husholdningsaffald, jord og bygge- og erhvervsaffald. Herved er der fokus på at spare på ressourcer og mindske miljøbelastningen.
Gladsaxe Kommune har udrullet alle 10 fraktioner til husholdninger, og dette giver alle borgere i Gladsaxe mulighed for at sortere deres affald til genanvendelse. Affaldssorteringen skal fortsat forbedres, så affaldet kan blive håndteret korrekt og blive genanvendt i så høj grad som muligt.
Gladsaxe Kommune udarbejder en ny affaldsplan, som kommer til at hedde Genbrug- og Genanvendelsesplan og bliver vedtaget i 2025. Planen danner ramme for kommunens retning på affaldsområdet. Affaldsmængden skal mindskes, og tiltag med fokus på forebyggelse og genbrug er i højsædet.
Vi skal derfor gøre det nemt for borgerne at sortere deres affald med de rigtige affaldsløsninger og hjælpe til, at løsningerne tænkes tidligt ind i planlægningen.
Der gælder følgende retningslinjer:
På den enkelte ejendom skal det sikres, at der er tilstrækkeligt areal til placering af beholdere og udstyr til opbevaring af affald og genanvendelige materialer fra ejendommens brugere.
Der skal tidligt i planlægningen reserveres areal til affaldsløsninger, der i samspil med bygninger, friarealer og områdets ”flow” øger tilgængeligheden til god sortering af affald.
Cirkulære affaldsløsninger og ressourcebevidsthed
I 2023 blev der i Gladsaxe Kommunes indsamling fra husstandene og fra de offentlige kuber indsamlet ca. 24.500 ton affald, heraf ca. 13.500 ton til genanvendelse. På Gladsaxe Kommunes genbrugsstation blev der i 2023 afleveret ca. 5000 ton affald, heraf ca. 3.800 ton til genanvendelse. Både borgere og erhverv har adgang til Gladsaxe Kommunes genbrugsstation, der åbnede i december 2024.
I Gladsaxestrategien er målet 46 % reel genanvendelse fra husholdningerne i 2026. I 2023 var den reel genanvendelsen 39,3 %. Reel genanvendelse er den mængde sorteret affald, som uden yderligere forberedende foranstaltninger, bringes ind i den oparbejdningsproces, hvor affaldet konkret omdannes til nye produkter, materialer eller stoffer. Mængder fra genbrugsstationen indgår ikke i beregningen.
I Gladsaxe Kommunes kommende affaldsplan, der kommer til at hedde Genbrugs- og Genanvendelsesplan 2025-2037, er genanvendelsesmålet inkl. affald fra genbrugsstationen. Forventet mål i planen er de nationale mål. 55 % reel genanvendelse i 2025, 60 % i 2030. I 2023 var den reelle genanvendelse på 47,4 %.
Gladsaxe Kommune vil arbejde for at optimere kommunens affaldsordninger, vejlede borgere og virksomheder til at forebygge affald - for eksempel undgå madspild - samt til bedre sortering af affald til genanvendelse og genbrug. Genbrugsstationen vil imødekomme nye sorteringskrav og sikre at borgere og virksomheder let kan komme af med deres sorterede affald til genanvendelse og genbrug.
Affald fra virksomheder og byggeri udgør en stor del af kommunens affaldsmængde. Virksomheder skal sortere deres genanvendelige produktionsaffald til genanvendelse og også sortere husholdningslignende affald i 10 fraktioner ligesom hos boliger. Kommunerne skal fra 2025 foretage flere affaldstilsyn på virksomhederne – også på byggepladser.
For større nedrivningsprojekter kommer der nye regler i 2025 med krav om, at der inden nedrivning skal foretages en kortlægning af bygningens materialer, som er egnet til at genbrug for at nedbringe affaldsmængderne og brug af nye råstoffer og materialer.
Hvis de store affaldsmængder fra byggeri skal nedbringes, skal der renoveres mere og rives mindre ned, og hvis man river ned, skal man genanvende mere.
Støj
Vedvarende støj kan have en stor negativ påvirkning på ens hverdag. Gladsaxe Kommune har flere strækninger langs vejene, hvor støj fra trafikken overstiger de vejledende grænseværdier fra Miljøstyrelsen. Derfor er det nødvendigt med et fokus på reducering af støj både ved eksisterende og fremtidige støjfølsomme bebyggelser.
Der gælder følgende retningslinjer:
Der bør ikke udlægges arealer til støjfølsom anvendelse såsom boliger, offentlige formål, institutioner, udendørs opholdsarealer og lignende i områder der overstiger Miljøstyrelsens grænseværdier for trafikstøj (Støj fra Veje, 2007).
Hvis støjniveauet ikke kan sikres, skal der fastsættes krav om forebyggelse af støjgener, som beskrevet i Planloven og i Miljøstyrelsens vejledning Støj fra Veje, 2007.
Det skal sikres at opholdsarealer overholder Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for udendørs opholdsarealer svarende til maksimalt Lden 58 dB.
I lokalplaner, hvor Miljøstyrelsens kortlægning viser, at der er støjudfordringer i området, skal der stilles krav til bygherre om konkrete støjberegninger.
I forbindelse med omdannelse af tidligere erhvervsområder til nye støjfølsomme anvendelser skal der tages hensyn til eksisterende støjende virksomheder enten ved afdæmpning eller støjforanstaltninger.
I byomdannelsesområder kan der opereres med overgangsordninger jf. mulighederne i planlovens § 15 a, hvorefter der kan udlægges areal til støjfølsom anvendelse, når der er sikkerhed for, at støjbelastningen er bragt til ophør i løbet af en periode, der ikke væsentligt overstiger 8 år.
Støjafskærmning skal arkitektonisk tilpasses området og dets bebyggelse, og skal ved hjælp af f.eks. beplantning, transparens, perforering eller udformning bidrage positivt til byens rum uden at skabe nye bagsider.
Støj
Vedvarende påvirkning af trafikstøj udgør en sundhedsmæssig fare og kan blandt andet føre til forhøjet blodtryk, stressrelaterede sygdomme samt forøget risiko for hjertesygdomme. Gladsaxe er den kommune i Danmark, der har det største antal støjplagede boliger fra statslige veje, hvor kommunens virkemidler for at reducere støjen er meget begrænsede. Bilismen er steget markant de seneste år, og der er ikke udsigt til, at problemet går i sig selv. Trafikstøjen stiger med hastigheden, og på de statslige veje er de højeste tilladte hastigheder. Elbiler er ikke løsningen på støjudfordringen, da støj fra bilens dæk dominerer ved hastigheder over 35 km/t.
Planloven stiller særlige krav om støj og planlægning af nye områder til for eksempel boliger. Da større støjreduktioner har lange udsigter, skal der i planlægningen arbejdes med gode løsninger til at håndtere og skærme mod støj. Det kan for eksempel være placering og orientering af bygninger og friarealer, støjvolde, støjskærme og lignende. Det er vigtigt at sikre tilstrækkeligt med opholdsareal, der overholder Miljøstyrelsens grænseværdier for trafikstøj.
Hvis støjen ikke skal forhindre fremtidig byudvikling, er det vigtigt, at problematikken tidligt indarbejdes i planlægningen, så de rigtige målinger og beregninger kan udarbejdes, og de gode løsninger kan indarbejdes i planerne. Gennem forskellige samarbejder skal de nyeste løsninger for f.eks. støjskærme eller overdækning af veje undersøges.
Støjhandlingsplan
Byrådet har vedtaget en Støjhandlingsplan for 2024-2029, og indgår i forskellige netværker for reduktion af trafikstøj og generel videndeling. Samtidig er der mere fokus på bæredygtig transport, og der er stort regionalt fokus på støjudfordringerne, og de konsekvenser det har for helbred, byudvikling, mm.
Som del af Støjhandlingsplanen har Miljøstyrelsen gennemført en ny kortlægning (2022) af trafikstøj i Gladsaxe Kommune. Cirka 50 % af boligerne i Gladsaxe oplever trafikstøj over 58 dB, og omkring 4% er stærkt støjbelastede med støjniveauer over 68 dB. Siden sidste kortlægning er antallet af støjbelastede boliger (over 58 dB) steget med 13 %, og antallet af stærkt støjbelastede boliger (over 68 dB) er steget med 25 %. To-tredjedele af de støjbelastede boliger har statslige veje, såsom Motorring 3 eller Hillerødmotorvejen, som primær støjkilde.
Støjhandlingsplanen beskriver en række virkemidler, som kan bringes i anvendelse for at reducere støjgenerne. Da Gladsaxe Kommune primært er støjbelastet af støj fra motorvejene, er det vigtigt, at kommunen lægger et fortsat pres på staten for at få reduceret støjen fra de statslige veje. Specifikt for Gladsaxe er der peget på at kommunen kan arbejde på en reduktion af trafikmængder, hastighedsnedsættelser og kommunalt tilskud til facadeisoleringer i form af udskiftning af vinduer samt god vedligeholdelsesstandard for vejbelægning. Boligejerne kan selv yderligere arbejde med individuelle tiltag som støjhegn eller lokal afskærmning samt større facadeisoleringer for at mindske støjniveauet.
I støjhandlingsplanen er det blevet undersøgt, hvilke tiltag Gladsaxe Kommune kan iværksætte for at reducere støjen på kommunens veje. Der er fokus på værktøjer som reduktion af trafikmængde, støjreducerende vejbelægning, hastighedsreduktion, støjskærme, støjvolde, facadeisolering og individuelle tiltag.
Der er tretten udpegede områder, hvor disse værktøjer er blevet vurderet for at identificere de bedste muligheder for at reducere støjen i hvert område. Otte af disse områder er valgt, fordi de har flest boliger, der er væsentligt generet af støj fra kommunens veje. Derudover er fem områder udvalgt, fordi de er væsentligt påvirket af den samlede trafikstøj fra både kommunale og statslige veje.
Som en del af støjhandlingsplanen er der udarbejdet et informationsark om trafikstøj, som indeholder generel viden om trafikstøjens årsager og konsekvenser samt generelle muligheder for at begrænse støjen.
Klimatilpasning
Hele Gladsaxe Kommune er udpeget som værende i risiko for oversvømmelse, og byen skal derfor gøres mere robust overfor for fremtidens ændrede klima og større mængder nedbør.
Som en del af kommunes Spildevandsplan skal hele kommunen separatkloakeres, så regnvand og spildevand bliver adskilt og håndteret i hvert sit system. Over de næste mange år skal store dele af byen derfor graves op. Dette giver mulighed for at gentænke byens rum og integrere regnvandsløsninger i overfladen og skabe en grønnere by, der understøtter bynatur og bidrager med rekreativ værdi.
Der gælder følgende retningslinjer:
Hele Gladsaxe Kommune er udpeget som værende i risiko for oversvømmelse. Hver gang der planlægges nye bebyggelser, nye anlæg eller ændret arealanvendelse skal risikoen for oversvømmelse vurderes.
Der skal etableres afværgeforanstaltninger, så risikoen for negative konsekvenser begrænses, medmindre de stedsspecifikke undersøgelser viser, at det er overflødigt.
Løsninger til håndtering af regnvand skal tage udgangspunkt i Spildevandsplanens vandhierarki, som er en prioriteret liste over ønskede løsninger:
Genanvendelse af regnvand, for eksempel installation af anlæg til opsamling af regnvand fra tage til brug for toiletskyl, tøjvask og vanding.
Lokal nedsivning, for eksempel med regnvandsbede, permeable belægninger og faskiner.
Fordampning, for eksempel ved etablering af grønne tage, regnbede, render og plantning af flere træer.
Forsinkelse, for eksempel ved etablering af regnvandsbede, terrænregulering med lavninger eller via beplantede grøfter.
Afledning til det offentlige afløbssystem, hvis regnvand ikke kan håndteres lokalt.
Link til kort med søgefunktion - Klimatilpasning
Risiko for oversvømmelse
Hele Gladsaxe Kommune er udpeget til at være i risiko for oversvømmelse. Det skyldes, at der, tæt fordelt over hele kommunen, er lavninger, der kan indeholde vand, og at meget store dele af kommunen er kortlagt til at have terrænnært grundvand indenfor de nærmeste to meter dele af året.
Kortlægningen viser vandets udbredelse i lavninger ved 15 mm nedbørsoverskud. Modellen tager ikke højde for afløbssystemer, dræn mm. Der er en såkaldt glasplademodel, hvor alt nedbør løber til lavest mulige punkt derfra, hvor det lander. Kilde: Bluespot hydrologisk højdemodel fra SDFE.
Laget over terrænnært vand viser antal dage på et år, hvor vandstanden forventes af være mindre end to meter fra terræn. Modellen er ud fra historiske data og derfor uden klimafremskrivning. Det må derfor forventes at grundvandsstanden stiger yderligere. Kilde: Hydrologisk Informations- og Prognosesystem fra GEUS.
Undersøgelser
Når der planlægges for ny bebyggelse, nye anlæg og ændret arealanvendelse skal risikoen for oversvømmelse vurderes nærmere. Relevante undersøgelser kan for eksempel være undersøgelse af risikoen for:
Oversvømmelser fra relevante kilder f.eks. regnvand og grundvand.
Påvirkning af vandets strømningsveje og lavninger i terrænet, f.eks. ved placering af bygninger og terrænregulering.
Påvirkning af terrænnært vandspejl, f.eks. ved grundvandssænkning i anlægsfasen, ændring af eksisterende dræn eller tætning af kloakker.
Ændringer i afstrømning på grund af ændrede overflader f.eks. fra grønt til befæstelse.
Det vil ofte være relevant at kigge på hele vandoplandet, så undersøgelserne vil ofte også skulle omfatte arealer uden for lokalplanområdet. Den konkrete vurdering afgør hvilke krav, der vil blive stillet til afværgeforanstaltninger.
Afværgeforanstaltninger
Medmindre konkrete undersøgelser viser, at det er overflødigt, skal der i forbindelse med nye aktiviteter etableres afværgeforanstaltninger, så risikoen for negative konsekvenser begrænses. Afværgetiltag kan f.eks. være at:
Byggefelter og terrænreguleringer placeres under hensyntagen til vandets strømningsveje og lavninger i terrænet.
Regnvandsløsninger så vidt muligt designes, så vandet kan løbe via naturligt fald i terrænet og tænkes på tværs af skel og overgange fra privat til offentligt rum.
Strømningsveje og oversvømmelsesarealer anlægges således, at de ikke påvirker andre områder negativt op til et givent serviceniveau.
Begrænse omfanget af vand der skal håndteres, f.eks. ved at minimere befæstelse.
Bygninger og tekniske anlæg placeres og sikres, så risikoen for skader minimeres, f.eks. ved krav om sokkelkote.
Bygninger og tekniske anlæg sikres mod skader fra terrænnært grundvand.
Etablering af afværgeforanstaltninger, der kan give en væsentlig påvirkning af områder i andre kommuner, skal ske i et tværkommunalt samarbejde. Et eksempel på dette er Harrestrup Å samarbejdet, hvor der i Kagsåparken etableres afværgeforanstaltninger (bl.a. forsinkelsesbassiner) for at afhjælpe oversvømmelser både lokalt og for nedstrøms arealer.
Ifølge planloven er det muligt at udarbejde klimalokalplaner, der regulerer byggeri og anlæg med baggrund i et ønske om at sikre klimatilpasning. I forbindelse med lokalplanlægningen skal afværgeforanstaltninger fastlægges nærmere.
Løsninger
I Gladsaxe Kommune arbejder vi med et hierarki af løsninger for, hvordan regnvand håndteres mest bæredygtigt. Ofte vil der i en konkret situation være tale om en blanding af flere løsninger, og det er ikke alle steder, at den mest bæredygtige og optimale løsning kan anvendes. Regnvandet skal så vidt muligt indgå i det naturlige kredsløb og kan anvendes i naturmæssige sammenhænge, hvis det bidrager til en øget naturværdi og ikke er i modstrid med gældende areal- og artsfredninger.
Generelt arbejder vi ud fra at anvende overfladeløsninger og lede mindre regnvand til rensningsanlæg. Hierarkiet er i prioriteret rækkefølge: Genanvendelse, lokal nedsivning og fordampning, afledning på overfladen til sø, å og mose, afledning under jorden til sø, og mose og afledning af regnvand og spildevand i samme ledning.
Et væsentligt element i at gøre Gladsaxe Kommune robust overfor for fremtidige klimaforandringer er Byrådets beslutning om, at hele kommunen skal separatkloakeres. Fordelen ved en fuld separering er, at når det er helt implementeret, bliver der ikke ledt spildevand ud i vandområderne, og der kommer ikke spildevand i kældre og på terræn.
Den direkte påvirkning for borgerne er, at adskillelse af spildevand og regnvand på egen matrikel bliver obligatorisk for den enkelte grundejer i takt med, at separeringen gennemføres i kommunen over de næste mange år.
Der er udarbejdet en rækkefølgeplan, der inddeler Gladsaxe Kommune i 18 områder, og som viser, hvornår det forventes, at anlægsprojekter afledt af spildevandsplanen skal planlægges og udføres i de forskellige områder.
Se Rækkefølgeplan for anlægsprojekter afledt af spildevandplanen.
Læs mere om bæredygtig regnvandshåndtering og separatkloakering i Spildevandsplan 2021.
Tekniske anlæg og master
Tekniske anlæg omfatter forsyningsanlæg og andre tekniske anlæg som for eksempel genbrugsplads, renseanlæg, deponeringsanlæg mv.
Der gælder følgende retningslinjer:
Nybyggeri skal, hvor det er muligt, tilsluttes den kollektive varmeforsyning, fjernvarme eller naturgas.
Anlæg, byggeri eller andre dispositioner skal respektere højspændings- og naturgasanlæg.
Ud over kommunens egen Genbrugsstation må der ikke etableres større affaldsanlæg.
Der må ikke etableres virksomheder eller anlæg med særlige beliggenhedskrav.
Inden for opmærksomhedszonen til Banedanmarks arbejdsareal, pågår der anledningsvist støjende aktiviteter både dag og nat. Aktiviteterne i området reguleres efter miljøbeskyttelsesloven. Der skal ved lokalplanlægning redegøres for, at planlægningen ikke vil medføre skærpede miljøkrav for Banedanmark.
Nye master og antennesystemer skal placeres efter Gladsaxe Kommunes retningslinjer om opstilling af mobilmaster og antenner.
Link til kort med søgefunktion - Tekniske anlæg og master
Højspændingsanlæg
Anlæg, byggeri eller andre dispositioner skal respektere eksisterende og mulige fremtidige tekniske anlæg og arealreservationer til el- og gastransmission.
Høje elektrisk ledende objekter nær Eltransmissions jordkabelanlæg, bør ikke placeres nærmere end 50 m fra respektafstanden til jordkabler, uden foranstaltninger for beskyttelse mod spændingsstigning i jorden.
En af Fingerplanens reservationer til 400kV kabelforbindelser på Sjælland for højspændingsanlæg går gennem Gladsaxe Kommune – 400 kV forbindelse fra H. C. Ørstedsværket mod Sverige via Amagerværket. Der er højspændingsledninger, som krydser Hillerødmotorvejen. Eventuelle nye krydsning af statens vejareal skal godkendes af Vejdirektoratet.
Genbrugsstation
Gladsaxes nye genbrugsstation åbnede december 2024. På arealet ved Gladsaxes nye genbrugsstation findes den fredede gravhøj Sneglehøj. Genbrugsstationen prioriterer det arkitektoniske udtryk, som respekterer og iscenesætter gravhøjen Sneglehøj ved at friholde et areal omkring gravhøjen og sikre, at containere bliver placeret i et nedsænket område, så gravhøjen fortsat vil være synlig fra omgivelserne.
I Genbrugsstationens indretning vægtes sikkerhed og brugervenlighed højt ved blandt andet at adskille let og tung trafik, så lastbiler ikke kommer i berøring med borgere.
Virksomheder og anlæg med særlige beliggenhedskrav
I overensstemmelse med Fingerplan 2019, må der ikke etableres virksomheder og anlæg med særlige beliggenhedskrav i Gladsaxe Kommune.
Anlæg ifm. den grønne omstilling af fjernvarmenettet og elforsyningen
Varmeforsyningen i Gladsaxe Kommune er midt i en omstilling. Frem mod 2030 skal der udbygges fjernvarmenet til langt de fleste af kommunens borgere og virksomheder. Samtidig skal kommunen være med til at sikre, at der er tilstrækkelig og bæredygtig fjernvarme til fjernvarmekunderne. Det er et samarbejde mellem kommunen, CTR, de to fjernvarmeselskaber Gladsaxe Fjernvarme og Vestforbrænding samt vores nabokommuner.
Der vil i fremtiden blive brug for mere fjernvarme pga. den store udbygning. Samtidig skal vi udfase biomasse, og vi skal udnytte den voksende mængde er klimavenlig strøm i nettet. Det skal bl.a. ske gennem mere lokalproduktion og gennem lagring af varmen. I det nuværende net anvendes lokale gaskedler til at øge varmen i nettet i Gladsaxe, når det er koldest og varmeforbruget er på det højeste. På sigt skal disse fossile kilder også udfases.
I Gladsaxe Kommune arbejdes der med mulighederne for varmeakkumuleringstanke i forbindelse med elkedler. Tankene vil kunne lagre varmen, når forbruget er lavt og strømmen billig, og sende det varme vand ud i nettet, når forbruget er stort. Dertil undersøges mulighederne for nye lokale varmekilder såsom vand-til-vand varmepumper og geotermi.
Der skal i samarbejde med fjernvarmeselskaberne og CTR findes placeringer til energianlæggene, hvor det er muligt i forhold til blandt andet fjernvarmenet og energiproduktion, uden at skulle gå på kompromis med udviklingen af gode byrum. Der skal arbejdes med bygningernes udtryk, så de tilpasses den eksisterende arkitektur og giver noget igen til byrummet.
Master og antenner
Der ansøges jævnligt om opsætning af nye master og antenner, idet den digitale infrastruktur er i konstant udvikling. Gladsaxe Kommune har udarbejdet retningslinjer for placering af nye master og antenner, som tager udgangspunkt i brug og udvikling af de eksisterende telemaster, kommunen allerede har. Retningslinjer og sagsforløb, myndighedsbehandling og råd til den gode ansøgning findes i Opstilling af mobilmaster og antenner i Gladsaxe Kommune.
Byvindmøller
Gladsaxe Kommune ser positivt på placering af byvindmøller i kommunen, da de kan være med til at bidrage til den lokale vedvarende energiproduktion.
Der gælder følgende retningslinjer:
Der er ikke mulighed for placering af store vindmøller i Gladsaxe Kommune.
Vindmøller må ikke opstilles nærmere en statsvej end 1,0 gange møllens totalhøjde. Ønskes en vindmølle opsat i en afstand fra en statsvej på mellem 1,0-1,7 gange møllens totalhøjde, skal Vejdirektoratet have mulighed for at udtale sig vedrørende placeringen.
Byvindmøller må placeres i erhvervskvartererne; Bagsværd Erhvervskvarter, Gladsaxe Erhvervsby, Mørkhøj Erhvervskvarter, Buddingevej Vest og Glentegård.
Derudover må byvindmøller placeres på udpegede bygninger, der har en væsentlig højde i forhold til de omkringliggende bygninger, så de ikke kommer til at skæmme i bybilledet. Det gælder for højhusene i Værebro Park, de to højhuse i Bagsværd og højhuset ved Buddinge Bymidte.
Byvindmøller bør placeres, så de er mindst synlige og under hensyntagen til den eksisterende arkitektur og nærområdet.
I de tilfælde, hvor der bliver opsat flere byvindmøller i samme område, skal de være ens.
Ved opsætning af byvindmøller skal der tages hensyn til støjfølsomme arealanvendelser og støjkrav skal følges jf. vindmøllebekendtgørelsen. Byvindmøller skal desuden anmeldes til Gladsaxe Kommune inden etablering.
Byvindmøller
Byvindmøller omhandler såkaldte minivindmøller. Det er små vindmølleanlæg, der kan opstilles i tilknytning til beboelse og har en nominel effekt på maksimum 10 kW. Minivindmøller er ikke det mest effektive virkemiddel i den grønne omstilling og ses ikke mange steder i Gladsaxe, men det kan være relevante at montere på større bygninger og åbne arealer.
Lovgivningsmæssigt falder minivindmøller i Danmark ind under begrebet husstandsvindmøller. Miljøgodkendelsesmæssigt betyder det, at for alle former for vindmøller, skal foretages en screening for miljøvurdering.
Ved opsætning af byvindmøller skal der tages hensyn til støjfølsomme arealanvendelser. Disse defineres som områder udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- eller kolonihaveformål eller rekreative områder.
Gladsaxe Kommune er en tæt bebygget og fuldt udbygget kommune. Derudover er de få ubebyggede arealer og landzonearealer i kommunen pålagt restriktioner i form af fredninger og naturbeskyttelse m.v. Sammenholdt med det gældende afstandskrav til vindmøller på 4 x møllens højde betyder det, at det ikke er muligt at opstille vindmøller i Gladsaxe Kommune.
