De store linjer

Gladsaxe Kommune er en del af hovedstadsområdet og er tæt forbundet til de omgivende kommuner af en række overordnede veje og S-togsbanen, der gennemskærer kommunen. De mange trafikårer danner store barrierer i byen – men skaber også forbindelser og knudepunkter, som er med til at binde byen sammen. Vi vil arbejde for en bedre sammenhæng i kommunen – blandt andet ved at have fokus på gode forbindelser for cykler og gående, hvor det også er rart at færdes.

Gladsaxe er en kommune fyldt med kontraster, og det oplever man, når man bevæger sig igennem byen. Etagebebyggelse ligger lige op ad villakvarterer og rækkehuse, som igen ligger tæt op ad erhvervskvartererne. I erhvervskvarterne ser vi en blanding af moderne kontorbyggeri, laboratorier og ældre industri- og værkstedsbygninger af vidt forskellige størrelser. Kontrasterne og variationen er med til at give stederne deres identitet og gøre byen rig på oplevelser. Disse lokale særpræg er vigtige at bevare.

Store grønne områder og kolonihavekvarterer kiler sig ind i byen og giver plads til rekreation og aktivitet. I kanten af kommunen ligger vores store naturområder: Hareskoven, Bagsværd Sø, Smør- og Fedtmosen og Høje Gladsaxe Park. De grønne områder har stor betydning for borgerne – gode forbindelser dertil og lokale grønne lommer bidrager til, at det grønne opleves i dagligdagen.

Gladsaxe er en udbygget kommune med spor fra mange tidsaldre. Udviklingen af den by, vi kender i dag, er især sket fra 1900-tallet og frem. Meget af bebyggelsen bærer præg af den store udbygning i 1950’erne og 60’erne med både boliger, erhverv og offentlige funktioner bygget efter datidens idealer. Derfor er der løbende behov for at forny og omdanne byen, så nye funktioner kan indpasses, og udtjent bygningsmasse kan opdateres i forhold til nye ønsker og behov. Dette skal ske på en måde, hvor vi passer på de eksisterende kvaliteter, samtidig med at vi tilføjer nye muligheder. For at kortlægge de eksisterende kvaliteter vil der i den kommende periode ske en samlet registrering af kommunens bevaringsværdige bygninger frem til 1980.

Arkitekturpolitikken sætter den overordnede ramme for udviklingen. Det betyder at:

Vi arbejder med mennesket i centrum. Det betyder blandt andet fokus på byliv, mødesteder, kvalitet i byggeriet og en grøn by.

Vi arbejder med verdensmål. Det handler om at skabe inkluderende steder, social bæredygtighed, klimamæssig bæredygtighed og biodiversitet.

Vi arbejder med stedsans. Det handler om at have forståelse for og formå at understrege og udvikle de mange kvaliteter, som vi har i kommunen.