En tæt by med plads til udvikling

De store linjer

Gladsaxe Kommune er en del af hovedstadsområdet og er tæt forbundet til de omgivende kommuner af en række overordnede veje og S-togsbanen, der gennemskærer kommunen. De mange trafikårer danner store barrierer i byen – men skaber også forbindelser og knudepunkter, som er med til at binde byen sammen. Vi vil arbejde for en bedre sammenhæng i kommunen – blandt andet ved at have fokus på gode forbindelser for cykler og gående, hvor det også er rart at færdes.

Gladsaxe er en kommune fyldt med kontraster, og det oplever man, når man bevæger sig igennem byen. Etagebebyggelse ligger lige op ad villakvarterer og rækkehuse, som igen ligger tæt op ad erhvervskvartererne. I erhvervskvarterne ser vi en blanding af moderne kontorbyggeri, laboratorier og ældre industri- og værkstedsbygninger af vidt forskellige størrelser. Kontrasterne og variationen er med til at give stederne deres identitet og gøre byen rig på oplevelser. Disse lokale særpræg er vigtige at bevare.

Store grønne områder og kolonihavekvarterer kiler sig ind i byen og giver plads til rekreation og aktivitet. I kanten af kommunen ligger vores store naturområder: Hareskoven, Bagsværd Sø, Smør- og Fedtmosen og Høje Gladsaxe Park. De grønne områder har stor betydning for borgerne – gode forbindelser dertil og lokale grønne lommer bidrager til, at det grønne opleves i dagligdagen.

Gladsaxe er en udbygget kommune med spor fra mange tidsaldre. Udviklingen af den by, vi kender i dag, er især sket fra 1900-tallet og frem. Meget af bebyggelsen bærer præg af den store udbygning i 1950’erne og 60’erne med både boliger, erhverv og offentlige funktioner bygget efter datidens idealer. Derfor er der løbende behov for at forny og omdanne byen, så nye funktioner kan indpasses, og udtjent bygningsmasse kan opdateres i forhold til nye ønsker og behov. Dette skal ske på en måde, hvor vi passer på de eksisterende kvaliteter, samtidig med at vi tilføjer nye muligheder. For at kortlægge de eksisterende kvaliteter vil der i den kommende periode ske en samlet registrering af kommunens bevaringsværdige bygninger frem til 1980.

Arkitekturpolitikken sætter den overordnede ramme for udviklingen. Det betyder at:

• Vi arbejder med mennesket i centrum. Det betyder blandt andet fokus på byliv, mødesteder, kvalitet i byggeriet og en grøn by.

• Vi arbejder med verdensmål. Det handler om at skabe inkluderende steder, social bæredygtighed, klimamæssig bæredygtighed og biodiversitet.

• Vi arbejder med stedsans. Det handler om at have forståelse for og formå at understrege og udvikle de mange kvaliteter, som vi har i kommunen.

Byens udvikling

Gladsaxe er en udbygget kommune. Derfor skal den fremtidige udvikling ske ved at omdanne den eksisterende by – nogle steder gennem fortætning og nybyggeri, andre steder ved at bevare og styrke de eksisterende bygninger og strukturer og bruge dem til nye funktioner.

Der sker hele tiden små og store forandringer. Ældre erhvervsbebyggelse omdannes til nye formål, for eksempel nye erhvervstyper eller boliger. Renovering af de store almene bebyggelser sikrer mere tidssvarende boliger. Ombygning af skoler, nye børneinstitutioner, modernisering af idrætsfaciliteter og et nyt sundhedshus giver nye muligheder for oplevelser og service og kan skabe nyt liv og nye besøgende i et område.

Store anlægsopgaver vil også ændre Gladsaxe. Hele kommunen skal separatkloakeres over de næste mange år, og det vil ændre byens karakter i en mere grøn og blå retning. Fjernvarmeudbygningen og udbygningen af elnettet vil også give behov for nye anlæg – nogle af dem ganske store – som skal indpasses bedst muligt i byen. De mange projekter betyder også gravearbejde, og det vil fortsætte med at skabe gener for trafikanterne, så længe det står på.

I de to byomdannelsesområder i Gladsaxe Erhvervskvarter og Bagsværd Bypark er der lagt op til væsentligt tættere og højere byggeri, end der er i dag, men tætheden er nedjusteret i forhold til den tidligere kommuneplan for at skabe en mere balanceret udvikling med flere bymæssige kvaliteter.

I Gladsaxe Erhvervskvarter bliver der mulighed for nyt erhvervsbyggeri, som kan udnytte den attraktive beliggenhed tæt på den kommende letbane. Gladsaxe Ringvej bliver til en boulevard med trærækker og området omkring den til et moderne og bæredygtigt erhvervsområde. Ny bebyggelse skal i højere grad end tidligere orientere sig imod ringvejen. Omkring letbanestationerne etableres nye grønne forpladser og bebyggelse med udadvendte funktioner i stueetagen, som kan give liv og tryghed i områderne.

I Bagsværd Bypark er kommuneplanen justeret, så områdets udvikling i højere grad end hidtil vil ske i form af nye typer erhverv og i mindre grad med nye boliger. Justeringen sker for at tilgodese produktionsvirksomhederne i om¬rådet. I den østlige del af Bagsværd Bypark kan en stor del af omdannelsen fortsat ske i form af nye boliger i varieret arkitektur. Udviklingen skal ses i sammenhæng med den øvrige byudvikling i Bagsværd, der tilsammen skal være med til at styrke sammenhængen og den sociale balance. Den resterende del af Bagsværd Bypark kan omdannes til nye typer af erhverv. Hvor det er muligt, kan områdets oprindelige bygninger og strukturer bevares og transformeres til nye formål.

På den tidligere Ringbo-grund er der planer om et helt nyt kvarter med både ny skole og børneinstitution, idrætsfaciliteter og cirka 200 boliger samlet omkring et stort grønt område. Det er tanken, at det nye kvarter forbindes over motorvejen med en ny gang- og cykelbro til Værebroparken, som også renoveres. Værebroparkens center styrkes med nye funktioner såsom bibliotek og nye boliger, og der arbejdes med at åbne området og skabe mødesteder. Nye, attraktive stier i området skal sikre bedre forbindelser med resten af Bagsværd.

Andre steder i byen handler det især om at passe på de allerede eksisterende kvaliteter – for eksempel i villakvartererne, der udgør cirka en fjerdedel af kommunens boliger. Her er der et ønske om at dæmme op for en landsdækkende udvikling, hvor der i stort omfang nedrives eksisterende villaer for at bygge nye, store huse, der ikke altid passer særligt godt i kvarteret.

I kommuneplanen har vi derfor justeret rammerne – både hvad angår bebyggelsesprocenter og bygningernes ”fodaftryk” og indpasning i terræn og arkitektur.

Generelt har der i arbejdet med denne kommuneplan været fokus på at værne om byens kvaliteter, så de ikke sættes over styr, når vi udvikler byen. Det har ført til, at den maksimale bebyggelsesprocent er blevet nedsat i alle kommunens villakvarterer og i dele af Gladsaxe Erhvervskvarter.

Byens liv

Gladsaxe er en by for mennesker og fuld af mødesteder, som er med til at skabe liv og sammenhængskraft. Byens torve og pladser, de grønne områder, kultur- og idrætsfaciliteterne, butikkerne, cafeerne, skolerne og børneinstitutionerne er eksempler på steder i byen, som skaber aktivitet og møder mellem mennesker. Mødestederne findes alle steder i byen. Nogle bruges af mange mennesker og tiltrækker folk fra hele kommunen, andre er af mere lokal karakter, men kan stadig have stor betydning for fællesskabet i det enkelte kvarter.

I erhvervsområderne flytter nye funktioner ind. Nogle bliver mødesteder og er med til at åbne områderne i forhold til den omgivende by og invitere nye brugere indenfor.

Detailhandelen foregår i dag ikke kun i fysiske butikker, men også som nethandel, og det betyder, at mange butikker skal omstille sig til nye vilkår. Nogle steder kan der i tidligere butikslokaler blive plads til nye aktiviteter, der kan skabe liv i bymidterne – for eksempel udadvendte servicefunktioner eller kulturelle formål.

Vi vil gerne understøtte detailhandlens muligheder bedst muligt og arbejder blandt andet med at gøre bymidterne mere grønne og attraktive at opholde sig i. Det gør vi for eksempel ved at fortsætte fornyelsen af Søborg Hovedgade og byrum i Bagsværd Bymidte.

I udviklingen af byen vil vi have fokus på at fastholde og udvikle en levende og mangfoldig by. Der skal være gode rammer for byens rum, så de summer af liv og skaber gode muligheder for bevægelse og møder mellem mennesker. Byrådet har i de kommende år afsat midler til nye tiltag, som kan fremme byliv og fællesskab. Pengene realiseres med input fra borgere og foreningsliv.

Når der planlægges for byudvikling og omdannelse, skal det altid overvejes, hvilket liv og hvilke aktiviteter der skal skabes rum til i de enkelte områder. Særligt ved placering af nye offentlige bygninger og anlæg skal det overvejes, hvor funktionen bedst placeres i forhold til de målgrupper, den skal tiltrække, og dermed hvilket liv den kan tilføre byen.

I de enkelte bygninger skal der arbejdes med samspillet med den omgivende by, så der skabes en god sammenhæng mellem aktiviteterne ude og inde. Byen opleves i øjenhøjde og selve arkitekturen og dens udformning og detaljering kan være med til at gøre det trygt og oplevelsesrigt at færdes i området. Ved at placere funktioner i stueetagen, som åbner facaderne op mod omgivelserne, opstår muligheder for kontakt og aktiviteter, der kan bidrage til at skabe gode rammer for byliv, fællesskab og mødet mellem mennesker.

Den grønne by

De grønne omgivelser har stor betydning for borgerne og fremhæves ofte som en af de vigtigste kvaliteter ved at bo og færdes i Gladsaxe Kommune. Det grønne er al den beplantning, vi oplever og sanser, når vi bevæger os rundt i byen. Det dækker over alt fra villahaver og vejtræer til parker, kirkegårde, boldbaner, fredede naturområder og meget andet.

Når kommunen som myndighed arbejder med det grønne, er det ofte opdelt efter anvendelse eller kategori, men når man som borger bevæger sig rundt i byen, oplever man først og fremmest den grønne karakter, uanset om man er i et naturområde, på en sti igennem idrætsanlægget eller i et kolonihaveområde.

Naturområderne er større sammenhængende områder, som er fredede eller beskyttede. De fleste ligger i kanten af kommunen. I den øvrige del af byen er der både store grønne anlæg og mindre grønne lommer, hvor det grønne kan bruges og opleves. Både hække, vejtræer, grønne lommer og gode stiforbindelser er med til at skabe en grøn by og sikre, at alle borgere har adgang til grønne områder både tæt på og længere væk.

De grønne haver i villakvartererne skal bevares, da de har stor betydning for byens kvalitet og grønne karakter og samtidig bidrager til biodiversitet og dyreliv. Der er i kommuneplanen justeret på rammerne for, hvor meget man må bygge på den enkelte grund og tilføjet bestemmelser, der begrænser ændringer i det naturlige terræn og dermed også i beplantningen.

Selvom her allerede er meget natur og bynatur, arbejder vi fortsat for både flere grønne oplevelser og mere kvalitet i oplevelserne. Det handler blandt andet om variation og mere beplantning på byens torve og pladser, flere regnbede og ikke mindst flere vejtræer. Når vi planlægger for nybyggeri og omdannelse, har vi ligeledes fokus på det grønne – både i bebyggelsens friarealer og den måde de henvender sig til den omgivende by med grønne strukturer, gadehjørner og beplantning.

Den bæredygtige by

Gladsaxe er en af Danmarks største erhvervskommuner, og målet er at fastholde positionen som en attraktiv erhvervsby med fokus på bæredygtig vækst. Det gør vi ved at skabe rammerne for vækst, iværksætteri, lokal udvikling og samarbejde med virksomhederne, så de kan agere bæredygtigt og bidrage til den grønne omstilling.

En attraktiv erhvervsby kræver god infrastruktur. Gladsaxe Kommune er godt knyttet op på kollektiv trafik, og med den kommende letbane og en eventuel BRT-forbindelse vil den kollektive trafik blive yderligere styrket. Andelen af cykelture skal øges og bilture mindskes. Det kræver, at vi fortsat arbejder med at forbedre forholdene for de gående og de cyklende – blandt andet ved at etablere nye forbindelser, så der sikres et tæt net af stier.

Vi tænker i cirkulære løsninger i det kommunale byggeri. Blandt andet ved at tænke i bygninger af god kvalitet og i genbrugelige materialer. Det har vi blandt andet arbejdet med i flere nye børneinstitutioner og på den nye genbrugsstation. Samtidig skal der være fokus på at gentænke brugen af kommunens bygninger, så vi undgår, at de står tomme i store dele af døgnet.

Vi vil klimatilpasse byen på en robust og bæredygtig måde. Det betyder, at et nyt kloaksystem skal adskilles i to forskellige systemer – et til regnvand og et til spildevand. Det giver en enestående mulighed for at arbejde med regnvand som et synligt element i byens rum.

En væsentlig del af byrådets vision er også at skabe rammen for et sundt og aktivt GladsaxeLiv og at arbejde for bydele i social balance. Det handler om at skabe gode miljøer for børn og unge at vokse op i. At skabe læringsmiljøer, hvor børn og unge får lyst til at lære samt at skabe mødesteder og rum i byen, hvor der er mulighed for ophold, leg og bevægelse og for at møde andre mennesker – også nogle der ikke altid ligner én selv.

Gladsaxe er en stærk velfærdskommune. Vækst er ikke et mål i sig selv, men skal ske ud fra en målsætning om at skabe en bedre by og bedre velfærd. Når vi udvikler, er det en investering i fremtiden, så vi også fremover har en by med god velfærd, byliv, attraktive boligområder og attraktive erhvervsområder.

Væksten skal være bæredygtig – både økonomisk, socialt og miljømæssigt. Vækst skal tage hensyn til mennesker og miljø og sikre gode arbejdspladser, job til udsatte og bæredygtig produktion.