Kulturhistorie og bevaring

Kulturhistorie og bevaring

De kulturhistoriske spor giver byen identitet og minder os om vores fælles historie. Gladsaxe Kommune bestod oprindeligt af fire små landsbyer, som med tiden er vokset sammen til en stor moderne by. I dag findes der stadig spor af de gamle landsbyer og tidens udvikling har tilføjet eksempler på mange tiders arkitekturstrømninger og kulturhistoriske miljøer.

For Gladsaxe Kommune er det vigtigt at værne om denne fælles kulturarv, både når det drejer sig om fortidsminder, kirker, fredede bygningsanlæg, bygninger som er bevaringsværdige eller har kulturhistorisk interesse samt værdifulde kulturmiljøer. Målet er, at når vi omdanner byen, skal vi arbejde på at synliggøre byens historiske lag samt styrke dem.

Bevaringsværdige bygninger og værdifulde kulturmiljøer

Kommunens bevaringsværdige bygninger og værdifulde kulturmiljøer er vigtige kulturhistoriske spor i byen, som vi skal passe på. De bevaringsværdige bygninger må generelt ikke nedrives, men kan eventuelt omdannes i overensstemmelse med deres oprindelige stilart og arkitektur, så de også fremadrettet er en del af bybilledet. Kulturmiljøer er områder eller bebyggelser, hvor bygninger, veje, pladser og grønne træk danner en helhed, som gør området til noget særligt. Kulturmiljøernes særlige karaktertræk skal bevares og styrkes.

Vi skal fortsat arbejde med at sikre bevaringsværdige bygninger og værdifulde kulturmiljøer gennem planlægningen. Derudover skal vi sætte fokus på, hvordan vi i højere grad kan synliggøre og udvikle kulturhistoriske spor og fortællinger som en del af Gladsaxes særlige identitet.

De bevaringsværdige bygninger er dels udpeget i Gladsaxe Kommuneatlas fra 1998 og herudover løbende i forbindelse med lokalplanarbejder efter SAVE-metoden, men udpegningerne omfatter ikke nyere bebyggelse. Byrådet har besluttet, at der skal igangsættes en registrering af alle bygninger i Gladsaxe Kommune opført fra 1940 til 1980.

Villakvartererne udgør cirka en fjerdedel af kommunens boliger, og rummer mange kvaliteter, både i bygningsmassen og på grund af deres grønne karakter. De er samtidig med til at fortælle en del af historien om kommunens udvikling som forstadskommune. I Kommuneplan 2025 er der sket justeringer i både retningslinjer og rammer, for at dæmme op for en landsdækkende udvikling, hvor der i stort omfang nedrives eksisterende villaer for at bygge nye store huse, der ikke altid bliver særligt godt indpasset i miljøet. SAVE-registreringen af bygningsmassen frem til 1980 og en opfølgende lokalplanlægning, kan ligeledes bidrage til at beskytte områdernes kvaliteter og bevaringsværdier.

Erhvervsområderne er under omdannelse, fordi nogle af industriaktiviteterne afvikles, og bygninger rives ned for at give plads til nye. Gladsaxe Kommune ønsker at bevare mere af den eksisterende kulturarv og har derfor et særligt fokus på kulturarven i erhvervsområderne, hvor der hidtil ikke har været taget særligt stilling til eller kortlagt detaljeret.

Da bevaringsværdierne i disse områder ofte ikke kun bygger på klassiske bevaringsværdier som f.eks. SAVE-metoden, er der i retningslinjerne givet mulighed for, at andre metoder til at analysere kulturværdier i et område kan ligge til grund for en udpegning af bevaringsværdier. De udpegede bygninger, beplantning eller andre strukturers bevaringsværdier kan herefter sikres med lokalplanlægning.

At kunne udpege en større del af den eksisterende bygningsmasse til bevaring, og derved fastholde en del af den kulturarv, der hidtil ikke har været kortlagt, kan bidrage til at vise fortællingen om Gladsaxes udvikling fra landsbyer til erhvervs- og forstadskommune, fastholde eksisterende virksomheder og give plads til de mindre erhverv samt mindske CO₂-aftrykket ved nedrivning.

De konkrete vurderinger af bygningens bevaringsværdi, herunder de arkitektoniske, kulturhistoriske og miljømæssige værdier bør samtidig afvejes i forhold til bygningens potentiale for transformation og erhvervets behov for udvikling.

Bygningsfredning og fortidsminder

Gladsaxe Kommune ønsker, at kulturarven så vidt muligt skal komme borgene til gode ved at øge kendskabet til den og skabe adgang og udsyn til den.

Kulturarven kan være fortidsminder som forter, gravhøje og batterier. De fleste af Gladsaxes fortidsminder er offentlige tilgængelige, men enkelte ligger på privat grund uden adgang.

Kulturarven kan også være bygningsfredede ejendomme. Der er to af disse i Gladsaxe. Det er Højdebeholderanlægget på Tinghøj, som er ejet af HOFOR Vand, og Mørkhøjgård, som indgår i byudviklingsområdet ved Mørkhøj Bygade, og som med udviklingen af området vil blive anvendt til nye formål og åbnet for offentligheden.

Der arbejdes for at øge kendskabet hos borgerne til Gladsaxes fortidsminder. Bagsværdfortet og Gladsaxefortet har længe været vigtige rekreative områder, og Buddinge Batteri blev åbnet for rekreativ anvendelse i 2023. Der arbejdes fortsat på at gøre batteriet til et attraktivt grønt mødested.
Hver især repræsenterer fortidsminderne grønne åndehuller i byen og bidrager med deres historie til byens fortællinger. Gladsaxe Kommune arbejder fortsat med at udvikle fortidsminderne inden for rammerne af museumsloven. Eksempelvis indgår Sneglehøj i byens kulturhistorie på en helt ny måde, efter den er blevet en del af den nye Genbrugsstation.

Alle tiltag på fortidsminderne skal ske inden for rammerne af Museumsloven og særligt med henblik på § 29e, der fastlægger, at der må ikke foretages ændring i tilstanden af fortidsminder. Der må heller ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, der fastlægger skel gennem fortidsminder. Se mere under ”Natur og grønne områder”.

Kirker

Af Gladsaxe Kommunes otte kirker er det kun Gladsaxe Kirke, der er fra middelalderen. De øvrige kirker er fra 1900-tallet, men de er ikke mindre betydningsfulde. For eksempel er Bagsværd Kirke fra 1976 tegnet af den verdensberømte danske arkitekt, Jørn Utzon.

Danske kirker og kirkegårde er ikke omfattet af den almindelige fredningslovgivning eller bevaringsværdier. Beskyttelsen og bevaringen af kulturværdierne i kirker og på kirkegårde er i stedet sikret gennem den kirkelige lovgivnings bestemmelser om syn over kirker og kirkegårde. Indkig til kirkerne fra landskabet sikres gennem kirkebyggelinjer.

I dag er alene Gladsaxe Kirke registeret som værende omfattet af kirkebyggelinje, men der pågår en dialog med Helsingør Stiftsøvrighed om, hvorvidt andre kirker i Gladsaxe Kommune ligeledes er omfattet af kirkebyggelinje.

Gladsaxe Kommune anser kirkebyggerier for en del af kulturarven, som skal beskyttes og synliggøres på lige fod med andre kulturhistoriske værdier. Derfor skal der i planlægningen tages højde for kirkernes placering i bybilledet, så de ikke klemmes inde og bliver gemt bag høj bebyggelse, men fortsat kan fremstå som pejlemærker i bykvartererne.

Der gælder følgende retningslinjer:

• Fortidsminder, kirker, fredede bygningsanlæg, bygninger af kulturhistorisk interesse og bevaringsværdige bygninger, som er vist på kortet, skal sikres i den kommende planlægning. Dette gælder ikke kun som enkeltelement, men også i forhold til at sikre, at de fremstår synligt i byen og med omgivelser, der respektfuldt fremhæver fremfor at sløre.

• Som udgangspunkt for byomdannelse af større områder, skal der i planlægningsfasen redegøres for områdets potentialer for genanvendelse og transformation.

• I områder udpeget som værdifulde kulturmiljøer, skal områdernes karakterskabende træk bevares og om muligt forbedres. Nye tilføjelser og ændringer skal udføres som nutidige fortolkninger af eksisterende, arkitektoniske og kulturhistoriske træk.

• Alle bygninger, der er registreret med bevaringsværdi 1 til 3 efter SAVE-metoden, skal pålægges bevaringsbestemmelser i kommende lokalplaner.

• Der skal i hvert enkelt tilfælde vurderes, om bygninger med bevaringsværdi 4 efter SAVE-metoden skal pålægges bevaringsbestemmelser i kommende lokalplaner.

• Bygninger og andre strukturer f.eks. matrikelskel, skråningsanlæg, skiltning eller beplantning, der er vigtige for et områdes identitet og kulturhistorie, skal udpeges med bevaringsbestemmelser i fremtidige lokalplaner. En bestemmelse om bevaring kan sætte rammer for den kommende udvikling af et område, herunder renovering, transformation, bevaring af enkeltelementer, genfortolkning af elementer eller blot genbrug af materialer. Dette afhænger af vurderingen af de arkitektoniske, kulturhistoriske og miljømæssige bevaringsværdier.

• Hensynet til bygningers bevaringsværdi må ikke forhindre, at der kan ske en nænsom energirenovering til gavn for miljøet. Eventuelle omdannelser skal dog ske med respekt for væsentlige arkitektoniske værdier.

• Forter og batterier skal udvikles som naturmæssige rekreative tilbud og som en del af den samlede fortælling om Københavns Befæstning.

• Gravhøje skal udvikles som naturmæssige rekreative tilbud.
  
  

Link til kort med søgefunktion - Kulturhistorie og bevaring