Byens udvikling styres i kommuneplanen gennem nogle overordnede principper for udviklingen, samt mere detaljerede rammer for udviklingen af den enkelte ejendom. Der er områder i byen, hvor der lægges op til store forandringer, og andre hvor de eksisterende forhold og kulturværdier skal bevares og beskyttes mest mulig. Når vi omdanner byen, gør vi det ud fra et overordnet bæredygtighedshensyn om at udvikle den tætte by i de stationsnære områder, hvor den kollektive trafik kan understøtte boliger og arbejdspladsintensive erhverv.
Målet med byudviklingen i Gladsaxe er først og fremmest at skabe den gode by. Det gør vi ved at tage udgangspunkt i stedet, og det liv, der skal udfolde sig der, og have fokus på at gøre stedet bedre for mennesker. Tilsammen vil vi arbejde for, at de små og store ændringer i byen bidrager til at øge livskvaliteten, sundheden og oplevelsesværdien. Det sker blandt andet ved at have fokus på arkitektonisk kvalitet, byliv, fællesskab og bynatur samt et markant grønt udtryk, når vi planlægger, omdanner og bygger. Vi bygger videre på de eksisterende kvaliteter og historiske spor og bevarer, ombygger og transformerer bebyggelse, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, af hensyn til både identitet og ressourceforbrug.
Den gode by
Gladsaxe Kommune er en udbygget kommune. Byudvikling vil derfor fortrinsvis ske gennem omdannelse og fortætning af eksisterende byområder. Omdannelsen skal ske på en måde, der skaber gode og varierede områder, med en god indpasning og sammenhæng til omgivelserne, så vi får en tryg, attraktiv og mangfoldig by.
Målet med at udvikle byen er ikke at forandre den, men at bygge videre på de kvaliteter, vi værner om i dag, så Gladsaxe kommune fortsat er en by, man både har lyst til at bo i, arbejde i og besøge. Udviklingsprojekter, private som kommunale, skal derfor have fokus på at øge livskvaliteten, sundheden og sanseligheden.
Kvalitet i sig selv er ikke noget værd uden et menneskeligt afsæt. Derfor kommer byliv før byrum og byrum før bygninger. Der skal tages udgangspunkt i det konkrete sted og bygges videre på det, der allerede findes, så historien formidles videre og medvirker til at skabe identitet og tilhørsforhold. Byen skal designes, så der er plads til alle. Byen skal være robust overfor klimaforandringer, så natur, bynatur og byliv kan udfoldes i al deres mangfoldighed.
Der gælder følgende retningslinjer:
Der skal sikres variation og kvalitet i byudviklingen, både i det enkelte projekt og i det byområde det indgår i.
Nye bygninger, anlæg og funktioner skal vurderes i forhold til en helhed, som omfatter blandt andet byrum, aktiviteter, institutioner, kulturarv, forbindelser, kollektiv transport og sammenhæng til naboområder.
De historiske og arkitektoniske værdier skal identificeres og medvirke til at skabe identitet og kvalitet i områderne.
I lokalplaner skal det sikres, at ny bebyggelse opføres med varierende højder og tæthed, høj arkitektonisk kvalitet, samt at fælles faciliteter prioriteres højt. Områderne skal kobles til det overordnede stisystem, så der sikres adgang for gående og cyklende til daglige funktioner samt til grønne områder. I forbindelse med både store og mindre byomdannelser skal der stilles minimumskrav til de nye områders grønne friarealer.
Arkitektur opleves primært i gadeniveau, og derfor er stueetagen særlig vigtig. Åbninger og visuelle forbindelser er afgørende for tryghed og for at skabe oplevelsen af en levende by. En højere stueetage åbner bygningen op og giver et større spillerum for detaljeringer i arkitekturen.
Især set på afstand er dybdevirkninger afgørende for at give øjet en oplevelse, så facaden ikke fremstår som en mur. En bygning er en organisme, der forandrer sig over tid, og materialerne bør kunne tåle tidens forarbejdning uden, at bygningen forfalder.
Ved nybyggeri, skal der tages stilling til orientering i forhold til den omkringliggende by samt sol- og skyggeforhold.
Den gode by
Den gode by tager udgangspunkt i Arkitekturpolitikken fra 2021. Den handler om rammer for det gode liv. Og den sætter retning og peger på redskaber og greb, som fremmer en god by.
Politikken bygger på en cirkel model, hvor det menneskelige afsæt er i centrum. Udenom kommer stedsans, som er forståelsen for det stedsspecifikke i de lokale omgivelser og yderst er verdensmål, der handler om, at vi også skal have udsyn og udvikle vores by i respekt for jordkloden og ikke kun med tanke på os selv.
Til de tre hovedtemaer er der i alt 32 undertemaer med hver deres målsætning, og disse målsætninger er forsøgt omsat til designprincipper for byudviklingen.
Der er 48 designprincipper, der kan bruges som dialogredskab i de konkrete projekter. Det er ikke tanken, at vi skal have en by, hvor alle principper er opfyldt alle steder. Tværtimod skal de understøtte det stedspecifikke gennem valg og fravalg, der understøtter det særegne, der hvor der udvikles.
Kvalitet er ikke en enhed eller en fast størrelse, som kan genbruges uendeligt. Det er resultatet af en omhyggelig tilgang til mennesket, stedet, byen og verden samt mål og formål med det givne projekt. En af de ting der alligevel går igen, er den menneskelige skala, som handler om, at byen skal afspejle, at den opleves i øjenhøjde. Det er f.eks. vigtigt, at en stor bygning visuelt kan brydes ned i mindre enheder, som man kan relatere sig til i forhold til den menneskelige størrelse. Stueetagerne er ekstra vigtige, og derfor stilles der særlige krav til dem i form af en højere grad af detaljering, til at de indrammer de byrum de omkranser og medvirker til at skabe tryghed.
Den levende by
Vi skal skabe rammer for byens rum, så de summer af liv, indeholder grønne åndehuller og gode rammer for bevægelse og udfoldelse.
Den levende by skabes i høj grad ved at mennesker færdes og mødes i byen. Byens rum skal derfor fungere som mødesteder, der inviterer til leg, udeliv og bevægelse og som skaber plads til møder på tværs af alder, etnicitet og social baggrund.
I planlægningen og udviklingen af byen, skal der være fokus på en mangfoldighed af byrum og mødesteder. Byrum skal være tilpasset stedet og dermed have forskellig karakter, til forskelligartede aktiviteter og brugere.
En god overgang mellem bygningernes funktion og byens rum er væsentlig for, hvor attraktiv, tryg og velfungerende vores by er. Specielt i forhold til de kommunale bygninger, stilles der krav om grønne og levende kantzoner, der skaber sammenhæng mellem bygningens funktion og byrummet omkring, så bygningens funktion bliver en del af byens rum.
Byens rum skal også fungere som læringsmiljøer i undervisningen. Det kræver, at vi mere bevidst arbejder for, at byrummene skal kunne rumme flere funktioner og flere målgrupper. Vi skal skabe rammerne for byens rum, så de summer af liv, indeholder grønne åndehuller og gode rammer for bevægelse og udfoldelse.
Der gælder følgende retningslinjer:
Der skal sikres trygge områder med mødesteder og grønne udearealer, der skaber rammer for et sundt og aktivt liv. Varierede byrum skal indbyde til leg, ophold, bevægelse, fællesskaber og oplevelser for alle grupper af borgere.
Byrum skal udformes med udgangspunkt i stedets potentialer og det ønskede byliv.
Byrum skal udformes med henblik på at fremme fællesskaber og mødesteder.
Byrum skal udformes med henblik på at kunne rumme flere former for anvendelse samt flere forskellige brugergrupper. Foruden at være det daglige opholds- og mødested for byens borgere skal byrummene kunne rumme f.eks. events, kunst og bevægelsesmuligheder samt læringsrum, hvor der er potentiale herfor.
Byrum skal bidrage til et grønt udtryk, have variation i beplantningen, rumme bynatur, være tryghedsskabende og med integreret klimasikring.
Hvor der er en bygning, er der også en kantzone. Krav til kantzonen afhænger af sted og kontekst og skal udformes med udgangspunkt i stueetagens facade, funktionen i byrummet og byrummets flade.
Kantzoner skal bidrage til attraktive opholdsmuligheder. Specielt, hvor der er et godt mikroklima i forhold til sol og læ, skal der etableres opholdsmuligheder, f.eks. i form af dybe trappetrin, bredere fortov, vinduesnicher eller bænke.
Kantzonen skal med sit design bidrage til transparens og tryghed i byrummet samt skabe bløde overgange med bl.a. beplantning.
Den levende by
Siden 2013 har kommunen arbejdet efter principperne om Gladsaxeliv. For at skabe trygge, attraktive og velfungerende by- og boligområder, arbejdes der med at skabe og synliggøre byliv ved at fokusere på hverdagslivet og udvikle de steder i byen, hvor folk i forvejen kommer, samt skabe sammenhæng mellem livet inde og ude. Byrummene skal bidrage til at skabe variation i byens udtryk, og der skal arbejdes for, at flere brugergrupper kan gøre brug af det samme byrum.
I bymidterne er der ofte tale om store byrum med handel og oplevelser, som bliver mødesteder for byens borgere og erhvervslivets medarbejdere - både om dagen og om aftenen. Bymidterne skal tilbyde en bred vifte af tilbud og aktiviteter og kunne samle folk til både bevægelse, ro og ophold.
De mindre lokale byrum sikrer sammenhængskraft i nærkvarteret. Byrummet i erhvervskvarteret, kan sikre et sted, hvor medarbejdere kan mødes, holde pauser og måske bevæge sig i pausen.
I det enkelte kvarter eller boligområde er det vigtigt, at dets forbindelser, kantzoner og skala lægger op til en tryg og menneskelig base, hvor der er plads til både privathed og mødesteder, hvor naboerne mødes hen over hækken, og hvor deres veje krydser hinanden.
Kantzonen er den zone, hvor bygningerne møder byens rum. Det er samtidig her, hvor en stor del af alt byliv foregår. Hvor bred en kantzone er, afhænger af placeringen og bygningens funktion. Bygningens funktion afgør, om en kantzone skal udformes som en privat zone, halvprivat, halvoffentlig eller offentlig. Med den rette udformning af kantzonen, skabes der nærvær, fællesskab og lokal identitet til et område.
Kantzoner skal rumme funktioner som adgangsforhold, beplantning og cykelparkering, men rummer også et stort potentiale for at skabe opholdsmuligheder. Det er i kantzonen, der skabes sammenhæng mellem en bygnings indre og det omkringliggende byrum. Derfor bør de udadvendte funktioner placeres i stueetagen, ligesom der skal arbejdes med at gøre stueetagens facade åben. Både så stueetagens funktioner bliver en del af det omkringliggende byrum, og så dens åbenhed giver øjne på byens rum og dermed skaber tryghed i byen.
Offentlige formål, kultur og fritid
Offentlige funktioner har en stor rolle som samlingspunkt, mødested og dermed også som generator for liv i byen. Placering af nye offentlige funktioner i byen skal derfor ske ud fra en strategisk bevidst stillingtagen til, hvor hvilke funktioner skaber størst værdi, og hvor man opnår størst værdi i placering af nye funktioner i byen.
De offentlige bygninger skal i højere grad påtage sig rollen med at åbne op for det liv, der foregår inde i bygningerne, og gøre dette liv til et aktiv også ude i det offentlige byrum. Der skal være et godt samspil mellem ude og inde, og der skal sikres udearealer for alle, så byrummet omkring de offentlige funktioner bliver alles byrum.
Gladsaxe Kommune går foran med den grønne omstilling, og derfor vil vi i forbindelse med alle offentlige funktioner, først og fremmest prioritere adgangen for den gående og den cyklende. Det understøtter ikke kun målet om at øge cyklismen, men bidrager også i høj grad til at skabe liv omkring de offentlige funktioner. Gladsaxe Kommune vil derudover med sine egne ejendomme fungere som udstillingsvindue for energirigtige og bæredygtige løsninger og give inspiration til virksomheder og borgere.
Der gælder følgende retningslinjer:
I forbindelse med placering af nye kultur- og idrætsfunktioner skal der, som det første i processen, foretages en bystrategisk vurdering af, hvor funktionen bedst placeres i byen og hvilke målgrupper, den skal tiltrække.
Alle offentlige bygninger skal udformes ud fra en præmis om at skabe bæredygtige bygninger af høj arkitektonisk kvalitet. Se også retningslinjerne for bæredygtigt byggeri og anlæg.
Ved alle offentlige institutioner, herunder kultur- og idrætsfunktioner, skal adgangen til funktionerne først og fremmest være på de gående og de cyklendes præmisser.
Der skal sikres sammenhæng mellem kultur- og idrætsfunktioner og den omkringliggende by, og der skal altid skabes opholdsmuligheder i tilknytning hertil, der er tilgængelige for alle.
I forbindelse med udformning af uderum omkring offentlige funktioner, skal muligheden for læringsrum indtænkes, hvor det er relevant.
Offentlige formål, kultur og fritid
Offentlige funktioner er væsentlige, både i forhold til bevægelsesmønstre, byliv, synergi med andre funktioner samt målgrupper. Det er derfor af stor vigtighed, hvor disse funktioner placeres i byen. Placering af nye funktioner bør derfor altid ske ud fra en bevidst strategisk tilgang og med udgangspunkt i den pågældende funktion.
Placeringen af offentlige funktioner kan tiltrække borgere fra andre steder i kommunen, og det kan bidrage til at skabe nye fællesskaber og mødesteder for borgere på tværs af geografiske områder og sociale lag, samt nye forståelser og fortællinger om de enkelte områder.
I Strategi for Grøn Omstilling er der sat et mål om, at når kommunen bygger, skal det overvejes, om man kan benytte eller renovere eksisterende bygninger. Der skal ses på muligheden for at forny, opgradere og genbruge inventar og byggematerialer, og ved større nybyggerier stilles der krav til bæredygtighed og prioritet af CO2 venlige materialer. Ud over den miljømæssige bæredygtighed er der dog også mange andre hensyn at tage, når kommunen er bygherre, herunder ønsket om at Gladsaxe Kommune skal stadig gå forrest og sikre sig, at der også for eftertiden er offentligt byggeri af høj arkitektonisk kvalitet.
Strategi for Grøn Omstilling stiller mål om at øge andelen, der cykler med 25 % og mindske bilismen med 10 %. Der skal arbejdes med flere parametre for at nå dette mål. Et af virkemidlerne er at gøre det mere attraktivt at gå og cykle og mindre attraktivt at tage bilen. Det betyder generelt, at prioriteringen skal ændres, så de gående og de cyklende sættes først i forhold til, hvem der skal prioriteres i byen.
Boliger
Gladsaxe Kommune ønsker en mangfoldighed af boligtyper, boligstørrelser og ejerformer som grundlag for at skabe social balance i kommunen som helhed såvel som i de enkelte bydele. Målet er at bevare og forstærke den kvalitet og mangfoldighed, der er i boligtyperne i Gladsaxe. Det gælder især i nybyggeri, men også om- og tilbygning af eksisterende boligbebyggelse. I villakvartererne er der desuden fokus på at værne om de eksisterende kvaliteter, både, hvad angår bebyggelse og beplantning. Derfor er der indført nye bestemmelser, der begrænser bebyggelsesprocenten og boligernes fodaftryk på grunden.
Flere steder i kommunen er der udlagt større arealer med mulighed for nye boliger og boligtyper. Det gælder i Bagsværd, Gladsaxe og ved Mørkhøj Bygade. Andre steder i kommunen kan der desuden komme mindre projekter til boligformål af mere lokal karakter.
Variation indenfor boligmassen kan opnås med forskellige ejerformer, boligtyper, grundplan, facader og boformer. Derudover skal der i selve områdets udformning og indpasning i byen arbejdes med at sikre kvalitet, stedsidentitet og variation efter principperne beskrevet i afsnittet om ”den gode by”.
Boligstørrelser for etageboliger fastsættes som fastlagt i de generelle rammer delvis som et gennemsnit på 95 m2, men med mulighed for at fastsætte den resterende del af boligerne fleksibelt. Med udgangspunkt i det pågældende sted og stedlige behov, er det hensigten, at der skal opnås en bredde, i de boligstørrelser der udbydes, så der er tilbud til alle fra unge og ældre til enlige og familier.
Der gælder følgende retningslinjer:
I lokalplaner for større boligområder skal der i lokalplanen, med udgangspunkt i det pågældende sted, stilles krav til variation i boligområdet ved krav til forskellige boligformer, og krav til forskellige boformer som f.eks. bofællesskaber.
Lokalplaner for større boligområder skal udformes med variation i boligstørrelsen jf. de generelle rammer.
Lokalplaner for villakvarterer skal sikre områdernes kvaliteter og det åbne og grønne udtryk jf. de generelle rammer.
Hvor der lokalplanlægges for store bebyggelser, kan Byrådet beslutte, at der skal stilles krav om, at 1 % af bruttoetagearealet skal udlægges til fælles funktioner i bebyggelsen.
Der kan indenfor udpegede kommuneplanrammer i lokalplanlægningen stilles krav om, at 25 % af boligmassen skal være almene boliger. Boligmassen kan opgøres enten som antal boligenheder eller etageareal. Retningslinjen gælder kun for nye boligområder.
Link til kort med søgefunktion - Boliger
De nye boliger
Retningslinjekort med områder hvor der kan stilles krav om almene boliger.
Kortet viser, hvor de nye boliger er planlagt – boligantallet er forventningen ifølge befolkningsprognose 2023-2038. I områderne markeret med rød signatur er der mulighed for at stille krav om op til 25 % almene boliger.
Det nye kvarter i Bagsværd: cirka 200 boliger
Værebroparken: cirka 200 boliger
Bagsværd Bypark: cirka 400 boliger
Buddinge byport ca. 40 seniorboliger
Gladsaxe Ringvej (Evida grunden): cirka 150 boliger
Mørkhøj Bygade: 400-450 boliger
Variation og mangfoldighed i boligmassen
Der er mange små boliger i Gladsaxe Kommune. Gennemsnitsboligstørrelsen for alle boligformer er sammenlagt på 90 m2. For villaer er tallet 142 m2, for tæt-lav 92 m2 og for lejligheder 74 m2. Ifølge Danmarks statistik er tallene på landsgennemsnit henholdsvis 155 m2 for villaer, 95 m2 for tæt-lav og 79 m2 for lejligheder.
Når der bygges nye boliger, skal der søges en variation i ejerforhold og boligtype, i form af både ejer-, leje-, andels- og almene boliger. Det skal ske inden for et spekter af traditionelle boliger, bofællesskaber, kollektiver, kollegier og ældreboliger m.m. I nogle af de nye områder har kommunen desuden mulighed for at stille krav om op til 25 % almene boliger.
Gladsaxe Kommune har i 2024 fået udarbejdet en bosætningsanalyse, som blandt andet viser, at der i de kommende år, især vil være en stor efterspørgsel efter små og mellemstore lejligheder. Det er både yngre singler og par og seniorer, der er interesseret i at flytte i sådanne boliger.
Efterspørgslen er væsentligt højere end der er rummelighed til i kommuneplanen, hvilket blandt andet hænger sammen med vores beliggenhed tæt på København, hvor der er et stort underskud af boliger. De fleste boliger vil således kunne afsættes, og det giver os mulighed for at vælge netop de typer af boliger, som passer til behovet og supplerer det eksisterende boligudbud, i henhold til den udvikling vi ønsker i Gladsaxe Kommune. Derudover skal vi stille krav til boligernes kvalitet.
Mange seniorer ønsker et attraktivt alternativt til parcelhuset, og hvis det lykkes at skabe dette, kan det frigøre større boliger til børnefamilier, med ønske om hus og have. Blandt de adspurgte seniorer er 27 % interesseret i at flytte i et seniorbofællesskab, og over halvdelen vil overveje det, så det kan være et af de tilbud, der kan arbejdes med. Generelt lægges der i alle aldersgrupper især vægt på tryghed, fællesskab, nærhed til offentlig transport og grønne omgivelser, ved valg af fremtidigt sted at bo.
Bebyggelsesregulerende bestemmelser i åben-lav boligområderne
De nye begrænsninger i bebyggelsesprocent og fodaftryk for åben-lav-områderne (villakvartererne) bunder i et ønske om at bevare de åbne og grønne villakvarterer, som præger kommunen i dag. Det er ønsket, at de eksisterende bygninger i højere grad genbruges, via om- og tilbygning, frem for at de rives ned og der bygges nyt. Det er ligeledes et ønske, at der værnes om kommunens træer og om det grønne udtryk i det hele taget.
I de fleste lokalplaner for åben-lav områder er bebyggelsesprocenten i dag 20 eller 25 %. I Kommuneplan 2008 blev bebyggelsesprocenten hævet til fra 25 til 30 %, på baggrund af ændrede beregningsregler i Bygningsreglement 2008 i forhold til glasinddækkede arealer. Det blev samtidig besluttet, at By- og Miljøforvaltningen fik kompetence til at dispensere fra de fastlagte bebyggelsesprocenter i byplaner/lokalplaner op til kommuneplanens ændrede generelle rammer ud fra en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.
Der er generelt en stor restrummelighed på enkelte matrikler i villaområderne. Set i sammenhæng med den nationale tendens til at øge boligarealet, er det derfor nødvendigt at ændre plangrundlaget, hvis vi gerne vil bevare villaområderne, som vi kender dem i dag.
Der er fokus på at fremme naturen i byområderne og på afledning af overfladevand for at undgå oversvømmelser ved ekstremregn. Derfor sættes der ligeledes en begrænsning på boligbebyggelsernes fodaftryk, og der indføres bestemmelser om tilpasning til det eksisterende terræn.
Gladsaxe Kommune ønsker at motivere til bevaring af villaområderenes kvaliteter og eksisterende grønne og åbne karakter. Hvis der arbejdes med om- og tilbygning fremfor nedrivning og nybyggeri, er der derfor mulighed for en øget bebyggelsesprocent og bortfald af krav om fodaftryk.
Samtidig med at der strammes på befæstelse og etagemeter åbnes der for, at der i højere grad kan tillades småbygninger over byggelinjen, hvis det ikke bryder med den grønne karakter i forhaven.
Almene boliger
Byrådet ønsker generelt, at Gladsaxe også fremover har velfungerende og bæredygtige boligområder med en mangfoldighed af boligtyper og ejerformer, der giver plads til alle.
Med udgangspunkt i planloven kan Byrådet, ud fra et ønske om at opnå en alsidighed i boligsammensætning stille krav om, at op til 25 % af byggeriet i nye boligområder skal være almene boliger. Der kan alene stilles krav i forbindelse med nye lokalplaner for områder, der ikke i forvejen er udlagt til boliger. Byrådet har desuden mulighed for at træffe beslutning om at bygge almene boliger på de arealer, som er ejet af Gladsaxe Kommune.
I de større områder vil det ofte være ønskeligt med en varieret boligsammensætning og en blanding af ejerformer for at opnå den bedste sociale balance. På den baggrund kan Byrådet i forbindelse med kommende lokalplaner i den østlige del Bagsværd Bypark, ved Gladsaxe Ringvej/Gladsaxevej og ved Mørkhøj Bygade, stille krav om op til 25 % almene boliger.
Byomdannelsesområder
Byomdannelse er en betegnelse, for den proces der sker, når vi gradvist ændrer et traditionelt erhvervsområde til et nyt moderne funktionsblandet byområde.
I Gladsaxe Kommune er der udpeget to større byomdannelsesområder, Gladsaxe Erhvervskvarter og Bagsværd Bypark, hvor en stor del af byens udvikling kommer til at ske i de kommende år. Med beliggenhed tæt på stationer og den kommende letbane, kan områdernes udvikling få stor betydning i forhold til at skabe liv og tryghed og gøre det attraktivt at bruge den kollektive transport.
Byomdannelsesområderne skal omdannes med samme krav til kvalitet og variation m.m., som der bliver stillet til udvikling i byen generelt. Derudover gælder der nogle særlige krav til netop denne type udvikling.
Der gælder følgende retningslinjer:
Byomdannelse skal fortrinsvis ske gennem omdannelse og fortætning af utidssvarende erhvervsarealer, funktionstømte områder og udvalgte stationsnære arealer til nye moderne funktionsblandede byområder med arkitektur af høj kvalitet.
Parkering skal så vidt muligt tilvejebringes i konstruktion eller under terræn, og løsninger kan med fordel omfatte større sammenhængende arealer. Ved kollektive parkeringsløsninger for flere matrikler, kan bebyggelsesprocenten for de enkelte ejendomme øges med op til 25 %, som kun kan udnyttes til etablering af fælles parkeringsløsning.
Byomdannelsesområderne skal kobles op på den omkringliggende by ved etablering af attraktive og grønne sammenhængende gang- og cykelforbindelser.
For større byomdannelsesområder skal der udarbejdes mobilitetsplaner med henblik på at fremme bæredygtige trafikformer.
I byomdannelsesområder skal 10 % af nye parkeringspladser udlægges til biler med delebilslicens.
Projekter inden for de større byomdannelsesområder skal være af en sådan størrelse, at de på den ene side kan sikre en sammenhængende planlægning, og på den anden side ikke bliver så store, at områdernes udformning ikke opfylder målet om en varieret by.
Ved nyudlæg af rammer til miljøfølsom anvendelse og lokalplanlægning for miljøfølsom anvendelse skal det sikres, at disse og de udendørs opholdsarealer ikke er belastet af støj samt lugt-, støv- og anden luftforurening fra trafik, virksomheder, tekniske anlæg mv. over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier.
Link til kort med søgefunktion - Byomdannelsesområder
Beskrivelser af de to større byomdannelsesområder
Vision
Gladsaxe Erhvervskvarter skal omdannes til en attraktiv, grøn og bæredygtig bydel med erhverv, enkelte boligområder og nye byfunktioner med fokus på sundhed og bevægelse for områdets brugere. Der skal være plads til en mangfoldighed af virksomheder; store kontorvirksomheder, små værksteder og servicevirksomheder samt produktionsvirksomheder med videre. Mangfoldigheden skal understøtte et innovativt miljø. Der er udarbejdet en helhedsplan, som rummer Byrådets overordnede vision for udviklingen i Gladsaxe Erhvervskvarter.
Gladsaxe Erhvervskvarter
Den kommende letbane i Ring 3 giver mulighed for at omdanne en lang række nedslidte erhvervskvarterer i kommunerne langs Ring 3 til nye attraktive byområder. Gladsaxe Erhvervskvarter får to letbanestationer til at betjene området. Helhedsplanen for området lægger op til, at der kan bygges tæt og højt i områderne, der ligger nærmest de kommende letbanestationer og mindre tæt i de områder, der ligger længst væk fra stationerne.
Mellem Gladsaxevej og Gladsaxe Møllevej omdannes Ring 3 til en boulevard, der som en ny hovedgade samler området og skaber by. Letbanen kører midt i vejen, og bebyggelsen langs boulevarden skal have facade ud mod boulevarden.
Forskelligartede kvarterer
Helhedsplanens vision er, at området skal være mangfoldigt. De enkelte kvarterer i bydelen vil være forskellige, både når det gælder tæthed, bygningernes form og udseende, og når det gælder de virksomheder, som er i området. I udkanten af bydelen er der etableret to nye boligkvarterer, og er netop vedtaget lokalplan for Mørkhøj Bygade med både boliger og erhverv. Bydelens identitet skal bæres af innovation, bæredygtighed og god infrastruktur.
Hvad er næste skridt?
Byrådet sætter fokus på nye samarbejdsformer og værktøjer, der kan understøtte byens udvikling. Kommunen samarbejder med investorer, ejere og lejere i området om områdets udvikling.
I 2016 startede kommunen et samarbejde med repræsentanter for Gladsaxe Erhvervskvarter om at stifte erhvervsforeningen Gladsaxe Erhvervsby. Foreningen har som mål at skabe fremtidens erhvervskvarter. Et erhvervskvarter med en synlig identitet, som er dynamisk, og hvor der er dialog mellem virksomheder, medarbejdere og øvrige interessenter.
Byrådet har sidenhen vedtaget lokalplaner for mindre dele af kvarteret – omdannelsen af Søborg Møbel og den tidligere tobaksfabrik. Mange nye lokalplaner er på vej i takt med, at letbanen etableres og med disse planer er området ved at nærme sig visionen om en moderne og mangfoldig bydel.
I 2023 blev der vedtaget et kommuneplantillæg 4 for boulevarden, hvor bebyggelsesprocenterne og det maksimale etageantal i området langs letbanen blev nedsat og detailhandelsrammerne blev justeret.
De rammeområder, som ligger lidt længere væk fra letbanen, har fortsat haft en høj bebyggelsesprocent, og dette er blevet nedjusteret i kommuneplan 2025, for at underbygge princippet om den tætteste by nærmest stationerne og en reduceret tæthed længere væk.
Der er igangsat et arbejde med en ny byrumsstrategi, som skal bygge videre på principperne fra Helhedsplan for Gladsaxe Ringby. Strategien skal gøre det mere konkret, hvor og hvordan der skal etableres nye forbindelser samt komme med konkrete bud på udformning af byrum og forbindelser i området.
Vision
Den nordlige del af Bagsværd Erhvervskvarter skal omdannes til en tæt og attraktiv bydel med en blanding af funktioner. Området, kaldet Bagsværd Bypark, er omfattet af en helhedsplan, der rummer Byrådets vision for udviklingen af området.
Hovedgrebet er visionen om kludetæppet, der betegner en blandet by, både gennem en stor variation i skala og udtrykket i bebyggelserne og med genanvendelse af en del af de eksisterende bygninger til nye formål.
Tværs gennem området løber ”Diagonalen”, en grøn gang- og cykelforbindelse. Det forventes, at området vil kunne rumme 1.000-1.500 boliger, offentlige formål, kontor- og serviceerhverv samt detailhandel.
Ny rekreativ og grøn forbindelse
Diagonalen, der strækker sig gennem hele bydelen, skaber en overordnet forbindelse fra Bagsværd Sø over Bagsværd Bymidte til Smør- og Fedtmosen. Den snor sig gennem bydelen med en blanding af pladser, gader og grønne parkagtige rum og vil udgøre et nyt rekreativt rum i byen til glæde for bydelens beboere og borgere i øvrigt, der vil tage en attraktiv genvej.
Fem forskellige bykvarterer
Bagsværd Bypark får fem mindre bykvarterer med hver sin identitet, særlige steder, strækninger og byrum, så området samlet vil opleves som spændende og varieret. Byrum skal indbyde til ophold og bevægelse og inspirere til et sundt og aktivt liv. Området får med Diagonalen et markant grønt præg, der binder kvartererne sammen. I bykvarteret mod Bagsværd Bymidte og Bagsværd Station vil bebyggelsestætheden være højest og mest bymæssig, og det vil være i denne del af Bagsværd Bypark, hvor det vil være muligt at opføre nye boliger. Tætheden i kvarteret mod motorvejen vil være lavere, og her vil det udelukkende være muligt at omdanne til nye typer af erhverv.
Hvad er næste skridt?
Området skal udvikles og omdannes over tid og i samarbejde med grundejere, investorer og virksomheder. Udviklingen af området kobles med både udvikling af bymidten, indsatsen for at skabe social balance i Værebro Park samt den kommende omdannelse af det nye kvarter ved Ringbo og Bakkeskolen.
Kommende projekter skal leve op til visionen i helhedsplanen for Bagsværd Bypark. Der er derfor fastsat rækkefølgebestemmelser for udbygningen. Den vestlige del af området kan ikke udbygges før, den østlige del af området er udbygget. Omdannelsen i området kan ikke starte før, der som minimum er etableret en del af gang- og cykeldiagonalen, ligesom det skal være dokumenteret, at områdets infrastruktur kan bære den byvækst, omdannelsen giver mulighed for. Rækkefølgen kan dog fraviges, hvis der udarbejdes lokalplan for større delområder, så de bærende træk i helhedsplanen sikres.
Byrådet vil igangsætte en proces, hvor bl.a. tætheder, bevaring og transformation af eksisterende bygninger og strukturer skal fastlægges. Det skyldes beslutningen om, at omdannelse til boligformål alene kan ske i den østlige del af Bagsværd Bypark, mens den vestlige del af Bagsværd Bypark alene kan omdannes til nye erhvervstyper af hensyn til udviklingsmulighederne for de nærliggende produktionsvirksomheder.
Før udbygningsmulighederne kan realiseres, skal der udarbejdes byggeretsgivende lokalplaner, der fastlægger de nærmere rammer for, hvad der kan bygges i området. Indtil videre er der alene udarbejdet lokalplan for Solhusene i områdets nordøstlige ende, for boliger på Laurentsvej samt for kontor- og serviceerhverv, i form af hotel og fitness i den sydøstlige del. Der vil løbende blive udarbejdet yderligere lokalplaner for området i takt med områdets omdannelse.
Byomdannelsesområder
Byomdannelsesområder kan udpeges i kommuneplanen i henhold til planlovens § 11, hvis tidligere støjbelastede erhvervsaktiviteter er afsluttet eller under ophør i den overvejende del af området, og det derfor skal omdannes.
Når et område udpeges til byomdannelse, er det for at kunne benytte et eller flere af de særlige greb, der følger med loven om byomdannelse.
Disse greb kommer til anvendelse i lokalplanlægningen, hvor man enten kan:
udlægge arealer belastet med erhvervsstøj til støjfølsom anvendelse, når der er sikkerhed for, at støjbelastningen ophører i løbet af en periode, der ikke væsentligt overstiger 8 år efter lokalplanens bekendtgørelse. Hermed er der mulighed for en gradvis omdannelse af området med boliger med videre, så der i en begrænset periode tillades en lidt højere støjbelastning fra erhverv, end de sædvanlige vejledende støjgrænser tillader.
sikre driften af områdets fællesarealer og fællesanlæg gennem krav i lokalplan, om dannelse af grundejerforening. Det er ellers kun muligt i f.eks. nye åben-lav områder og erhvervsområder, det er dog kun muligt i områder for blandet bolig og erhverv, hvis det er udpeget til byomdannelse.
styre udbygning af arealer i et byomdannelsesområde med rækkefølgebestemmelser. Anvendelsen af rækkefølgebestemmelsen kan blandt andet bidrage til, at omdannelsesprocesser kun sættes i gang i områder, hvor det er muligt for at gennemføre omdannelsen med få eller ingen miljøkonflikter.
Bagsværd Bypark og Gladsaxe Erhvervskvarter er udpeget som byomdannelsesområder. I Gladsaxe Erhvervskvarter er det primært for at kunne stille krav om grundejerforeninger. I dette område er det også kun matrikel 8a Buddinge, på den sydøstlige side af Boulevarden, der kan omdannes til boliger. For de andre områder er formålet at muliggøre en omdannelse og fortætning til erhvervs- og serviceformål m.m., der er forenelige med ønsket om et blandet by- og erhvervskvarter.
Justering af bebyggelsesprocenter
I 2023 vedtog Byrådet Kommuneplantillæg nr. 4, der blandt andet justerede rammerne på ejendommene langs Ring 3 mellem Gladsaxe Møllevej og Gladsaxevej til en lavere højde og tæthed. Det skete både ud fra arkitektoniske og bystrategiske overvejelser, men også med begrundelse i, at området ikke kan bære den øgede trafik, og at der samlet set er en meget stor rummelighed til erhverv langs letbanen i Ring 3.
Det er stadig forventningen, at der skal etableres arbejdspladsintensive funktioner i den store skala langs Boulevarden, men i en mindre intensiv skala og på en måde, hvor den nye bebyggelse åbner sig mod vejen og den kommende letbane, så det bliver integreret i byens struktur og liv.
I Kommuneplan 2025 er bebyggelsesprocenten nedjusteret i rammeområderne i næste række i forhold til Boulevarden, så bebyggelsesprocenten nedsættes fra 150 % til 125 % med henblik på at skabe en gradvis nedtrapning af tætheden, i forhold til afstanden til letbanestationen.
Stationsnærhed
Begrebet ’stationsnærhed’ stammer fra Fingerplanen, som har været model for planlægningen i Hovedstadsområdet siden 1948. Hensigten er, at den mest intensive byudvikling skal ske omkring S-togsstationerne og de kommende letbanestationer, så den kollektive trafik bliver udnyttet bedst muligt. Omkring stationer har kommunen mulighed for at udpege stationsnære kerneområder og øvrige stationsnære områder inden for cirkelslag på henholdsvis 600 m, og 1000 m eller 1200 m fra stationen, afhængig af placeringen i henhold til fingerplanen.
I Gladsaxe er der udpeget stationsnære kerneområder omkring Bagsværd Station og Buddinge Station og i forbindelse med de kommende letbanestationer ved Gladsaxe Rådhus, Gladsaxevej og Gladsaxe Trafikplads. Det er dermed omkring disse stationer, at byens mest intensive byudvikling skal ske, så den kollektive trafik bliver udnyttet bedst muligt
På sigt kan der derudover eventuelt blive tildelt stationsnærhedsstatus til et område syd for Vadstrupvej i forbindelse med en mulig højklasset busforbindelse i eget tracé, kaldet BRT (Bus Rapid Transit).
Stationsnære kerneområder
De stationsnære kerneområder er udvalgte områder i umiddelbar nærhed af stationerne, hvor Byrådet ønsker en fortsat intensiveret byudvikling. Afstanden til nærmeste station er højst 600 meter.
Der er udpeget stationsnære kerneområder omkring Bagsværd Station, Buddinge Station og de kommende letbanestationer ved Gladsaxe Rådhus, Gladsaxevej og Gladsaxe Trafikplads.
Der gælder følgende retningslinjer:
Inden for de stationsnære kerneområder kan der placeres byfunktioner, som på grund af arealudnyttelse, arbejdspladstæthed, størrelse eller besøgsmønstre har en intensiv karakter. Det vil sige blandt andet kontor- og serviceerhverv, beskæftigelsesintensive produktionserhverv, offentlige institutioner, udstillings- og kongrescentre, større idrætsanlæg og multianvendelige anlæg til fritidsformål, hoteller, tæt boligbebyggelse og lignende.
Intensive byfunktioner, der henvender sig til et regionalt opland, det vil sige et opland, som rækker ud over kommunen og nabokommunerne, kan placeres i kerneområderne omkring Bagsværd Station og Buddinge Station, der begge er knudepunktstationer.
Ved planlægning i de stationsnære kerneområder skal byudviklingen bidrage til en trafikal adfærd, hvor mange benytter den kollektive transport.
Bebyggelsesprocenter skal afspejle nærheden til en station således, at der opereres med størst udnyttelse tæt på stationen.
Stationsnære områder
De stationsnære områder er områder, hvor Byrådet ønsker en intensiveret byudvikling, men som ligger lidt længere væk fra stationen end de 600 m. De stationsnære områder kan have en afstand på op til 1.000 m eller op til 1.200 m fra stationen, afhængig af placeringen.
Der er udpeget stationsnære områder uden for kerneområderne omkring Bagsværd Station og ved letbanestationen ved Gladsaxevej.
Der gælder følgende retningslinjer:
Inden for de stationsnære områder og fortrinsvist i kerneområderne, kan der placeres byfunktioner, som på grund af arealudnyttelse, arbejdspladstæthed, størrelse eller besøgsmønstre har en intensiv karakter. Det vil sige blandt andet kontor- og serviceerhverv, beskæftigelsesintensive produktionserhverv, offentlige institutioner, udstillings- og kongrescentre, større idrætsanlæg og multianvendelige anlæg til fritidsformål, hoteller, tæt boligbebyggelse og lignende.
Inden for det stationsnære område – men uden for kerneområdet – kan der opføres kontorbyggeri på mere end 1.500 m², når der ved planlægningen af områderne redegøres for, hvordan der vil blive arbejdet med virkemidler til at begrænse trafikken. Målet med redegørelsen er at dokumentere, hvordan trafikale virkemidler skal gøre det lige så attraktivt at benytte kollektiv trafik, som det er i de stationsnære kerneområder. Denne redegørelse skal indarbejdes i kommuneplantillæg eller lokalplaner.
Der kan planlægges for kontorbyggeri over 1.500 etagemeter i hele det stationsnære område, når Byrådet vurderer, at der ikke er tilstrækkeligt med byggemuligheder i det stationsnære kerneområde i den pågældende egn (det inkluderer stationer i nabokommuner på samme banestrækning).
Eksisterende kontorejendomme, der er placeret stationsnært, men uden for de stationsnære kerneområder, kan udbygges, hvis de er opført før 1. januar 2007.
Bebyggelsesprocenter skal afspejle nærheden til en station således, at der opereres med størst udnyttelse tæt på stationen.
Ikke stationsnære områder
De ikke stationsnære områder er enten områder med stor afstand til stationerne eller områder, hvor Byrådet af andre årsager ikke ønsker en intensiveret byudvikling.
Der gælder følgende retningslinjer:
Uden for de stationsnære områder kan der ikke placeres byfunktioner, som på grund af arealudnyttelse, arbejdspladstæthed, størrelse eller besøgsmønstre har en intensiv karakter.
Øvrige byfunktioner, herunder tæt boligbyggeri og kontorbyggeri mindre end 1.500 m², må placeres både inden for og uden for de stationsnære områder.
Link til kort med søgefunktion - Stationsnærhed
Stationsnærhed
Begrebet stationsnærhed stammer fra Fingerplanen, hvor det bærende princip har været, at byudvikling primært skal ske i forbindelse med S-togstationerne, for derved at skabe bedre mulighed for at benytte den kollektive transport. De kommende letbanestationer er også omfattet af begrebet. Her angives de stationer, som er udgangspunkt for en afgræsning af stationsnære områder og stationsnære kerneområder.
Fingerplanen opdeler byområdet i henholdsvis det indre storbyområde (håndflade) og det ydre storbyområde (byfingre). Der gælder forskellige regler inden for henholdsvis ’håndflade’ og ’byfingre’. I Gladsaxe Kommune er områderne syd for Motorring 3 ’håndflade’, mens områderne nord for hører under ’byfingre’, som uddybes herunder.
S-togsstationerne
Omkring hver S-togstation skal kommunerne udpege hvilke områder, der egner sig til intensiveret byudvikling. Inden for en radius af 600 meter i gåafstand defineres de ’stationsnære kerneområder’ og i en større radius udpeges de ’stationsnære områder’. I ’håndfladen’ er den vejledende radius omkring stationerne 1.000 meter, mens den i ’byfingrene’ er 1.200 meter.
I Gladsaxe Kommune har Byrådet vedtaget, at intensiv byudvikling primært kan ske i tilknytning til Bagsværd Station og Buddinge Station. Bagsværd Station er beliggende i en byfinger, og det stationsnære område ligger dermed i en afstand af op til 1.200 meter fra stationen, mens Buddinge Station er beliggende i håndfladen, hvor det stationsnære område ligger i en afstand af op til 1.000 meter fra stationerne.
Øvrige områder omkring S-togstationerne egner sig efter Byrådets vurdering bedre til en mere ekstensiv udbygning.
Letbanen
I forbindelse med den kommende letbane langs Ring 3 har Byrådet med udgangspunkt i 600 meter radier fra letbanens kommende stationer udpeget stationsnære kerneområder. Det giver mulighed for en intensiv byudvikling i områderne i Gladsaxe Erhvervskvarter og Buddinge Bymidte.
I Kommuneplan 2025 er der tilføjet et nyt stationsnært område, ved Sydmarken i Gladsaxe Erhvervskvarter, for at imødekomme nuværende og fremtidige udvidelsesbehov for virksomhederne i området. I Gladsaxe Erhvervskvarter ligger en række medicovirksomheder, der vækster kraftigt, og som følge deraf får behov for at udvide deres fysiske rammer. Samtidig ændrer virksomhederne sig med den teknologiske udvikling fra at være overvejende produktionstunge til at blive langt mere arbejdskraftintensiv og ofte med behov for at have forskning, produktion og administration samlet på samme lokation. For at sikre disse virksomheders fortsatte udviklingsbehov og mulighed for at etablere sig i kommunen, er der udpeget et nyt stationsnært område i Gladsaxe Erhvervskvarter, til de produktionsvirksomheder omkring Sydmarken, der ikke allerede er udpeget som stationsnært kerneområde.
Øvrige områder omkring letbanestationerne egner sig efter Byrådets vurdering bedre til en mere ekstensiv udbygning.
Bus Rapid Transit (BRT)
Udover de stationsnære områder og stationsnære kerneområder, der er udpeget i denne kommuneplan, kan der på sigt blive udlagt endnu et stationsnært område i et område syd for Vadstrupvej i forbindelse med en mulig højklassede busforbindelser i eget tracé, kaldet BRT.
Læs mere: Fingerplanen
Kulturhistorie og bevaring
De kulturhistoriske spor giver byen identitet og minder os om vores fælles historie. Gladsaxe Kommune bestod oprindeligt af fire små landsbyer, som med tiden er vokset sammen til en stor moderne by. I dag findes der stadig spor af de gamle landsbyer og tidens udvikling har tilføjet eksempler på mange tiders arkitekturstrømninger og kulturhistoriske miljøer.
For Gladsaxe Kommune er det vigtigt at værne om denne fælles kulturarv, både når det drejer sig om fortidsminder, kirker, fredede bygningsanlæg, bygninger som er bevaringsværdige eller har kulturhistorisk interesse samt værdifulde kulturmiljøer. Målet er, at når vi omdanner byen, skal vi arbejde på at synliggøre byens historiske lag samt styrke dem.
Bevaringsværdige bygninger og værdifulde kulturmiljøer
Kommunens bevaringsværdige bygninger og værdifulde kulturmiljøer er vigtige kulturhistoriske spor i byen, som vi skal passe på. De bevaringsværdige bygninger må generelt ikke nedrives, men kan eventuelt omdannes i overensstemmelse med deres oprindelige stilart og arkitektur, så de også fremadrettet er en del af bybilledet. Kulturmiljøer er områder eller bebyggelser, hvor bygninger, veje, pladser og grønne træk danner en helhed, som gør området til noget særligt. Kulturmiljøernes særlige karaktertræk skal bevares og styrkes.
Vi skal fortsat arbejde med at sikre bevaringsværdige bygninger og værdifulde kulturmiljøer gennem planlægningen. Derudover skal vi sætte fokus på, hvordan vi i højere grad kan synliggøre og udvikle kulturhistoriske spor og fortællinger som en del af Gladsaxes særlige identitet.
De bevaringsværdige bygninger er dels udpeget i Gladsaxe Kommuneatlas fra 1998 og herudover løbende i forbindelse med lokalplanarbejder efter SAVE-metoden, men udpegningerne omfatter ikke nyere bebyggelse. Byrådet har besluttet, at der skal igangsættes en registrering af alle bygninger i Gladsaxe Kommune opført fra 1940 til 1980.
Villakvartererne udgør cirka en fjerdedel af kommunens boliger, og rummer mange kvaliteter, både i bygningsmassen og på grund af deres grønne karakter. De er samtidig med til at fortælle en del af historien om kommunens udvikling som forstadskommune. I Kommuneplan 2025 er der sket justeringer i både retningslinjer og rammer, for at dæmme op for en landsdækkende udvikling, hvor der i stort omfang nedrives eksisterende villaer for at bygge nye store huse, der ikke altid bliver særligt godt indpasset i miljøet. SAVE-registreringen af bygningsmassen frem til 1980 og en opfølgende lokalplanlægning, kan ligeledes bidrage til at beskytte områdernes kvaliteter og bevaringsværdier.
Erhvervsområderne er under omdannelse, fordi nogle af industriaktiviteterne afvikles, og bygninger rives ned for at give plads til nye. Gladsaxe Kommune ønsker at bevare mere af den eksisterende kulturarv og har derfor et særligt fokus på kulturarven i erhvervsområderne, hvor der hidtil ikke har været taget særligt stilling til eller kortlagt detaljeret.
Da bevaringsværdierne i disse områder ofte ikke kun bygger på klassiske bevaringsværdier som f.eks. SAVE-metoden, er der i retningslinjerne givet mulighed for, at andre metoder til at analysere kulturværdier i et område kan ligge til grund for en udpegning af bevaringsværdier. De udpegede bygninger, beplantning eller andre strukturers bevaringsværdier kan herefter sikres med lokalplanlægning.
At kunne udpege en større del af den eksisterende bygningsmasse til bevaring, og derved fastholde en del af den kulturarv, der hidtil ikke har været kortlagt, kan bidrage til at vise fortællingen om Gladsaxes udvikling fra landsbyer til erhvervs- og forstadskommune, fastholde eksisterende virksomheder og give plads til de mindre erhverv samt mindske CO2-aftrykket ved nedrivning.
De konkrete vurderinger af bygningens bevaringsværdi, herunder de arkitektoniske, kulturhistoriske og miljømæssige værdier bør samtidig afvejes i forhold til bygningens potentiale for transformation og erhvervets behov for udvikling.
Bygningsfredning og fortidsminder
Gladsaxe Kommune ønsker, at kulturarven så vidt muligt skal komme borgene til gode ved at øge kendskabet til den og skabe adgang og udsyn til den.
Kulturarven kan være fortidsminder som forter, gravhøje og batterier. De fleste af Gladsaxes fortidsminder er offentlige tilgængelige, men enkelte ligger på privat grund uden adgang.
Kulturarven kan også være bygningsfredede ejendomme. Der er to af disse i Gladsaxe. Det er Højdebeholderanlægget på Tinghøj, som er ejet af HOFOR Vand, og Mørkhøjgård, som indgår i byudviklingsområdet ved Mørkhøj Bygade, og som med udviklingen af området vil blive anvendt til nye formål og åbnet for offentligheden.
Der arbejdes for at øge kendskabet hos borgerne til Gladsaxes fortidsminder. Bagsværdfortet og Gladsaxefortet har længe været vigtige rekreative områder, og Buddinge Batteri blev åbnet for rekreativ anvendelse i 2023. Der arbejdes fortsat på at gøre batteriet til et attraktivt grønt mødested.
Hver især repræsenterer fortidsminderne grønne åndehuller i byen og bidrager med deres historie til byens fortællinger. Gladsaxe Kommune arbejder fortsat med at udvikle fortidsminderne inden for rammerne af museumsloven. Eksempelvis indgår Sneglehøj i byens kulturhistorie på en helt ny måde, efter den er blevet en del af den nye Genbrugsstation.
Alle tiltag på fortidsminderne skal ske inden for rammerne af Museumsloven og særligt med henblik på § 29e, der fastlægger, at der må ikke foretages ændring i tilstanden af fortidsminder. Der må heller ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, der fastlægger skel gennem fortidsminder. Se mere under ”Natur og grønne områder”.
Kirker
Af Gladsaxe Kommunes otte kirker er det kun Gladsaxe Kirke, der er fra middelalderen. De øvrige kirker er fra 1900-tallet, men de er ikke mindre betydningsfulde. For eksempel er Bagsværd Kirke fra 1976 tegnet af den verdensberømte danske arkitekt, Jørn Utzon.
Danske kirker og kirkegårde er ikke omfattet af den almindelige fredningslovgivning eller bevaringsværdier. Beskyttelsen og bevaringen af kulturværdierne i kirker og på kirkegårde er i stedet sikret gennem den kirkelige lovgivnings bestemmelser om syn over kirker og kirkegårde. Indkig til kirkerne fra landskabet sikres gennem kirkebyggelinjer.
I dag er alene Gladsaxe Kirke registeret som værende omfattet af kirkebyggelinje, men der pågår en dialog med Helsingør Stiftsøvrighed om, hvorvidt andre kirker i Gladsaxe Kommune ligeledes er omfattet af kirkebyggelinje.
Gladsaxe Kommune anser kirkebyggerier for en del af kulturarven, som skal beskyttes og synliggøres på lige fod med andre kulturhistoriske værdier. Derfor skal der i planlægningen tages højde for kirkernes placering i bybilledet, så de ikke klemmes inde og bliver gemt bag høj bebyggelse, men fortsat kan fremstå som pejlemærker i bykvartererne.
Der gælder følgende retningslinjer:
Fortidsminder, kirker, fredede bygningsanlæg, bygninger af kulturhistorisk interesse og bevaringsværdige bygninger, som er vist på kortet, skal sikres i den kommende planlægning. Dette gælder ikke kun som enkeltelement, men også i forhold til at sikre, at de fremstår synligt i byen og med omgivelser, der respektfuldt fremhæver fremfor at sløre.
Som udgangspunkt for byomdannelse af større områder, skal der i planlægningsfasen redegøres for områdets potentialer for genanvendelse og transformation.
I områder udpeget som værdifulde kulturmiljøer, skal områdernes karakterskabende træk bevares og om muligt forbedres. Nye tilføjelser og ændringer skal udføres som nutidige fortolkninger af eksisterende, arkitektoniske og kulturhistoriske træk.
Alle bygninger, der er registreret med bevaringsværdi 1 til 3 efter SAVE-metoden, skal pålægges bevaringsbestemmelser i kommende lokalplaner.
Der skal i hvert enkelt tilfælde vurderes, om bygninger med bevaringsværdi 4 efter SAVE-metoden skal pålægges bevaringsbestemmelser i kommende lokalplaner.
Bygninger og andre strukturer f.eks. matrikelskel, skråningsanlæg, skiltning eller beplantning, der er vigtige for et områdes identitet og kulturhistorie, skal udpeges med bevaringsbestemmelser i fremtidige lokalplaner. En bestemmelse om bevaring kan sætte rammer for den kommende udvikling af et område, herunder renovering, transformation, bevaring af enkeltelementer, genfortolkning af elementer eller blot genbrug af materialer. Dette afhænger af vurderingen af de arkitektoniske, kulturhistoriske og miljømæssige bevaringsværdier.
Hensynet til bygningers bevaringsværdi må ikke forhindre, at der kan ske en nænsom energirenovering til gavn for miljøet. Eventuelle omdannelser skal dog ske med respekt for væsentlige arkitektoniske værdier.
Forter og batterier skal udvikles som naturmæssige rekreative tilbud og som en del af den samlede fortælling om Københavns Befæstning.
Gravhøje skal udvikles som naturmæssige rekreative tilbud.
Link til kort med søgefunktion - Kulturhistorie og bevaring
Bevaringsværdige bygninger
Alle bygninger i Gladsaxe Kommune, som er opført før 1940, er blevet vurderet med SAVE-metoden og registreret i Kommuneatlas Gladsaxe fra 1998. Der er desuden registreret ca. 1.600 udvalgte bygninger fra perioden 1940 til 1965. Bevaringsværdierne er indberettet i Slots- og Kulturstyrelsens database over fredede og bevaringsværdige bygninger.
De registrerede bygninger er tildelt en bevaringsværdi på en skala fra 1 til 9, hvor 1 er den højeste og 9 er den laveste værdi. Bygninger med SAVE-værdi 1-3 udløser automatisk bevaringsbestemmelser ved lokalplanlægning, og for bygninger med SAVE-værdi 4 skal der i hvert enkelt tilfælde tages stilling til hvorvidt de skal pålægges bevaringsbestemmelser.
Der er igangsat et arbejde med at få registreret alle bygninger i Gladsaxe Kommune opført fra 1940 til og med 1984.
SAVE-vurderingerne danner grundlag for administrationen af sager, der handler om nybygning, renovering og tilbygninger af huse, der er udpeget som bevaringsværdige eller ligger i bevaringsværdige miljøer. På den måde sikrer kommunen, at værdifulde bygninger og bymiljøer bevares, og at de forskellige områders kvalitet og særpræg ikke forsvinder.
SAVE-vurderingerne omfatter i dag ikke det moderne industribyggeri, der udviklede sig i Gladsaxe efter 2. Verdenskrig i nogle af Danmarks første planlagte industriområder. Erhvervsområderne er i dag under omdannelse, fordi nogle af industriaktiviteterne afvikles, og bygninger rives ned for at give plads til nye.
Gladsaxe Kommune ønsker at bevare mere af den eksisterende kulturarv og har sat særligt fokus på kulturarven i erhvervsområder, der hidtil ikke har været taget særligt stilling til eller kortlagt detaljeret. Derfor blev der som grundlag for kommuneplantillæg 4 til Kommuneplan 2021 udarbejdet en kulturmiljøanalyse for området ved boulevarden i Gladsaxe Erhvervskvarter, ligesom der er lavet en DIVE-analyse for byomdannelsesområdet Bagsværd Bypark.
Analyserne peger på en række bygninger, beplantning og strukturer til bevaring, og kommer med en række anbefalinger til at fastholde de bærende bevaringsværdier i områderne. Da analyserne er forskellige og ikke kun bygger på klassiske bevaringsværdier som f.eks. SAVE-metoden, blev der i 2023 tilføjet en ny retningslinje, som gør det muligt, at der i kommende lokalplaner kan udpeges bevaringsværdige bygninger på baggrund af andre metoder end hidtil.
Fortidsminder, forter, gravhøje og batterier
I Gladsaxe ligger to forter og to batterier. I forbindelse med revitaliseringen af Københavns Befæstning, har der været særligt fokus på at gøre Bagsværdfortet synligt og tilgængeligt for rekreation og bevægelse i hverdagen. Gladsaxefortet og Buddinge Batteri er ligeledes vigtige grønne områder med en særlig historisk fortælling. Tinghøj Batteri ligger på privat grund og er svært at se fra de omkringliggende arealer.
I Gladsaxe har der været en række gravhøje, hvoraf en del er blevet sløjfet. Tilbage er fire, hvoraf kun Garhøj og Sneglehøj er offentligt tilgængelige, da Espehøj og Kirsebærhøj ligger i private haver.
Fortidsminder er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 18, som sikrer, at der ikke må ske ændringer i fortidsmindets tilstand.
Følgende fortidsminder er udpeget i kommuneplanens retningslinjer om kulturhistoriske værdier. Udvælgelsen er foretaget på baggrund af en faglig vurdering af de enkelte fortidsminders størrelse, synlighed, kulturhistoriske værdi og almene interesse.
Aldershvile Slotsruin
Bagsværdfortet
Buddinge Batteri
HF Voldly; dyssekammer ved Gladsaxe Trafikplads
Espehøj; bronzealderhøj på villagrund ved Gladsaxe Møllevej
Garhøj; bronzealderhøj ved Holmevej
Gladsaxefortet
Kirsebærhøj; bronzealderhøj på villagrund ved Ærtemarken
Langdysse ved Skovbrynet Harehøj
Sneglehøj; bronzealderhøj i Mørkhøj Erhvervskvarter
Stendiger i Hareskoven
Svenske Vold i Hareskoven
Tinghøj Batteri
Kirker
I Gladsaxe findes otte kirker under Den Danske Folkekirke. I dag er alene Gladsaxe Kirke registeret som værende omfattet af kirkebyggelinje. Kirkebyggelinjen afkaster som hovedregel en beskyttelseszone på 300 meter efter naturbeskyttelseslovens § 19. Formålet med denne bestemmelse er at beskytte kirker, der ligger mere eller mindre åbent i landskabet, mod, at der opføres bebyggelse, som virker skæmmende på kirken.
De øvrige syv kirker i kommunen er:
Bagsværd Kirke
Buddinge Kirke
Haraldskirken
Mørkhøj Kirke
Stengård Kirke
Søborg Kirke
Søborgmagle Kirke
Fredede bygningsanlæg
Der er kun to egentlige bygningsfredninger i Gladsaxe Kommune. Det er Slots- og Kulturstyrelsen, der skal godkende alle ændringer på de fredede bygninger.
Vandreservoir, Københavns Energi, Vandtårnsvej 60
Højdebeholderanlægget på Tinghøj, bestående af den aksiale kørevej, halbygningen, bestyrerboligen, redskabsskuret, de to græsbeklædte plateauer med 10 vandreservoirer, 20 nedgangs- og ventilationstårne med trapper og adgangsveje (1931- ca. 1935 tegnet af Ib Lunding) samt ventilbygningen (1943 af Ib Lunding). Fredet 2001.
Mørkhøjgård i Mørkhøj landsby. Mørkhøj Bygade 19
Hovedbygningen og den dermed sammenbyggede sidefløj mod gården (1836). Fredet 1950.
Værdifulde kulturmiljøer
En række kulturmiljøer er beskrevet i afsnittet "Bebyggelsesmønstre" i Gladsaxe Kommuneatlas, 1998. Kulturmiljøerne har forskellige karakterer og størrelser, men de er alle kendetegnet ved, at bygninger, veje, pladser og grønne træk danner en helhed, som gør området til noget særligt. Disse særlige eventuelle nye karaktertræk skal i kommende lokalplaner bevares og om muligt forbedres. Dette vil også gælde for eventuelle nye værdifulde kulturmiljøer, der udpeges.
Følgende kulturmiljøer er udpeget:
Aldershvile- og Regattakvarteret
Blaagaard Seminarium og Enghavegård Skole
Dobbelthusene i Kongshvileparken
Gavlhusene ved Vandtårnsvej
Høje Gladsaxe
Kildeparken I & II og Kildevænget
Maglegård kvarter
Marielyst med Rundgården
Mørkhøj Erhvervskvarter
Rækkehusene ved Søborg Parkallé
Rækkehusene ved Vibevænget
Søndergård Park
Skoleparken
Søgård
Torvegård og Torveparken, Mørkhøj Skole
Ved Kirken
Villakvarteret langs Søborg Hovedgade
Kulturhistoriske bygninger
I afsnittet "Det forsvundne Gladsaxe" i Kommuneatlas Gladsaxe nævnes en række bygninger af særlig kulturhistorisk interesse. I kommende lokalplaner skal de kulturhistoriske bygninger sikres med bevaringsbestemmelser.
Følgende bygninger er udpeget:
Christianslyst, Gammelmosevej 307
Enggård, Klausdalsbrovej 195
Enghuset, Slotsparken, ca. 1780
Gedebukkemandens Hus, Gl. Møllevej 73, 1700-tallet
Gladsaxegård (delvist bevaret), Stengårds Alle 278
Grønnegård, Ring 3 og Dynamovej, 1884
Grønnemosegård, Holmevej 57, opført efter brand
Haspegårdshuset, Frodesvej 41, 1700-tallet
Hus ved Louisehøj, Møllemarken 55
Højgård, Bagsværd Hovedgade 274, oprindelig opført 1770
Kongsvillie, Amundsensvej 45
Krogården, Vadstrupvej 35-43, 1906
Lillemosegård, Kellersvej, ca. 1790
Mosehuset, Vandkarsevej l
Mørkhøjgård, Mørkhøj Bygade, nuværende bygning opført 1836
Nybrogård, Nybrovej 289-341
Pilegård, Gladsaxe Møllevej 63-65, opført 1919 efter brand
Præstegården, Gladsaxe Møllevej, opført 1919 efter brand
Rønnebærgård (delvist bevaret), Aldershvilevej 80
Skovdiget 147-149
Stengård, Gammelmosevej 228, ombygget, oprindelig opført 1770
Stenhuset, Slotsparken 94 og 98, ca. 1780
Søgård, Slotsparken, ca. 1780
Søndergård, Huginsvej 20
Thinghøjgård, Tinghøjvej 59-69, opført 1897 efter brand
Thorasminde, Laurentsvej, opført efter brand
Toftegård, Gladsaxe Møllevej 67-69, opført 1919 efter brand
Tornhøjgård, Klausdalsbrovej 271
Vævergården, Slotsparken 29-31
