Den levende by
Den levende by
Vi skal skabe rammer for byens rum, så de summer af liv, indeholder grønne åndehuller og gode rammer for bevægelse og udfoldelse.
Den levende by skabes i høj grad ved at mennesker færdes og mødes i byen. Byens rum skal derfor fungere som mødesteder, der inviterer til leg, udeliv og bevægelse og som skaber plads til møder på tværs af alder, etnicitet og social baggrund.
I planlægningen og udviklingen af byen, skal der være fokus på en mangfoldighed af byrum og mødesteder. Byrum skal være tilpasset stedet og dermed have forskellig karakter, til forskelligartede aktiviteter og brugere.
En god overgang mellem bygningernes funktion og byens rum er væsentlig for, hvor attraktiv, tryg og velfungerende vores by er. Specielt i forhold til de kommunale bygninger, stilles der krav om grønne og levende kantzoner, der skaber sammenhæng mellem bygningens funktion og byrummet omkring, så bygningens funktion bliver en del af byens rum.
Byens rum skal også fungere som læringsmiljøer i undervisningen. Det kræver, at vi mere bevidst arbejder for, at byrummene skal kunne rumme flere funktioner og flere målgrupper. Vi skal skabe rammerne for byens rum, så de summer af liv, indeholder grønne åndehuller og gode rammer for bevægelse og udfoldelse.
Der gælder følgende retningslinjer:
Der skal sikres trygge områder med mødesteder og grønne udearealer, der skaber rammer for et sundt og aktivt liv. Varierede byrum skal indbyde til leg, ophold, bevægelse, fællesskaber og oplevelser for alle grupper af borgere.
Byrum skal udformes med udgangspunkt i stedets potentialer og det ønskede byliv.
Byrum skal udformes med henblik på at fremme fællesskaber og mødesteder.
Byrum skal udformes med henblik på at kunne rumme flere former for anvendelse samt flere forskellige brugergrupper. Foruden at være det daglige opholds- og mødested for byens borgere skal byrummene kunne rumme f.eks. events, kunst og bevægelsesmuligheder samt læringsrum, hvor der er potentiale herfor.
Byrum skal bidrage til et grønt udtryk, have variation i beplantningen, rumme bynatur, være tryghedsskabende og med integreret klimasikring.
Hvor der er en bygning, er der også en kantzone. Krav til kantzonen afhænger af sted og kontekst og skal udformes med udgangspunkt i stueetagens facade, funktionen i byrummet og byrummets flade.
Kantzoner skal bidrage til attraktive opholdsmuligheder. Specielt, hvor der er et godt mikroklima i forhold til sol og læ, skal der etableres opholdsmuligheder, f.eks. i form af dybe trappetrin, bredere fortov, vinduesnicher eller bænke.
Kantzonen skal med sit design bidrage til transparens og tryghed i byrummet samt skabe bløde overgange med bl.a. beplantning.
Den levende by
Siden 2013 har kommunen arbejdet efter principperne om Gladsaxeliv. For at skabe trygge, attraktive og velfungerende by- og boligområder, arbejdes der med at skabe og synliggøre byliv ved at fokusere på hverdagslivet og udvikle de steder i byen, hvor folk i forvejen kommer, samt skabe sammenhæng mellem livet inde og ude. Byrummene skal bidrage til at skabe variation i byens udtryk, og der skal arbejdes for, at flere brugergrupper kan gøre brug af det samme byrum.
I bymidterne er der ofte tale om store byrum med handel og oplevelser, som bliver mødesteder for byens borgere og erhvervslivets medarbejdere - både om dagen og om aftenen. Bymidterne skal tilbyde en bred vifte af tilbud og aktiviteter og kunne samle folk til både bevægelse, ro og ophold.
De mindre lokale byrum sikrer sammenhængskraft i nærkvarteret. Byrummet i erhvervskvarteret, kan sikre et sted, hvor medarbejdere kan mødes, holde pauser og måske bevæge sig i pausen.
I det enkelte kvarter eller boligområde er det vigtigt, at dets forbindelser, kantzoner og skala lægger op til en tryg og menneskelig base, hvor der er plads til både privathed og mødesteder, hvor naboerne mødes hen over hækken, og hvor deres veje krydser hinanden.
Kantzonen er den zone, hvor bygningerne møder byens rum. Det er samtidig her, hvor en stor del af alt byliv foregår. Hvor bred en kantzone er, afhænger af placeringen og bygningens funktion. Bygningens funktion afgør, om en kantzone skal udformes som en privat zone, halvprivat, halvoffentlig eller offentlig. Med den rette udformning af kantzonen, skabes der nærvær, fællesskab og lokal identitet til et område.
Kantzoner skal rumme funktioner som adgangsforhold, beplantning og cykelparkering, men rummer også et stort potentiale for at skabe opholdsmuligheder. Det er i kantzonen, der skabes sammenhæng mellem en bygnings indre og det omkringliggende byrum. Derfor bør de udadvendte funktioner placeres i stueetagen, ligesom der skal arbejdes med at gøre stueetagens facade åben. Både så stueetagens funktioner bliver en del af det omkringliggende byrum, og så dens åbenhed giver øjne på byens rum og dermed skaber tryghed i byen.
