Den gode by
Den gode by
Gladsaxe Kommune er en udbygget kommune. Byudvikling vil derfor fortrinsvis ske gennem omdannelse og fortætning af eksisterende byområder. Omdannelsen skal ske på en måde, der skaber gode og varierede områder, med en god indpasning og sammenhæng til omgivelserne, så vi får en tryg, attraktiv og mangfoldig by.
Målet med at udvikle byen er ikke at forandre den, men at bygge videre på de kvaliteter, vi værner om i dag, så Gladsaxe kommune fortsat er en by, man både har lyst til at bo i, arbejde i og besøge. Udviklingsprojekter, private som kommunale, skal derfor have fokus på at øge livskvaliteten, sundheden og sanseligheden.
Kvalitet i sig selv er ikke noget værd uden et menneskeligt afsæt. Derfor kommer byliv før byrum og byrum før bygninger. Der skal tages udgangspunkt i det konkrete sted og bygges videre på det, der allerede findes, så historien formidles videre og medvirker til at skabe identitet og tilhørsforhold. Byen skal designes, så der er plads til alle. Byen skal være robust overfor klimaforandringer, så natur, bynatur og byliv kan udfoldes i al deres mangfoldighed.
Der gælder følgende retningslinjer:
Der skal sikres variation og kvalitet i byudviklingen, både i det enkelte projekt og i det byområde det indgår i.
Nye bygninger, anlæg og funktioner skal vurderes i forhold til en helhed, som omfatter blandt andet byrum, aktiviteter, institutioner, kulturarv, forbindelser, kollektiv transport og sammenhæng til naboområder.
De historiske og arkitektoniske værdier skal identificeres og medvirke til at skabe identitet og kvalitet i områderne.
I lokalplaner skal det sikres, at ny bebyggelse opføres med varierende højder og tæthed, høj arkitektonisk kvalitet, samt at fælles faciliteter prioriteres højt. Områderne skal kobles til det overordnede stisystem, så der sikres adgang for gående og cyklende til daglige funktioner samt til grønne områder. I forbindelse med både store og mindre byomdannelser skal der stilles minimumskrav til de nye områders grønne friarealer.
Arkitektur opleves primært i gadeniveau, og derfor er stueetagen særlig vigtig. Åbninger og visuelle forbindelser er afgørende for tryghed og for at skabe oplevelsen af en levende by. En højere stueetage åbner bygningen op og giver et større spillerum for detaljeringer i arkitekturen.
Især set på afstand er dybdevirkninger afgørende for at give øjet en oplevelse, så facaden ikke fremstår som en mur. En bygning er en organisme, der forandrer sig over tid, og materialerne bør kunne tåle tidens forarbejdning uden, at bygningen forfalder.
Ved nybyggeri, skal der tages stilling til orientering i forhold til den omkringliggende by samt sol- og skyggeforhold.
Den gode by
Den gode by tager udgangspunkt i Arkitekturpolitikken fra 2021. Den handler om rammer for det gode liv. Og den sætter retning og peger på redskaber og greb, som fremmer en god by.
Politikken bygger på en cirkel model, hvor det menneskelige afsæt er i centrum. Udenom kommer stedsans, som er forståelsen for det stedsspecifikke i de lokale omgivelser og yderst er verdensmål, der handler om, at vi også skal have udsyn og udvikle vores by i respekt for jordkloden og ikke kun med tanke på os selv.
Til de tre hovedtemaer er der i alt 32 undertemaer med hver deres målsætning, og disse målsætninger er forsøgt omsat til designprincipper for byudviklingen.
Der er 48 designprincipper, der kan bruges som dialogredskab i de konkrete projekter. Det er ikke tanken, at vi skal have en by, hvor alle principper er opfyldt alle steder. Tværtimod skal de understøtte det stedspecifikke gennem valg og fravalg, der understøtter det særegne, der hvor der udvikles.
Kvalitet er ikke en enhed eller en fast størrelse, som kan genbruges uendeligt. Det er resultatet af en omhyggelig tilgang til mennesket, stedet, byen og verden samt mål og formål med det givne projekt. En af de ting der alligevel går igen, er den menneskelige skala, som handler om, at byen skal afspejle, at den opleves i øjenhøjde. Det er f.eks. vigtigt, at en stor bygning visuelt kan brydes ned i mindre enheder, som man kan relatere sig til i forhold til den menneskelige størrelse. Stueetagerne er ekstra vigtige, og derfor stilles der særlige krav til dem i form af en højere grad af detaljering, til at de indrammer de byrum de omkranser og medvirker til at skabe tryghed.
