Overordnet planlægning
Statslig og regional planlægning
Siden 1947 har Fingerplanen dannet den overordnede ramme for fysisk planlægning i hovedstadsområdet. Grundtanken bag Fingerplanen er:
at koncentrere boliger, handel, virksomheder, offentlige institutioner mv. omkring en veludbygget infrastruktur i fingerbyen.
at forbeholde områderne mellem og uden for fingerbyen grønne kiler, mindre bysamfund, jordbrug mv.
Disse principper er konkretiseret i et landsplandirektiv - Fingerplan 2019. Planen regulerer ikke direkte, hvad den enkelte borger kan, men har betydning for, hvor kommunerne kan planlægge f.eks. ny byudvikling eller friluftsområder.
Fingerplanen deler Gladsaxe Kommune, så området inden for Motorring 3 er omfattet af det indre storbyområde (håndfladen) og området uden for Motorring 3 er omfattet af det ydre storbyområde (byfingrene).
Retningslinjerne fra Fingerplan 2019 indarbejdet i kommuneplanen ved, at Kommuneplan 2021 fastsætter rammerne for den fremtidige letbane i Ring 3, for planlægning af omdannelse af ældre erhvervsområder og udnyttelse af princippet om stationsnærhed.
Det nuværende landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet trådte i kraft i 2018.
Det fastlægger beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder, herunder aflastningsområder, hvor der kan planlægges for udvalgsvarebutikker med over 2.000 m² bruttoetageareal.
Fingerplanen deler Gladsaxe Kommune, så området inden for Motorring 3 er omfattet af det indre storbyområde (håndfladen) og området uden for Motorring 3 er omfattet af det ydre storbyområde (byfingrene). Det har betydning for planlægning af detailhandelen, da kommunerne inden for "håndfladen" selv fastlægger den maksimale ramme for detailhandel, mens landsplansdirektivet fastlægger, at nye bydelscentre i byfingrene skal holde sig inden for et maksimalt bruttoetageareal til detailhandel på 5.000 m².
Kommuneplan 2021 viderefører eksisterende retningslinjer for planlægning af detailhandel.
Den regionale udviklingsstrategi sætter retning for hovedstadsregionen. Strategien sætter bl.a. ambitiøse klimamål, der støtter op om regeringsmålet om en reduktion af CO2-udslippet med 70 %, men har også mål for flere faglærte i regionen og at flytte 20 % flere over i den kollektive trafik.
Med strategien ønsker regionen at være foregangseksempel for andre megapoler og trække i en grøn retning. Regionen samler og koordinerer vigtige indsatser på tværs af kommunegrænser, forsynings-, energi- og affaldssektorer og erhvervslivets brancher, som udgør initiativerne i strategiens klimamål.
Kommuneplan 2021 har indarbejdet retningslinjer i tråd med den regionale vækst- og udviklingsstrategi, blandt andet i forhold til klimasikring og udnyttelse af potentialer omkring den kommende letbane.
Partnerskaber, herunder samarbejde med nabokommuner
Gladsaxe Kommune løser en række opgaver, som kræver samarbejde på tværs af kommunegrænser, og som kræver løbende dialog med nabokommuner på forskellige sagsområder. Gladsaxe deltager desuden i flere tværkommunale samarbejder. Ud over denne form for samarbejde med nabokommunerne indgår Gladsaxe Kommune desuden i flere partnerskaber i et forsøg på at løse nogle overordnede problematikker.
Herunder kan kort nævnes:
Greater Copenhagen omfatter Region Skåne, Region Halland, Region Hovedstaden, Region Sjælland og samtlige 85 kommuner i den svensk-danske geografi. Greater Copenhagen samarbejdet er en politisk samarbejdsplatform med fokus på at skabe vækst og erhvervsfremme.
Partnerskabet tager udgangspunkt i, at Gladsaxe ikke, som kommune, er i konkurrence med nabokommunerne om at tiltrække virksomheder og investeringer, men at kommunen, som en del af en samlet region, er i konkurrence med business-regioner som Stockholm og Hamborg.
Hovedstadens Letbane har til opgave at bygge og drive letbanen langs Ring 3. Selskabet ejes af Staten, Region Hovedstaden og de 11 kommuner Ishøj, Vallensbæk, Hvidovre, Albertslund, Brøndby, Rødovre, Høje-Taastrup, Herlev, Gladsaxe, Glostrup og Lyngby-Taarbæk.
Gate 21 er et partnerskab, der består af kommuner, regioner, virksomheder og forskningsenheder, som arbejder for at accelerere grøn omstilling og vækst i Greater Copenhagen. Formålet er at finde løsninger der reducerer CO2-udledningen og realiserer energi- og ressourcebesparelser. Gladsaxe Kommune deltager aktivt i bl.a. Energi på Tværs, LINC og Silent city.
Det Nationale Netværk for Klimatilpasning, der er et netværk for kommuner og forsyningsselskaber, fremmer klimatilpasningsdagsordenen ved at understøtte samarbejde og videndeling på tværs. Målet er fælles løsninger, der forebygger konsekvenser efter voldsomme regnskyl og skaber grundlag for en helhedsorienteret og robust kystbeskyttelse.
Projektet ’DK2020 – Klimaplaner for hele Danmark’ støttes af Realdania, KL og landets fem regioner. Projektet giver danske kommuner mulighed for at løfte det lokale klimaarbejde til international best practice. Målet er udvikle en ambitiøs lokal klimahandlingsplan, som viser vejen til netto nul-udledning for kommunen som geografisk område senest i 2050, og som viser, hvordan kommunen vil tilpasse sig klimaforandringerne.
Gladsaxe Erhvervsby er et partnerskab bestående af virksomheder og medarbejder i Gladsaxes Erhvervskvarterer og Gladsaxe Kommune. Målet er gennem tiltag og arrangementer at styrke området og virksomhederne i området. Gladsaxe Erhvervsby er inspireret af en samarbejdsmodel fra udlandet kaldet Business Improvement Districts (BID), der aktivt inddrager grundejere og erhvervslejere i byudviklingen.
For at skabe de bedst mulige rammer for udviklingen af butikslivet i Gladsaxe er der igangsat BID-netværk i Buddinge, Søborg og Bagsværd. BID-netværket, er et netværk bestående af lokale erhvervsdrivende, foreninger, borgere og ildsjæle, som alle ønsker at skabe vækst og udvikling i deres område. Netværkene tager udgangspunkt i den fælles interesse for at løfte et geografisk afgrænset område, og gøre det til et bedre sted at bo, færdes og drive forretning.
Kommuneplan 2021 er udarbejdet i overensstemmelse med mål og visioner fra de forskellige tværkommunale samarbejder og partnerskaber.
Gladsaxe Kommune har udarbejdet en strategi for social balance, der ligger til grund for kommunens fremtidige arbejde med at styrke den sociale balance i de dele af byen, der i dag kæmper med store sociale udfordringer, samtidig med at forebygge, at andre dele af byen i fremtiden bliver socialt udsatte.
Som et led i strategien, har Gladsaxe Kommune indgået partnerskab og samarbejde med boligorganisationerne om den fælles retning for udviklingen af boligområderne. Arbejdet med at styrke den sociale balance forudsætter ud over samarbejde med boligorganisationerne, også et samarbejde med borgere, erhvervsliv og frivillige foreninger.