Skip til hoved indholdet

Lavbundsarealer

Lavbundsarealer er lavtliggende områder, tidligere enge, moser eller søer, som er kunstigt afvandet eller drænet. Der er udpeget lavbundsarealer ved Bagsværd Sø, Smør- og Fedtmosen, Gyngemosen og Høje Gladsaxe.

Der gælder følgende retningslinjer:

  • Lavbundsarealer uden for bymæssig bebyggelse skal så vidt muligt friholdes for byggeri og anlæg, som forhindrer senere genopretning til vådområde eller eng.

Lavbundsarealer er lavtliggende områder, tidligere enge, moser eller søer, som er kunstigt afvandet eller drænet.

Lavbundsarealerne er udpeget på grundlag af ældre kort, oplysninger fra Landbrugsministeriets Arealdatakontor samt Danmarks Jordbrugsforskning. De kan desuden være udpeget som potentielt egnede vådområder i forbindelse med statslige vandmiljøplaner.

Udpegningen skal sikre mulighed for at bevare og genskabe nogle af de lysåbne naturtyper, som især har været i tilbagegang på grund af intensiv dræning, dyrkning og omfattende byvækst.

Gladsaxe Kommune vil gennem plejeplaner arbejde for at genskabe den naturlige hydrologi i lavbundsarealerne i det omfang, det er muligt i forhold til fredninger og andre beskyttede naturtyper. 

Det er vigtigt at hindre grundvandssænkning i lavbundsområderne og deres tilgrænsende områder, både fordi det påvirker naturens og miljøets tilstand, og fordi der netop her ofte findes kulturhistoriske spor som bopladser, der ødelægges ved udtørring.

 
Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback