Grønt Danmarkskort
Grønt Danmarkskort er et sammenhængende naturnetværk, som alle kommuner i landet skal bidrage til, ved at udpege områder i deres kommuneplaner.
Der gælder følgende retningslinjer:
- Områder, der indgår i Grønt Danmarkskort, indgår ikke i kommunens udviklingsområder.
- Naturværdier inden for de eksisterende naturbeskyttelsesområder, herunder Natura 2000-området, skal forbedres og understøttes.
- De eksisterende økologiske forbindelsers funktion som spredningsveje for planter og dyr skal forbedres i samarbejde med grundejerne.
- De udpegede naturbeskyttelsesområder og § 3 beskyttet natur prioriteres højere end de udpegede økologiske forbindelser.
- Naturpleje og -genoprettelsesindsatser skal prioriteres gennem udarbejdelse af plejeplaner for naturbeskyttelsesområderne.
Formålet med Grønt Danmarkskort er, at få større og mere sammenhængende naturområder med arealudpegninger af eksisterende og potentielle naturarealer på tværs af kommunegrænser og ved ensartede nationale udpegningskriterier på et digitalt naturkort for hele Danmark.
Grønt Danmarkskort er et planlægningsredskab, der på tværs af de 98 kommuners kommuneplaner er med til at give overblik over, hvor den eksisterende natur findes, og hvor der i fremtiden kan planlægges for ny natur. Hver kommune har ansvaret for at indberette deres bidrag til ’Grønt Danmarkskort’ til staten.
Grønt Danmarkskort er i Gladsaxe Kommune en sammenfatning af udpegningerne; Natura 2000-områder, naturbeskyttelsesområder og økologiske forbindelser. Udpegningerne har hver deres eget afsnit med retningslinjer og kort i kommuneplanen. Retningslinjer er derfor ikke gengivet her i Grønt Danmarkskort. De §3 beskyttede arealer fremgår ligeledes af Grønt Danmarkskort. Områderne er i sammenhængende netværk med nabokommunerne.
Kommunen har benyttet de digitale naturkort, Danmarks Arealinformation og tidligere udpegninger fra Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen til at udpege og gentegne de eksisterende naturbeskyttelsesområder. De digitale naturkort er blevet brugt til at belyse, om der var nye naturbeskyttelsesområder, der kunne medtages i udpegningen.
Kommunen har benyttet Danmarks Arealinformation og tidligere udpegninger fra Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen til at udpege og gentegne de eksisterende naturbeskyttelsesområder.
I Kommuneplan 2017 var i alt 409 ha areal udpeget til at være omfattet af Naturbeskyttelsesområder, mens der i denne kommuneplan er udpeget i 428 ha. Forskellen skyldes at arealerne er gentegnet efter matrikelskel, samt at arealerne Nydam, Gladsaxe Fort og Vadstrupgård Sø er medtaget som naturbeskyttelsesområder.
Både i Kommuneplan 2017 og Kommuneplan 2021 er i alt 74 ha areal udpeget til økologiske forbindelser.
Kommuneplan 2021 rummer ikke en ny udpegning af potentielle naturbeskyttelsesområder og økologiske forbindelser. På baggrund af den nuværende viden er det vurderet, at der ikke er grundlag for at udpege og fastsætte retningslinjer for naturområder udover dem, som allerede er omfattet af udpegningerne som naturbeskyttelsesområder.
De økologiske forbindelser udpeget i Gladsaxe har begrænset naturindhold, og deres værdi er derfor at reservere muligheden for fremtidig naturopretning og pleje, så der kan skabes flere levesteder for dyr og planter.
For at bevare et alsidigt plante- og dyreliv er det nødvendigt med de mindre naturområder, søer og småbiotoper, der er beskyttet af §3, men som ligger udenfor de udpegede naturbeskyttelsesområder. De udgør bl.a. levesteder og fungerer som ”trædesten”, hvorfra planter og dyr kan sprede sig.
Det lokale Naturråd nedsættes for en klynge af kommuner. Gladsaxe Kommune er sat sammen med Allerød, Egedal, Furesø, Gentofte, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner i Naturråd nr. 12. Det lokale Naturråd har til opgave at komme med anbefalinger til Grønt Danmarkskort. Anbefalingerne er råd til kommunerne ved udpegning af arealer. Naturrådet havde en række generelle anbefalinger til hvilke arealer, der bør indgå i Grønt Danmarkskort samt to specifikke forslag til udvidelser af de eksisterende udpegninger for Gladsaxe Kommune.
De generelle anbefalinger til, hvilke arealer der bør indgå i Grønt Danmarkskort:
Alle offentligt ejede skov-, landbrugs- og naturområder, herunder alle offentligt ejede § 3-beskyttede områder efter naturbeskyttelsesloven og alle fredede områder
Vejkanter og rekreative stier inklusive deres næromgivelser
Råstofgrave efter endt graveaktivitet
Golfbaner, parker og grønne områder, kirkegårde og fortidsminder
I Naturrådets arbejde med udpegning af konkrete arealer til Grønt Danmarkskort indgik 34 forslag, hvoraf 21 var forslag om udvidelser af de eksisterende naturbeskyttelsesinteresser for de otte kommuner. De resterende forslag var allerede indeholdt i kommunernes udpegninger og understøttes altså af rådet.
For Gladsaxe Kommunes vedkommende har Naturrådet to konkrete forslag til udvidelser af de eksisterende udpegninger til Grønt Danmarkskort:
- Gladsaxe Kirkegård
- Nydam og de omkringliggende arealer der forbinder til Aldershvile Slotspark
Nydam fremgår med Kommuneplan 2021 af Grønt Danmarkskort. Mens arealerne, der forbinder Nydam og Aldershvile Slotspark, og Gladsaxe Kirkegård er ikke udpeget i Grønt Danmarkskort.
Arealerne er ikke udpeget til potentielt beskyttet natur, da driften af arealerne i dag sker under hensyn til at varetage den primære anvendelse til henholdsvis skole, boliger og kirkegård. Gladsaxe Kommune kan ikke gennem lokalplanlægningen stille krav om, at driften af disse arealer skal ske på naturens præmisser. Da disse to forslag berører private ejendomme, skal der være en tæt dialog med ejerne, hvis arealerne skal fremad skal driftes anderledes og efterfølgende medtages i Grønt Danmarkskort.
Gladsaxe Kommune foretager naturpleje og naturgenopretning i de fredede arealer. Disse tiltag vil sikre naturens processer og forme naturen, så der dannes grundlag for biodiversitet og dermed spredningsmuligheder for arter. Eksempler på naturlige processer er bevaring af gamle, døende og døde træer, etablering af naturligt græsningstryk og etablering af naturlig hydrologi.
