Kvarterbeskrivelser

1 - Værebro Kvarter

Værebro Kvarter har ca. 4.350 beboere fordelt på ca. 1.880 boliger. Kvarteret er udbygget efter 1940 og dækker et areal på omkring 1.8 km2 på en meget attraktiv placering i kommunen mellem Hareskoven og Smør- og Fedtmosen.

Kvarteret indeholder to store boligområder, et åben-lav boligområde og etageboligbebyggelsen Værebro Park. Den vestlige del af kvarteret, der består af åben-lav bebyggelse med villaer, store grunde og grønne boligveje, er i dag fuldt udbygget. 

Det andet boligområde udgøres af bebyggelsen Værebro Park. I tilknytning til Værebro Park er der legepladser, boldbaner, klublokaler, selskabslokaler mv. Værebro Park har eget butikscenter med en restaurant, pub, læge, tandlæge, frisør og dagligvarebutik.  

I kvarteret findes også Værebro Bibliotek, Skovbrynet Skole, børnehuse og et større sportsanlæg i ABs baner. Bagsværd Svømmehal ligger også i Værebro Kvarter. I tilknytning til svømmehallen er opført baner til Obstacle Course Racing (OCR) – en slags forhindringsbane for voksne.

Kortet viser Værebro Kvarter. Flere af kvarterets kvaliteter og karakteristika er fremhævet. Samtidig har vi valgt at fremhæve to attraktioner i området, Bagsværd Svømmehal og ABs baner. Du kan læse mere om attraktioner, beskrivelser af kvarteret mv. i den følgende beskrivelse. 

2 - Bagsværd Bypark

Bagsværd Bypark ligger stationsnært i forhold til Bagsværd Station. Samtidig er området let tilgængeligt for biler med adgang til både Hillerødmotorvejen, Bagsværd Hovedgade og Bagsværdvej. Bagsværd Bypark er et byomdannelsesområde præget af nye boliger og en række små og mellemstore håndværks- og værkstedsprægede virksomheder indenfor jernhandel, køb og salg af biler og autoservice – mange af dem familieejede. Der er stor mangfoldighed og variation i kvarterets bygninger. Kvarteret består af 61 sammenhængende grundarealer bestående af en eller flere matrikler, hvor de mindste grunde er på ca. 1.000 m² og den største ca. 15.000 m². I området er der ca. 180 boliger og ca. 400 beboere. Der er ca. 55 virksomheder og omkring 630 ansatte.
Thorasminde og Krogård er udpeget i kommuneplanatlas som kulturhistorisk bygning.

Kortet viser Bagsværd Bypark. Flere af kvarterets kvaliteter og karakteristika er fremhævet. Samtidig har vi valgt at fremhæve Diagonalen som kvarterets fremtidige attraktion. Du kan læse mere om attraktioner, beskrivelser af kvarteret mv. i den følgende beskrivelse.

3 - Nybro Kvarter

Nybro Kvarter har ca. 1.800 beboere og ca. 1.090 boliger. Kvarteret dækker et areal på ca. 0,84 km². Nybro Kvarter er beliggende i kommunens nordøstlige del. Mod nord afgrænses kvarteret af Lyngby Sø, mod øst af Lyngby-Taarbæk Kommune, mod syd af Bagsværdvej og mod vest af Bagsværd Sø. Kvarteret er overvejende bebygget efter 1945 og er præget af større bebyggelser. Nybro Kvarteret er fuldt udbygget og består af åben-lav bebyggelse og rækkehuse, boligbebyggelsen Kongshvileparken, Nybrogård, samt Nybrogård kollegiet og Seniorcentret Møllegården. Kvarteret er velforsynet med grønne og blå naboområder i Radiomarken, Nybropynten, Lyngby Sø og Bagsværd Sø. 

Kortet viser Nybro Kvarter. Flere af kvarterets kvaliteter og karakteristika er fremhævet. Samtidig har vi valgt at fremhæve to attraktioner i området. Du kan læse mere om attraktioner, beskrivelser af kvarteret mv. i den følgende beskrivelse.

Beskrivelse af kvarteret

Historie Nybrogård 

Navnet Nybro Kvarter har afsæt i Nybrogård. Nybrogård ligger på Nybrovej ud til Bagsværd Sø og var oprindeligt en udflyttergård fra Bagsværd. Gården er en af Gladsaxes oprindelige gårde og fik omkring 1800 status som et landsted. Navnet 'Nybro' menes at stamme fra en bro, der blev anlagt over vandløbet, Furåen, som forbinder Bagsværd Sø med Lyngby Sø. Efter to brande i midten af 1800, blev gården nyopført med et stuehus og to længer, der stadig eksisterer i dag. Gårdens jorde blev eksproprieret omkring 1943. Nybrogård er ejet af Gladsaxe Kommune og har fungeret som sygehjem og plejehjem. I dag er Nybrogård et botilbud til psykisk syge.   

Kongshvileparken 

Kongshvileparken er beliggende på en bakketop, der skråner ned mod Lyngby Sø. Kongshvileparken er etableret af Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe Kommune og er opkaldt efter en af Bagsværds største gårde, Kongsvillie. Husene er tegnet af arkitekterne T. Häusser-Hansen, Arne Poulsen og J. Skrydstrup. Bebyggelsen består af dobbelthuse og et tilhørende større grønt område. Kongshvileparken har fine landskabelige kvaliteter og mindre slyngede veje. Dobbelthusene er opført i 1,5 etage i gule mursten og har et stejlt sadeltag.

Boligbebyggelsen Kongshvileparken er udpeget som bevaringsværdig i kommuneatlasset og i kommuneplanen. Til afdelingen hører blandt andet en butiksbygning.

Rekreative kvaliteter og grønne områder

Radiomarken  

De første forsøg med kortbølgeradio blev lavet i starten af 1900-tallet i Radiomarken. Otto Carl Frederik Blechingberg, der dengang ejede Nybrogård, stillede et areal på 3,5 tønder land til rådighed for Valdemar Poulsen og hans eksperimenter. Inden da var der eksperimenteret inde på Københavns brokvarterer, hvor Valdemar Poulsen gentagne gange i forbindelse med sine eksperimenter afbrød strømmen hos alle de omkringboende. Der blev anlagt en forsøgsstation, som fik navnet Lyngby Radio, fordi de teknikere, der arbejdede på stedet, kom fra København og tog toget hver dag til Lyngby og derfra med hestevogn fra jernbanestationen til radiostationen.

I Radiomarken findes både naturgræsarealer og lysåben ellesump. I de vestlige ellesumpe findes nogle steder sumpkilder med høj naturmæssig værdi og ualmindelige planter, som f.eks. Kærbregne. I skovkanten ved Søen er der en fiskehejrekoloni, og den rødlistede lille flagspætte har ynglet. Også den sjældne Sumpvindelsnegl har bestande i flere af ellesumpens områder. 

Den østlige del af Radiomarken er tørt overdrev. For at bevare de mange arter i overdrevene vedligeholdes områderne ved at høste de høje græsser årligt og ved at lade får græsse et mindre område nær Bagsværdvej. Der er store områder domineret af gul snerre, og flere steder findes karakterarter som pillestar, liden klokke, almindelig kællingetand og blåmunke. I denne del af Radiomarken er der etableret en blindesti, så blinde og svagtseende, ved hjælp af en ledelinje, har mulighed for at komme rundt på en sikker måde. 

Læs mere om Radiomarken.

Nybropynten eller Nybro Åmose 

Nybropynten - eller Nybro Åmose – ligger nord for Bagsværd Sø, og strækker sig langs med Lyngby Sø. I modsætning til Bagsværd Sø er Lyngby Sø delvis kunstig, idet vandstanden omkring 1300-1400 blev hævet af hensyn til vandkraft i Lyngby. Området ved Nybropynten er så vidt vides opstået som naturlig ellesump og blev udpeget blandt landets første fredskove allerede i 1805.

Ellesumpen i Nybro Åmose er noget af det mest urørte natur i Gladsaxe Kommune, tæt bevokset med hovedsageligt birk og rødel. Nybro Åmose rummer arter, der er mindre almindelige, som f.eks. kær-mangeløv, strudsvinge, forlænget star, top-star, kalmus og kærmysse.  

Fremtidig udvikling

Kvarterets karakter og kvaliteter som boligområde med lav bebyggelse og grønne boligveje skal bevares. 

4 - Haspegård Kvarter

Haspegård Kvarter har ca. 4.320 beboere fordelt på ca. 1.700 boliger. Kvarteret er omkring 1,4 km² og ligger centralt i kommunen. Størstedelen af bebyggelsen er opført efter 1940. Kvarteret er i dag fuldt udbygget og består overvejende af kolonihaveboligbebyggelse, åben-lav boligbebyggelse med enklaver af tæt-lav boligbebyggelser. To boligbebyggelser Søgården og Vibevænget er udpeget som værdifulde kulturmiljøer i kommuneplanen. I kvarteret findes også Bagsværd Fort, der er fredet som fortidsminde. 

Kortet viser Haspegård Kvarter. Flere af kvarterets kvaliteter og karakteristika er fremhævet. Samtidig har vi valgt at fremhæve to attraktioner i området, Bagsværd Fort og bebyggelsen Søgård. Du kan læse mere om attraktioner, beskrivelser af kvarteret mv. i den følgende beskrivelse.

Beskrivelse af kvarteret

Haspegård

Den allertidligste Haspegård menes at være bygget i 1770 og var firlænget. I 1871 var gården i meget dårlig stand og blev revet ned. På grunden blev der opført en ny gård i grundmur med stråtag. Gårdens jorde blev udstykket mellem 1919 og 1929. I 1940’erne blev selve gården revet ned, men Haspegårdshuset, der var en arbejderbolig, som hørte til Haspegården, findes stadig. Haspegårdhuset er en af kommunens ældste, velbevarede huse.   

Boligbebyggelsen Søgård

Boligbebyggelsen Søgård er beliggende mellem Krogshøjvej og Hillerødmotorvejen. Bebyggelsen blev opført i 1949-51 af Gladsaxes Almennyttige Boligselskab. Ved opførelsen var det nyt og epokegørende at opføre socialt boligbyggeri som tæt-lav bebyggelse. Målet med byggeriet var at opføre en haveby med parcelhuse på tilstrækkeligt store grunde til, at en familie havde mulighed for at dyrke grøntsager til eget forbrug. Søgård bebyggelsen er opført på et område på ca. 10 ha og består af 158 fritliggende boliger. Boligerne har en størrelse på ca. 70-85 m². De er opført i røde mursten og har eternitbeklædte sadeltage med lav taghældning. Bebyggelsens fællesanlæg er placeret på et større tilplantet friareal langs Krogshøjvej. Bebyggelsen er opført på det område, hvor Søgård, der var en landbrugsejendom, tidligere lå.  

Rekreative kvaliteter og grønne områder

Bagsværd Fort

Bagsværd Fort indgik i Københavns Befæstning. Bagsværd Fort blev opført mellem august 1892 og august 1893 og kostede 675.000 kr. at opføre. Fortet var et af de forreste i frontlinjen og havde primært til opgave at beskytte Bagsværd Sø og at standse angreb nordfra. Belægningen på Bagsværd Fort var 98 mand, heraf 80 menige. Læs om Bagsværd Fort.

I Haspegård Kvarteret er det primære grønne område omkring Bagsværd Fort. Der er desuden flere kolonihaveområder, der bidrager til områdets samlede grønne præg. Der er også en legeplads ved Hørmarken. Ved Fortet findes et af Gladsaxe Kommunes Klubtilbud, med tilhørende udendørsaktiviteter og naturlegeplads. Naturområdet omkring Bagsværd Fort bruges til rekreation af mange.

Fremtidig udvikling

Kvarterets karakter og kvaliteter som boligområde med lav bebyggelse og grønne boligveje skal bevares. 

5 - Stengård Kvarter

Stengård Kvarter har ca. 7.000 beboere fordelt på ca. 3.100 boliger. Kvarteret er omkring 1,7 km². Mod øst grænser kvarteret op til Lyngby-Taarbæk Kommune og mod syd afgrænses det af Motorring 3. S-toglinjen afgrænser kvarteret mod vest, med Stengård Station placeret i kvarteret. Der er ikke mange grønne områder i selve kvarteret, men det grænser op til Bagsværd Sø mod nord. Stengård Kvarter rummer overvejende villabebyggelse, samt tæt lav bebyggelse. Hertil kommer institutionsbebyggelse, skoler og kollegium og Stengård Kirke.

Kortet viser Stengård Kvarter. Flere af kvarterets kvaliteter og karakteristiske er fremhævet. Samtidig har vi valgt at fremhæve to attraktioner i området, Stengård Kirke og bebyggelsen Skoleparken. Du kan læse mere om attraktioner, beskrivelser af kvarteret mv. i den følgende beskrivelse.

Beskrivelse af kvarteret

Stengård

Kvarteret er opkaldt efter en gård, der ligger på Gammelmosevej. Stengård kan følges helt tilbage til 1767. Den første udstykning af gårdens jorde blev forsøgt i 1898. Det var dog først i 1921-23, da Gammelmosevej blev anlagt, at der opstod en efterspørgsel. I 1929 blev Stengård Station etableret som et trinbræt.

Efterfølgende har gården været brugt til et optagelses- og iagttagelseshjem, der blev brugt som et alternativ til egentlig fængselsstraf for unge lovovertrædere. Siden 1955 har gården huset privatskolen ”Den lille Skole”. Stengård blev dermed landets første lilleskole. Bygningen er gennem årene blevet ændret og ombygget. Den gamle hovedbygningens bagside fremstår dog fortsat nogenlunde som i slutningen af 1700-tallet.

Skoleparken

Den bevaringsværdige bebyggelse Skoleparken er et godt eksempel på noget af Gladsaxe Kommunes almene boligbebyggelse. Skoleparken er tegnet af arkitekterne Knud Hallberg & Jørgen Bo. Bebyggelsen blev opført af Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe i årene 1953-1955 og blev præmieret af Gladsaxe Kommune i 1956.

Skoleparken er anlagt som kæder af husblokke, der omslutter landskabelige rum af skiftende størrelse. I kæderne veksler rækkehuse i én og to etager med altangangshuse i to etager. Ud over boligerne rummer Skoleparken ejendomskontor, vaskeri, nedlagt børneinstitution, varmecentral, selskabslokaler, garager samt erhvervslejemål.

På baggrund af en tilstandsrapport, som blev udarbejdet i 2012, blev det besluttet at indstille bebyggelsen til en omfattende renovering.

Stengård Kirke

Stengård Kirke er opført i 1962 og er tegnet af arkitekterne Rolf Graae og Wilhelm Wohlert. Allerede i 1950’erne var der stor efterspørgsel på en kirke i området, da der var mange nytilkommende og kvarteret voksede. Inden Stengård kirke var færdigbygget, blev der i en periode afholdt søndagsgudstjenester på Stengård Skole.

Rekreative kvaliteter og grønne områder

Der er ingen større sammenhængende grønne områder i kvarteret. Der er dog en række mindre grønne områder i forbindelse med nogle af boligområderne samt boldbanerne ved Stengård Skole, som er offentlig tilgængelige.

Fremtidig udvikling

Kvarterets karakter og kvaliteter som boligområde med åben-lav og tæt-lav bebyggelse og grønne boligveje skal bevares. 

Den kommende letbane kommer til at køre i Motorring 3 og får betydning for vejens bredde og karakter i områdets sydlige del.   

Den lokale detailhandel er under udvikling i Stengård Kvarter, hvor der er planer om at foretage en mindre udvidelse af området ved Gammelmosevej og Stengårds Allé. Udviklingen skal blandt andet være med til at skabe en bedre trafikafvikling ved Rema 1000. Samtidig nedlægges det eksisterende lokalcenter ved Lyngparken. De eksisterende butikker kan fastholdes, men der kan ikke ske en udvikling af området. Til gengæld er det planlagt at give mulighed for at etablere en ny dagligvarebutik, LIDL, ved det kommende letbanestop Gammelmosevej. Tanken er, at butikken kan være med at skabe liv og tryghed ved letbanestoppet.

6 - Bagsværd Erhvervskvarter

Bagsværd Erhvervskvarter rummer omkring 40 virksomheder med 6.570 arbejdspladser og dækker et areal på godt 0,4 km².
Erhvervsområdet ligger stationsnært til Bagsværd Station, men syd for byomdannelsesområdet Bagsværd Bypark. Mod vest afgrænses området af Hillerødmotorvejen og mod syd og øst er kvarteret omkranset af boligområder. Kvarteret domineres af Novo Nordisk og Novozymes, som har hovedkvarterer og produktion i kvarteret.

Kortet viser Bagsværd Erhvervskvarter. Flere af kvarterets kvaliteter og karakteristika er fremhævet. Samtidig har vi valgt at fremhæve to attraktioner i området, Haaning Collection – Bilmuseum og naturparken omkring Novo Nordisk hovedsæde. Du kan læse mere om attraktioner, beskrivelser af kvarteret mv. i den følgende beskrivelse.

Beskrivelse af kvarteret

Efter etableringen af Gladsaxe Industrikvarter i 1930érne og efterkrigstidens stigende befolkningstal, særlig i Københavns Kommune, blev Bagsværd Erhvervskvarter bebygget i 1950érne.
 

Erhvervsområdet er primært formet af Novo Nordisk og Novozymes, som har hovedkvarterer og produktion i kvarteret. Arkitektonisk præges landskabet af byggeri i stor skala - oftest ikke i højden, men som store flade rektangulære bygninger i 2-4 etager. 

Kvarterets trafikale forbindelser består primært af to stikveje fra Vadstrupvej i nord. Mod vest og syd er adgangsvejene lukket for almindelig bilkørsel. Fra syd er der kun adgang for bus, samt cyklende og gående. Supercykelstien langs Hillerødmotorvejen skaber en direkte adgang for en del cyklende til området. Derudover mangler der forbindelser internt i kvarteret, og det er påfaldende svært at bevæge sig på tværs.

Rekreative kvaliteter og grønne områder

Omkring Novo Nordisks hovedsæde er der skabt et smukt byrum og specielt i den del af kvarteret, er der flere områder i tilknytning til administrationsbygningerne, hvor der er opholdsmuligheder for de ansatte. Kvarteret ses ikke som en integreret del af den resterende del af Bagsværd, både pga. de manglende forbindelser og dets anvendelse. 

Fremtidig udvikling

Bagsværd Erhvervskvarter skal fastholdes som erhvervskvarter med mulighed for fortsat fornyelse og omdannelse af området. Størstedelen af kvarteret er udpeget til område forbeholdt produktionsvirksomheder. De eksisterende afskærmende plantebælter skal bevares. Der er indenfor de seneste to-tre år kommet mere liv og nye arbejdspladser i kvarteret, i den del der ikke er forbeholdt produktionsvirksomheder. Et godt eksempel er Bluehouse, der er et helt nyt kontorfællesskab med virksomheder indenfor IT, Tech og bæredygtighed. Virksomheden er eksponent for en ny udvikling i kvarteret, hvor der er dialog og samarbejde på tværs. Etableringen af Haaning Collection (Bilmuseum) giver et helt nyt oplevelsesøkonomisk aspekt i kvarteret. 

Området grænser mod nord op til byomdannelsesområdet Bagsværd Bypark. Omdannelsen af området vil medføre store ændringer i området. For erhvervsområdet vil det medføre en mere attraktiv forbindelse til bymidten og til en mulig kommende BRT (Bus Rapid Transit) bus langs Vadstrupvej. Se mere om Bagsværd Bypark.

7 - Kagså Kvarter

Kagså Kvarter har ca. 2.050 beboere fordelt på ca. 970 boliger. Kvarteret dækker et areal på omkring 0,9 km² og grænser, som navnet afslører, op mod Kagsåparken. Kvarteret er beliggende i kommunens sydvestlige del og grænser op til Herlev Kommune. Hillerødmotorvejen og specielt Motorring 3, der gennemskærer kvarteret, er meget dominerende for kvarteret.
Kagså Kvarter har større områder med kolonihaveforeninger og tæt-lav boligbebyggelser, herunder Kagså Kollegiet med omkring 300 boliger.

Kortet viser Kagså Kvarter. Flere af kvarterets kvaliteter og karakteristika er fremhævet. Samtidig har vi valgt at fremhæve to attraktioner i området, Gladsaxefortet og Kagså. Du kan læse mere om attraktioner, beskrivelser af kvarteret mv. i den følgende beskrivelse. 

Beskrivelse af kvarteret

Kagså Kollegiet

Kagså Kollegiet blev opført i 1969 på et større åbent område med terræn, der skråner svagt ned mod Kagsåen. Aage Hartvig Petersen tegnede den skitse, der dannede grundlag for det endelige projekt. Kollegiet henvender sig også til familier med børn.

Rekreative kvaliteter og grønne områder

Gladsaxe Fort

Gladsaxe Fort lå i udkanten af Gladsaxe By. Fortet stod færdigt i 1893 og var en del af et større forsvarsanlæg med både forter og batterier. Fortet var kun rigtigt i brug én gang, nemlig under 1. verdenskrig, hvor det var fuldt bemandet. At det var fuldt bemandet betød, at der var to officerer, 14-15 underofficerer og et sted mellem 78 og 98 menige.

Da 1. verdenskrig var slut, besluttede politikerne i folketinget, at alle forterne og batterierne skulle nedlægges. Fortet er solidt bygget og har huset forskellige funktioner efter 1920, hvor det ikke længere skulle bruges som forsvarsværk i forbindelse med krig. Gladsaxe Fort blev i 1927 købt af Fort Bryggeriet A/S, der bryggede øl på og ved fortet. Senere blev fortet købt af en skrothandler og brugt til gammelt jern. I 1971 blev Gladsaxe Fort købt af Gladsaxe Kommune, og siden 1983 har det været lejet ud til Hjemmeværnskompagni 6904-Bagsværd.

Fortet har givet navn til mange af de omkringliggende veje. Nordfrontvej, Kanonvej, Batterivej og Forsvarsvej er nogle af de ældste veje i området fra 1926. Omkring 20 år senere kom veje som Lavetten, Patronvej og Karabinvej, mens en vej som Sydfrontvej er kommet til så sent som i 1992. 

Kagsåparken

Parken er på 11 ha og er et ca. 3 km langt parkbælte på grænsen til Herlev Kommune. Kagsåparken er primært beliggende i Herlev, på den anden side af Motorring 3, men kan dog tilgås fra Mørkhøj.  

Hvor Kagsåparken ligger i dag, var der tidligere en stiforbindelse mellem Frederikssundsvejen og Smørmosen. I 1950’erne blev parken anlagt omkring stien i overensstemmelse med Fingerplanen, som sikrede grønne korridorer mellem København og omegnskommunerne. Kagsåparken har sit navn fra Kagsåen, som løber gennem hele parken. Åen udspringer umiddelbart syd for Klausdalsbrovej, hvor regnvand fra vejen bliver ledt ned til åen. Den løber ud i Harrestrup Å, som ender i Køge Bugt ved Kalvebod Strand. Dele af Kagsåen er tørlagt det meste af sommeren. Alligevel kan åen under kraftige regnskyl gå over sine bredder og oversvømme omkringliggende ejendomme.

Fremtidig udvikling

Kvarterets karakter og kvaliteter som boligområde med åben-lav og tæt-lav bebyggelse, samt grønne boligveje skal bevares. 
Gladsaxe Kommune er i samarbejde med Herlev Kommune, HOFOR og Forsyningsselskabet Novafos, i gang med et regnvandsprojekt, der skal sikre færre oversvømmelser og renere vand. Når det regner kraftigt, er afløbssystemerne omkring Kagsåen ikke tilstrækkelige. Derfor er der problemer med, at regnvand og spildevand løber direkte ud i Kagsåen, der går over sine bredder og resulterer i oversvømmelser. Regnvandsprojektet handler derfor om at forbedre afløbsforholdene omkring Kagsåparken. Anlægsarbejdet forventes at begynde i 2023.  

På strækningen fra Kagsåkollegiet til Motorring 3 bliver Kagsåen ændret til en slynget strømrende med et naturligt udseende, og landskabet omkring vil blive formet med lavninger, hvor store mængder regnvand kan forsinkes. I den nedre del, inden krydsning med Motorring 3, bliver der etableret områder med permanent vand, hvor der sker en naturlig rensning, inden vandet ledes videre. 

Kagså Kollegiet planlægges fremtidssikret og ombygget til almene familie- og ungdomsboliger. Områdets grønne kvaliteter skal bevares og indgå som et arkitektonisk hovedtræk, og projektet har til formål at forbedre boligkvaliteten, bevare studieboliger i kommunen samt bidrage til beboernes mulighed for at blive boende i området efter endt uddannelse. 

8 - Mørkhøj Kvarter

Mørkhøj Kvarter har ca. 6.200 beboere fordelt på ca. 2.750 boliger. Kvarteret har et areal på omk. 1,3 km² og er beliggende i den sydlige del af kommunen. Mod syd og sydøst grænser bydelen op til Københavns Kommune. Mod nordøst afgrænses området af Hillerødmotorvejen. Mod nord ligger Mørkhøj Erhvervskvarter og Motorring 3 afgrænser Mørkhøj kvarter mod vest.  

Kvarteret er fuldt udbygget og består af en del åben-lav bebyggelse opført i 1930’erne, heriblandt enklaver af selvbyggerhuse i bungalow-stil. Mørkhøj består fortrinsvis af boligområder. Både åben-lav, tæt-lav og etageboliger.  

Der er flere store almene boligforeninger i området. Heriblandt Pileparken, Torveparken, Torvegård og Mørkhøjvænget. De fleste af boligforeningerne er bygget i 50’erne. Kvarterets primære kerneområde, er samlet omkring Mørkhøj Kirke, Mørkhøj Bibliotek og Mørkhøj Skole, hvor der også er et lægehus, børneinstitution samt et seniorcenter. Det er politisk vedtaget, at der skal etableres en ny profillegeplads samt skabes en bypark mellem skolen, biblioteket og lægehuset.

Kortet viser Mørkhøj Kvarter. Flere af kvarterets kvaliteter og karakteristika er fremhævet. Samtidig har vi udvalgt to attraktioner i området, Mørkhøj Skole og den kommende profil legeplads. Du kan læse mere om attraktioner, beskrivelser af kvarteret mv. i den følgende beskrivelse.

Beskrivelse af kvarteret

Mørkhøj, den mørke (grav)høj

Navnet Mørkhøj kendes tilbage fra 1186, og i senere kilder fra omkring 1338 findes navnet i former som Myrkøy. Navnet er sammensat af adjektivet mørk og substantivet høj. Den samlede betydning menes derfor at betyde ’den mørke (grav)høj’. Adjektivet kan have refereret til en mørk jordbund, vegetation eller en tæt skovbevogtning. Hvilken høj, der refereres til i navnet, vides endnu ikke.

En kort fortælling om Mørkhøj Kvarters historie

For 100 år siden var Mørkhøj en landsby, der gik under navnet Stavnsbjerg, centreret omkring gadekæret, der lå ved Mørkhøjgård. Det, vi i dag kender som Mørkhøj By, med nye og ældre beboelseskvarterer, er en planlagt bydel, som ligger på de gamle markjorder. Mørkhøjgård er bevaret og er Gladsaxes eneste fredede bygning. Mørkhøjgård ligger på Mørkhøj Bygade 19 og er derfor beliggende i det, der i dag betegnes som Gladsaxe Erhvervskvarter.

Det vi i dag kender som det centrale Mørkhøj, er primært opført på Torvegårdens jorde. Torvegård var også kendt som Rødegård, fordi gården var rød. Torvegård var en af de gårde, der blev flyttet væk fra den gamle landsby efter 1772. Efter udflytningen blev selve Torvegård liggende helt indtil 1950’erne, og der blev fortsat drevet landbrug på gården, til den blev revet ned. Hvor gården før havde ligget, blev Mørkhøj Kirke opført. På Torvegårdens jorde, blev der i 1955-57 i forbindelse med udgravningerne til boligbyggeriet Torveparken, fundet rester af redskaber fra den yngre stenalder. Det formodes derfor, at der har ligget en boplads på stedet.

Selvbyggerhuse

I 30’erne blev området udstykket til kolonihavehuse, og efterhånden begyndte folk også at bygge helårshuse i området. Det har sat sig spor i kvarteret, da der er mange selvbyggerhuse i kvarteret. Selvbyggerhusene kan kendes på, at de ofte er pudsede, da de oprindeligt blev opført af genbrugsmursten fra nedrevne bygninger i Københavns indre by. Genbrugssten var billige og ikke eftertragtede, fordi de skulle renses, før de egnede sig til genbrug, hvilket krævede et stort stykke arbejde. Husene var små, uden centralvarme, og de fleste uden badeværelser. I dag er langt de fleste selvbyggerhuse blevet moderniseret og udvidet. 

Skoler i Mørkhøj og Mørkhøj Kirke

På trods af den store tilflytning til Mørkhøj Kvarter i 1930’erne og 1940’erne, blev skolefaciliteterne ikke udbygget tilstrækkeligt. Mange af børnene i Mørkhøj skulle derfor til Gladsaxe Skole eller senere Marielyst Skole. I 1948 fik beboerne i Mørkhøj egen skole, Lundevang Skole. Skolen havde kapacitet til cirka 135 børn. Hurtigt oversteg kvarterets børneantal Lundevang Skoles kapacitet. Det blev derfor besluttet, at der skulle opføres endnu en skole i Mørkhøj, Mørkhøj Skole. Mørkhøj Skole er tegnet af arkitekt Vilhelm Lauritzen og er opført som en aulaskole på Ilbjerg Allé. Mørkhøj Skole blev indviet i 1954. Skolen blev kort tid efter udvidet, for at følge med det fortsat stigende børnetal i kvarteret.

Der blev også opført en kirke i kvarteret. Mørkhøj Kirke blev indviet i 1961. Ved indvielsen var kirken ikke nær så stor, som den er i dag. I 1971 blev kirken genindviet efter en større tilbygning. Det samme skete i 1999, da Mørkhøj Kirke endnu en gang gennemgik en udvidelse.

Rekreative kvaliteter og grønne områder

Ud over de private haver og de fælles friarealer til tæt-lav og etageboligerne, er det begrænset med grønne områder i bydelen. I forbindelse med flere af de almene boligområder, er der mindre legepladser. På nuværende tidspunkt er der endnu ingen offentlige legepladser i kvarteret. Men i 2022 forventes en ny profillegeplads at stå færdig og klar til leg på pladsen mellem Mørkhøj Bibliotek og Mørkhøj Skole. Samtidig skal området blive grønt og frodigt med fokus på biodiversitet og genbrug af materialer. Visionen er at danne et samlingssted for både voksne, små og store børn.

Kvarteret grænser mod sydøst op til Vestvolden. Vestvolden hænger sammen med flere større naturområder. Mod vest er der et grønt strøg, som ligger langs Kagsåen, kaldet Kagsåparken. Kagsåparken gennemskæres af motorring 3. Ved Juni Alle er der en stiunderføring under motorvejen.

Kagsåparken er primært beliggende i Herlev, på den anden side af motorring 3, men kan dog tilgås fra Mørkhøj. Læs mere om Kagsåparken under beskrivelsen af Kagså Kvarter.

Fremtidig udvikling

Kvarterets karakter og kvaliteter som boligområde med lav bebyggelse og grønne boligveje skal bevares. Der er et ønske om at styrke det lokale fællesskab, gøre kvarteret mere grønt og etablere en ny park og profillegeplads i området. Byrummet og profillegepladsen skal skabe et nyt og spændende grønt byrum. Projektet, med navnet Forvandlingens Have, skal være med til at skabe Mørkhøj Bypark mellem Mørkhøj Skole, Mørkhøj Bibliotek og lægehuset på Ilbjerg Alle. Her er det tanken at danne et grønt og frodigt område med fokus på biodiversitet, genbrug af materialer, ny profillegeplads og i det hele taget et samlingssted for både voksne og små og store børn. 

I Mørkhøj Kvarter arbejdes der også med Social Balance. Styregruppen har valgt at prioritere tre indsatsområder, der skal arbejdes på at styrke fremadrettet, for at skabe en større social og kulturel sammenhængskraft i kvarteret. Den fremtidige udvikling i kvarteret vil kobles sammen med indsatsområderne; fællesskabende aktiviteter, bedre fritidsmuligheder samt et styrket forældresamarbejde. Visionen med indsatsområderne er også, at der skal bygges bro mellem lokale aktører og skabe et endnu større engagement hos lokale kræfter i civilsamfundet.  

I hele Gladsaxe Kommune skal afløbssystemet separeres, så alt regnvand og spildevand bliver adskilt i to systemer. Det har direkte påvirkning for grundejerne i samtlige kvarterer, da adskillelsen af regnvand og spildevand på egen matrikel bliver obligatorisk. Separeringen gennemføres i kommunen over de næste 35-40 år. Det er målet at håndtere regnvandet på overfladen i grønne anlæg som for eksempel regnbede og grøfter, og der vil samtidig blive arbejdet med at tilpasse kommunen til fremtidens klima. Det første område, hvor regnvandet adskilles fra spildevandskloakken, er i Mørkhøj Kvarter. Her vil der samtidig blive arbejdet med at øge kvaliteten af områdets forbindelser for fodgængere og cyklister og på at etablere nye. Det vil få en betydelig indvirkning på kvarterets fysiske udtryk. 

9 - Mørkhøj Erhvervskvarter

Mørkhøj Erhvervskvarter er beliggende i kommunens sydligste del og afgrænses af Motorring 3 mod vest, Gladsaxe Ringvej mod nord og Hillerødmotorvejen mod øst. Kvarteret er det nyeste erhvervskvarter i Kommunen og rummer ca. 2.500 arbejdspladser. Kagsåparken er kvarterets absolut største grønne område.

Mørkhøj Erhvervskvarter består primært af produktions- og lagervirksomheder samt særligt pladskrævende detailhandel som bilsalg, møbler, byggevarehus m.v. og for nylig er Bauhaus kommet til. Kvarteret er præget af få større matrikler, ofte med en enkelt større bygning i 1-3 etager. Strækket ud mod Hillerødmotorvejen og mod boligområdet syd for adskiller sig fra dette, ved en nedskalering af både matrikler og bygninger. Det ses tydeligst mod syd, hvor bebyggelsen er holdt i 1 etage. Der ligger ca. 130 virksomheder i Mørkhøj Erhvervskvarter med omkring 3.610 ansatte.

Kortet viser Mørkhøj Erhvervskvarter. Flere af kvarterets kvaliteter og karakteristika er fremhævet. Samtidig har vi valgt at fremhæve to attraktioner i området, Sneglehøj og Kagsåparken. Du kan læse mere om attraktioner, beskrivelser af kvarteret mv. i den følgende beskrivelse.

10 - Gyngemose Kvarter

Gyngemose Kvarter har ca. 3.510 beboere fordelt på ca. 1.700 boliger. Gyngemose Kvarter er omkring 0,5 km² og grænser mod syd og sydøst op til Københavns Kommune. Mod nordøst grænser kvarteret op til Høje Gladsaxe Kvarter og mod vest op til Mørkhøj Kvarter. Kvarteret var tidligere en del af Mørkhøj, men er i dag, efter udviklingen af Gyngemose Park, et selvstændigt kvarter. Gyngemose Kvarter huser den gamle DR-by og er opkaldt efter Gyngemosen, et fredet naturområde, som strækker sig ind over kvarterets nordøstlige del.

Kvarteret har en karakter af blandet byområde med etageboliger og tæt-lav bebyggelse, moderne erhvervstyper og fællesanlæg. Det markante højhus fra Danmarks Radios tid og de omkringliggende boligbebyggelser i 7 etager, opført 2006-12 i Gyngemosepark, er en stor del af kvarteret. Facaden på højhuset er omfattet af bevaringsbestemmelser med den gældende lokalplan for området. Kvarteret omfatter flere offentlige bebyggelser som Blaagaard Seminarium, Seniorcenteret Rosenlund, Enghavegård skole og Gyngemosehallen. Blaagaard Seminarium og Enghavegård skole er udpeget som bevaringsværdige i kommuneatlasset og i kommuneplanen.

Kortet viser Gyngemose Kvarter. Flere af kvarterets kvaliteter og karakteristika er fremhævet. Samtidig har vi valgt at fremhæve to attraktioner i området, Gyngemosehallen og Blaagaard. Du kan læse mere om attraktioner, beskrivelser af kvarteret mv. i den følgende beskrivelse.

Beskrivelse af kvarteret

DR-byen og Gyngemose Park

Gyngemose Kvarters mest markante kendetegn er det 14-etagers højhus, der tidligere rummede Danmarks Radios lokaler. I 1958 blev et areal på 90.000 m² opkøbt af Radiorådet, da de havde besluttet at flytte den eksisterende tv-produktion fra deres lokaler i Radiohuset på Frederiksberg, grundet pladsmangel. TV-Byen er tegnet af Arkitektfirmaet Vilhelm Lauritzen, og de første studier blev taget i brug i 1964.

I 2006 flyttede DR officielt fra Gyngemose Kvarter til det nybyggede DR Byen i Ørestaden. Allerede i 2000 blev bygningerne solgt til ejendomsudviklere med henblik op at omdanne funktionerne i området til boliger, erhverv og kontorer.

Dermed begyndte udviklingen af området Gyngemose Park. Efter TV-byen blev flyttet til Ørestaden, blev arkitekt Vilhelm Lauritzens højhus mod Mørkhøjvej stående. Det indgår nu i bebyggelsen Gyngemosepark. Der er cirka 600 boliger i Gyngemoseparken, fordelt på både ejer-, andels- og lejeboliger.

Kvarteret rummer også kommunens mindste og nyeste erhvervskvarter, med den gamle DR by som det erhvervsmæssige fyrtårn. Her er i dag en række forskellige virksomheder særligt inden for energi og service. Privathospitalet Hamlet er også en synlig virksomhed i bybilledet.

Området har ringe betjening med kollektiv trafik, men har næsten direkte adgang til Hillerødmotorvejen og let adgang til Motorring 3. Supercykelstien løber langs Hillerødmotorvejen.

Gyngemosehallen

I tilslutning til Gyngemose Park byggede Gladsaxe Kommune Gyngemosehallen. Hallen er tegnet af Thomas Tulinius fra BBP Arkitekter A/S og blev indviet i 2012. Gyngemosehallen er specialdesignet til gymnastik og er bygget op af flere blokke, der tilsammen skaber rammerne for den indre fælles hal. Hallens store glaspartier skaber sammenhæng mellem hallen og udendørsområderne omkring. Glasvinduerne sikrer, at man udefra kan se livet og aktiviteterne inde i hallen.

Gyngemoseværket

Ses kvarteret oppefra, fremgår det tidligere Gyngemoseværk tydeligt. I dag er Gyngemosehallen placeret omkring det sted, hvor Gyngemoseværket tidligere havde pumpestation, transformerstation og administrationsbygning. Gyngemoseværket blev anlagt i 1950. Her blev spildevandet fra især områdets industrivirksomheder renset, inden det blev ledt ud i Utterslev Mose. I dag ledes spildevand til Københavns rensningsanlæg Lynetten, og de store tanke fra Gyngemoseværket er blevet om- og udbygget til store forsinkelsesbassiner for regn- og spildevand.

Enghavegård Skole og Blaagaard Seminarium

I slutningen af 1950’erne manglede Blaagaard Seminarium plads. Seminariet lå på Kapelvej i København, og der var ikke flere muligheder for at udvide. Det endte med, at seminariet i 1958 købte den nuværende grund af Gladsaxe Kommune. Kommunen lovede at anlægge en øvelsesskole i forbindelse med seminariet, og det blev Enghavegård Skole.

Skolen og seminariet er tegnet af arkitekterne Jørgen Bo samt Karen og Ebbe Clemmensen. Byggeriet af Enghavegård Skole startede i 1961. Enghavegård Skole og Blaagaard Seminarium vurderes af nogle til at være det mest mondæne og flotte skolebyggeri i Gladsaxe Kommune.

Blaagaard Seminarium blev fusioneret med Zahles Seminarium i 2016, hvorefter ejendommen blev sat til salg og købt af Gladsaxe Kommune.

Rekreative kvaliteter og grønne områder

Gyngemose Kvarter grænser, som navnet antyder, op til Gyngemosen. Gyngemosen er et fredet område. Fredningen omfatter Gyngemosen i sammenhæng med Høje Gladsaxe Parken. Læs mere om fredningen i beskrivelsen af Høje Gladsaxe Kvarter.

Selve Gyngemosen udgør en lille del af kvarteret. Mellem bygningerne er der flere arealer, som har et overvejende grønt indhold, der er offentligt tilgængelige. Ligeledes er der flere grønne arealer i tilknytning til Blaagaard.

Fremtidig udvikling

Kvarterets karakter af blandet byområde med tæt-lav og etageboliger samt moderne erhvervstyper skal fastholdes. Området omkring Blaagaard Seminarium skal videreudvikles, som et landskabeligt og funktionelt knudepunkt i byen, i samspil med de mange eksisterende og nye anvendelser i området - udvidelse af Enghavegård Skole, nyt botilbud ‘Paletten’, indflytning af kommunens Familieafdeling og nye kulturelle tiltag inden for musik, kultur og idræt. Der er blandt andet nedsat et opgaveudvalg, der skal støtte denne udvikling med målet om, at området bliver en mere integreret del af Mørkhøj.  

De gamle DR-bygninger ud mod motorvejen er ved at blive omdannet, blandt andet til studieboliger, ligesom der er tanker om at omdanne de gamle studier til ny funktion.  

I januar 2020 blev der nedsat et opgaveudvalg for at starte en dialog mellem kommune, borgere og politikere om den fremtidige udvikling i Mørkhøj. Gyngemose Kvarter er en del af bydelen Mørkhøj, hvorfor opgaveudvalget også beskæftiger sig med dette kvarter. Opgaveudvalget bidrager til konkrete projekter og initiativer i Mørkhøj og arbejder med, hvordan Mørkhøj skal være at leve og bo i, og hvordan bydelen i fællesskab skal udvikles.

11 - Gladsaxe Kvarter

Gladsaxe Kvarter har ca. 5.500 beboere fordelt på ca. 2.600 boliger. Kvarteret har et areal på omkring 2 km² og ligger omtrent midt i kommunen. Kvarteret dækker dele af den gamle Gladsaxe landsby, med Gladsaxe Kirke og den tilhørende parkkirkegård. Mod vest er der større kolonihaveområder, i midten af kvarteret et større boligområde og mod øst ud til Buddingevej et erhvervsområde. I Gladsaxe Kvarter ligger desuden både Gladsaxe Gymnasium og Buddinge Station. Boligbebyggelsen ved Kirken samt Pilegård, Toftegård og Gedebukkemandens hus er udpeget som bevaringsværdige i kommuneatlasset. Gladsaxe Kirkegård er det største samlede grønne område i kvarteret. 

Kortet viser Gladsaxe Kvarter. Flere af kvarterets kvaliteter og karakteristika er fremhævet. Samtidig har vi valgt at fremhæve en attraktion i området, Gladsaxe Kirke samt Kirkegård. Du kan læse mere om attraktioner, beskrivelser af kvarteret mv. i den følgende beskrivelse.

Beskrivelse af kvarteret

Gladsaxe, det skinnende sværd

Navnet Gladsaxe kan findes tilbage til 1321-23, hvor det optræder i formen Glathsaxa. Navnet er sammensat af adjektivet ’glad’, der oprindeligt betød ’lys eller skinnende’ og substantivet ’sax’ med betydningen ’sværd’. Dermed menes Gladsaxe at betyde ’det skinnende sværd’. Det formodes at hænge sammen med et gammelt vandløbsnavn på den nutidige Kagså.

En kort fortælling om Gladsaxe Kvarters historie

Gladsaxe Landsby, der delvist dækker det nuværende Gladsaxe Kvarter, var siden middelalderen egnens centrale landsby. Ved den romanske kirke, oprørt i 1100-tallet, lå kvarterets gadekær. Gladsaxe landsbys placering var noget isoleret, da ingen hovedfærdselsårer gik igennem. Jordene var dog så gode, at landsbyen var mere selvforsynende end Buddinge og Bagsværd. Gladsaxe havde desuden egen skole, smed og købmand. Gladsaxe Trafikplads blev anlagt i 1952. Trafikpladsen gennemgik en stor renovering og nyindretning i 1997. Som forberedelse til at letbanen kommer, er Gladsaxe Trafikplads igen blevet renoveret, og der er etableret ny beplantning på pladsen.

Gladsaxe Kirke

Gladsaxe Kirke har eksisteret siden slutningen af 1100-tallet. Fra 1505 til 1934 var kirken ejet af Københavns Universitet, men siden 1934 har den været selvejende. Da reformationen kom til Danmark i 1536, overgik Gladsaxe Kirke fra at være katolsk til at være luthersk. Gladsaxe Kirkes nuværende prædikestol er fra begyndelsen af 1600-tallet, og fordi Gladsaxe Kirke var ejet af Københavns universitet, blev universitetets våbenskjold skåret ind i prædikestolens ryg.

Rekreative kvaliteter og grønne områder

Større dele af kvarteret er dækket af kolonihaver. Det primære grønne område i kvarteret er dog Gladsaxe Kirkegård. Gladsaxe Kirkegård har eksisteret i mange hundrede år, måske lige så længe som kirken. Kirkegårdens vedligeholdelse var de lokale beboeres ansvar, og i den forbindelse kunne sognepræsten indskrive alle bønder, der ejede mere end en tønde land, til at køre jord og sten m.m. til kirkegården. I 1964 fik Gladsaxe Kirkegård sit første krematorium, og kapellerne blev bygget. Fra Gladsaxe Kirkegård bisættes og begraves ca. 1000 mennesker pr. år. Gladsaxe kirkegård har i kraft af sin størrelse og udformning en stor rekreativ værdi for kvarteret.

Fremtidig udvikling

Kvarterets karakter og kvaliteter som boligområde med lav bebyggelse med grønne boligveje skal bevares. 

Den kommende letbane i Ring 3, og de planlagte stationer ved Buddinge Station og ved rundkørslen vil give mulighed for at omdanne bebyggelse, samt intensivere bebyggelse og anvendelse indenfor det afgrænsede stationsnære område. Det tidligere Kafferisteriets produktion på Columbusvej er lukket ned og hele den nordlige del af Columbusvej står over for en omdannelse. Der er i øjeblikket et arbejde i gang med at analysere områdets fremtidige potentialer i henhold til helhedsplanen for Gladsaxe Erhvervskvarter.

12 - Vadgård Kvarter

Vadgård Kvarter har ca. 3.300 beboere fordelt på omkring 1.800 boliger. Kvarteret er ca. 0,8 km² stort og ligger centralt i Gladsaxe mellem Buddinge og Stengård Kvarter, på grænsen til Gentofte Kommune. Buddingevej gennemskærer kvarteret og skaber forbindelse nord og syd. Kvarteret afgrænses af Motorring 3 mod nord og S-togsbanen mod syd. Der er en underføring under togbanen og Motorring 3 ved Stengårds Allé.

Kvarteret er et fuldt udbygget blandet boligområde, som er domineret af tæt-lav boligbebyggelse, men også omfatter større områder til offentlige formål, som Kellersvej, der er et moderne botilbud for borgere med udviklingshæmning. I kvarteret findes også Dong Energys transformerstation Glentegård. Bebyggelsen varierer fra rækkehuse og villakvarter til højhuse langs Buddingevej og etagebyggeri langs vejen Vadbro.

Kortet viser Vadgård Kvarter. Flere af kvarterets kvaliteter og karakteristika er fremhævet. Samtidig har vi valgt at fremhæve to attraktioner i området, Kong Hans Have og området ved Kellersvej. Du kan læse mere om attraktioner, beskrivelser af kvarteret mv. i den følgende beskrivelse.

Beskrivelse af kvarteret

Vadgård

Vadgård lå på den nuværende Vadgårdsvej ved Buddinge Station, der blev anlagt i 1906. Vadgård var opført i 1780’erne og var firlænget. Gården var stor på omkring 114 tdr. land, havde 50 køer, en lade, mejeribygning og en svinestald. I 1917 begyndte udstykningen af Vadgårds jorde. I 1920 brændte Vadgård, og det var efterfølgende kun stuehuset, der blev genopført. Det vides ikke, hvornår hovedbygningen blev revet ned.

Lillemosegård og Kellersvej

I kvarterets nordlige del, på hjørnet mellem Buddingevej og Motorring 3, findes bebyggelsen omkring Lillemosegård, som i dag er en del af Gladsaxes Handicaptilbud. Lillemosegård blev opført i 1886-87 til ”Den Kellerske Åndsvage Anstalt” og blev senere en del af særforsorgen for borgere med udviklingshæmninger.
Selve bebyggelsen består af en gammel gårdbygning med et hovedhus med herregårdspræg, tilhørende gårdbygninger, samt en nyere lav randbebyggelse, som er udpeget som bevaringsværdig i Kommuneatlasset.

I forbindelse med en renovering af Lillemosegård, blev der opført 78 nye almene boliger til borgere med Handicap. Boligerne er placeret i klynger af gårdhavehuse med mindre fællesskaber og en lille privat have til hver bolig.

Rekreative kvaliteter og grønne områder

Kong Hans Have

Én af kvarterets attraktioner er et grønt område ved Kong Hans Allé, kaldet Kong Hans Have.

Kong Hans Have var tidligere en kortklippet boldbane, men blev i 2015 inddraget i kommunens klimatilpasning af lokalområdet, og det flade terræn blev ændret for at give plads til regnvand og en varieret bynatur. 

Havens 7.400 m² består af tørre bakker og skråninger, fugtige lavninger og en sø med varierende vandstand. Den nærliggende Vadgård Skole bruger haven i undervisningen i en række fag. 

I haven vokser hjemmehørende blomstrende urter, græsser, buske og træer. Variationen i beplantningen og det varierede mikroklima giver føde, ly og levesteder til en række insekter og smådyr.

Fremtidig udvikling

Kvarterets karakter og kvaliteter som blandet boligområde med etagebebyggelse langs Buddingevej og lav bebyggelse med grønne boligveje i resten af kvarteret skal bevares.  

Den kommende letbane på Buddingevej forventes at få en station ved Gammelmosevej og ved Buddinge Station. Stationerne har betydning for, hvor intensivt, der kan bygges inden for en gangafstand på 600 meter, når området er afgrænset som stationsnært område i kommuneplanen. Letbanen kommer til at ændre vejens bredde og karakter.  

Der skal udarbejdes en ny lokalplan for et større område. Den kommende Lokalplan, 276, skal løfte den eksisterende byplanvedtægt ind i en nutidig kontekst og sikre et plangrundlag, der lever op til nutidens krav og udvikling. Kommunens arkitekturpolitik skal inkorporeres, og der skal så vidt muligt arbejdes med områdets kulturhistoriske spor og stedets iboende kvaliteter og stedslighed. Samtidig skal planen fokusere på at skabe bedre forbindelser indenfor lokalplanområdet samt til de omkringliggende områder.  

13 - Buddinge Kvarter

Buddinge Kvarter har ca. 7.700 beboere fordelt på ca. 4.240 boliger. Kvarteret er omkring 1,6 km² og er placeret i den østlige del af kommunen. Buddinge By anses af mange som kommunens kulturelle centrum. Her findes indkøbsmuligheder, S-togsstation, kommunens hovedbibliotek, Rådhus, Gladsaxe Gymnasium, Kulturhuset Telefonfabrikken og meget andet.

Buddinge Kvarter er domineret af boligbebyggelse. Etageboligbebyggelserne Kildeparken, Kildevænget, Gavlhusene og Rådhuset samt Københavns Vandforsynings reservoir er udpeget som bevaringsværdige i kommuneatlasset og i kommuneplanen. 

Buddinge Batteri er udlagt til et grønt område.  

Kortet viser Buddinge Kvarter. Flere af kvarterets kvaliteter og karakteristika er fremhævet. Samtidig har vi valgt at fremhæve to attraktioner i området, Gladsaxe Rådhus og Kulturhuset Telefonfabrikken. Du kan læse mere om attraktioner, beskrivelser af kvarteret mv. i den følgende beskrivelse.

Beskrivelse af kvarteret

Buddinge, Stedet med de korte træstykker

Stednavnet Buddinge kendes tilbage fra omkring 1296. Der optrådte det i formen Bwdinghe. Navnet formodes at bestå af det gammeldanske substantiv ’but’, der menes af betyde ’kort træstykke’. Stednavnet menes samlet at have betydet ’Stedet med de korte træstykker´.

En kort fortælling om Buddinges historie

Buddinge var, ligesom Bagsværd, Mørkhøj og Gladsaxe, en landsby omkring 1850. Buddinge landsby lå tæt ved det nuværende Buddinge Center. Landsbyen bestod i 1850 af 23 gårde og et antal huse. Det estimeres, at der boede under 500 mennesker.

Udviklingen i Buddinge tog for alvor fart i 1953. Ringvejen blev ført gennem Buddinge Torv og rundkørslen blev anlagt, hvor torvet før havde ligget. I løbet af 1960’erne blev Buddinge Centret bygget som forretningsstrøg og Buddinge Kirke blev indviet 1968.

Kulturhuset Telefonfabrikken

I den gamle fabriksbygning for enden af Telefonvej, ligger Gladsaxe Kulturhus. Bygningen var tidligere telefonfabrik. I 1949 flyttede Telefonfabrikken ’Automatic’ fra Nørrebro til denne bygning. Her arbejdede mere end 1.000 medarbejdere, der stod for produktion af telefoner. I 1990 lukkede fabrikken, og bygningen blev i stedet brugt som mødested for blandt andet foreninger og klubber. I 2003 overtog Gladsaxe Kommune en stor del af telefonfabrikken. Telefonfabrikken fungerer i dag som kulturhus og har et tæt samarbejde med brugerne. Kulturhuset lægger lokaler til omkring 25 faste foreninger og mere end 100 øvrige foreninger, aftenskoler med videre. 

Rådhus

I 1937 stod Gladsaxe Rådhus færdigt. Rådhuset er tegnet af arkitekt Vilhelm Lauritzen. Allerede fra start var den L-formede bygning tegnet med tanken om udvidelse for øje. Vilhelm Lauritzen forestillede sig, at der med tiden skulle bygges et spejlvendt L til at fuldende byggeriet.

I 1952 fik Gladsaxe købstadsrettigheder og blev omdøbt til en kommune i stedet for en sognekommune. Den nye kommune fik en kommunalbestyrelse med en borgmester i spidsen, i stedet for, som tidligere, et sogneråd med en sognerådsformand. Med kommunens nye status blev behovet for offentligt ansatte på Gladsaxe Rådhus større. Den nye fløj stod færdig i 1953 og blev bygget i sin tids stil og ikke som en spejling af bygningen fra 1937.

I 1986 blev den foreløbig sidste del af Gladsaxe Rådhus indviet. Arkitekten bag de nye fløje var Knud Munk. De nye fløje gav ikke bare plads til at samle en stor del af forvaltningerne og personalet under ét tag, den gav også Byrådet en ny, unik, rund byrådssal, udsmykket af kunstneren Jens Birkemose.

Gladsaxe hovedbibliotek

I 1940 fik Gladsaxe sit første hovedbibliotek. Det lå på Gladsaxevej og var tegnet af arkitekt Vilhelm Lauritzen. Den samme arkitekt, som få år tidligere havde tegnet Gladsaxe Rådhus fløj 1.

Politisk var der et ønske om at gøre Buddinge til kommunens centrum. Det var baggrunden for, at der blev opført rådhus, gymnasium og hovedbibliotek i dette kvarter. Første spadestik til det nye, store Gladsaxe Hovedbibliotek blev taget i 1978. En del huse måtte rives ned forinden og undervejs for at give plads til biblioteket. Det nye hovedbibliotek, som ligger ved siden af Gladsaxe Rådhus, er tegnet af arkitekt Erik Korshagen og blev indviet i 1979. Kunstneren Bjørn Nørgaard stod for udsmykningen af bygningen.

Søborg Hovedgade

Læs mere om Søborg Hovedgade i beskrivelsen af Søborg Kvarter.

Buddinge Batteri

Københavns Vestvold blev anlagt mellem 1886 og 1892 og er sammenlagt over 60 kilometer lang. Batterierne skulle bistå forterne, men var af forskellig størrelse. Tinghøj Batteri var stort, mens Buddinge Batteri var et mindre batteri med bare 6 jernkanoner. 1. august 1914 blev batteriet taget i brug.

Rekreative kvaliteter og grønne områder

Der er flere grønne områder i kvarteret. Ud over idrætsanlægget og de grønne områder ved Buddinge Skole er der grønne områder omkring Kildeparken og Kildevænget. Området ved Buddinge Batteri er også på vej til at blive åbnet op for offentligheden. Derudover er der bibliotekshaven og rådhusparken.   

Bibliotekshaven

På Gladsaxedagen i 2016 blev en ny og spektakulær legeplads åbnet i tilknytning til Gladsaxe Hovedbibliotek. I bibliotekets åbningstid er der direkte udgang til den parklignende legeplads og bibliotekshave, som i dag er en integreret del af kommunens byliv. Legepladsen er tegnet af virksomheden UNO, og dens særkende er en stor boghylde, hvor børnene kan boltre sig i gynger, rutsjebane og klatrenet. Foran biblioteket er der en scene til arrangementer og et område med vipper og trampoliner, som er inspireret af de berømte børnerim fra Okker gokker gummi klokker. Ved siden af er der indrettet et særligt sted til de mindre børn, som kan lege i butikkerne fra Palle Alene i Verden.

Rådhusparken

Gladsaxe Rådhuspark er et stort grønt område, der omkranser Gladsaxe Rådhus. Her har flere af kommunens venskabsbyer plantet et træ. I Rådhusparken er dele af græsplænen omlagt til to bede med vilde urter, som ud over at se smukke ud også gør parken Vild Med Vilje. Der er opstillet forskellige møbler i rådhusparken, som alle kan benytte. Der er blandt andet bord-bænkesæt og trævippemøbler.  

Fremtidig udvikling

Strækningen langs den kommende letbane i Ring 3 rummer et udviklingspotentiale, en del af dette er projektet i ”Verdensmålshuset” ved den gamle politistation overfor Buddinge Station. Her udvikles et nyt område kaldt Buddinge Byport. Området kommer til at bestå af kommunens nye Sundheds- og Beskæftigelseshus, et privat boligprojekt samt erhverv. Projektet er en del af fortætningen omkring stationen og den kommende letbane og vil styrke Buddinge Bymidte. Buddinge Byport skal være udgangspunkt for nytænkende og bæredygtig arkitektur med levende og aktive byrum for alle byens borgere, hvor byrummene skal tage afsæt i det menneskelige møde og i et sundt og aktivt liv. Det arkitektoniske udtryk skal være markant og med rod i en bæredygtig tankegang. Der skal lægges vægt på at skabe fysiske og visuelle sammenhænge mellem bygninger og udearealer. Derfor skal særligt facadeudtryk i stueplan fremstå imødekommende og åbne, så funktioner bliver synlige udefra og der opstår en naturlig udveksling mellem inde og ude. 

Læs mere om Buddinge Byport.

Letbanestoppet, Gladsaxe Rådhus, bliver den næststørste letbanestation i Gladsaxe. På grund af den centrale placering, hvor der er en høj koncentration af offentlige servicefunktioner og kulturtilbud, forventes stationen at blive brugt af mange. I dag udgør rundkørslen et vartegn for byen og signalerer et centrum i Gladsaxe Kommune. Det er ønsket, at det skal fastholdes og styrkes ved etableringen af den nye station. Der vil samtidig være fokus på at skabe bedre sammenhænge og forbindelser i området, end der er i dag.

Rådhusparken skal på sigt udvikles til at kunne håndtere en stor mængde regnvand fra de nære omgivelser, som led i indsatsen med klimatilpasning. Målet er at udnytte parkens store areal som led i klimatilpasningen samtidig med at gentænkte området som en attraktion, der både kan rumme hverdagslivet, aktiviteter for unge, store arrangementer, ophold og gode forbindelser til den omkringliggende by.

14 - Søborg Kvarter

Søborg Kvarter har ca. 5.535 beboere fordelt på omkring 2.900 boliger. Kvarteret dækker et areal på ca. 1,3 km² og er omkranset af hele fire andre kvarterer samt Københavns Kommune mod vest. Kvarteret er særligt domineret af Søborg Hovedgade og idrætsområdet.

Kvarteret omfatter Søborg Kirke, Søborg Skole og i vest Gladsaxe Sportscenter. Rækkehusbebyggelsen på Søborg Park Allé og Marielyst bebyggelsen er udpeget som bevaringsværdige i kommuneatlasset og i kommuneplanen. Tinghøj Batteri, der ligger nær Gladsaxe Sportscenter, er fredet. 

Kortet viser Søborg Kvarter. Flere af kvarterets kvaliteter og karakteristika er fremhævet. Samtidig har vi valgt at fremhæve to attraktioner i området, Søborg Torv og Idrætsområdet. Du kan læse mere om attraktioner, beskrivelser af kvarteret mv. i den følgende beskrivelse.

Beskrivelse af kvarteret

En kort fortælling om Søborgs historie og Forskønnelsesforening

Søborg gennemgik tidligt en udvikling fra landområde til bymæssig bebyggelse. Omkring århundredeskiftet begyndte en bosætning i Søborg omkring Frederiksborgvej, som senere blev til Søborg Hovedgade. Startskuddet til det Søborg Kvarter som vi kender det i dag, begyndte med udstykningen af Søborggård i 1901. Søborggård lå, hvor det nuværende Søborg Torv ligger i dag. Da grundsalget begyndte, var der endnu ikke de mest elementære fornødenheder som kloakering, vejbelysning, skoler mv. Mange af de første, der flyttede til kvarteret, startede med at opføre lysthuse med køkkenhaver. Senere begyndte de at bygge større. Efterhånden som folk fik råd til at bygge helårsboliger på deres jordlodder, viste det sig, at mange var til eksperimenterende arkitektur med kamtakkede gavle, cementstuk på facaderne m.v. Det blev ikke kun modtaget positivt. Søborg Forskønnelsesforening blev stiftet i 1911 med det formål, at hjælpe og vejlede til at bygge ”fornuftige huse i pæn købstadsstil”. Forskønnelsesforeningen fortsatte deres arbejde i ca. 15 år.

Søborg Hovedgade

Den første bebyggelsesform omkring Søborg Hovedgade var fritliggende villaer i én til to etager, ofte med to boliger. I forbindelse med den begyndende byudvikling etableredes også butikker, som rettede sig mod områdets beboere.

En del af bebyggelsen langs Søborg Hovedgade er opført i 1920érne og 1930érne og er præget af bevægelsen “Bedre Byggeskik”, som havde det formål at fremme god arkitektur, når almindelige mennesker skulle bygge. Denne bevægelse har resulteret i flere gedigne huse, som repræsenterer noget af det bedste i datidens husbygning, og som i registranten “Huse i Søborg” er klassificeret som bevaringsværdig arkitektur.

Søborg Hovedgade, som er en primær færdselsåre i Gladsaxe, er den største sammenhængende handelsgade i kommunen. Gaden ligger parallelt mellem to motorveje og S-tog. Søborg Hovedgade har flere busruter, som har forbindelse til bl.a. Emdrup Torv og Buddinge Station, hvor der også vil komme en letbane. Den del af Søborg Hovedgade, der ligger i Gladsaxe Kommune, er ca. 2 km lang med udadvendte funktioner på en stor del af strækningen, rådhus, bibliotek, kirke, to skoler og etageejendomme. Der ligger omkring 250 butikker, cafeer, serviceerhverv m.v., primært i stueetagen. De øvrige etager indeholder boliger, klinikker og liberalt erhverv.

Søborg Kirke

Søborg Kirke blev tegnet i 1911 af arkitekt Alfred Jørgensen og byggeriet påbegyndtes i 1913. Først i 1914 stod kirken helt færdig, og klokkerne kunne tages i brug. Grundet udformningen af kirketårnet, kaldes Søborg Kirke ”Nissehuen” i folkemunde.

Søborg Skole

Søborg Skole blev indviet i 1908 og var bygget efter det såkaldte pavillonsystem, som var meget moderne i begyndelsen af 1900-tallet. Den store, røde bygning i tre etager ud mod Søborg Hovedgade, som mange i dag forbinder med Søborg Skole, stod klar til brug i 1927.

Tinghøj Batteri

Tinghøj Batteri er opført i 1887-1888 og er fredet. Batteriet var ca. 300 m langt og formet som en halvmåne. Batteriets formål var bl.a. at beskyde områderne foran Gladsaxe, Bagsværd og Lyngby Forter. På batteriets højeste punkt var der en kikkertstation. Bemandingen på Tinghøj Batteri bestod af 3 officerer, 13 underofficerer og 100 menige. Batteriet blev nedlagt i 1920.

Rekreative kvaliteter og grønne områder

I Søborg Kvarter er der ud over de grønne områder og legeplads på Søborg Torv også et rekreativt område i Wergelandsparken.

Wergelandsparken

Den lille grønne plet, Wergelandsparken, har siden 1974 strakt sig mellem Wergelands Allé og Runebergs Allé. I parken er der mange æbletræer, store stedsegrønne træer og en legeplads. Den sydøstlige del af parken er ”Vild Med Vilje”, der skal fremstå som en lille vild oase med langt naturgræs mellem de mange æbletræer. Én gang om året klippes det vilde græs.

Søborg Torv

Søborg Torv er af en byens vigtige pladser. Torvet er oprindelig anlagt efter forslag fra Vilhelm Lauritzen og landskabsarkitekt C.TH. Sørensen. Dengang fungerede Søborg Torv som vendeplads for sporvognen. Det betyder, at Søborg Torv har en størrelse og skala som Rådhuspladsen i København. Torvet er omkranset af etagebygninger bl.a. Kollektivhuset, der stod færdigt i 1951. Der er butikslokaler i dele af stueetagerne langs torvet. Torvet er blevet renoveret flere gange. Blandt andet i 2001, hvor man tilførte trapper og bassiner. I 2019 gennemgik torvet endnu en forandring på baggrund af GladsaxeLiv principper og input fra kvarterets beboere. På torvets grønne halvdel er der en legeplads, der henvender sig til de lidt større børn. Der er konstrueret mindre bakker, der er beplantet med blandede engblomster. Bakkerne er med til at skabe afstand til trafikken på Søborg Hovedgade. I den modsatte ende af torvet er der en parkeringspladser og springvand. Der er samtidig mulighed for at spille boldspil og holde mindre koncerter.

Søborg Parkallé (Ved lindetræerne)

Førhen var der en ganske almindelig græsplæne under den smukke, gamle lindeallé, der ligger i forlængelse af Søborg Torv. Men i forbindelse med ”Vild Med vilje” får de 3.000 m2 eksisterende græs lov til at gro til langt naturgræs. På den måde kombineres de tre snorlige rækker af træer med det idylliske vildnis af planter. På sigt er det ønsket, at de store lindetræer skal knejse over et område med flere vilde blomster og insekter, der er til gavn for både biodiversiteten og oplevelsen af byparken. 

Fremtidig udvikling

Søborg Kvarters kvaliteter som handels- og boligområde skal fastholdes. Samtidig skal de bevaringsværdige bygninger bevares og stå som gode eksempler på god arkitektur i kvarteret. Søborg Hovedgade ønskes fornyet med mere plads til byliv samt et mere grønt udtryk. Fornyelsen af Søborg Hovedgade forventes at strække sig over flere etaper. Første etape løber fra hovedgadens syd-østlige del fra Dyssegårdsvej, som er grænsen til Gentofte Kommune, og til Vilhelm Bergsøes Allé. Visionen for fremtidens Søborg Hovedgade er, at det skal være en sammenhængende attraktiv handelsgade, der sætter rammerne for byliv og aktiviteter. Gaden skal rumme grønne opholdsarealer og bynatur, der indbyder til samvær og uformelle møder. Der skal være trygt at færdes til fods og på cykel, og trafikken skal afvikles sikkert, både på langs og på tværs af gaden.  

Søborg skole renoveres og udbygges til fremtidens skole med indvielse i 2025. Skolens markante udtryk i bybilledet bibeholdes og forstærkes samtidig med, at skolen vil fremstå med en mere åben og inviterende arkitektur. Der indrettes nye tidssvarende læringsmiljøer med en træudbygning og opholdstrapper mod skolegården. Arealet mellem Søborg Skole og Søborg kirke, hvor også hovedindgangen til skolen ligger, vil på sigt skulle indrettes, som et fælles pladsområde for skolen, kirken og kvarteret.      

Som et led i Gladsaxes dagtilbudsstrategi, skal der opføres et nyt børnehus på idrætscenteret. Med afsæt i børnehusets placering er visionen, at dagtilbuddet skal have en idrætsprofil.  

15 - Høje Gladsaxe Kvarter

Høje Gladsaxe Kvarter har ca. 4.200 beboere fordelt på ca. 2.000 boliger. Kvarteret er omkring 1,1 km² stort og grænser mod syd op til det store fredede naturområde Gyngemosepark. Kvarteret udgøres primært af Høje Gladsaxe bebyggelsen, samt den tilhørende Høje Gladsaxe Park og to mindre rækkehusbebyggelser i områdets vestlige del. Til kvarteret hører også Grønnemose Skole, daginstitutioner, ungdomsklubber, et seniorcenter, Haraldskirken, Høje Gladsaxe Idrætsforening, Høje Gladsaxe Center og et bibliotek.  

Kortet viser Høje Gladsaxe Kvarter. Flere af kvarterets kvaliteter og karakteristika er fremhævet. Samtidig har vi valgt at fremhæve to attraktioner i området, Høje Gladsaxe bebyggelsen og Parken med de vilde heste. Du kan læse mere om attraktioner, beskrivelser af kvarteret mv. i den følgende beskrivelse​.

Beskrivelse af kvarteret

I 1700-tallet lå der to gårde, Lundegård og Hyldegård, hvis jord lå, hvor Høje Gladsaxe Park ligger i dag. Lundegård blev opkøbt af Gladsaxe Kommune i 1938 og fungerede som landbrug indtil 1962, hvor anlægget af Høje Gladsaxe Park begyndte.

I 1948 blev rækkehusbebyggelserne Hjortestien og Bykrogen opført, hvor området ellers primært bestod af marker.  

Høje Gladsaxe bebyggelsen er opført i perioden fra 1962-68. Udgravningen til byggeriet begyndte i 1962, og de første beboere flyttede ind i 1964. Byggeriets stod endeligt færdigt i 1968 med alle sine 16 etager Anlægget består af fem højhuse og 12 lavere blokke. 

Bebyggelsen Høje Gladsaxe ligger som en bygningsvold på toppen af et åbent landskab, Høje Gladsaxe Park, med græsarealer, mosedrag, småsøer, krat og lunde. På den anden side af Hillerødmotorvejen fortsætter Høje Gladsaxe Park i Gyngemose. Høje Gladsaxe er med sine markante boligblokke et vigtigt vartegn for Gladsaxe Kommune.

Høje Gladsaxe bebyggelsens historie 

De første forslag til at bebygge Lundegården og Hyldegårdens jorder ved Utterslev Mose gik på rækkehuse og 3-etagers boligblokke, men det gav ikke plads til nok beboere. Boligmanglen var ekstrem i tiden efter Anden Verdenskrig. Bebyggelsens nuværende udtryk var ikke givet fra starten. Der blev stillet mange forskellige forslag, og især fordelingen af bygningsmassen var til diskussion. En af de løsninger, der blev stillet, var en kompromisløsning, hvor Københavns Kommune, som ejede en del af området, byggede i højden, mens Gladsaxe byggede tæt-lavt i en bebyggelse, som blev tegnet af Vilhelm Lauritzen. Sideløbende fik Naturfredningsforeningen held til at få fredet Utterslev Mose. Fredningen blev givet i 1948, og dermed kunne der ikke gives tilladelse til at bygge så tæt til vandkanten, som det ellers var planlagt. I stedet begyndte arkitekterne for alvor at tænke i højden. Selvom Vilhelm Lauritzens eget forslag nu ikke kunne gennemføres, blev han valgt som byplankonsulent til byggeriet, og blandt de arkitekter, der kom til at tegne det endelige forslag til Høje Gladsaxe var også Hoff og Windinge.

Høje Gladsaxe gennemgik en omfattende renovering fra 1991-1993 af Tegnestuen A5. Høje Gladsaxe består af de fem boligselskaber Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe, FSB Gladsaxe, Lejerbo, AAB og Boligforeningen 3B. 

I kommuneatlasset beskrives bebyggelsen Høje Gladsaxe, som et vigtigt strukturerende og identitetsskabende element i byen. De fem højhuse fremstår som et dominerende træk, mens den omkringliggende bebyggelse er markant og rumdannende. Området er i kommuneplanen udpeget som et værdifuldt kulturmiljø.

Bibliotek+ 

BIBLIOTEK+ ønsker at være et kulturelt og socialt mødested. Alle er velkomne, uanset om formålet er at låne en bog, drikke en kop kaffe, komme til et arrangement eller selv være med til at lave en aktivitet. I BIBLIOTEK+ er bibliotek, Vores HG, sociale aktiviteter, sundhedstilbud, foreninger og ildsjæle samlet under samme tag.

Høje Gladsaxe i social balance 

Gladsaxe Kommune har i mange år arbejdet med at skabe en by, hvor alle bydele er i social balance. Allerede i 2014 indgik visionen i kommuneplanen, og i 2016 blev en strategi for Bydele i social balance vedtaget. 

Samarbejdet om at skabe social balance i Høje Gladsaxe er organisatorisk forankret i Den Bystrategiske Bestyrelse, hvor Gladsaxe Kommune, Boligforeningen AAB, Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe, FSB Gladsaxe, Lejerbo, Boligforeningen 3B og Københavns Vestegns Politi er repræsenteret.

Rekreative kvaliteter og grønne områder

Høje Gladsaxe Parken og Gyngemose Park 

Det fredede område Høje Gladsaxe Park og Gyngemosen ligger mellem Vestvoldens afslutning og Høje Gladsaxebebyggelsen med Hillerødmotorvejen som gennemskærende barriere. Området er på godt 50 ha. I 1969 blev der tinglyst en deklaration, der sikrede, at de ubebyggede arealer er offentligt tilgængelige, og står i sammenhæng med Gyngemosen. Høje Gladsaxe Park og Gyngemosen blev fredet i 2000 af Fredningsnævnet bl.a. med det formål at opretholde og beskytte de biologiske og landskabelige værdier i området, samt at regulere og sikre borgernes færdsel. Læs mere om Gyngemose Park i afsnittet om Gyngemose Kvarter.

Høje Gladsaxe Park er en lys, åben græsslette med både søer, moser, enge og overdrev. Overdrev og enge bliver slået årligt for at hindre tilgroning. Der findes f.eks. håret høgeurt, almindelig knopurt og almindelig kællingetand, der ellers ville blive skygget væk af det højere græs, buske og træer. Der er derfor større områder i parken med sommerblomster, der tiltrækker insekter som bier og sommerfugle. I de fugtige partier i parken kan du bl.a. se de smukke engblomster trævlekrone og eng-nellikerod. Gyngemosen består hovedsageligt af moser og søer, mens Høje Gladsaxe Park er et mere ekstensivt plejet parkområde domineret af åbne græsarealer. Hjerteruten og en vandresti løber gennem parkområdet.  

Naturheste i Høje Gladsaxe 

I november 2020 udsatte Gladsaxe Kommune 3 hopper i en stor indhegnet fold i Høje Gladsaxe Park. Naturhestene er en robust hesterace, der er født og opvokset i et naturområde. De er vant til at leve vildt, gå ude hele året og selv finde deres føde. Naturen i indhegningen bliver samtidig varieret med flere blomster og levesteder for insekter og smådyr. Du kan læse mere om Kvarterets vilde heste. 

Fremtidig udvikling

Kvarterets karakter og kvaliteter som boligområde med tilhørende fællesanlæg skal bevares. Det 500 meter lange parkeringsareal ved Høje Gladsaxe, Byens Arena, gennemgår en transformation, hvor arealet går fra ‘gråt til grønt’. Ønsket er at lave området mere indbydende til leg og ophold samt at øge bylivet.  

Visionerne og målsætningerne fra Social Balance skal bruges som en del af styringsværktøjerne for udviklingen af kvarteret. Ønsket er, at Høje Gladsaxe skal være indbydende at leve of færdes i for både beboere og besøgende. Kvarteret skal være attraktivt, og i endnu højere grad, hænge sammen med den omkringliggende by.  

16 - Maglegård

Maglegård Kvarter har ca. 4.200 beboere fordelt på ca. 1.630 boliger. Kvarteret er omkring 1,2 km² og danner mod øst og syd grænse mod Utterslev Mose og dermed Københavns Kommune. Mod nord og vest afgrænses kvarteret af Gladsaxevej og Høje Gladsaxevej. Jorden hørte oprindeligt til gårdene Lauggård og Maglegård. Gårdene blev opkøbt og udstykket i henholdsvis 1903 og 1917.

Kortet viser Maglegård Kvarter. Flere af kvarterets kvaliteter og karakteristika er fremhævet. Samtidig har vi valgt at fremhæve to attraktioner i området, Legepladsen på Magle Torv og Søborgmagle Kirke. Du kan læse mere om attraktioner, beskrivelser af kvarteret mv. i den følgende beskrivelse.

Beskrivelse af kvarteret

Kvarteret er præget af et kuperet terræn, der hæver sig fra Utterslev Mose. Terrænforskellene afspejles i kvarterets vejsystemer. I områder, hvor der er forholdsvist jævnt, er vejene lange og lige, og hvor der er store højdeforskelle, er vejene udformet i slyngede forløb, der følger terrænets bevægelser. Udstykningsplanen er inspireret af engelske villakvarterer.

Maglegårds Kvarter rummer overvejende villabebyggelse, opført over en længere årrække. Bebyggelserne i kvarteret repræsenterer næste alle stilarter. Mange begyndte med at opføre beskedne træhuse på de ny udstykkede parceller for senere at erstatte dem med mere solide villaer. Går man rundt i kvarteret, kan der stadig findes træhuse. Der er villaer præget af Bedre Byggeskik-inspirationen og funktionalismen, bungalows samt nyere parcelhuse. Mod nordøst findes større enklaver af rækkehuse, opført i 1 ½ etage. Kvarterets bygningsmæssige centrum skabes af Magle Torv, der er omkranset af en randbebyggelse i 2 ½ etage opført i gule mursten og med afvalmede tegltag. Maglegård lå ved torvet frem til 1960, hvor den blev nedrevet. Søborgmagle Kirke er ligeledes placeret her. I 2019 åbnede en ny legeplads på torvet. Temaet for legepladsen er eventyr og designet skal skildre en beplantet sump.

Kvarteret besidder en række kvaliteter. De grønne træk og det bevægende terræn giver varierende vejbilleder, Magle-Torvs bymæssige udformning er medvirkende til at give kvarteret dets egen identitet.

Maglegård

Kvarteret er opkaldt efter Maglegård. Gården lå på hjørnet af Maglegårds Allé og nuværende Grønnemose Allé. Gården var en udflyttergård fra 1770’erne. I 1917 blev Maglegårds jorde udstykket til det område, der fik navnet Søborg Magle Villaby. Maglegård havde en hovedbygning, der var opført i grundmur med tegltag og rummede 10 værelser. I forbindelse med udstykningen var tanken, at gården skulle blive liggende uændret. Ønsket var, at hovedbygningen skulle bruges som forsamlingshus for beboerne i området. Det endte dog med, at hovedbygningen blev indrettet til lejligheder. Grundet misligholdelse blev Maglegård revet ned i 1960.

Søborgmagle Kirke

Søborgmagle Kirke ligger på Grønnemose Allé. Kirken blev opført i 1968 og er tegnet af Holger Jensen. Søborgmagle Kirke ligger som et hus i rækken af gule murstenshuse, som omgiver Magle Torv. Kirken adskiller sig fra de omkringliggende huse i kraft af bygningens vinduer, der fremstår som smalle vinduessprækker mod torvet. På kirkens forplads står desuden et enkelt kobberkors.

Rekreative kvaliteter og grønne områder

Der er ikke mange større grønne områder i selve kvarteret ud over Magle Torv, Garhøj og haverne. Kvarteret grænser dog mod både øst og syd direkte op til Utterslev Mose og mod vest op til Høje Gladsaxe Parken. I det meste af kvarteret er der derfor kort afstand til større grønne områder.

Garhøj

Garhøj er en rundhøj fra bronzealderen og fungerede som begravelsessted. Garhøj stammer fra tiden mellem 1500 og 800 f.Kr. Nationalmuseet registrerede Garhøj i 1899 og kunne konstatere, at næsten halvdelen af højen var afgravet mod nord. Tilbage i 1920’erne blev der afholdt Garhøj-fester på stedet, og der blev etableret en ”talerstol” bygget i sten, som stadig eksisterer. Garhøj blev fredet i 1938 og fremstår i dag som et attraktivt grønt område.          

Fremtidig udvikling

Kvarterets karakter og kvaliteter, som blandet boligområde med etagebebyggelse langs Gladsaxevej og lav bebyggelse med grønne boligveje i resten af kvarteret, skal bevares. 

I forbindelse med Svanemøllen Skybrudstunnel, vil der komme anlægsarbejder i dette kvarter i de næste år for at forbedre regnvandshåndteringen. Anlægget udføres i samspil med Gentofte og Københavns Kommuner.  

17 - Gladsaxe Erhvervskvarter

Gladsaxe Erhvervskvarter er beliggende centralt i Kommunen og dækker et areal på ca. 1,7 km². Kvarteret rummer ca. 625 boliger og ca. 1.200 beboere. Der er ca. 425 virksomheder og omkring 17.800 ansatte.

Kvarteret afgrænses af Hillerødmotorvejen mod sydvest, Høje Gladsaxe kvarter mod syd og mod øst støder kvarteret op til Gladsaxe Idrætscenter og Søborg Kvarter.  

Kortet viser Gladsaxe Erhvervskvarter. Flere af kvarterets kvaliteter og karakteristika er fremhævet. Samtidig har vi valgt at fremhæve to attraktioner i området, Mørkhøjgård og Dyrups Æblelund. Du kan læse mere om attraktioner, beskrivelser af kvarteret mv. i den følgende beskrivelse. 

Beskrivelse af kvarteret

Gladsaxe Erhvervskvarter er kommunens ældste Erhvervskvarter. Området er præget af mangfoldighed med blandet erhverv for både store og små virksomheder, en del kontorfællesskaber, produktion og servicevirksomheder, detailhandel med pladskrævende varer samt diverse øvrige funktioner som uddannelsesinstitutioner og boliger. Området tiltrækker hver dag mange pendlere, som arbejder i Erhvervskvarteret, men bor udenfor kommunen.

Motorring 3 gennemskærer erhvervsområdet og deler det i et større sydligt- og et mindre nordligt område. Med udviklingen af Tobaksbyen og et kommende lokalcenter er den nordlige del af området på vej til at blive et mere blandet byområde, hvor den sydlige del i højere grad har fastholdt sin egenskab af erhvervsområde. I 2011 blev der vedtaget en helhedsplan for området som grundlæggende bygger på en vision om at fastholde mangfoldigheden i kvarteret med vekslende anvendelser og grundstørrelser. Langs motorring 3 og centreret omkring de kommende letbanestationer, går bebyggelsesprocenten helt op til 250 procent med mulighed for at bygge i op til 10 etager. Mulighederne for intensiv fortætning aftager gradvis jo længere væk man kommer fra letbanen. På nuværende tidspunkt er der opført to høje byggerier ud mod motorring 3; Company House i 10 etager og Møbelfabrikken der trapper op fra 4 til 9 etager.

Historie

Gladsaxe industrikvarter blev etableret i 1930’erne. Det var det første og største erhvervsområde i Danmark. Efter Anden Verdenskrig blev også området øst for Gladsaxe Møllevej udlagt til erhverv og efterfølgende blev Gladsaxe Trafikplads anlagt for at sikre transport for de mange nye medarbejdere. (KP Atlas)

Tobaksbyen

Nord for Gladsaxe Ringvej findes bydelen Tobaksbyen, som i dag er et blandet bolig- og erhvervsområde. Her lå Tobaksfabrikken, som fra 1951 og frem til 2011 var Danmarks største tobaksproducent. Nu er de historiske bygninger en del af rammen for den blandede bydel med ejerboliger, studieboliger, fitnesscenter og erhverv.

Mørkhøjgård

I kvarterets sydlige del på, Mørkhøj Bygade 19, findes Mørkhøjgård, som er kommunens eneste fredede bygning. Fredningen fra 1950 omfatter selve hovedbygningen og de sammenbyggede sidefløje mod gården. Mørkhøjgård var en af kommunens hovedgårde og ejede en overgang nabogårdene Pilegård og Gyngemosegård. Siden gården tilbage i 1180 blev skænket til biskop Absalon af Valdemar den Store, er gården brændt mindst tre gange. I dag fremstår gården stort set, som den så ud ved sin genopførsel i 1836.

Gladsaxe Trafikplads og Gladsaxe Ringvej

Gladsaxe Industrikvarter er et af landets ældste industrikvarterer. Det blev udlagt allerede i 1936 af et fremsynet sogneråd. I 1940´erne og især i anden halvdel af årtiet flyttede mange virksomheder til det nye kvarter. Kvarteret lå godt for lastbiltrafik, men det var svært at få arbejderne transporteret derud. For at styrke bustrafikken i området, blev Gladsaxe Trafikplads anlagt i 1952. Gladsaxe Ringvej blev anlagt i løbet af 1953. Gladsaxe Ringvej fik sin afslutning ved Buddinge Rundkørsel, som blev anlagt i 1953-54. Med den nye trafikplads og ringvej, blev det muligt at få ordentlige busforbindelser til København, og endnu flere firmaer flyttede til Gladsaxe.

Det gamle Gladsaxe Industrikvarter var efterhånden fyldt, så i 1961 blev Gladsaxe Industrikvarter suppleret med Mørkhøj Industrikvarter. Gladsaxe Trafikplads fungerede stort set uændret frem til 1996, hvor den gennemgik en omfattende renovering. Når letbanen kommer, skal Gladsaxe Trafikplads være et trafikalt knudepunkt. Derfor bliver vejene gjort bredere, og krydset mellem Gladsaxe Ringvej og Gladsaxe Møllevej ombygges.

Rekreative kvaliteter og grønne områder

Der er ikke egentlige opholdsrum i kvarteret, men flere og flere steder bliver hjørner og forarealer anlagt til ophold. Kvarteret indeholder til gengæld to større private grønne arealer; henholdsvis Dyrups Æbleplantage, som på initiativ fra Gladsaxe Erhvervsby er blevet åbnet for offentligheden, og skoven ved Mørkhøjgård, som også forventes åbnet for offentligheden i løbet af et par år. Derudover rummer området kolonihaver, som ligeledes bidrager med et grønt udtryk.

Forbindelser

Gladsaxe Ringvej gennemskærer kvarteret og adskiller den nordlige del fra resten af kvarteret. Kvarteret er let tilgængeligt med adgang til både Gladsaxe Ringvej, Gladsaxevej og Gladsaxe Møllevej med adgang til Hillerødmotorvejen, Bagsværd Hovedgade og Bagsværdvej. Supercykelstien langs Hillerødmotorvejen skaber også en direkte adgang for cyklende til området, men kvarteret er præget af få overordnede veje og er tydeligt anlagt for biler. Ikke alle veje har cykelstier og nogle steder er fortovene meget smalle, så området lægger ikke umiddelbart op til at man transporterer sig til fods. Gladsaxe Erhvervskvarter får to letbanestop ved Gladsaxe Trafikplads og Gladsaxevej/Motorring 3.

Fremtidig udvikling

Gladsaxe Erhvervskvarter skal udvikles til et moderne erhvervskvarter med bymæssige tilbud til områdets brugere. Den bæredygtige dagsorden skal afspejles i gadebilledet, med større fokus på mikromobilitet, grønne stræk og små lommer, der kan fungere som møde- og opholdssteder. Det stigende fokus på en levede by i en bæredygtig udvikling forventes at medføre en revision af helhedsplanen for Gladsaxe Ringby, hvor der vil blive kigget på infrastruktur og bebyggelsesprocenter. Der er mulighed for fortætning og udvikling omkring de fremtidige letbanestop ved Gladsaxevej og Gladsaxe Trafikplads. 

Langs med Boulevarden (en strækning af Gladsaxe Ringvej) er der større udviklingsprojekter undervejs, som vil få betydning for områdets fremtidige fysiske udtryk. Et af projekterne er ungdomsuddannelsesinstitutionen, TEC, der ligger på Tobaksvejen, som skal udvide, da de øger elevantallet de kommende år. Området omkring Mørkhøj Bygade står også over for en transformation. Ønsket er at omdanne, den del af erhvervskvarteret, til en mangfoldig og levende bydel med bolig og erhverv.  

18 - Bagsværd Kvarter

Bagsværd Kvarter har ca. 8.200 beboere fordelt på ca. 4.200 boliger. Kvarteret er omkring 2,6 km² stort og grænser op til Hareskoven og Bagsværd Sø. Mod nord ud til Bagsværd sø findes Aldershvile Slotspark. Boligerne i Aldershvileområdet har store grunde og bebyggelsen er overvejende åben-lav med grønne boligveje. Bagsværd Bymidte er kvarterets handelsmæssige centrum ved S-togstationen. Bymidten er domineret af etageboliger, to højhuse ved hovedgaden, samt tæt-lav boligbebyggelse. Boligbebyggelserne Bindeleddet, Poppelkrogen, Hyrdeparken og Søndergård Park er udpeget som værdifulde kulturmiljøer i kommuneatlasset og i kommuneplanen.

I kvarteret er der også en lang række kommunale tilbud og arealer udlagt til offentlige formål. I 2013 åbnede den helt nybyggede skole, Bagsværd Skole. I kvarteret ligger også  Bagsværd Kostskole og Gymnasium, en kombineret kost- og dagskole. Ved siden af Bagsværd Kirke ligger Bakkegården, der er er et plejehjem med demensboliger. Mellem Bagsværd Hovedgade og jernbanen findes Bagsværd Stadion. Der er flere fodboldbaner, løbebaner, atletikfaciliteter og en sportscafe.  

Kortet viser Bagsværd Kvarter. Flere af kvarterets kvaliteter og karakteristika er fremhævet. Samtidig har vi valgt at fremhæve to attraktioner i området, Bagsværd Kirke og Aldershvile Slotspark. Du kan læse mere om attraktioner, beskrivelser af kvarteret mv. i den følgende beskrivelse.

Beskrivelse af kvarteret

Bagsværd, den bare jordoverflade

Navnet, Bagsværd, kendes helt tilbage fra 1186, hvor det optrådte i formen Barsuerthe. Navnet menes at være sammensat af adjektivet ’bar’ og referere til ’skovløs’ og det gammeldanske substantiv ’swærth’, der bl.a. betød ’jordoverflade’. Bagsværd formodes derfor at betyde ’den bare jordoverflade’.

En kort fortælling om Bagsværd Kvarters historie

Christian 4. har haft stor betydning for Bagsværd, da han lod Frederiksborg Landevej anlægge gennem området. Landevejen medførte, at en landsby blev dannet med bl.a. en kro og en smedje. I 1850 menes Bagsværd at have bestået af 15 gårde og 577 indbyggere, hvoraf mange var jordløse. I 1906 fik Bagsværd egen togstation, på togstrækningen København/Lygten til Slangerup. Jernbanen betød, at indbyggertallet i Bagsværd voksede betydeligt, og byen udviklede sig kraftigt. Ved jernbanen voksede en egentlig by op med gode handelsmuligheder. Samtidig blev Bagsværd Skole, Bagsværd Kostskole og Hareskov Kuranstalt opført omkring 1906-1908. Der blev også basis for at oprette elegante spisesteder som restaurant Søpavillonen samt mere jordnære steder som Nybro Kro. Fra 1913 blev det ligeledes muligt at sejle på Bagsværd Sø med Bådfarten. Området omkring Bagsværd Sø blev hurtigt eftertragtet, og mange rige københavnere fik etableret sommerboliger langs søbredden.

Ved folketællingen i 1921 var der 1.424 indbyggere i Bagsværd, og allerede i 1930 var indbyggertallet vokset til 2.095. I 1930 havde Bagsværd fået endnu en station, Skovbrynet Station. I årene efter 2. Verdenskrig blev bebyggelsen Søndergård Park opført af Gladsaxe almennyttige Boligselskab. Novo Nordisk købte 130.000 m2 jord ved Smørmose i 1955, hvilket betød, at der kom mange industriarbejdspladser til byen, og et helt industrikvarter voksede op ved Krogshøjvej og Vadstrupvej. I 1960érne blev der bygget større etageejendomme i området, da bl.a. de mange industriarbejdspladser skabte et behov for flere boliger. Et eksempel på dette er de to private punkthuse på Bagsværd Hovedgade fra 1969.

Bagsværd Bymidte

Byrådet har den 18. april 2018 vedtaget en Helhedsplan for Bagsværd Bymidte, ud fra målene om at;

• At styrke Bagsværd Bymidte som centerområde og indkøbssted for borgerne i Bagsværd, så det i højere grad bliver muligt at handle lokalt.
• At udvikle Bagsværd Hovedgade til bymidtens hovedstrøg og forstærke karakteren af en bymæssig handelsgade.
• At sikre en levende bymidte med boliger, så der også er liv i bymidten, når butikkerne er lukket.
• At udvikle bymidten som mødested og ramme om et aktivt, rekreativt byliv.
• At bymidtens udvikling understøtter udviklingen af det ny bykvarter Bagsværd Bypark og herunder sikrer en attraktiv forbindelse fra Bagsværd Station gennem bymidten til det kommende hovedstrøg i Bagsværd Bypark.

Realisering af Helhedsplanen for Bagsværd Bymidte er en længerevarende proces, der vil strække sig over flere år. I 2018 blev der afsat 4. mio. kr. til tiltag i år 2018, der blandt andet er blevet brugt til at lave en begrønning omkring År 2000 Pladsen og Bindeleddet/Vadstrupvej. Gennemførelsen af den resterende del af helhedsplanen kræver, at der afsættes midler i det kommunale budget. Derudover er der en del andre projekter, der påvirker realiseringen, som fx det kommende klimaprojekt i Bymidten. Gennemførelsen af helhedsplanen påvirkes også af en række andre projekter i området som eksempelvis det kommende klimaprojekt i Bymidten. En realisering af helhedsplanen kræver desuden visse steder, et samarbejde med grundejere og detailhandel. Læs mere om Bagsværd Bymidte.

Ringbo

Ringbo er en større bebyggelse, der ligger i Bagsværd Kvarter på Granvej på et areal mellem Hillerødmotorvejen og Vadstrupvej. Bygningen er opført som et stort sammenhængende cirkulært anlæg, der omkranser et stort fælles parkrum. Ringbo blev tegnet og opført fra 1961-1963 af Københavns stadsarkitektkontor af arkitekterne Frederik Christian Lund og Hans Christian Hansen. Landskabet er tegnet af landskabsarkitekt Georg Boye. Ringbo blev bygget som et psykiatrisk plejehjem, bestående af 12 bygninger i en rundkreds, samt yderligere otte administrative bygninger placeret ved områdets indgang. Der er kælder under hele den 500-600 meter lange bebyggelse. Kælderen blev oprindeligt bygget som beskyttelsesrum i koldkrigstiden, med yderligere funktioner som affaldssortering og fysioterapi. Da det var tiltænkt, at beboerne skulle bo i Ringbo på livstid, var der også operationsstuer, obduktionskammer og ligkølerum samt kapel. Hele Ringbo har været anvendt som botilbud for socialpsykiatriske patienter for Københavns Kommune.

Rostadion 

Danmarks Rostadion på Bagsværd Sø er Danmarks travleste rostadion. Der afvikles ca.  8 regattaer om året, og Team Danmarks træning af talenter indenfor både kano- og kajak foregår blandt andet her. Til rostadion hører en tribune og et dommertårn placeret ved stadionets målområde, beliggende helt op til den sydlige del af Hareskoven.

Søndergård Park

Søndergård Park består af kamhuse/rækkehuse med tilhørende haver. Bebyggelsen blev opført i perioden efter Anden Verdenskrig, hvor Bagsværd blev kraftigt udbygget. Søndergård Park er tegnet af arkitekterne Poul Ernst Hoff og Bennet Windinge, og byggeriet omfatter bl.a. 69 to-etages rækkehuse, der ligger i otte rækker. Søndergård Park blev det første enfamiliehusbyggeri, som blev opført til udlejning. Ibsvej udgør en form for hovedgade, der går fra Bagsværd Hovedgade og snor sig gennem bebyggelsen, hvor husene ligger samlet i grupper med en bred grønning i midten. Bebyggelsens store grønne fælled er tiltænkt som samlingssted for beboerne.  Husene er bygget i en kubistisk form, der henviser til 30'ernes funktionalistiske formsprog. Husene er opført i gule håndstrøgne mursten, og der er gule teglsten på taget. 

Bagsværd Kirke

Bagsværd kirke, tegnet af Jørn Utzon i 1976, er et hovedværk i nyere dansk kirkearkitektur. Formsproget er enkelt og stramt, med en facade af glatte, hvide betonfliser, men kirken er kendetegnet ved dens indre smukke skulpturelle loft, som giver kirkerummet et helt særligt lys og en bemærkelsesværdig lyd. 

19 - Hareskoven Kvarter

Hareskov Kvarter er et skovområde med ganske få huse og få beboere. Kvarteret udgør et areal på omkring 1,5 km² i kommunens nordvestlige hjørne og grænser bl.a. op mod Furesø Kommune og Bagsværd Sø. Skoven er meget besøgt, og der er mulighed for mange aktiviteter. Der er bålpladser, vandreruter, mountainbikeruter, bålpladser, en hundeskov mv.

Kortet viser Hareskoven Kvarter. Flere af kvarterets kvaliteter og karakteristika er fremhævet. Samtidig har vi valgt at fremhæve to attraktioner i området, Stendysser og Kobberdammene. Du kan læse mere om attraktioner, beskrivelser af kvarteret mv. i den følgende beskrivelse.

Beskrivelse af kvarteret

En kort fortælling om Hareskovens historie

Skovområdet Hareskovene blev dannet under sidste istid. Da isen bevægede sig mod nord, opstod der et bakket og foldet landskab af det materiale, som isen havde skubbet foran sig. Det kendes som en moræne. Der var flere steder indlejret is i morænen, og da isen smeltede, dannedes dybe sænkninger i landskabet. Mange af vandområderne i skoven blev drænet i 1900-tallet. Flere af disse områder forsøges nu genskabt af skovdistriktet. To steder i Hareskovene, ved Femvejen og Syvstjernen mødes snorlige stier i stjerneformede kryds. Stierne blev oprindeligt anlagt af Christian V til Parforcejagt, hvor vildtet blev jaget uden brug af skydevåben. Når kongens ryttere og hunde havde løbet dyret træt, kunne kongen dræbe det med en kniv.

Spor fra Svenskekrigen

Der er mange spor fra Svenskekrigen i Hareskovene. I Hareskoven Kvarter, er der to større spor. Lejrens Indelukke og Svenskens Vold er et tre hektar stort område, der er omkranset af en jordvold. Her lå en af svenskernes mange lejre under belejringen af København.

Stendysser 

I Hareskovene findes seks rund- eller stendysser. Den største ligger i Hareskoven Kvarter ved indgangen til skoven ved Skovbrynet Station. Oprindeligt var det en mægtig langdysse, men da Hareskoven blev anlagt, forsvandt den sydligste spids. Dysserne stammer fra bondestenalderen og blev brugt til begravelse af landsbyens døde. Dysserne blev brugt som gravplads i mange generationer og blev normalt placeret uden for byerne.

Rekreative kvaliteter og grønne områder

Rekreative kvaliteter og grønne områder

Hareskoven i Gladsaxe Kommune består især af løvskov med bøg, men der findes også nåletræsbeplantninger og moseområder.

Kobberdammene

I den nordøstlige del af området kan man finde Kobberdammene som består af tre mindre søer, der får et særligt kobberskær om efteråret, når de visne blade spejler sig i vandet. Skoven er kendt for at være en god svampelokalitet, hvor man kan finde mange gode spisesvampe. 

Fremtidig udvikling

Kvarterets karakter og kvaliteter som fredskov skal bevares. 

Læs mere om Hareskovens historie samt aktiviteter på Naturstyrelsens hjemmeside.