Skip til hoved indholdet

Tekniske anlæg

Tekniske anlæg omfatter forsyningsanlæg og andre tekniske anlæg som for eksempel genbrugsplads, renseanlæg, deponeringsanlæg mv.

Der gælder følgende retningslinjer:

  • Nybyggeri skal, hvor det er muligt, tilsluttes den kollektive varmeforsyning, fjernvarme eller naturgas.
  • Anlæg, byggeri eller andre dispositioner skal respektere højspændings- og naturgasanlæg.
  • Ud over kommunens egen Genbrugsstation må der ikke etableres større affaldsanlæg.
  • Der må ikke etableres virksomheder eller anlæg med særlige beliggenhedskrav.

Højspændingsanlæg

Høje elektrisk ledende objekter nær Eltransmissions jordkabelanlæg, bør ikke placeres nærmere end 50 m fra respektafstanden til jordkabler, uden foranstaltninger for beskyttelse mod spændingsstigning i jorden.

Der planlægges for højspændingsledninger over Hillerødmotorvejen, og krydsning af statens vejareal, skal godkendes af Vejdirektoratet.

Genbrugsstation

I takt med den stigende genanvendelse af affald og byggematerialer ønsker Gladsaxe Kommune at udvide Genbrugsstationen på Turbinevej med det ubebyggede areal nord for den eksisterende Genbrugsstation. På arealet findes den fredede gravhøj Sneglehøj. Udvidelsen af Genbrugsstationen skal ske i respekt for fortidsmindet. Dette vil blandt andet ske ved at friholde et areal omkring gravhøjen, og samtidig sikre, at containere bliver placeret i et nedsænket område, så gravhøjen fortsat vil være synlig fra motorvejen. Det udvidede område vil ikke blive anvendt til opbevaring af farligt affald, og området vil ikke blive bebygget.

Virksomheder og anlæg med særlige beliggenhedskrav

I overensstemmelse med Fingerplan 2019, må der ikke etableres virksomheder og anlæg med særlige beliggenhedskrav i Gladsaxe Kommune.

 
Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback