Om Klima, energi og miljø
Gladsaxe Kommune vil leve op til de nationale målsætninger om at udlede 70 procent mindre CO2 i 2030, målt i forhold til 2007, og Gladsaxe skal være CO2-neutralt senest i 2050. 50 procent af borgernes affald skal sorteres til genanvendelse i 2022. Derudover ønsker kommunen at øge andelen af vedvarende energi, reducere energiforbruget, håndtere fremtidens øgede mængde nedbør og bruge regnvandet som en ressource.
- Vi vil arbejde for at styrke bæredygtigt byggeri. Både ved eget byggeri samt i dialogen med udviklere af byen.
- Før vi bygger nyt, overvejer vi, om vi i stedet kan benytte eller renovere eksisterende kommunale bygninger.
- Vi fornyer, opgraderer og genbruger inventar og byggematerialer. Ved større nybyggerier stiller vi krav til bæredygtigheds-certificering og livscyklusanalyser, og vi prioriterer CO2-venlige materialer.
- Vi skaber en robust by og investerer i samfundsøkonomiske langsigtede løsninger, der kan håndtere skybrud, så vi minimerer tab i form af ødelagte bygninger og infrastruktur.
- Vi arbejder på at bruge regnvand som en ressource i bybilledet, i samspil med grønne løsninger.
- Vi arbejder på at finde gode løsninger på, hvordan vi kan udvikle vores by samtidig med, at vi reducerer gener fra trafikstøjen.
Cirkulær økonomi bryder med idéen om en lineær værdikæde, som starter med udvinding af ressourcer og ender med affald. I cirkulær økonomi tænkes produktion og forbrug ind i et kredsløb, så få ressourcer går tabt og materialer beholder deres værdi længst muligt. Vores ’brug og smid væk-kultur’ er ikke bæredygtig, og vi kan opnå store CO2-gevinster via cirkulær økonomi. En cirkulær økonomi kræver væsentlige adfærdsændringer og nye bæredygtige forbrugsmønstre. Det resterende forbrug skal understøttes af gode sorteringsforhold, der gør det nemt at recirkulere ressourcer, og som er indtænkt i helhedsorienterede og stedsspecifikke løsninger.
Sortering og genanvendelse af affald skal øges og gøres nemt, blandt andet ved tidlig og god integrering i planlægningen. Målet er, at 50 procent af borgernes affald skal sorteres til genanvendelse i 2022. Der skal således tænkes mere cirkulært i den daglige affaldshåndtering, men også i måderne hvorpå vi udvikler og bygger nye områder i byen.
Den cirkulære tankegang skal i endnu højere grad bredes ud i byggebranchen, der på verdensplan står for 40 procent af det samlede ressourceforbrug. Planloven giver ikke mulighed for at stille krav om genanvendelse, CO2-udledning eller livscyklusanalyser af planlagt byggeri. Gladsaxe Kommune vil derfor være proaktiv, dele gode eksempler og inspirere bygherrer for at påvirke nye byggeprojekter i en mere bæredygtig retning. Fremtidige store kommunale byggerier skal bæredygtigheds-certificeres, og i 2025 indarbejdes der cirkulære krav i alle kommunale udbud.
Et delmål fra Strategi for Grøn Omstilling er at nedbringe energiforbruget i eksisterende boliger med 15 procent i 2030. Det skal gøres ved at invitere boligforeninger og grundejere til et forpligtende samarbejde. Partnerskaber som f.eks. i Gladsaxe Erhvervsby og Klimaklar, har som mål, i samarbejde med virksomheder, at energioptimere og finde de gode løsninger sammen. Fokus er blandt andet på at minimere energispild, genanvende byggematerialer, opnå mere grøn varme og skabe lokale energifællesskaber.
Over de næste 35-40 år, vil der med spildevandsplanen skulle separatkloakeres i hele kommunen. Målet er at forebygge og mindske skaderne af skybrud, adskille regnvand fra spildevand og forbedre vandmiljøet. Når der skal separeres, og vejarealer i den forbindelse skal graves op, giver det mulighed for at gentænke byrum og give noget tilbage til byen udover den nødvendige klimatilpasning. Regnvand skal være synligt i byrummet, og bruges som en ressource til at skabe mere frodige og grønne oplevelser i byen. Planlægning skal ske af respekt for vandveje, og der skal reserveres arealer til opmagasinering af regnvand, når muligheden præsenterer sig.
I Gladsaxe er mange borgere udsat for støj, særligt fra de større statslige veje. Opmærksomheden på støjudfordringer skal bruges til at planlægge for støjfølsomme anvendelser, hvor det giver mening, og til fortsat at have fokus på udvikling af løsninger til at håndtere trafikstøj, så der sikres gode indeklimaer og friarealer.
