Klimatilpasning
Gladsaxe Kommune arbejder overordnet set med et hierarki i prioriterede løsninger for håndtering af regnvand. Over de næste 35-40 år vil store dele af kommunen skulle graves op, og denne mulighed skal bruges til at indfri mål om mere bæredygtig håndtering af regnvand, og en synliggørelse af regnvandet som en ressource, der kan give et kvalitetsmæssigt til byens rum. Det giver mulighed for at gentænke, hvordan vejene ser ud i dag, og integrere regnvandsløsninger i overfladen og skabe en grønnere by.
Ved planlægning af nye byområder, bygninger og anlæg er det vigtigt, at der fra start indtænkes klimatilpasningsløsninger. Gennemtænkte og integrerede løsninger gør ikke nødvendigvis et byggeri dyrere, men kan forhindre, at der på sigt opstår uheldige konsekvenser af for eksempel ekstremregn.
Der gælder følgende retningslinjer:
- Hele Gladsaxe Kommune er udpeget som værende i risiko for oversvømmelse. Ved planlægning for byudvikling, tekniske anlæg og ændret arealanvendelse, skal risikoen for oversvømmelse vurderes nærmere. Deraf vil det følge, ud fra hvilke krav der kan opføres byggeri, anlæg mm. på arealet.
- Regn- og spildevand skal håndteres på et bæredygtigt grundlag. Valg af løsning til håndtering af regnvand skal ske med udgangspunkt i Spildevandsplanens vandhierarki, der er en prioriteret liste over de ønskede løsninger.
- Regnvand skal, hvor det er muligt, håndteres på overfladen, så det er synligt i bybilledet, understøtter bynatur og bidrager med rekreativ værdi.
- For at understøtte en bæredygtig regnvandshåndtering skal mulighederne for anvendelse af følgende virkemidler undersøges i forbindelse med planlægningen af nye byområder og bygninger:
- Forsinkelse, som etablering af for eksempel regnvandsbede, terrænregulering med fordybninger til forsinkelsesarealer, afledning via åbne render/trug mv.
- Nedsivning, for eksempel med permeable belægninger, faskiner, fastsættelse af maksimale befæstelsesgrader.
- Fordampning, både ved etablering af grønne tage, plantning af flere træer og ved forsinkelse i åbne bassiner/render/trug.
- Afbødende foranstaltninger, både i forhold til placering af byggefelter, under hensyntagen til eksisterende terræn og kortlægning af oversvømmelsesarealer, samt ved fastsættelse af sokkelkoter og terrænregulering.
- Regnvandet skal ind i det naturlige kredsløb og ledes hen, hvor det gør mindst skade.
- Regnvandet kan anvendes i naturmæssige sammenhænge, hvis det bidrager til en øget naturværdi og ikke er i modstrid med gældende areal- og artsfredninger.
- Regnvandet som opmagasinering skal så vidt muligt placeres mest hensigtsmæssigt på arealer, hvor regnvandet selv kan løbe til.
- Hvis regnvandet ikke håndteres lokalt, skal det ledes til det offentlige afløbssystem.
- Installation af anlæg til opsamling af regnvand fra tage til brug for toiletskyl, tøjvask og vanding.
- Bygninger, tekniske anlæg og terrænreguleringer skal tilpasses omgivelserne efter følgende retningslinjer:
- Ved ændringer der påvirker strømningsveje skal det dokumenteres, at det ikke giver øget risiko for oversvømmelser.
- Bygninger og tekniske anlæg skal placeres og anlægges, så de ikke oversvømmes og risikoen for skader minimeres.
- Afledning af regnvand skal så vidt muligt placeres, så vandet kan løbe ved gravitation.
- Design og anlæg af regnvandsløsninger skal så vidt muligt tænkes på tværs af skel, grænseflader og overgange fra privat til offentligt rum.
- Bygninger og tekniske anlæg skal sikres mod skader fra terrænnært grundvand.
- Der skal etableres afværgeforanstaltninger, hvis der planlægges for ny bebyggelse, tekniske anlæg og ændret arealanvendelse i Gladsaxe Kommune, medmindre en nærmere vurdering i den konkrete planlægning viser det er overflødigt.
Gladsaxe Kommune arbejder med et hierarki af løsninger for hvordan regnvand håndteres mest bæredygtigt. Ofte vil der i en konkret situation være tale om en blanding af flere løsninger, og det er ikke alle steder, at den mest bæredygtigt optimale løsning kan anvendes. Generelt arbejdes der ud fra at anvende overfladeløsninger, at få regnvand ind i vandkredsløbet, at forbedre afløbssystemet ved anlæg og lede mindre regnvand til rensningsanlæg. Hierarkiet er i prioriteret rækkefølge: Genanvendelse, lokal nedsivning og fordampning, afledning på overfladen til sø, å og mose, afledning under jorden til sø, og mose og afledning af regnvand og spildevand i samme ledning.
Bæredygtig regnvandshåndtering, læs mere i Spildevandsplan
Danmark får i fremtiden et varmere og generelt vådere vejr. Klimaændringerne skaber behov for at udvikle løsninger i planlægningen, som kan afhjælpe eller minimere negative konsekvenser af det ændrede klima, som f.eks. bygningsskader ved oversvømmelse.
Spildevandsplanens overordnede mål er en fuld separering af regnvand og spildevand i hele kommunen. Fordelen ved en fuld separering er, at når det er helt implementeret, bliver der ikke ledt spildevand ud i vandområderne og der kommer ikke spildevand i kældre og på terræn. Derved bliver byen mere robust i forhold til et fremtidigt ændret klima samtidig med, at regnvandet håndteres mere bæredygtigt end i dag.
Den direkte påvirkning for borgerne er, at adskillelse af spildevand og regnvand på egen matrikel bliver obligatorisk for den enkelte grundejer i takt med, at separeringen gennemføres i kommunen over de næste 35-40 år.
Med spildevandsplanen er der udarbejdet en rækkefølgeplan, der inddeler Gladsaxe Kommune i 18 områder og som viser, hvornår det forventes, at anlægsprojekter afledt af spildevandsplanen skal planlægges og udføres i de forskellige områder. For at fastlægge rækkefølgen af separeringen er en række parametre taget i betragtning: Vandmiljøforbedringer, afløbssystemets tilstand og kapacitet, skadesreduktion og samtidighed med andre projekter. Det første område der igangsættes inden for den første etape er Mørkhøj, efterfulgt af Buddinge, Søborg, Buddinge Hovedgade og Utterslev. Første etape forventes at vare fra 2021-2035.
Udpegningsgrundlaget for retningslinjekortet bygger på oversvømmelser fra nedbør og højtstående grundvand.
Hele Gladsaxe Kommune er udpeget til at være i risiko for oversvømmelse. Det skyldes, at der, tæt fordelt over hele kommunen er lavninger med vand i, og at meget store dele af kommunen ifølge HIP (Hydrologisk Informations- og Prognosesystem) er kortlagt til at have terrænnært grundvand indenfor de nærmeste to meter.
I forbindelse med lokalplanlægningen i et område skal afværgeforanstaltningerne fastlægges. I retningslinjerne er blandt andet angivet virkemidler (afværgeforanstaltninger), der skal undersøges i denne forbindelse. Etablering af afværgeforanstaltninger, der kan give en væsentlig påvirkning af områder i andre kommuner, skal ske i et tværkommunalt samarbejde.
Ifølge Planloven er det muligt at udarbejde klimalokalplaner, der regulerer byggeri og anlæg med baggrund i et ønske om at sikre klimatilpasning.
