Om Byudvikling og boliger
Gladsaxe skal blive en endnu bedre by at leve og arbejde i. Den skal være grøn og levende samt understøtte mangfoldigheden. Vi skal skabe rammerne for byens rum, så de summer af liv, indeholder grønne åndehuller og gode rammer for bevægelse og udfoldelse.
- Vi arbejder for, at vores by og boligområder skal være trygge, attraktive og mangfoldige.
- Byens rum skal medvirke til, at mennesker mødes, skal invitere til leg, udeliv og bevægelse og skabe plads til møder på tværs af alder, etnicitet og social baggrund.
- Vi bruger både byen, byrummet og naturen til at skabe læringsmiljøer for børn og unge.
- Vi åbner de kommunale bygninger og gør livet indenfor til et aktiv i byrummet.
- Vi stiller krav om kvalitet og æstetik, i både bygninger og byrum, når vi udvikler byen.
Målet med byudviklingen i Gladsaxe er først og fremmest at skabe den gode by. Målet er ligeledes, at byudviklingen skal være bæredygtig. At vi, når vi omdanner byen, gør det ud fra et overordnet hensyn om at udvikle den tætte by i de områder, hvor den kollektiv trafik kan understøtte boliger og arbejdspladsintensive erhverv.
For at skabe trygge, attraktive og velfungerende by- og boligområder, arbejder vi ud fra principperne for Gladsaxeliv. Det handler om at skabe- og synliggøre byliv ved at fokusere på hverdagslivet og udvikle de steder i byen, hvor folk i forvejen kommer, samt skabe sammenhæng mellem livet inde og ude. Krav om kantzoner er et yderligere og nyt redskab. Kantzonen er den zone, hvor bygningerne møder byens rum. Det er samtidig her, hvor 70 % af al byliv foregår. En god overgang mellem bygningernes funktion og byens rum er væsentlig for, hvor attraktiv, tryg og velfungerende vores by er. Specielt i forhold til de kommunale bygninger, stilles der krav om, at der er sammenhæng mellem bygningens funktion og byrummet omkring, så grænserne mellem ude og inde udviskes, og bygningens funktion bliver en del af byens rum.
Når vi udvikler byens rum, stilles der krav om, at rummet skal invitere til leg og bevægelse, samt at byrummet giver mulighed for at være mødested for mennesker i alle aldre og fra alle sociale baggrunde. Det skaber mangfoldighed i byens rum.
Ligesom bevægelse i højere grad skal være en del af byens rum, skal vores læringsmiljøer også inddrage både naturen og byrummet. Det kræver, at vi mere bevidst arbejder for, at byens rum skal kunne rumme flere funktioner og flere målgrupper.
Gladsaxes boligområder skal være varierede og bidrage med en mangfoldighed af boligtyper, der giver plads til alle. Det betyder, at vi skal sikre os, at der er boliger af alle størrelser og forskellige boligformer, så der i de forskellige dele af Gladsaxe er rammer for forskellige livsformer, for forskellig social status samt for forskellige livsfaser.
Byudviklingen foregår først og fremmest i byomdannelsesområderne, i erhvervskvarterene samt i de store almene boligområder. I forbindelse med både store og mindre byomdannelser vil der blive stillet minimumskrav til de nye områders grønne friarealer. Byomdannelse skal tage udgangspunkt i stedet, i landskabet og i stedets kulturhistorie.
Den nye arkitekturpolitik og dens designprincipper skal bidrage til at stille krav om kvalitet og æstetik i både byens bygninger og byens rum.
