Skip til hoved indholdet
    Hjem Kommuneplan Byudvikling og boliger Kulturhistorie og bevaring

Kulturhistorie og bevaring

De kulturhistoriske spor giver byen identitet og minder os om vores fælles historie. Gladsaxe bestod oprindeligt af fire små landsbyer som med tiden er vokset sammen til en stor moderne by. I dag findes der stadig spor af de gamle landsbyer og tidens udvikling har tilføjet eksempler på mange tiders arkitekturstrømninger og kulturhistoriske miljøer. For Gladsaxe Kommune er det vigtigt at værne om denne fælles kulturarv, både når det drejer sig om fortidsminder, kirker, fredede bygningsanlæg, bygninger som er bevaringsværdige eller har kulturhistorisk interesse samt værdifulde kulturmiljøer. Målet er, at når vi omdanner byen, skal vi arbejde på at synliggøre byens historiske lag samt styrke dem.

Der gælder følgende retningslinjer:

  • Fortidsminder, kirker, fredede bygningsanlæg, bygninger af kulturhistorisk interesse og bevaringsværdige bygninger, som er vist på kortet, skal sikres i den kommende planlægning. Dette gælder ikke kun som enkeltelement, men også i forhold til at sikre, at de fremstår synligt i byen og med omgivelser, der respektfuldt fremhæver fremfor at sløre.
  • Som udgangspunkt for byomdannelse af større områder, skal der i planlægningsfasen redegøres for områdets potentialer for genanvendelse og transformation.
  • I områder udpeget som værdifulde kulturmiljøer, skal områdernes karakterskabende træk bevares og om muligt forbedres. Nye tilføjelser og ændringer skal udføres som nutidige fortolkninger af eksisterende, arkitektoniske træk.
  • Alle bygninger, der i Kommuneatlas Gladsaxe fra 1998 er registreret med bevaringsværdi 1 til 3, skal pålægges bevaringsbestemmelser i kommende lokalplaner.
  • Der skal i hvert enkelt tilfælde vurderes, om bygninger med bevaringsværdi 4 skal pålægges bevaringsbestemmelser i kommende lokalplaner.
  • Bygninger og andre strukturer f.eks. matrikelskel, skråningsanlæg, skiltning eller beplantning, der er vigtige for et områdes identitet og kulturhistorie, skal udpeges med bevaringsbestemmelser i fremtidige lokalplaner. En bestemmelse om bevaring kan sætte rammer for den kommende udvikling af et område, herunder renovering, transformation, bevaring af enkelt elementer, genfortolkning af elementer eller blot genbrug af materialer. Dette afhænger af vurderingen af de arkitektoniske, kulturhistoriske og miljømæssige bevaringsværdier.
  • Hensynet til bygningers bevaringsværdi må ikke forhindre, at der kan ske en nænsom energirenovering til gavn for miljøet. Eventuelle omdannelser skal dog ske med respekt for væsentlige arkitektoniske værdier.
  • Forter og batterier skal udvikles som naturmæssige rekreative tilbud og som en del af den samlede fortælling om Københavns Befæstning.
  • Gravhøje skal udvikles som naturmæssige rekreative tilbud.

Det er fortsat vigtigt at informere om kommunens bevaringsværdige bygninger og værdifulde kulturmiljøer herunder, hvordan de kan omdannes i overensstemmelse med deres oprindelige stilart og arkitektur, så de også fremadrettet er en del af bybilledet. Derfor skal vi blive ved med at sikre bevaringsværdige bygninger og værdifulde kulturmiljøer gennem planlægningen. Derudover skal vi sætte fokus på, hvordan vi i højere grad kan synliggøre og udvikle kulturhistoriske spor og fortællinger som en del af Gladsaxes særlige identitet. Kommuneatlasset omfatter alt byggeri opført før 1940 suppleret med udvalgte almennyttige boligbebyggelser og offentlige institutioner. Kommuneatlasset omfatter ikke det moderne industribyggeri, der udviklede sig i Gladsaxe efter 2. verdenskrig i nogle af Danmarks første planlagte industriområder. Erhvervsområderne er i dag under omdannelse, fordi nogle af industriaktiviteterne afvikles, og bygninger rives ned for at give plads til nye. Det er hensigten, at Byrådet i den kommende valgperiode skal tage stilling til, hvordan arbejdet med kulturhistorien kan udvikles.

Gladsaxe Kommune ønsker at bevare mere af den eksisterende kulturarv, og har sat særligt fokus på kulturarven i erhvervsområder, der hidtil ikke har været taget særligt stilling til eller kortlagt detaljeret. Derfor er der som grundlag for kommuneplantillæg 4 til Kommuneplan 2021 udarbejdet en kulturmiljøanalyse for området ved Boulevarden i Gladsaxe Erhvervskvarter, ligesom der er lavet en DIVE-analyse for byomdannelsesområdet Bagsværd Bypark.

Analyserne peger på en række bygninger, beplantning og strukturer til bevaring, og en række anbefalinger for at fastholde de bærende bevaringsværdier i områderne. Da analyserne er forskellige, og ikke kun bygger på klassiske bevaringsværdier som f.eks. SAVE-metoden, tilføjes en ny retningslinje til Kommuneplan 2021, der gør det muligt, at der i kommende lokalplaner kan udpeges bevaringsværdige bygninger på baggrund af andre metoder end hidtil. Hidtil har bygninger med SAVE-værdi 1-3 automatisk udløst bevaringsbestemmelser, og der har i hvert tilfælde skulle tages stilling til, hvorvidt bygninger med SAVE-værdi 4 skulle pålægges bevaringsbestemmelser.

Derved kan andre metoder til at analysere kulturværdier i et område ligge til grund for en udpegning af bevaringsværdier. Det er vigtigt, at de enkelte bygninger, beplantning eller andre strukturers bevaringsværdier kortlægges og beskrives i lokalplaner, og i hvilket omfang der kan ske renovering, transformation, bevaring af enkelt elementer, genfortolkning af elementer eller blot genbrug af materialer, da det ikke altid vil være relevant med strenge bevaringsbestemmelser.

At kunne udpege en større del af den eksisterende bygningsmasse er vigtigt for at kunne bevare mere end der hidtil har været udpeget, og derved fastholde en del af den kulturarv, der hidtil ikke har været kortlagt. Dette kan være med til at sikre fortællingen om Gladsaxe som erhvervskommune, fastholde eksisterende virksomheder og plads til de mindre erhverv og mindske CO2-aftrykket fra nedrivning. Det er dog også vigtigt med en vis grad af fleksibilitet, der gør det muligt at lave konkrete vurderinger af de arkitektoniske, kulturhistoriske og miljømæssige bevaringsværdier for den enkelte bygning – set i forhold til bygningens bevaringsværdighed, potentiale for transformation og erhvervets behov for udvikling.

Gladsaxe Kommune ønsker, at kulturarven så vidt muligt skal komme borgene til gode, dels ved at give kendskab til den og skabe adgang til den. Mange af Gladsaxes forter, gravhøje og batterier er offentlig tilgængelige, men enkelte ligger på privat grund. 

Der er to fredede ejendomme i Gladsaxe Kommune, som begge er utilgængelige for offentligheden, Højdebeholderanlægget på Tinghøj, som er ejet af HOFOR Vand København, og Mørkhøjgård, som er ejet af Freja Ejendomme. Der er samarbejder med begge ejere om mulige måder at åbne for besøg eller nye anvendelser.

På samme måde arbejdes der for at øge bevidstheden hos borgerne om de mange gravhøje, forter og batterier i Gladsaxe. Disse fortidsminder er fredede og for at beskytte dem, har de ofte været mere eller mindre lukket af for offentligheden - godt gemt af bygninger, veje og beplantning. Hver for sig repræsenterer de små åndehuller i byen, som potentielt har stor rekreativ værdi, hvis der kan skabes en balance mellem beskyttelse og benyttelse. Som noget nyt arbejder Gladsaxe ikke længere kun på at beskytte dem, men også på at synliggøre dem, renovere dem og gøre dem brugbare. I forsøget på at give disse steder en fornyet værdi igangsættes der sideløbende fortællinger, om de som oplevelser, som har ligget gemt, og om hvordan man som borger kan gøre brug af disse ”nye” rekreative friarealer. 

Dette skal ske indenfor rammerne af Museumsloven og særligt med henblik på § 29e, der fastlægger at der må ikke foretages ændring i tilstanden af fortidsminder. Der må heller ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, der fastlægger skel gennem fortidsminder.

Se mere under Natur og grønne områder.

Af Gladsaxe Kommunes otte kirker er det kun Gladsaxe Kirke, der er middelalderlig. De øvrige kirker er fra 1900-tallet, men de er ikke mindre betydningsfulde. For eksempel er Bagsværd Kirke fra 1976 tegnet af den verdensberømte danske arkitekt  Jørn Utzon.

Danske kirker og kirkegårde er ikke omfattet af den almindelige fredningslovgivning. Beskyttelsen og bevaringen af kulturværdierne i kirker og på kirkegårde er i stedet sikret gennem den kirkelige lovgivnings bestemmelser om syn over kirker og kirkegårde. Indkig til kirkerne fra landskabet sikres gennem kirkebyggelinjer. I dag er alene Gladsaxe Kirke registeret som værende omfattet af kirkebyggelinje, men der pågår en dialog med Helsingør Stiftsøvrighed om, hvorvidt andre kirker i Gladsaxe Kommune ligeledes er omfattet af kirkebyggelinje.

Gladsaxe kommune anser kirkebyggerier for en del af kulturarven, som skal beskyttes og synliggøres på lige fod med andre kulturhistoriske værdier. Derfor skal der i planlægningen tages højde for kirkernes placering i bybilledet, så de ikke klemmes inde og bliver gemt bag høj bebyggelse, men fortsat kan fremstå som pejlemærker i bykvarterne.

Bevaringsværdige bygninger

Alle bygninger i Gladsaxe Kommune, som er opført før 1945, er blevet vurderet og registreret i Kommuneatlas Gladsaxe fra 1998. Der er desuden registreret ca. 1.600 udvalgte bygninger fra perioden 1945 til 1965. De registrerede bygninger er tildelt en bevaringsværdi på en skala fra 1 til 9, hvor 1 er den højeste og 9 er den laveste værdi.

Kommuneatlasset danner grundlag for administrationen af sager, der handler om nybygning, renovering og tilbygninger af huse, som er udpeget som bevaringsværdige, eller som ligger i bevaringsværdige miljøer. På den måde sikrer kommunen, at værdifulde bygninger og bymiljøer bevares, og at de forskellige områders kvalitet og særpræg ikke forsvinder.

Foruden de registrerede bygninger i kommuneatlasset, har Byrådet vedtaget, at også Vilhelm Lauritsens højhus i Gyngemosen skal regnes for en bevaringsværdig bygning. Højhuset er pålagt bevaringsbestemmelser i lokalplan 176.

Fortidsminder, forter, gravhøje og batterier

I Gladsaxe ligger to forter og to batterier. I forbindelse med revitaliseringen af Københavns Befæstning, har der været særligt fokus på at gøre Bagsværdfortet synligt og tilgængeligt for rekreation og bevægelse i hverdagen. Gladsaxefortet og Buddinge Batteri er vigtige grønne områder i byområderne med en særlig historisk fortælling. Tinghøj Batteri ligger på privat grund.

I Gladsaxe har der været en række gravhøje, hvoraf en del er blevet sløjfet. Tilbage er fire, hvoraf kun Garhøj og Sneglehøj er offentlig tilgængelige, da Espehøj og Kirsebærhøj ligger i private haver.

Fortidsminder er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 18, som sikrer, at der ikke må ske ændringer i fortidsmindets tilstand.

Følgende fortidsminder er udpeget i kommuneplanens retningslinjer om kulturhistoriske værdier. Udvælgelsen er foretaget på baggrund af en faglig vurdering af de enkelte fortidsminders størrelse, synlighed, kulturhistoriske værdi og almene interesse.

Aldershvile Slotsruin
Bagsværd Fort
Buddinge Batteri
Dyssekammer i HF Voldly ved Gladsaxe Trafikplads
Espehøj; bronzealderhøj på villagrund ved Gladsaxe Møllevej
Garhøj; bronzealderhøj ved Holmevej
Gladsaxe Fort
Kirsebærhøj; bronzealderhøj på villagrund ved Ærtemarken
Langdysse ved Skovbrynet Harehøj
Sneglehøj; bronzealderhøj i Mørkhøj Erhvervskvarter
Stendiger i Hareskoven
Stendige i Høje Gladsaxe Park
Svenske Vold i Hareskoven
Tinghøj Batteri

Kirker

I Gladsaxe findes otte kirker under Den Danske Folkekirke. I dag er alene Gladsaxe Kirke registeret som værende omfattet af kirkebyggelinje, men der pågår en dialog med Helsingør Stiftsøvrighed om, hvorvidt andre kirker i Gladsaxe Kommune ligeledes er omfattet af kirkebyggelinje.

Kirkebyggelinjen afkaster en beskyttelseszone på 300 meter efter Naturbeskyttelseslovens § 19. Formålet med denne bestemmelse er at beskytte kirker, der ligger mere eller mindre åbent i landskabet, mod, at der opføres bebyggelse, som virker skæmmende på kirken. De øvrige syv kirker i kommunen er:

Bagsværd Kirke
Buddinge Kirke
Gladsaxe Kirke
Haraldskirken
Mørkhøj Kirke
Stengård Kirke
Søborg Kirke
Søborgmagle Kirke

Fredede bygningsanlæg

Der er kun to egentlige bygningsfredninger i Gladsaxe Kommune. Det er Slots- og Kulturstyrelsen, der skal godkende alle ændringer på de fredede bygninger.

Vandreservoir, Københavns Energi, Vandtårnsvej 60. Højdebeholderanlægget på Tinghøj, bestående af den aksiale kørevej, halbygningen, bestyrerboligen, redskabsskuret, de to græsbeklædte plateauer med 10 vandreservoirer, 20 nedgangs- og ventilationstårne med trapper og adgangsveje (1931- ca. 1935 tegnet af Ib Lunding) samt ventilbygningen (1943 af Ib Lunding). Fredet 2001. 

Mørkhøjgård i Mørkhøj landsby. Mørkhøj Bygade 19. Hovedbygningen og den dermed sammenbyggede sidefløj mod gården (1836). Fredet 1950.       

Værdifulde kulturmiljøer

En række kulturmiljøer er beskrevet i afsnittet "Bebyggelsesmønstre" i Kommuneatlas Gladsaxe fra 1998. Kulturmiljøerne har forskellige karakterer og størrelser, men de er alle kendetegnet ved, at bygninger, veje, pladser og grønne træk danner en helhed, som gør området til noget særligt. Disse særlige karaktertræk skal i kommende lokalplaner bevares og om muligt forbedres.

Følgende kulturmiljøer er udpeget:

Aldershvile- og Regattakvarteret
Blaagaard Seminarium og Enghavegård Skole
Dobbelthusene i Kongshvileparken   
Gavlhusene ved Vandtårnsvej
Høje Gladsaxe 
Kildeparken I & II og Kildevænget
Maglegård kvarter
Marielyst med Rundgården
Mørkhøj Erhvervskvarter
Rækkehusene ved Søborg Parkallé
Rækkehusene ved Vibevænget
Søndergård Park     
Skoleparken     
Søgård
Torvegård og Torveparken, Mørkhøj Skole
Ved Kirken 
Villakvarteret langs Søborg Hovedgade

Kulturhistoriske bygninger

I afsnittet "Det forsvundne Gladsaxe" i Kommuneatlas Gladsaxe nævnes en række bygninger af særlig kulturhistorisk interesse. I kommende lokalplaner skal de kulturhistoriske bygninger sikres med bevaringsbestemmelser.

Følgende bygninger er udpeget:

Christianslyst, Gammelmosevej 307
Enggård, Klausdalsbrovej 195
Enghuset, Slotsparken, ca. 1780
Gedebukkemandens Hus, Gl. Møllevej 73, 1700-tallet
Gladsaxegård (delvist bevaret), Stengårds Alle 278
Grønnegård, Ring 3 og Dynamovej, 1884
Grønnemosegård, Holmevej 57, opført efter brand
Haspegårdshuset, Frodesvej 41, 1700-tallet
Hus ved Louisehøj, Møllemarken 55
Højgård, Bagsværd Hovedgade 274, oprindelig opført 1770
Kongsvillie, Amundsensvej 45
Krogården, Vadstrupvej 35-43, 1906
Lillemosegård, Kellersvej, ca. 1790
Mosehuset, Vandkarsevej l
Mørkhøjgård, Mørkhøj Bygade, nuværende bygning opført 1836
Nybrogård, Nybrovej 289-341
Pilegård, Gladsaxe Møllevej 63-65, opført 1919 efter brand
Præstegården, Gladsaxe Møllevej, opført 1919 efter brand
Rønnebærgård (delvist bevaret), Aldershvilevej 80
Skovdiget 147-149
Stengård, Gammelmosevej 228, ombygget, oprindelig opført 1770
Stenhuset, Slotsparken 94 og 98, ca. 1780
Søgård, Slotsparken, ca. 1780
Søndergård, Huginsvej 20
Thinghøjgård, Tinghøjvej 59-69, opført 1897 efter brand
Thorasminde, Laurentsvej, opført efter brand
Toftegård, Gladsaxe Møllevej 67-69, opført 1919 efter brand
Tornhøjgård, Klausdalsbrovej 271
Vævergården, Slotsparken 29-31

 

 
Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback