Den levende by

Den levende by skabes i høj grad ved at skabe rum for mennesker. Det handler om de store byrum i bymidterne. Om at skabe bymidter med handel og oplevelser, hvor der er mødesteder for byens borgere og erhvervslivets medarbejdere - både om dagen og om aftenen. Bymidterne skal tilbyde en bred vifte af tilbud og aktiviteter og kunne samle folk til både bevægelse, ro og ophold.

Det handler også om de mindre lokale byrum, der sikrer sammenhængskraft i nærkvarteret. Om byrummet i erhvervskvarteret, der sikrer et sted, hvor medarbejdere kan mødes, holde pauser og måske bevæge sig i pausen. Og endelig handler den levende by også om det enkelte boligområde. Hvordan det med dets forbindelser, kantzoner og skala lægger op til en tryg og menneskelig base, hvor der er plads til både privathed og mødesteder, hvor naboerne mødes hen over hækken, og hvor deres veje krydser hinanden.  

Gladsaxeliv handler om at fokusere på hverdagslivet og på de steder i byen, hvor folk kommer i forvejen. Det handler om at synliggøre det byliv, der allerede findes. Om at skabe variation i byens udtryk og arbejde for, at flere brugergrupper kan gøre brug af det samme byrum. Endelig handler det også om at skabe sammenhæng mellem livet inde og ude med bløde overgange. Det er det, der kaldes kantzoner.

Kantzoner skal rumme funktioner som adgangsforhold og cykelparkering. Men kantzonen rummer også de største potentialer for at skabe opholdsmuligheder. Det er i kantzonen, der skabes sammenhæng mellem en bygnings indre og det omkringliggende byrum. Derfor bør de udadvendte funktioner placeres i stueetagen, ligesom der skal arbejdes med at gøre stueetagens facade åben. Både så stueetagens funktioner bliver en del af det omkringliggende byrum, og så den åbenhed giver øjne på byens rum og dermed skaber tryghed i byen.

Der gælder følgende retningslinjer:

• Byrum skal udformes med udgangspunkt i stedets potentialer og det ønskede byliv.
• Byrum skal udformes med henblik på at fremme fællesskaber og mødesteder. 
• Byrum skal udformes med henblik på at kunne rumme flere former for anvendelse samt flere forskellige brugergrupper. Foruden at være det daglige opholds- og mødested for byens borgere skal byrummene kunne rumme f.eks. events, kunst og bevægelsesmuligheder samt læringsrum, hvor der er potentiale herfor.
• Byrum skal bidrage til et grønt udtryk, have variation i beplantningen, skabe bynatur, være tryghedsskabende og med integreret klimasikring.
• Hvor der er en bygning, er der også en kantzone. Krav til kantzonen afhænger af sted og kontekst og skal udformes med udgangspunkt i stueetagens facade, funktionen i byrummet og byrummets flade.
• Kantzoner skal bidrage til attraktive opholdsmuligheder. Specielt hvor der er et godt mikroklima i forhold til sol og læ, skal der etableres opholdsmuligheder, f.eks. i form af dybe trappetrin, bredere fortov, vinduesnicher eller bænke etc.
• Kantzonen skal med sit design bidrage til transparens og tryghed i byrummet samt skabe bløde overgange med bl.a. beplantning.