Gladsaxe er en af Danmarks største erhvervskommuner, og målet er at fastholde positionen som en attraktiv erhvervskommune med fokus på at skabe bæredygtig vækst på både den økonomiske, sociale og miljømæssige bundlinje. Det skal være attraktivt både at drive virksomhed og at arbejde i Gladsaxe. Arbejdssteder og erhvervskvarterer er udformet, så de giver noget tilbage til byen og tilbyder mennesker mere end et godt job.
Vi ønsker et mangfoldigt erhvervsliv. Derfor skal vi skabe rammer, hvor der er plads til både den store og den lille virksomhed, til iværksætteren og til den etablerede virksomhed, til de lokale og til de internationale, samt til et levende handelsliv med en blanding af store og små butikker, kædebutikker, supermarkeder og specialbutikker.
Erhvervskvartererne
Gladsaxe huser fire unikke erhvervskvarterer i Bagsværd, Gladsaxe og Mørkhøj samt Gyngemosepark. Disse områder varierer betydeligt i forhold til beliggenhed, erhvervstyper og arkitektur. Vores mål er at styrke de unikke karakteristika for hvert område, samtidig med at vi fremmer fællestræk, der kan løfte alle områderne samlet set.
Der gælder følgende retningslinjer:
Erhvervsområdernes unikke identitet og forskellighed skal understøttes for at sikre et mangfoldigt erhvervsliv med plads til forskellige typer virksomheder.
Biltrafikken i erhvervsområderne skal reduceres gennem innovative mobilitetsløsninger, bedre offentlig transport som Letbanen, samkørsel og færre parkeringspladser.
I erhvervskvartererne skal der etableres flere grønne kiler, stier på tværs og opholdsrum ved at stille krav til friarealer og biofaktor, hvilket bidrager til et bedre bymiljø og biodiversitet.
Link til kort med søgefunktion - Erhverv
Levende og mangfoldige erhvervsområder
Vores mål er at styrke de unikke karakteristika for hvert område, samtidig med at vi fremmer fællestræk, der kan løfte alle områderne samlet set. Ved at understøtte de fire erhvervsområders identitet og forskellighed, skabes plads til et mangfoldigt og dynamisk erhvervsliv.
Erhvervskvarterer skal i højere grad indrettes med fodgængere og cyklister for øje, hvilket kræver flere bymæssige aktiviteter og at forandre områdernes udseende og identitet. I udviklingen af erhvervsområderne, lægger vi vægt på at bevare eksisterende beplantning samt kulturhistoriske bygninger og spor. Attraktive bymiljøer med interessante bygninger, beplantning og trygge byrum kan motivere flere til at vælge bilen fra.
Der er et stigende ønske om mødesteder, samt ruter til walk and talk, uformelle steder til frokostpauser, udendørsmøder og sociale aktiviteter efter arbejdstid. Der skal skabes erhvervsbyggerier med udadvendte stueetager, der sikrer en tryggere adfærd, der samtidig kan rumme mødesteder, caféer, restauranter, kantiner og lignende.
Mobilitet og tilgængelighed, for især de bløde trafikanter, er et centralt tema i udviklingen af erhvervskvarterene. Letbanen bliver en ny hovednerve, særligt for Mørkhøj og Gladsaxe Erhvervskvarter, som vil binde bydelene bedre sammen. Dette stiller nye krav til udviklingen af stier, veje og opholdssteder, som skal understøtte en mere dynamisk og tilgængelig by for både borgere og medarbejdere, der færdes i områderne.
Beskrivelse af erhvervskvarterer
Bagsværd Erhvervskvarter
Bagsværd Erhvervskvarter rummer omkring 40 virksomheder med omkring 13.775 arbejdspladser. Erhvervsområdet ligger stationsnært til Bagsværd Station. Kvarteret domineres af Novo Nordisk og Novonesis, som har hovedkvarterer og produktion i kvarteret.
Bagsværd Erhvervskvarter fastholdes som erhvervskvarter med mulighed for fortsat fornyelse og omdannelse af området. Størstedelen af kvarteret er udpeget til område forbeholdt produktionsvirksomheder.
Området grænser mod nord op til byomdannelsesområdet Bagsværd Bypark, hvor der i den østlige del kan bygges nye boliger. Der er fokus på, at de eksisterende virksomheders vilkår ikke forringes ved omdannelsen. For erhvervsområdets medarbejdere kan omdannelsen af Bagsværd Bypark betyde en mere attraktiv forbindelse til Bagsværd bymidte og til en mulig kommende BRT-buslinje (Bus Rapid Transit) bus langs Vadstrupvej.
Gladsaxe Erhvervskvarter
Gladsaxe Erhvervskvarter er centralt beliggende og rummer ca. 625 boliger og ca. 1.200 beboere. Der er ca. 425 virksomheder og omkring 19.500 ansatte.
Gladsaxe Erhvervskvarter er kommunens ældste Erhvervskvarter. Området er præget af mangfoldighed med blandet erhverv for både store og små virksomheder, en del kontorfællesskaber, produktion, medicovirksomheder og servicevirksomheder, detailhandel med pladskrævende varer samt diverse øvrige funktioner som uddannelsesinstitutioner og boliger.
Supercykelstien langs Gladsaxe Ringvej og Hillerødmotorvejen skaber en direkte adgang for cyklende til området, men kvarteret er præget af få overordnede veje og er tydeligt anlagt for biler. Ikke alle veje har cykelstier og nogle steder er fortovene meget smalle, så området lægger ikke umiddelbart op til, at man transporterer sig til fods.
Gladsaxe Erhvervskvarter får to letbanestop ved Gladsaxe Trafikplads og Gladsaxevej.
I 2011 blev der vedtaget en helhedsplan for området. Et af de bærende principper i helhedsplanen var omdannelse af Gladsaxe Ringvej på strækningen mellem Gladsaxe Møllevej og Gladsaxevej, til et nyt hovedstrøg, hvor ny bebyggelse åbner sig op mod vejen og den kommende letbane. Principperne fra helhedsplanen blev indarbejdet i tidligere kommuneplaner med bebyggelsesprocenten på op til 250 % og etageantal på op til 10 etager langs Boulevarden. Den intensive byudvikling langs Boulevarden blev i 2023 reduceret til 185 % og maks. 6 og mulighed for enkelte steder 8 etager.
I Kommuneplan 2025 sænkes bebyggelsesprocenterne på ejendommene i næste række fra Boulevarden fra 150 % til 125 % for at følge princippet om, at den intensive udnyttelse skal ske tættest på de kommende letbanestop og dermed understøtte den kommende letbane.
Der er ny strategi for veje, stier og byrum i Gladsaxe Erhvervskvarter på vej. Byrumsstrategien skal med udgangspunkt i en analyse af kvarterers veje herunder deres egenart og karakteristika, skabe bedre forbindelser for gående og cyklende særligt mellem letbanestationerne og resten af kvarteret gennem et udviklingskort med overblik over gennemgående træk, passager og pejlemærker.
Mørkhøj Erhvervskvarter
Mørkhøj Erhvervskvarter er beliggende i kommunens sydligste del. Der ligger ca. 130 virksomheder i Mørkhøj Erhvervskvarter med omkring 4.175 ansatte. Mørkhøj Erhvervskvarter består primært af produktions- og lagervirksomheder samt særligt pladskrævende detailhandel som bilsalg, møbler, byggevarehus.
Mørkhøj Erhvervskvarter ligger som en lukket enklave kun med vejadgang via Gladsaxe Ringvej. Området ligger centralt i forhold til både Hillerødmotorvej og Motorring 3 og i gåafstand til et kommende letbanestop ved Dynamovej. Erhvervskvartet er kendetegnet ved nogle gennemgående grønne strukturer med grønne forarealer og begrønnet parkering. Det gør området rart at bevæge sig i - også til fods. Erhvervskvarteret er ikke udpeget til stationsnært område i Kommuneplan 2025, da der ikke er ønske en intensiv byudvikling i området.
Gyngemosepark
Gyngemose Kvarter var tidligere en del af Mørkhøj, men er i dag, efter udviklingen af Gyngemose Park, et selvstændigt kvarter med omkring 7.300 ansatte. Kvarteret har en karakter af blandet byområde med etageboliger og tæt-lav bebyggelse, moderne erhvervstyper og fællesanlæg.
Kvarteret rummer også kommunens mindste og nyeste erhvervskvarter, med den gamle DR by som det erhvervsmæssige fyrtårn. Her er i dag en række forskellige virksomheder særligt inden for energi og service. Privathospitalet Hamlet er også en synlig virksomhed i bybilledet.
Området har ringe betjening med kollektiv trafik, men har nem direkte adgang til Hillerødmotorvejen og Motorring 3. Supercykelstien løber langs Hillerødmotorvejen.
Områder forbeholdt produktionsvirksomheder
Erhvervsområder, som helt eller delvist forbeholdes produktionsvirksomheder, skal friholdes for forureningsfølsom anvendelse. De områder, der udpeges til produktionsvirksomheder, skal forbeholdes virksomheder med en vis miljøbelastning og med investeringer knyttet til deres beliggenhed, som derfor ikke kan flyttes uden væsentlige omkostninger.
Produktionsvirksomheder er i planloven defineret som virksomheder, der er omfattet af Godkendelsesbekendtgørelsen bilag 1 og 2, Maskinværkstedsbekendtgørelsen og virksomheder anført på Brugerbetalingsbekendtgørelsens bilag 1 (maskinfabrikker, cementfabrikker m.m., dog ikke husdyrbrug).
Der gælder følgende retningslinjer:
Indenfor områder, der er udpeget til produktionsvirksomheder, må der kun etableres produktionsvirksomheder, herunder produktions-, transport-, logistik- og lagervirksomheder eller funktioner, der har tilknytning hertil.
Indenfor de udpegede konsekvensområder, kan der ikke etableres forureningsfølsom anvendelse med mindre, miljølovgivningens til enhver tid gældende grænseværdier kan overholdes således, at virksomhedernes drifts- og udviklingsmuligheder ikke forringes.
Ved ny planlægning inden for konsekvenszoner for produktionserhverv, skal lokalplanforslaget indeholde en redegørelse, der skal sikre, at planlægning ikke giver grundlag for at skærpe virksomhedernes miljøkrav.
Link til kort med søgefunktion - Områder forbeholdt produktionsvirksomheder
Områder forbeholdt produktionsvirksomheder
I Gladsaxe Kommune er udpegningen af områder til produktionsvirksomheder sket på baggrund af en kortlægning af virksomhederne jf. planlovens definition. De kortlagte virksomheder er sammenholdt med de rammer, der i kommuneplanen udlægger områder til produktionsvirksomheder. Ud fra det, er der udpeget produktionsvirksomheder, som ligger i- eller op ad et byomdannelsesområde, hvor det må forventes, at der sker en omdannelse. Derudover er der skelet til, om produktionsvirksomhederne har en miljøbelastning, som kan påvirke denne omdannelse. Ud fra de disse kriterier, er der udpeget et område i Bagsværd Erhvervskvarter bestående af Novo Nordisk og Novozymes samt to områder i Gladsaxe Erhvervskvarter.
For alle de udpegede produktionsvirksomheder gælder det, at det kun er støj, der skal tages hensyn til i nærområdet. Der er ingen af de udpegede virksomheder, der medfører væsentlige miljøgener i form af støv, lugt eller røg.
Konsekvensområder kan sammenlignes med ”opmærksomhedszoner”, der anviser, hvor kommunen i sin planlægning skal være særlig opmærksom på produktionsvirksomheden. Konsekvensområder har ikke umiddelbare konsekvenser for eksisterende lovlig anvendelse.
Der er stadig en del produktionsvirksomheder i Gladsaxe Kommune, som også fremover vil ligge uden for områder forbeholdt produktionsvirksomheder. Disse virksomheder vil stadig kunne fastholde deres produktion, men er primært virksomheder, hvor produktionen kun fylder en mindre del af virksomhedens funktioner, hvor produktionen ikke medfører væsentlige miljøgener, eller hvor det i dag ikke er muligt at placere forureningsfølsom anvendelse tæt på. Disse virksomheder er stadig beskyttet af planlovens § 15 stk. a og b.
I Bagsværd Erhvervskvarter er der i gældende miljøgodkendelser for virksomhederne fastsat, at de skal overholde følgende grænseværdierne mod skel til byomdannelsesområdet Bagsværd Bypark. I den vestlige del er grænseværdien fastsat til 50 dB(A) både dag, aften og nat. I den østlige del er grænseværdierne fastsat til: 55 dB(A) dag, 45 dB(A) aften og 40 dB(A) for nat.
Udgangspunktet er derfor, at gældende grænseværdier i det østlige område overholdes i dag, hvorfor der som udgangspunkt ikke fastsættes et konsekvensområde her. Der er dog et mindre overlap af de nuværende virksomheders støjgrænser, der gør, at der en støjzone på 50 meter mod byomdannelsesområdet som også fastholdes fremover.
I den vestlige del, kan grænseværdierne ikke overholdes aften og nat, hvis der placeres støjfølsom anvendelse. Der er derfor indtegnet et konsekvensområde, som er udarbejdet på baggrund af virksomhedernes støjmodel, og på baggrund af en beregning i en højde på 16 meter over terræn, hvor der ingen eksisterende bygninger er til at skærme for støjen. Der er taget udgangspunkt i, at grænseværdien på 40 dB skal overholdes om natten, da det er nattestøjen, der vurderes mest problematisk.
For virksomhederne i Gladsaxe Erhvervskvarter er der taget udgangspunkt i miljøklasserne jf. Miljøministeriets Håndbog om Miljø og Planlægning. Virksomhederne er vurderet til en miljøklasse 3 med anbefalet afstand til støjfølsom anvendelse på 50 meter. Konsekvensområdet omkring udpegningerne i Gladsaxe Erhvervskvarter er indtegnet med denne afstand.
AGC Biologics, som også er beliggende i Gladsaxe Erhvervskvarter, er udpeget til produktionsvirksomhed af national interesse. Der udlægges derfor et nyt område til produktionsvirksomhed på de to matrikler, hvor virksomheden AGC Biologics er beliggende. Ud fra en konkret vurdering af virksomheden og dens udviklingsbehov, udpeges et konsekvensområde på 400 meter fra matrikelskel. Vurderingen har været foretaget i dialog med virksomheden og tager udgangspunkt i virksomhedens gældende miljøgodkendelse og særlige støjberegninger.
I Kommuneplan 2025 er området forbeholdt produktionsvirksomheder udvidet, for at imødekomme fremtidige udvidelsesbehov for medicovirksomhederne i området. Det sker, fordi virksomhederne vækster kraftigt og derfor får behov for at udvide deres fysiske rammer. For at sikre virksomhedens fortsatte udviklingsbehov og mulighed for at etablere sig i Gladsaxe, er der sket en tilretning af området til produktionsvirksomheder.
Det gælder for alle konsekvensområder, at de er udarbejdet ud fra eksisterende forhold. F.eks. kan placering af nye bygninger med ikke støjfølsom anvendelse i første række mod produktionsvirksomhederne udgøre en støjskærm, så der kan placeres boliger i næste række. Dette vil dog kræve en nærmere belysning af de faktiske forhold.
Derudover gælder det for alle konsekvensområder, bortset fra AGC Biologics, at konsekvensområder kun er indtegnet i de tilstødende byomdannelsesområder eller områder, hvor der planlægges for en mere støjfølsom anvendelse, og ikke i de eksisterende bebyggede områder. Det skyldes, at udpegningen af konsekvensområder er en fremadrettet regulering, og derfor ikke påvirker eksisterende bebyggelser, hvor der typisk ikke forudsættes væsentlige ændringer af området.
I dialogen med virksomheder er der flere af virksomhederne, der har påpeget, at tung trafik er en væsentlig miljøkonflikt i forhold til virksomhedens placering, når der kommer nye støjfølsomme anvendelser tæt på. Gladsaxe Kommune er opmærksomhed på dette forhold, og det vil blive håndteret i forbindelse med planlægningen omkring produktionsvirksomhederne.
Detailhandel
Gladsaxe Kommune indgår i hovedstadsområdets samlede detailhandelsstruktur. Kommunens butikker er derfor både i konkurrence med hinanden og med de andre regionale handelscentre, som f.eks. Herlev, Rødovre og Lyngby. Byrådet ønsker at styrke detailhandlen i bymidterne, bydels- og lokalcentrene ved at sikre et levende handelsliv med en blanding af store og små butikker, kædebutikker, supermarkeder og specialbutikker. Handelslivet skal forsat understøttes og udbygges, så flere borgere vælger at handle lokalt og så de i højere grad gør det gående, på cykel eller ved hjælp af kollektiv transport.
Gladsaxe Kommune har en finmasket detailhandelsstruktur, hvilket betyder, at de fleste borgere i kommunen har let adgang og nærhed til deres dagligvareindkøb.
Der er i øjeblikket en tendens til at traditionelle butikker lukker til fordel for mere oplevelsesbaserede koncepter og flere restauranter, take away-tilbud og caféer. Disse nye anvendelser kan godt etableres indenfor de eksisterende rammer, og vil bidrage til levende hovedgader med åbne og interessante facader, som supplement til butikkerne.
Der er stor rummelighed i de eksisterende rammer for bruttoetagearealet.
Der gælder følgende retningslinjer:
Gladsaxes handelsliv skal være et levende handelsliv med en blanding af store og små butikker, kædebutikker, supermarkeder og specialbutikker i bymidter og bydelscentre.
Alle borgere skal have let adgang til dagligvarehandel gennem et finmasket net af lokalcenterområder, bymidter og bydelscentre suppleret med de eksisterende enkeltstående butikker.
Link til kort med søgefunktion - Detail
Bymidter og bydelscentre
I Gladsaxe er der tre større handelsområder: Buddinge Bymidte, Bagsværd Bymidte, og Søborg Hovedgade. Buddinge og Bagsværd er i henhold til Landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet kategoriseret som bymidter og Søborg Hovedgade som bydelscenter. Høje Gladsaxe er ligeledes kategoriseret som bydelscenter. De tre større handelsområder er kort beskrevet nedenfor.
Der gælder følgende retningslinjer:
Butikker og andre centerfunktioner skal placeres i bymidterne eller bydelscentrene.
Bymiljøet i bymidter og bydelscentre skal være af høj kvalitet, og der skal være mulighed for gadehandel med torvedage, stadepladser med mere.
Skiltning og anden ændring af facader med videre skal ske i overensstemmelse med Designmanual for Gladsaxe Kommune.
I bymidter og bydelscentre må bruttoetagearealet for en dagligvarebutik maks. være 5.000 m² og for en udvalgsvarebutik maks. 10.000 m².
Link til kort med søgefunktion - Bydele og bydelscentre
De tre større handelsområder er kort beskrevet nedenfor
Buddinge Centret er det dominerende butiksområde i Buddinge Bymidte. Centerområdet strækker sig fra Buddingevej i nord ved Buddinge Station med Kvickly, og ned til Buddinge Centret og et stykke øst herfor ud af Søborg Hovedgade. Der ligger ingen butikker på strækningen mellem stationen og Buddinge Centret.
Buddinge Centret er velfungerende, men kan styrkes ved en generel opfriskning af centret og en tættere opkobling på Kulturhuset Telefonfabrikken, Gladsaxe Hovedbibliotek og Gladsaxe Rådhus. Buddinge Bymidte får to letbanestop i forbindelse med den kommende letbane, et ved Buddinge Centret og et lige nord for Kvickly ved Buddinge Station. Der vurderes ikke at være større udviklingsmuligheder i forhold til detailhandel.
I Bagsværd Bymidte er der udlagt en meget stor detailhandelsramme, så det er muligt at udbygge og forstærke Bagsværd Bymidte, så området styrkes som det lokale indkøbssted for borgerne i Bagsværd.
Udbygningen af Bagsværd Bymidte med detailhandel kan fortrinsvis ske i den nord- østlige del af området, ved højhuset ved Bagsværd Hovedgade. I forbindelse med en evt. omdannelse skal Bagsværd Hovedgades karakter som handelsgade forstærkes. Det skal være en levende og grøn bymidte, der bliver brugt som mødested både om dagen og om aftenen.
Placeringen mellem Bagsværd Bypark og Bagsværd Station gør yderligere bymidten til et attraktivt forbindelsesled og hovedstrøg, som nye detailhandelsprojekter skal tænke sig ind i.
Der er i 2018 vedtaget en Helhedsplan for Bagsværd Bymidte, som skal sætte den overordnede retning for den kommende udvikling af Bagsværd Bymidte. Helhedsplanen tager udgangspunkt i et ønske om at gøre Bagsværd Bymidte mere grøn og skabe flere mødesteder.
Søborg bydelscenter er et fuldt udbygget centerområde, hvor der kun er en mindre ramme til nybyggeri og omdannelse af butikker. Søborg er kendetegnet ved en stor variation af mindre specialbutikker, flere dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker. Der er den seneste årrække kommet en lang række caféer, restauranter og andre servicefunktioner, som er med til at gøre Søborg Hovedgade til et levende handelsområde. Gladsaxe Kommune har udført første etape af fornyelse af Søborg Hovedgade, mens anden etape igangsættes i 2027. Fornyelsen vil give en mere attraktiv gade med mulighed for mere byliv gennem begrønning og opholdsmuligheder. Der laves ny smallere vejbane, bredere cykelstier og fortove.
Bagsværd Bymidte
- Samlet maksimalt bruttoetageareal til butiksformål: 35.000 m²
- Samlet bruttoetageareal per 01.08.2017: 13.459 m²
- Ramme til nybyggeri og omdannelse til butikker: 21.510 m²
Se områdernes specifikationer:
- Samlet maksimalt bruttoetageareal til butiksformål: 7.900 m²
- Samlet bruttoetageareal per 01.08.2017: 6.532 m²
- Ramme til nybyggeri og omdannelse til butikker: 1.368 m²
- Samlet maksimalt bruttoetageareal til butiksformål: 800 m²
- Samlet bruttoetageareal per 01.08.2017: 502 m²
- Ramme til nybyggeri og omdannelse til butikker: 298 m²
- Samlet maksimalt bruttoetageareal til butiksformål: 2.350 m²
- Samlet bruttoetageareal per 01.08.2017: 756 m²
- Ramme til nybyggeri og omdannelse til butikker: 1.594 m²
- Samlet maksimalt bruttoetageareal til butiksformål: 13.700 m²
- Samlet bruttoetageareal per 01.08.2017: 3.599 m²
- Ramme til nybyggeri og omdannelse til butikker: 10.101 m²
- Samlet maksimalt bruttoetageareal til butiksformål: 950 m²
- Samlet bruttoetageareal per 01.08.2017: 440 m²
- Ramme til nybyggeri og omdannelse til butikker: 510 m²
- Samlet maksimalt bruttoetageareal til butiksformål: 1.400 m²
- Samlet bruttoetageareal per 01.08.2017: 1.390 m²
- Ramme til nybyggeri og omdannelse til butikker: 10 m²
- Samlet maksimalt bruttoetageareal til butiksformål: 2.100 m²
- Samlet bruttoetageareal per 01.08.2017: 0 m²
- Ramme til nybyggeri og omdannelse til butikker: 2.100 m²
- Samlet maksimalt bruttoetageareal til butiksformål: 800 m²
- Samlet bruttoetageareal per 01.08.2017: 240 m²
- Ramme til nybyggeri og omdannelse til butikker: 560 m²
- Samlet maksimalt bruttoetageareal til butiksformål: 5.000 m²
- Samlet bruttoetageareal per 01.08.2017: 0 m²
- Ramme til nybyggeri og omdannelse til butikker: 5.000 m²
Buddinge Bymidte
- Samlet maksimalt bruttoetageareal til butiksformål: 13.100 m²
- Samlet bruttoetageareal per 01.08.2017: 8.543 m²
- Ramme til nybyggeri og omdannelse til butikker: 4.557 m²
Se områdernes specifikationer:
- Samlet maksimalt bruttoetageareal til butiksformål: 6.000 m²
- Samlet bruttoetageareal per 01.08.2017: 4.769 m²
- Ramme til nybyggeri og omdannelse til butikker: 1.213 m²
- Samlet maksimalt bruttoetageareal til butiksformål: 500 m²
- Samlet bruttoetageareal per 01.08.2017: 194 m²
- Ramme til nybyggeri og omdannelse til butikker: 306 m²
- Samlet maksimalt bruttoetageareal til butiksformål: 1.600 m²
- Samlet bruttoetageareal per 01.08.2017: 0 m²
- Ramme til nybyggeri og omdannelse til butikker: 1.600 m²
- Samlet maksimalt bruttoetageareal til butiksformål: 0 m²
- Samlet bruttoetageareal per 01.08.2017: 0 m²
- Ramme til nybyggeri og omdannelse til butikker: 0 m²
- Samlet maksimalt bruttoetageareal til butiksformål: 0 m²
- Samlet bruttoetageareal per 01.08.2017: 0 m²
- Ramme til nybyggeri og omdannelse til butikker: 0 m²
- Samlet maksimalt bruttoetageareal til butiksformål: 5.000 m²
- Samlet bruttoetageareal per 01.08.2017: 3.580 m²
- Ramme til nybyggeri og omdannelse til butikker: 1.420 m²
- Samlet maksimalt bruttoetageareal til butiksformål: 0 m²
- Samlet bruttoetageareal per 01.08.2017: 0 m²
- Ramme til nybyggeri og omdannelse til butikker: 0 m²
- Samlet maksimalt bruttoetageareal til butiksformål: 0 m²
- Samlet bruttoetageareal per 01.08.2017: 0 m²
- Ramme til nybyggeri og omdannelse til butikker: 0 m²
- Samlet maksimalt bruttoetageareal til butiksformål: 0 m²
- Samlet bruttoetageareal per 01.08.2017: 0 m²
- Ramme til nybyggeri og omdannelse til butikker: 0 m²
Søborg Bydelscenter
- Samlet maksimalt bruttoetageareal til butiksformål: 18.600 m²
- Samlet bruttoetageareal per 01.08.2017: 14.038 m²
- Ramme til nybyggeri og omdannelse til butikker: 4.562 m²
Se områdernes specifikationer:
- Samlet maksimalt bruttoetageareal til butiksformål: 300 m²
- Samlet bruttoetageareal per 01.08.2017: 204 m²
- Ramme til nybyggeri og omdannelse til butikker: 96 m²
- Samlet maksimalt bruttoetageareal til butiksformål: 1.500 m²
- Samlet bruttoetageareal per 01.08.2017: 1.357 m²
- Ramme til nybyggeri og omdannelse til butikker: 143 m²
- Samlet maksimalt bruttoetageareal til butiksformål: 2.700 m²
- Samlet bruttoetageareal per 01.08.2017: 2.548 m²
- Ramme til nybyggeri og omdannelse til butikker: 152 m²
- Samlet maksimalt bruttoetageareal til butiksformål: 7.900 m²
- Samlet bruttoetageareal per 01.08.2017: 7.258 m²
- Ramme til nybyggeri og omdannelse til butikker: 642 m²
- Samlet maksimalt bruttoetageareal til butiksformål: 1.500 m²
- Samlet bruttoetageareal per 01.08.2017: 1.141 m²
- Ramme til nybyggeri og omdannelse til butikker: 359 m²
- Samlet maksimalt bruttoetageareal til butiksformål: 750 m²
- Samlet bruttoetageareal per 01.08.2017: 730 m²
- Ramme til nybyggeri og omdannelse til butikker: 20 m²
- Samlet maksimalt bruttoetageareal til butiksformål: 550 m²
- Samlet bruttoetageareal per 01.08.2017: 395 m²
- Ramme til nybyggeri og omdannelse til butikker: 155 m²
- Samlet maksimalt bruttoetageareal til butiksformål: 800 m²
- Samlet bruttoetageareal per 01.08.2017: 405 m²
- Ramme til nybyggeri og omdannelse til butikker: 395 m²
- Samlet maksimalt bruttoetageareal til butiksformål: 2.600 m²
- Samlet bruttoetageareal per 01.08.2017: 0 m²
- Ramme til nybyggeri og omdannelse til butikker: 2.600 m²
Høje Gladsaxe Bydelscenter - 15C1
- Samlet maksimalt bruttoetageareal til butiksformål: 8.000 m²
- Samlet bruttoetageareal per 01.08.2017: 5.335 m²
- Ramme til nybyggeri og omdannelse til butikker: 2.665 m²
Bymidter og Bydelscentre
I Gladsaxe Kommune er der to bymidter (Buddinge Bymidte og Bagsværd Bymidte) og to bydelscentre (Søborg Hovedgade og Høje Gladsaxe).
Gladsaxe Kommune vil understøtte bymidterne og bydelscentrene i kommunen, da detailhandlen i Gladsaxe er under stigende pres både af konkurrence fra e-handel, men også fra bymidterne i nabokommunerne. Det er i høj grad i bymidterne, at rammerne for bylivet skabes. Gode bymidter skabes dog ikke kun af muligheden for ophold og flotte byrum. Butikkerne er ofte målet for mange ture til bymidterne. Varierede indkøbsmuligheder er helt afgørende. De handelsdrivendes vigtige arbejde med at skabe aktiviteter og et velfungerende handelsliv er centralt for borgernes brug af bymidterne og bydelscentrene.
Gladsaxe Kommune understøtter bymidterne og bydelscentrene ved at skabe velfungerende og smukke byrum og vejforløb. Byrådet har fornyet første etape af Søborg Hovedgade og afsat midler til endnu en etape af Søborg Hovedgade, der skal sikre en sammenhængende grøn gade, der inviterer til byliv, ophold og et aktivt handelsliv. Der er ligeledes afsat midler til at følge op til Helhedsplan for Bagsværd Bymidte med byrumsprojekter.
Bymidterne og bydelscentrene er nemme at komme til for både gående og cyklende. Der er god tilgængelighed for biler, ligesom der er mulighed for tilfredsstillende parkeringsløsninger. Samtidig er bymidterne placeret ideelt i forhold til den kollektive trafik med S-tog og S-busser.
For at kommuneplanen kan få retsvirkning for borgerne, skal kommuneplanen følges op af lokalplanlægning. I de enkelte lokalplaner vil der blive taget stilling til butiksstørrelser, anvendelser, trafikstrømme, parkering m.v. på det konkrete sted. Det kan betyde, at store butiksstørrelser kun kan realiseres, hvis trafikstrukturen og parkering mv. kan sikres på det konkrete sted.
De maksimale butiksstørrelser for en dagligvarebutik på højst 5.000 m² og for en udvalgsvarebutik højst 10.000 m² vil foruden at fremgå i retningslinjerne også fremgå i de specifikke rammer.
Når der skal udarbejdes nyt plangrundlag, der giver mulighed for etablering af nye store butikker i kommunens centerområder, vil det blive belyst, om de vil medføre en væsentlig miljøpåvirkning på lokalt niveau. I denne forbindelse tages der stilling til, om der skal udarbejdes en miljøvurdering.
Handelsgader og hovedstrøg
I Bagsværd Bymidte, Buddinge Bymidte og langs Søborg Hovedgade er særlige facadestrækninger udpeget som hovedstrøg.
Der gælder følgende retningslinjer:
I stueplan langs hovedstrøgene må der kun etableres butikker, publikumsorienterede funktioner, som har butikskarakter, samt restauranter, kulturelle institutioner og lignende.
Det kræver Byrådets godkendelse at etablere kontorvirksomheder eller liberale erhverv i stueplan langs hovedstrøgene.
Etager over stueplan må anvendes til liberale erhverv, offentlig og privat service samt boliger.
Spillehaller betragtes som en forlystelse, som kun må etableres i kommunens to bymidter, Buddinge og Bagsværd. Spillehaller må ikke placeres på hovedstrøgene.
Link til kort med søgefunktion - Handelsgader og hovedstrøg
Handelsgader og hovedstrøg
I Bagsværd Bymidte, Buddinge Bymidte og langs Søborg Hovedgade er særlige facadestrækninger udpeget som hovedstrøg. Udpegningen sker for at sikre, at de bylivsskabende funktioner, så som butikker, publikumsorienterede funktioner med butikskarakter samt restauranter, kulturelle institutioner og lignende placeres i stueetagen langs hovedstrøgene.
Der er over den seneste årrække sket et skifte i sammensætningen af hovedstrøgenes funktioner. Butikker kommer relativt til at fylde lidt mindre, mens cafeer, restauranter, take-away, fitness og alt andet til kroppens skønhed og sundhed samt mange andre servicefunktioner kommer til at fylde lidt mere. Der er i dag typisk flere af de andre serviceerhverv, end der er butikker i en bymidte. Variationen og sammensætningen af de udadvendte funktioner i stueetagerne er medvirkende til at skabe levende hovedstrøg.
Lokalcentre
Der er udpeget 12 lokalcentre i Gladsaxe Kommune:
- Værebro Park
- Stengårdens Station
- Buddingevej/Gammelmosevej
- Pileparken
- Gyngemosepark
- Buddinge Hovedgade/Stengårds Allé
- Gammelmosevej/Stengårds Allé
- Kong Hans Allé
- Kildebakken Station
- Gladsaxevej 130
- Boulevarden Øst
- Boulevarden Vest
Der gælder følgende retningslinjer:
I lokalcentrene kan placeres butikker, der først og fremmest forsyner et mindre lokalområde eller rejsende i et trafikknudepunkt.
Skiltning og anden ændring af facader med videre skal ske i overensstemmelse med Designmanual for Gladsaxe Kommune.
I lokalcentre må bruttoetagearealet for en dagligvarebutik maks. være 1.200 m² og for en udvalgsvarebutik maks. 750 m².
Link til kort med søgefunktion - Lokalcentre
Se områdernes specifikationer:
- Samlet maksimalt bruttoetageareal til butiksformål: 1.500 m²
- Samlet bruttoetageareal per 01.08.2017: 1.150 m²
- Ramme til nybyggeri og omdannelse til butikker: 350 m²
- Samlet maksimalt bruttoetageareal til butiksformål: 1.150 m²
- Samlet bruttoetageareal per 01.08.2017: 1.070 m²
- Ramme til nybyggeri og omdannelse til butikker: 80 m²
- Samlet maksimalt bruttoetageareal til butiksformål: 1.500 m²
- Samlet bruttoetageareal per 01.08.2017: 650 m²
- Ramme til nybyggeri og omdannelse til butikker: 850 m²
- Samlet maksimalt bruttoetageareal til butiksformål: 1.200 m²
- Samlet bruttoetageareal per 01.08.2017: 0 m²
- Ramme til nybyggeri og omdannelse til butikker: 1.200 m²
- Samlet maksimalt bruttoetageareal til butiksformål: 700 m²
- Samlet bruttoetageareal per 01.08.2017: 474 m²
- Ramme til nybyggeri og omdannelse til butikker: 226 m²
- Samlet maksimalt bruttoetageareal til butiksformål: 3.000 m²
- Samlet bruttoetageareal per 01.08.2017: 1.668 m²
- Ramme til nybyggeri og omdannelse til butikker: 1.332 m²
- Samlet maksimalt bruttoetageareal til butiksformål: 2.000 m²
- Samlet bruttoetageareal per 01.08.2017: 1.580 m²
- Ramme til nybyggeri og omdannelse til butikker: 420 m²
- Samlet maksimalt bruttoetageareal til butiksformål: 250 m²
- Samlet bruttoetageareal per 01.08.2017: 230 m²
- Ramme til nybyggeri og omdannelse til butikker: 20 m²
- Samlet maksimalt bruttoetageareal til butiksformål: 800 m²
- Samlet bruttoetageareal per 01.08.2017: 210 m²
- Ramme til nybyggeri og omdannelse til butikker: 590 m²
- Samlet maksimalt bruttoetageareal til butiksformål: 650 m²
- Samlet bruttoetageareal per 01.08.2017: 50 m²
- Ramme til nybyggeri og omdannelse til butikker: 600 m²
- Samlet maksimalt bruttoetageareal til butiksformål: 2.000 m²
- Samlet bruttoetageareal per 22.12.2022: 0 m²
- Ramme til nybyggeri og omdannelse til butikker: 2.000 m²
- Samlet maksimalt bruttoetageareal til butiksformål: 2.000 m²
- Samlet bruttoetageareal per 22.12.2022: 0 m²
- Ramme til nybyggeri og omdannelse til butikker: 2.000 m²
Lokalcentre
Det samlede bruttoetageareal for et lokalcenter må i henhold til planloven ikke overstige 3.000 m². Byrådet er indstillet på at understøtte udviklingen af lokalcentrene ved at hæve det samlede maksimale bruttoetageareal til butiksformål til 3.000 m², hvis det er foreneligt med bymiljøet og de bygningsmæssige rammer og ikke trækker handlen ud af bymidterne og bydelscentrene. En udvidelse af et lokalcenter vil kræve vedtagelse af et nyt kommuneplantillæg og lokalplan, der belyser de konkrete forhold.
For at kommuneplanen kan få retsvirkning for borgerne, skal kommuneplanen følges op af lokalplanlægning. I de enkelte lokalplaner vil der blive taget stilling til butiksstørrelser, anvendelser, trafikstrømme, parkering m.v. på det konkrete sted. Det kan betyde, at nye butikker kun kan realiseres, hvis trafikstrukturen og parkering m.v. kan sikres på det konkrete sted.
De maksimale butiksstørrelser for en dagligvarebutik på højst 1.200 m² og for en udvalgsvarebutik højst 750 m² vil, foruden at fremgå i retningslinjerne, også fremgå af de specifikke rammer.
Pladskrævende varer
I to af erhvervsområderne (Mørkhøj Erhvervskvarter og dele af Gladsaxe Erhvervskvarter) er der områder til butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varer.
Der gælder følgende retningslinjer:
I områder udlagt til særlig pladskrævende varer, kan etableres butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varer eller varer, som medfører særlige sikkerhedsmæssige forhold, f.eks.: motorkøretøjer, lystbåde, campingvogne og trailere, planter og havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer, møbler, ammunition og eksplosiver.
Skiltning og anden ændring af facader med videre skal ske i overensstemmelse med Designmanual for Gladsaxe Kommune.
Bruttoetagearealet for en butik til pladskrævende varegrupper må være maks. 20.000 m².
| Samlet maksimalt bruttoetageareal til butiksformål | Samlet bruttoetageareal per 01.08.2017 | Ramme til nybyggeri og omdannelse til butikker | |
|---|---|---|---|
| Mørkhøj Erhvervskvarter | 50.000 m² | 24.080 m² | 25.920 m² |
| Gladsaxe Erhvervskvarter | 20.000 m² | 15.714 m² | 4.286 m² |
Link til kort med søgefunktion - Pladskrævende varer
Pladskrævende varer
Særligt pladskrævende varegrupper er en styrkeposition i Gladsaxe Kommune i form af en stærk klynge af bilforhandlere, herunder store bilforhandlere som Mercedes, Audi, VW, Skoda og Toyota i Mørkhøj Erhvervskvarter, og i Gladsaxe Erhvervskvarter er der en god intensitet i området i kraft af store, tætbeliggende butikker, herunder de to udvalgsvarebutikker Harald Nyborg og T. Hansen, som fra ældre tid ligger udenfor centerstrukturen.
Dog indsnævres mulighederne for særligt pladskrævende varer fremadrettet ved at fjerne en væsentlig andel af den uudnyttede rummelighed for pladskrævende varer. Det skyldes ønsket om få en hensigtsmæssig udvikling i byomdannelsesområderne i Bagsværd Bypark og Gladsaxe Erhvervskvarter. Byomdannelsesområderne står overfor en gradvis ændring fra traditionelle erhvervsområder til nye moderne funktionsblandede byområder. Ved at muliggøre flere butikker med særligt pladskrævende varer end de eksisterende kan det føre til stigning i trængsel i områderne og en væsentlig ændring i områdernes attraktivitet.
Derfor begrænses muligheden for pladskrævende varer til alene at være en mulighed i Mørkhøj Erhvervskvarter og indsnævres til udvalgte dele af Gladsaxe Erhvervskvarter, hvor der i dag er pladskrævende varer.
Området til særligt pladskrævende varegrupper i Mørkhøj fastholdes i sin nuværende udstrækning og med de eksisterende rammer for nybyggeri og omdannelse til butikker, mens området i Gladsaxe Erhvervskvarter indsnævres og rammen reduceres fra 40.000 m² til 20.000 m². Endelig fjernes muligheden for pladskrævende varer i Bagsværd Bypark.
Den maksimale butiksstørrelse på 20.000 m² vil, foruden at fremgå i retningslinjerne, også fremgå af de specifikke rammer.
